¹Saß li xbên po re li chihab, eb laj Israel queßcuulac saß li chaki chßochß Zin ut queßcana saß li tenamit Cades. Aran quicam lix María ut aran ajcuiß quimukeß.

¹I den første måned* kom Israels barn, hele menigheten, til ørkenen Sin, og folket blev nogen tid i Kades; der døde Mirjam, og der blev hun begravet; / {* i det firtiende år, 4MO 33, 38.}

²Saß li naßajej aßan mâcßaß haß re teßrucß. Joßcan nak li tenamit queßjoskßoß riqßuin laj Moisés ut riqßuin laj Aarón.

²Men menigheten hadde ikke vann; da samlet de sig mot Moses og Aron.

³Ut queßoc chixcuechßinquil laj Moisés ut queßxye: —Us raj nak cocam rochbeneb li jun chßol chic laj Israel li queßqßueheß chi câmc xban li Kâcuaß.

³Og folket kivedes med Moses og sa: Å, at vi var omkommet dengang våre brødre omkom for Herrens åsyn!

⁴¿Cßaßut nak coâcuisi chak Egipto? ¿Cßaßut nak coâcßam chak arin saß li chaki chßochß aßin lâo lix tenamit li Dios? ¿Ma coâcßam chak arin re tocâmk kochbeneb li kaquetômk?

⁴Hvorfor har I ført Herrens menighet inn i denne ørken, så vi må dø her, både vi og vår buskap?

⁵¿Cßaßut nak coâcuisi chak Egipto ut coâcßam chak saß li naßajej aßin li kßaxal yibru? Arin incßaß naru âuc. Mâcßaß li cheß higo chi moco li uvas, chi moco granadas. Ut mâcßaß ajcuiß haß re takucß, chanqueb.

⁵Og hvorfor har I ført oss op fra Egypten, så vi er kommet til dette onde sted, hvor det hverken vokser korn eller fiken eller vintrær eller granatepler, og hvor det ikke finnes vann å drikke?

⁶Laj Moisés ut laj Aarón queßel saß xyânkeb li tenamit ut queßcôeb chiru li tabernáculo. Queßxhupub ribeb chiru chßochß. Ut li Kâcuaß quixcßut lix lokßal chiruheb.

⁶Men Moses og Aron gikk bort fra folket, til inngangen til sammenkomstens telt, og falt ned på sitt ansikt; da åpenbarte Herrens herlighet sig for dem.

⁷Li Kâcuaß quixye re laj Moisés:

⁷Og Herren talte til Moses og sa:

⁸—Chap lâ xukß. Lâat ut laj Aarón têchßutub ruheb li tenamit. Ut chiruheb chixjunileb tâye re li sakônac nak tixqßue li haß re teßrucß. Ut tâcuisi li haß saß li pec ut tâqßueheb li tenamit chi ucßac. Ut teßucßak ajcuiß lix quetômkeb, chan li Kâcuaß.

⁸Ta staven og kall menigheten sammen, du og Aron, din bror, og I skal tale til klippen midt for deres øine, så skal den gi vann fra sig; således skal du la vann strømme ut av klippen for dem og gi både menigheten og dens buskap å drikke.

⁹Ut laj Moisés quixcßam li xukß li cuan saß li tabernáculo joß quiyeheß re xban li Kâcuaß.

⁹Da tok Moses staven som lå foran Herrens åsyn, således som Herren hadde befalt ham.

¹⁰Laj Moisés ut laj Aarón queßxchßutubeb li tenamit chiru li sakônac ut laj Moisés quixye reheb: —Abihomak lâex li nequexkßetoc re râtin li Dios. ¿Ma tento nak lâo takisi li haß saß li sakônac aßin re têrucß? chan.

¹⁰Og Moses og Aron kalte menigheten sammen foran klippen, og han sa til dem: Nu, I gjenstridige! Mon vi kan la vann strømme frem for eder av denne klippe?

¹¹Quixtaksi li xukß ut quixsacß li pec caß sut ut nabal li haß qui-el saß li sakônac. Chixjunileb li tenamit queßucßac joßqueb ajcuiß li quetômk.

¹¹Så løftet Moses sin hånd og slo med sin stav to ganger på klippen; da strømmet der meget vann ut, så både menigheten og dens buskap fikk drikke.

¹²Ut li Kâcuaß quixye re laj Moisés rochben laj Aarón: —Lâex incßaß xex-abin chicuu. Incßaß xebânu joß xinye êre ut incßaß xeqßue inlokßal chiruheb li tenamit. Joßcan nak lâex incßaß chic texcßamok be chiruheb li tenamit nak teßoc saß li naßajej li quinyechißi reheb, chan li Dios.

¹²Men Herren sa til Moses og Aron: Fordi I ikke trodde på mig og ikke helliget mig for Israels barns øine, derfor skal I ikke føre dette folk inn i det land jeg har gitt dem.

¹³Aßin quicßulman saß li naßajej Meriba li queßxcuechßi cuiß li Kâcuaß eb laj Israel. Ut li Kâcuaß quixcßut chiruheb nak aßan santo.

¹³Dette var Meribas vann, hvor Israels barn kivedes med Herren, og han helliget sig på dem.

¹⁴Nak cuanqueb Cades laj Moisés quixtaklaheb lix takl chi âtinac riqßuin lix reyeb laj Edom. Nak queßcuulac queßxye re: —Lâo aj Israel kechßalal kib êriqßuin lâex. Xotaklâc chak chixyebal âcue chi joßcaßin. Lâat nacanau chixjunil li raylal li yôco chixcßulbal.

¹⁴Fra Kades sendte Moses bud til Edoms konge og lot si: Så sier din bror Israel: Du vet hvor meget ondt vi har lidt.

¹⁵Eb li kaxeßtônil yucuaß queßcôeb Egipto ut nabal chihab xeßcuan aran kochbeneb. Lâo ut eb li kaxeßtônil yucuaß ra queßxbânu ke eb laj Egipto.

¹⁵Våre fedre drog ned til Egypten, og vi bodde i Egypten i lang tid, og egypterne fór ille med oss og våre fedre.

¹⁶Nak kayâba xcßabaß li Kâcuaß, quirabi li katij ut quixtakla jun lix ángel chikisinquil aran Egipto. Anakcuan cuanco Cades, li tenamit li cuan nachß riqßuin lix nubâl lâ naßaj.

¹⁶Da ropte vi til Herren, og han hørte vår bønn og sendte en engel og førte oss ut av Egypten. Og nu er vi her i byen Kades like ved grensen av ditt land.

¹⁷Nakatzßâma châcuu nak toâcanab chi numecß saß lâ naßaj. Incßaß tonumekß saß lix naßajeb lê racuîmk, chi moco tonumekß saß xnaßaj lê uvas. Chi moco takucß li haß li cuan saß lê becbil haß. Tîc tonumekß saß li nim be toj retal tonumekß saß lê naßaj. Mâcßaß takachßeß êre, chanqueb.

¹⁷Kjære, la oss få dra gjennem ditt land! Vi skal hverken gå gjennem åker eller vingård, heller ikke drikke vann av nogen brønn; efter kongeveien vil vi dra og ikke bøie av hverken til høire eller til venstre, før vi er kommet gjennem ditt land.

¹⁸Abanan lix reyeb laj Edom quichakßoc ut quixye reheb: —Incßaß naru texnumekß saß li naßajej aßin. Cui tex-oc saß li kanaßaj, lâo toxic chêcßulbal ut topletik êriqßuin, chan.

¹⁸Men Edom svarte: Du må ikke dra gjennem mitt land, ellers drar jeg ut mot dig med sverd.

¹⁹Eb laj Israel queßxye re: —Bânu usilal. Lâo tonumekß saß li nim be. Ut cui lâo malaj ut li kaquetômk takucß li haß cuan saß lê chßochß, lâo totojok re. Caßaj cuiß nakaj tonumekß arin chi kok, chanqueb.

¹⁹Da sa Israels barn til ham: Vi skal følge landeveien, og dersom vi eller vår buskap drikker av ditt vann, så vil jeg gi dig vederlag for det. Det er ikke stort jeg ber om; jeg vil bare dra igjennem på min fot.

²⁰Ut lix reyeb laj Edom quixye reheb laj Israel nak incßaß naru teßnumekß saß lix naßajeb. Ut eb lix soldado laj Edom, li kßaxal cauheb rib, queßcôeb chixcßulbaleb laj Israel.

²⁰Men han sa: Du må ikke dra igjennem her. Og Edom drog ut mot ham med en mengde folk og med væbnet hånd.

²¹Xban nak eb laj Edom incßaß queßxcanabeb chi numecß saß lix naßajeb, eb laj Israel queßcôeb saß jalan chic be.

²¹Således nektet Edom Israel å dra gjennem sitt land; og Israel bøide til side for ham.

²²Queßel Cades chixjunileb li tenamit Israel ut queßcôeb cuan cuiß li tzûl Hor.

²²Så brøt de op fra Kades, og Israels barn, hele menigheten, kom til fjellet Hor.

²³Li Kâcuaß quiâtinac riqßuineb laj Moisés ut laj Aarón saß li tzûl Hor li cuan nachß riqßuin lix nubâl eb laj Edom. Quixye reheb:

²³Og Herren sa til Moses og Aron ved fjellet Hor, på grensen av Edoms land:

²⁴—Laj Aarón tâcâmk. Incßaß tâoc saß li naßajej li tinqßue reheb laj Israel xban nak chixcabichalex quekßet lin chakßrab nak cuanquex chire li haß li cuan Meriba li quineßxcuechßi cuiß li tenamit.

²⁴Aron skal samles til sine fedre; han skal ikke komme inn i det land jeg har gitt Israels barn, fordi I var gjenstridige mot mitt ord ved Meribas vann.

²⁵Lâat, Moisés, tâcßam laj Aarón rochben laj Eleazar li ralal ut texxic saß li tzûl Hor.

²⁵Ta Aron og Eleasar, hans sønn, og før dem op på fjellet Hor,

²⁶Aran saß xbên li tzûl tâcuisi li rakß laj tij li cuan chirix laj Aarón ut tâqßue li rakß chirix laj Eleazar li ralal xban nak aran tâcâmk laj Aarón ut toxtauheb lix xeßtônil yucuaß, chan li Dios.

²⁶og ta av Aron hans klær og la Eleasar, hans sønn, ta dem på; så skal Aron samles til sine fedre og dø der.

²⁷Laj Moisés quixbânu joß quiyeheß re xban li Kâcuaß. Queßcôeb saß li tzûl Hor ut chixjunileb laj Israel queßril nak yôqueb chi xic.

²⁷Og Moses gjorde som Herren hadde befalt. De gikk op på fjellet Hor for hele menighetens øine,

²⁸Ut laj Moisés quirisi li rakß laj Aarón ut quixqßue chirix laj Eleazar li ralal. Ut laj Aarón quicam aran saß xbên li tzûl. Chirix aßan, laj Moisés ut laj Eleazar queßcube saß li tzûl.Nak queßrabi resil lix camic laj Aarón, chixjunileb laj Israel queßrahoß saß xchßôleb. Chiruheb lajêb xcaßcßâl cutan queßrahoß xchßôleb xban nak quicam laj Aarón.

²⁸og Moses tok av Aron hans klær og lot Eleasar, hans sønn, ta dem på, og Aron døde der på toppen av fjellet; men Moses og Eleasar steg ned fra fjellet.

²⁹Nak queßrabi resil lix camic laj Aarón, chixjunileb laj Israel queßrahoß saß xchßôleb. Chiruheb lajêb xcaßcßâl cutan queßrahoß xchßôleb xban nak quicam laj Aarón.

²⁹Og da hele menigheten så at Aron var død, gråt hele Israels hus over Aron i tretti dager.