¹Li Kâcuaß quixye re laj Aarón: —Cui junak tixmux ru li tabernáculo, li mâc aßan tâcanâk saß âbên lâat ut saß xbêneb lâ cualal ut saß xbêneb ajcuiß laj levita. Abanan cui junak tâpaltok nak yôk chixbânunquil lix cßanjel eb laj tij, li mâc tâcanâk saß âbên lâat ut saß xbêneb lâ cualal.

¹Da sa Herren til Aron: Du og dine sønner og hele din fars hus skal bære skylden for overtredelser mot helligdommen, og du og dine sønner skal bære skylden for overtredelser mot eders presteembede.

²Qßueheb xcßanjel lâ cuechßalal, li ralal xcßajol laj Leví, re nak textenkßa nak yôkex chi cßanjelac saß li tabernáculo lâat ut eb lâ cualal.

²Også dine brødre, Levi stamme, din fars stamme, skal du la komme nær til sammen med dig, - og de skal holde sig til dig og tjene dig; men du og dine sønner, I skal stå foran vidnesbyrdets telt.

³Teßcuânk rubel lâ takl. Teßcßanjelak saß li tabernáculo. Abanan incßaß naru teßnachßok riqßuin li cßaßak re ru li cuan saß li Santil Naßajej chi moco teßnachßok riqßuin li artal. Cui teßxbânu aßan, teßcâmk eb aßan ut texcâmk ajcuiß lâex.

³Og de skal ta vare på det du skulde varetatt, og det som er å vareta ved hele teltet; men helligdommens redskaper* og alteret må de ikke komme nær, forat de ikke skal dø, både de og I. / {* 4MO 4, 5 fg.}

⁴Teßcßanjelak âcuochben ut teßxbânu li cßanjel saß li tabernáculo. Mâ jun jalan naru teßtenkßânk êre nak yôkex chi cßanjelac saß li tabernáculo.

⁴De skal holde sig til dig og ta vare på det som er å vareta ved sammenkomstens telt, hele arbeidet ved teltet; men ingen fremmed må komme nær til eder.

⁵Caßaj cuiß lâat ut eb lâ cualal naru têbânu li cßanjel saß li Santil Naßajej ut saß li artal re nak incßaß chic tinjoskßokß saß xbêneb laj Israel.

⁵Men I skal ta vare på det som skal varetas ved helligdommen, og det som er å vareta ved alteret, forat det ikke mere skal komme vrede over Israels barn.

⁶Lâin quinsicßoc ruheb laj levita lâ comon saß xyânkeb laj Israel re teßtenkßânk êre. Eb aßan kßaxtesinbileb cue lâin. Joßcan nak târûk teßcßanjelak chicuu saß li tabernáculo.

⁶For det er jeg som har tatt eders brødre levittene ut blandt Israels barn som en gave til eder, overgitt til Herren for å utføre tjenesten ved sammenkomstens telt.

⁷Abanan caßaj cuiß lâat ut eb lâ cualal târûk teßcßanjelak chokß aj tij chiru li artal ut saß li Lokßlaj Santil Naßajej. Lâin quinxakaban êre lâex chi cßanjelac chokß aj tij. Cui junak jalan tâoc chixbânunquil li cßanjel qßuebil êre saß li Santil Naßajej, li jun aßan tâcamsîk.

⁷Men du og dine sønner skal ta vare på eders prestetjeneste i alt som vedkommer alteret og gjerningen innenfor forhenget, og utføre tjenesten. Jeg gir eder eders prestetjeneste som en gave; men den fremmede som kommer nær til, skal late livet.

⁸Ut li Kâcuaß quixye re laj Aarón: —Lâin xinteneb ajcuiß saß êbên rilbal li mayej li naqßueheß cue. Chixjunil li santil mayej li nequeßxqßue eb laj Israel lâin tinqßue êre ut reheb lâ cualal. Li mâtan aßan êrehak anakcuan ut chi junelic kße cutan.

⁸Og Herren talte til Aron: Se, jeg har gitt dig det som skal gjemmes av gavene til mig; alt det som Israels barn helliger, har jeg gitt dig som ditt embedes del og dine sønner som en evig rettighet.

⁹Ut tinqßue ajcuiß êre li santil mayej li incßaß nacßatman. Textzßak ajcuiß li mayej re li xbên ru li acuîmk, li mayej re xtojbal rix li mâc, ut re xtzßâmanquil xcuybal li mâc nak junak naxkßet junak li chakßrab. Chixjunil li tâqßuehekß cue chokß mayej, âcuehak lâat ut rehakeb lâ cualal.

⁹Dette skal høre dig til av det høihellige og undtas fra ilden: alle deres offer, både matoffer og syndoffer og skyldoffer, som de gir mig til gjengjeld; de er høihellige og skal høre dig og dine sønner til.

¹⁰Lâex aj tij saß li tabernáculo têtzaca li mayej aßin. Ut lâex li textzacânk re, têqßue retal nak santo li tzacaêmk aßin.

¹⁰På det høihellige sted skal du ete det; alt mannkjønn kan ete av det, hellig skal det være for dig.

¹¹Ut tinqßue ajcuiß âcue li mayej li nequeßxqßue cue eb laj Israel li nequetaksi saß êrukß chicuu chiru li artal. Lâin ninqßue âcue ut reheb lâ cualal âcßajol. Teßxtzacaheb li mayej aßin chixjunileb li cuanqueb saß lâ cuochoch li incßaß muxbil ruheb. Aßin jun li chakßrab li tâcuânk chi junelic.

¹¹Likeledes skal dette høre dig til som de gaver de skal avgi: Alle Israels barns svingegaver, dem har jeg gitt dig og dine sønner og dine døtre som en evig rettighet; enhver i ditt hus som er ren, kan ete av det.

¹²Lâin tinqßue êre chixjunil li xbên ru li acuîmk, ut li châbil aceite ut li châbil vino li nequeßxqßue eb laj Israel chokß xmayejeb.

¹²Alt det beste av olje og alt det beste av most og korn, førstegrøden derav, som de skal gi Herren, har jeg gitt dig.

¹³Chixjunil li xbên ru li acuîmk li nequeßxqßue cue chokß xmayejeb lâin tinqßue êre. Chixjunileb li cuanqueb saß lê rochoch, li incßaß muxbileb ru, naru teßxtzaca li mayej aßin.

¹³Førstegrøden av alt det som er i deres land, som de kommer til Herren med, skal høre dig til; enhver i ditt hus som er ren, kan ete av det.

¹⁴Chixjunileb li mayej li nequeßxyechißi cue eb laj Israel, lâin tinqßue êre.

¹⁴Alt bannlyst i Israel skal høre dig til.

¹⁵Chixjunileb li xbên alalbej li nequeßkßaxtesi cue, lâin tinqßue êre. Ut tinqßue êre li xbên ral li xul. Abanan tento nak têcßul xtzßak li xbên alalbej li ani târaj tixtoj rix. Ut têcßul ajcuiß xtzßak li xbên ral li xul li têlom li incßaß naru têtzaca xtibel.

¹⁵Alt som åpner morsliv, alt levende som de kommer til Herren med, enten det er mennesker eller dyr, skal høre dig til. Dog skal du la dem løse det som er førstefødt av mennesker, og likeså skal du la dem løse det som er førstefødt av de urene dyr.

¹⁶Nak ac xbânu jun po tento teßxtoj rix. Lix tzßak, aßan ôb chi tumin plata, joß nequeßbisoc saß li tabernáculo.

¹⁶Og løsepengene for en gutt skal du la dem utrede fra han er en måned gammel, efter det verd du skal sette på ham: fem sekel sølv efter helligdommens vekt, sekelen regnet til tyve gera.

¹⁷Abanan, incßaß naru xtojbal rix li xbên ral li cuacax, li carner ut li chibât. Aßan cueheb lâin. Tento nak teßmayejâk chicuu. Târachrachi lix quiqßuel chiru li artal ut tâcßat lix xêbul. Ut aßanak jun li sununquil cßatbil mayej tâcuulak chicuu lâin li Kâcuaß.

¹⁷Men det førstefødte av kyr eller av får eller av gjeter skal ikke løses; de er hellige; deres blod skal du sprenge på alteret, og deres fett skal du brenne som ildoffer til en velbehagelig duft for Herren.

¹⁸Lix tibel li xul aßan tinqßue âcue, ut âcue ajcuiß li re xchßôl ut li rukß li cuan saß xnim, li nequetaksi saß êrukß chicuu lâin li Kâcuaß.

¹⁸Men deres kjøtt skal høre dig til; likesom svinge-brystet og det høire lår skal det høre dig til.

¹⁹Chalen anakcuan ut chi junelic lâin ninye nak âcue ut reheb lâ cualal âcßajol li mayej li teßxqßue cue eb laj Israel. Aßin jun li contrato incßaß najala li xinbânu âcuiqßuin ut riqßuineb lâ cualal âcßajol chi junelic.—

¹⁹Alle hellige gaver som Israels barn skal avgi til Herren, har jeg gitt dig og dine sønner og dine døtre som en evig rettighet; dette er en evig saltpakt* for Herrens åsyn for dig og dine efterkommere. / {* d.e. en ubrytelig pakt.}

²⁰Li Kâcuaß quixye re laj Aarón: —Incßaß textzßak chßochß saß xyânkeb laj Israel. Mâcßaß têrêchani saß li naßajej li tinqßue reheb laj Israel. Caßaj cuiß lâin tinêrêchani. Caßaj cuiß lâin tinqßuehok êre li cßaßru nequeraj.

²⁰Og Herren sa til Aron: Du skal ikke ha nogen arv i deres land, og det skal ikke tilfalle dig nogen del iblandt dem; jeg er din del og din arv blandt Israels barn.

²¹Eb li ralal xcßajol laj Leví teßxcßul li junjûnk saß xlajêtkil li cßaßru cuan reheb laj Israel re xtojbal rix li cßanjel li teßxbânu saß li tabernáculo.

²¹Men all tiende i Israel har jeg gitt Levis barn til arv, som lønn for den tjeneste de utfører, tjenesten ved sammenkomstens telt.

²²Eb li mâcuaßeb aj levita incßaß naru teßnachßok riqßuin li tabernáculo. Cui teßxbânu aßan, teßmâcobk chicuu ut teßcâmk.

²²Israels barn skal ikke mere komme nær til sammenkomstens telt, for da fører de synd over sig og må dø.

²³Eb laj levita, aßaneb li teßbânûnk li cßanjel saß li tabernáculo. Cui junak tixmux ru li tabernáculo, tâcanâk saß xbêneb aßan li mâc. Aßin jun li chakßrab teßxbânu eb aßan ut teßxbânu ajcuiß li ralal xcßajol li teßcuânk mokon. Incßaß teßxcßul xchßochßeb laj levita saß xyânkeb laj Israel.

²³Men levittene, de skal utføre tjenesten ved sammenkomstens telt, og de skal bære skylden for folkets overtredelser; det skal være en evig lov, fra slekt til slekt. Men nogen arvedel skal de ikke ha blandt Israels barn.

²⁴Tinqßue ban êre lâex li junjûnk saß xlajêtkil li teßxqßue eb laj Israel chokß xmayej chicuu lâin li Kâcuaß. Xban aßan nak xinye nak mâcßaß teßrêchani eb li ralal xcßajol laj Leví saß lix naßajeb laj Israel.—

²⁴For den tiende som Israels barn skal avgi til Herren, har jeg gitt levittene til arv; derfor har jeg sagt til dem at de ikke skal ha nogen arv blandt Israels barn.

²⁵Ut li Kâcuaß quiâtinac riqßuin laj Moisés ut quixye re:

²⁵Og Herren talte til Moses og sa:

²⁶—Tâye reheb li ralal xcßajol laj Leví chi joßcaßin: Tento nak têtoj li junjûnk saß xlajêtkil li joß qßuial li têcßul riqßuineb laj Israel nak nequeßxqßue li junjûnk saß xlajêtkil cue lâin li Kâcuaß.

²⁶Du skal tale til levittene og si til dem: Når I tar imot den tiende av Israels barn som jeg har sagt I skal få av dem som eders arv da skal I gi Herren en gave av den - tiendedelen av tienden,

²⁷Nak têtoj li junjûnk saß xlajêtkil, lâin tincßul joß nak nincßul li mayej li nequeßxqßue laj Israel nak nequeßxqßue li xbên ru li racuîmkeb trigo malaj li xyaßal li uvas.

²⁷og denne eders gave skal regnes for eder som jevngod med kornet fra treskeplassen og med vinen fra persen.

²⁸Joßcaßin nak têqßue lê mayej re li Kâcuaß nak têcßul li junjûnk saß xlajêtkil li teßxqßue re li Kâcuaß eb laj Israel. Lâex laj levita têqßue re laj Aarón laj tij li junjûnk saß xlajêtkil li nequecßul.

²⁸Således skal også I avgi en gave til Herren av all den tiende som I får av Israels barn, og denne gave til Herren av eders tiende skal I gi til Aron, presten.

²⁹Nak têqßue li junjûnk saß xlajêtkil chicuu lâin li Kâcuaß, têsicß ru li kßaxal châbil xban nak santo li kßaxtesinbil chicuu.

²⁹Av alle de gaver I får, skal I avgi til Herren hele den gave som tilkommer ham; det beste av enhver gave skal være den del som helliges ham.

³⁰Tâye ajcuiß reheb nak têtoj li junjûnk saß xlajêtkil, lâin tincßul joß nak nincßul li mayej li nequeßxqßue laj Israel nak nequeßxqßue li xbên ru li racuîmkeb trigo ut li xyaßal li uva.

³⁰Og du skal si til dem: Når I har avgitt den beste del av det, da skal det regnes for levittene likt med det som kommer inn fra treskeplassen og fra vinpersen.

³¹Lâex joß eb ajcuiß li cuanqueb saß lê rochoch naru têtzaca yalak bar li na-elaßan xban nak aßan xtojbal li cßanjel li nequebânu saß li tabernáculo.Cuiß têqßue re li Kâcuaß li kßaxal châbil, mâcßaßak lê mâc. Incßaß têmux ru lix santil mayejeb laj Israel re nak incßaß texcâmk, chan li Dios.

³¹I kan ete det hvor I vil, I og eders husfolk; for det er den lønn I får for eders tjeneste ved sammenkomstens telt.

³²Cuiß têqßue re li Kâcuaß li kßaxal châbil, mâcßaßak lê mâc. Incßaß têmux ru lix santil mayejeb laj Israel re nak incßaß texcâmk, chan li Dios.

³²Når I således avgir det beste av det, kommer I ikke til å føre synd over eder, og da vanhelliger I ikke Israels barns hellige gaver og skal ikke dø.