¹Saß jun li cutan eb laj Israel queßoc chixcuechßinquil rix li Kâcuaß xban li chßaßajquilal li cuanqueb cuiß. Li Kâcuaß quirabi li cßaßru yôqueb chixyebal. Cßajoß nak quijoskßoß saß xbêneb. Quixtakla chak li xam ut eb li muhebâleb li cuanqueb toj chire queßcßat.

¹Men folket knurret, og dette mishaget Herren; for da Herren hørte det, blev hans vrede optendt, og ild fra Herren slo ned mellem dem og fortærte nogen ytterst i leiren.

²Eb laj Israel queßxjap re chixtzßâmanquil xtenkßanquileb chiru laj Moisés. Ut laj Moisés quixtzßâma xtenkßanquileb chiru li Kâcuaß ut li xam quichup.

²Da ropte folket til Moses, og Moses bad til Herren, og ilden blev slukket.

³Joßcan nak li naßajej aßan queßxqßue Tabera chokß xcßabaß xban nak li naßajej aßan quicßateß xban li xam li quixtakla chak li Dios.

³Og han kalte dette sted Tabera*, fordi Herrens ild hadde slått ned mellem dem. / {* brand.}

⁴Saß xyânkeb laj Israel cuanqueb li jalaneb xtenamit. Eb aßan junes châbil tzacaêmk teßraj xtzacanquil. Ut eb laj Israel queßoc cuißchic chi cuechßînc ut queßxye: Cuan ta ani tâqßuehok katib re takatzaca.

⁴Men den sammenløpne hop som fulgte med dem, blev grepet av lystenhet; også Israels barn begynte da atter å jamre sig og sa: Å, om vi hadde kjøtt å ete!

⁵Najulticoß ke nak chi mâtan katzaca chak li car aran Egipto ut katzaca chak li pepino, li melón, li puerro, li cebolla ut li ânx.

⁵Vi minnes fisken som vi åt i Egypten for intet, gresskarene og melonene og purren og rødløken og hvitløken.

⁶Ut anakcuan arin yôco chi câmc xban katzßocajic. Mâcßaß chic naru nakatzaca xban nak caßaj cuiß maná cuan, chanqueb.

⁶Men nu vansmekter vår sjel, for her er ingenting; Vi ser ikke annet for våre øine enn mannaen.

⁷Li maná chanchan riyajil li culantro ut kßan xbonol chanchan xkßol cheß.

⁷Mannaen lignet korianderfrø, og av utseende var den som bdellium.

⁸Eb li cristian queßxmol li maná. Cuan li queßxqueß chiruheb xcaß ut cuan li tenbil queßxbânu re. Nequeßxchik saß chßîchß ucßal ut cuan li nequeßxyîb chokß xcaxlan cua. Ut lix sahil chanchan li châbil aceite.

⁸Folket løp hit og dit og sanket og malte den på håndkvern eller støtte den i morter og kokte den i gryter eller bakte kaker av den, og den smakte som oljekake.

⁹Nak natßaneß li xchußque chi kßek saß li naßajej li cuanqueb cuiß lix muhebâleb, natßaneß ajcuiß li maná.

⁹Når duggen falt ned over leiren om natten, da falt mannaen ned sammen med den.

¹⁰Laj Moisés quirabi nak li junjûnk cabal laj Israel yôqueb chi yâbac chire lix muhebâleb. Li Kâcuaß cßajoß nak quijoskßoß riqßuineb. Ut laj Moisés incßaß quicuulac chiru.

¹⁰Og Moses hørte folket gråte rundt om i alle familier, enhver i døren til sitt telt, og Herrens vrede optendtes storlig; og Moses blev ille til mote derover.

¹¹Joßcan nak laj Moisés quixye re li Kâcuaß: —¿Cßaßut nak nacabânu ra cue lâin? Lâin laj cßanjel châcuu. ¿Cßaßru inmâc châcuu nak yôcat chixqßuebal li îk saß inbên re xcßambal li tenamit aßin?

¹¹Da sa Moses til Herren: Hvorfor har du gjort så ille mot din tjener, og hvorfor har jeg ikke funnet nåde for dine øine, siden du har lagt byrden av hele dette folk på mig?

¹²¿Ma lâin ta biß xyucuaßeb? Ut, ¿ma lâin ta biß xnaßeb nak tâye cue nak tincßameb chi kßalkßo joß nequeßkßalûc li cocßal li toj nequeßtußuc? ¿Ma tento nak toj lâin tincßamok reheb saß li naßajej li cayechißi reheb lix xeßtônil yucuaßeb?

¹²Har jeg undfanget hele dette folk, har jeg født det, siden du sier jeg skal bære det i min favn, likesom ammen bærer det diende barn, og føre det til det land du har tilsvoret dets fedre?

¹³¿Bar tintau tib lâin re tinqßue reheb li tenamit aßin? Junes cuechßînc ut xpatzßbal xtibeb nequeßxbânu.

¹³Hvor skal jeg ta kjøtt fra til hele dette folk? For de kommer gråtende til mig og sier: Gi oss kjøtt å ete!

¹⁴Lâin incßaß chic nincuy cßamoc be chiruheb chixjunileb li tenamit aßin injunes. Aßin jun nimla îk chokß cue lâin.

¹⁴Jeg makter ikke å bære hele dette folk alene; det er mig for tungt.

¹⁵Cui lâat yôcat chixbânunquil cue chi joßcaßin, kßaxal us cui tâcuisi lin yußam cui yâl nak niquinâra, re nak incßaß chic yôkin chi cßuluc nabal raylal, chan laj Moisés.

¹⁵Vil du gjøre således mot mig, så drep mig heller med én gang, dersom jeg har funnet nåde for dine øine, og la mig slippe å se min ulykke!

¹⁶Abanan li Kâcuaß quichakßoc ut quixye re: —Chßutubeb lajêb xcâcßâlak li cuînk li nacanau ruheb li nequeßcßamoc be saß xyânkeb laj Israel. Aßaneb li cuanqueb xcuanquil. Ut tâcßameb chiru li tabernáculo ut tinêroybeni âcuochbeneb.

¹⁶Da sa Herren til Moses: Kall mig sammen sytti menn av Israels eldste, de som du vet er folkets eldste og dets tilsynsmenn, og du skal ta dem med dig til sammenkomstens telt, og la dem stille sig op der sammen med dig.

¹⁷Lâin tincubek chak ut tinâtinak âcuiqßuin. Ut tinqßue lin musikß reheb joß quinqßue âcue lâat re nak tateßxtenkßa chixcßambaleb xbe li tenamit aßin. Chi joßcan incßaß tâcanâk saß âbên âjunes lâat li îk aßin.

¹⁷Så vil jeg komme ned og tale med dig der, og jeg vil ta av den ånd som er over dig, og legge på dem, så de kan bære byrden av folket sammen med dig, og du ikke skal bære den alene.

¹⁸Tâye ajcuiß reheb chixjunileb nak teßxsantobresi ribeb xban nak cuulaj tinqßue lix tibeb re teßxtzaca. Lâin xcuabi nak yôqueb chi cuechßînc ut yôqueb chixyebal: Us raj cuan ta tib re takatzaca. Us nak cuanco chak Egipto, chanqueb. Joßcan nak anakcuan tinqßue lix tibeb re teßxtzaca.

¹⁸Og til folket skal du si: Hellige eder til imorgen, så skal I få kjøtt å ete, siden I har grått for Herren og sagt: Å, om vi hadde kjøtt å ete, for i Egypten hadde vi det godt. Nu vil Herren gi eder kjøtt, så I kan ete.

¹⁹Ut moco jun cutan ta ajcuiß tinqßueheb chi tißoc tib. Chi moco cuib cutan, chi moco ôb, chi moco lajêb cutan, chi moco junmay cutan.

¹⁹Ikke bare én dag skal I ete av det, og ikke to dager og ikke fem dager og ikke tyve dager,

²⁰Tinqßueheb ban chi tißoc tib chi cuulaj cuulaj chiru jun po toj retal teßnujak ut teßxaßcuak xban xqßuial li teßxtzaca. Teßyibok chic xban nak incßaß chic teßraj ru. Tinbânu reheb chi joßcan xban nak xineßxtzßektâna ut xban ajcuiß nak quineßxcuechßi ut queßxye nak kßaxal us raj cui incßaß xeßel Egipto, chan li Kâcuaß.

²⁰men en hel måned, til I ikke lenger tåler lukten av det, og det byr eder imot, fordi I foraktet Herren, som er midt iblandt eder, og gråt for hans åsyn og sa: Hvorfor drog vi da ut av Egypten?

²¹Ut laj Moisés quixye re li Kâcuaß: —Lâin yôquin chi cßamoc be chiru cuakib ciento mil chi cuînk ut lâat nacaye nak tâqßueheb chi tißoc tib chiru jun po.

²¹Og Moses sa: Seks hundre tusen mann til fots teller det folk som jeg følges med, og du sier: Jeg vil gi dem kjøtt, så de kan ete en hel måned!

²²¿Ma cuan ta biß nabalak li carner ut li cuacax re takacamsi ut takaqßue chixtiuheb? ¿Ma tâtzßaklok ta biß reheb cui ta takaqßue chixtiuheb chixjunil li car li cuanqueb saß li palau? chan laj Moisés.

²²Skal der da slaktes så meget småfe og storfe til dem at det blir nok for dem? Eller skal alle fiskene i havet sankes sammen til dem, så det blir nok for dem?

²³Ut li Kâcuaß quichakßoc ut quixye re laj Moisés: —¿Ma nacacßoxla lâat nak mâcßaß incuanquil chixbânunquil aßin? Anakcuan tâcuil ma tâuxmânk tana li cßaßru xinye malaj ut incßaß, chan li Kâcuaß.

²³Da sa Herren til Moses: Er Herrens arm for kort? Nu skal du få se om det vil gå dig som jeg har sagt, eller ikke.

²⁴Ut laj Moisés quixye reheb li tenamit cßaßru quixye li Kâcuaß. Quixchßutubeb lajêb xcâcßâl li nequeßcßamoc be ut quixxakabeb chixjun sutam li tabernáculo.

²⁴Så gikk Moses ut og kunngjorde Herrens ord for folket, og han samlet sytti menn av folkets eldste og lot dem stille sig rundt om teltet.

²⁵Ut li Kâcuaß quicube chak saß jun li chok ut quiâtinac riqßuin laj Moisés. Ut quixqßue lix musikß reheb li lajêb xcâcßâl li cuînk li nequeßcßamoc be joß li cuan riqßuin laj Moisés. Nak li musikß cuan riqßuineb, queßoc chi âtinac joß profetas. Abanan incßaß chic quicßulman chi joßcan mokon.

²⁵Da kom Herren ned i skyen og talte til ham, og han tok av den ånd som var over ham, og la på de sytti eldste, og det skjedde da ånden hvilte over dem, da talte de profetiske ord, men siden gjorde de det ikke mere.

²⁶Cuib reheb li lajêb xcâcßâl li cuînk incßaß queßcôeb cuan cuiß li tabernáculo. Queßcana ban saß lix muhebâleb. Aßaneb laj Eldad ut laj Medad. Ut li musikß qui-oc riqßuineb usta incßaß queßel saß lix muhebâleb ut queßâtinac joß profeta.

²⁶Men det var to menn blitt tilbake i leiren, den ene hette Eldad, og den andre Medad, og ånden hvilte over dem, for de var blandt de opskrevne, men de var ikke gått ut til teltet; og de talte profetisk i leiren.

²⁷Jun li sâj cuînk cô saß junpât riqßuin laj Moisés ut quixye re: —Laj Eldad ut laj Medad yôqueb chi yehoc râtin profeta saß li naßajej li cuanqueb cuiß lix muhebâleb, chan.

²⁷Da løp en gutt ut og meldte det til Moses og sa: Eldad og Medad taler profetisk i leiren.

²⁸Laj Josué li ralal laj Nun cuan aran. Aßan li natenkßan re laj Moisés chalen saß xsâjilal. Quixye re laj Moisés: —At kâcuaß Moisés, tâye reheb nak teßxcanab âtinac, chan.

²⁸Og Josva, Nuns sønn, som hadde tjent Moses fra sin ungdom av, tok til orde og sa: Min herre Moses, forbyd dem det!

²⁹Abanan laj Moisés quixye re: —¿Ma x-oc chi cakocß lâ chßôl chicuix? Us raj cui li Kâcuaß tixqßue lix musikß reheb chixjunileb lix tenamit re nak chixjunileb teßyehok râtin profeta, chan.

²⁹Men Moses sa til ham: Er du nidkjær for min skyld? Gid alt Herrens folk var profeter, gid Herren vilde legge sin Ånd på dem!

³⁰Chirix aßan laj Moisés ut eb li nequeßcßamoc be saß xyânkeb laj Israel queßsukßi saß lix muhebâleb.

³⁰Så gikk Moses tilbake til leiren, både han og de eldste av Israel.

³¹Ut li Kâcuaß quixtakla chak saß li este jun li cacuil ikß li quixcßam chak nabaleb laj tônkß li queßchal chak saß xjayal li palau. Yôqueb chi rupupic chixjun sutam li naßajej li cuanqueb cuiß lix muhebâleb. Jun metro xteram li yôqueb chi rupupic. Cuanqueb chi nachß ut cuanqueb toj chi najt joß xnajtil nequeßbêc chiru jun cutan.

³¹Da brøt det løs en storm fra Herren, og den førte vaktler inn fra havet og strødde dem over leiren, omkring en dagsreise på den ene kant og omkring en dagsreise på den andre kant rundt om leiren og omkring to alen over jordens overflate.

³²Chixjunil li cutan ut chixjunil li kßojyîn aßan ut li cutan jun chic yôqueb chixchapbaleb laj tônkß eb laj Israel. Li ani quixxoc caßchßin ajcuiß quixxoc lajêb tûb li xul. Ut queßxcanab saß chßochß chixjun sutam li naßajej re teßchakik.

³²Da stod folket op og gikk hele den dag og hele natten og hele den næste dag og sanket vaktlene; den som hadde samlet minst, hadde sanket ti homer. Og de bredte dem ut rundt om leiren.

³³Toj yôqueb ajcuiß chi xtiubal xtibel laj tônkß nak quichal xjoskßil li Kâcuaß saß xbêneb laj Israel. Joßcan nak quixtakla jun li yajel saß xbêneb ut nabaleb queßcam.

³³Men mens kjøttet ennu var mellem deres tenner, før det var helt fortært, optendtes Herrens vrede mot folket, og Herren lot det bli et meget stort mannefall blandt folket.

³⁴Joßcan nak li naßajej aßan queßxqßue “Kibrot-hataava” chokß xcßabaß xban nak aran queßxmuk li tenamit li queßcam xban nak junes cuaßac queßxcßoxla.Nak queßel Kibrot-hataava, eb laj Israel queßcôeb toj saß li naßajej Hazerot ut aran queßcana.

³⁴Og de kalte dette sted Kibrot Hatta'ava*, fordi de der begravde dem som hadde vært så lystne. / {* lystenhets graver.}

³⁵Nak queßel Kibrot-hataava, eb laj Israel queßcôeb toj saß li naßajej Hazerot ut aran queßcana.

³⁵Fra Kibrot-Hatta'ava brøt folket op til Haserot, og de blev i Haserot.