¹Lix reyeb laj Canaán li cuan saß li tenamit Arad li cuan saß xcuênt Neguev quirabi resil nak eb laj Israel yôqueb chi numecß saß li be li naxic Atarim. Eb laj Canaán li cuanqueb Arad queßcôeb chi pletic riqßuineb. Ut cuanqueb laj Israel queßcßameß chi prêxil xbaneb.

¹Da den kana'anittiske konge i Arad, som bodde i sydlandet, hørte at Israel drog frem på veien til Atarim, gav han sig i strid med Israel og førte nogen av dem bort som fanger.

²Joßcan nak eb laj Israel riqßuin juramento queßxye re li Dios: —Cui tâkßaxtesiheb saß kukß li tenamit aßin, lâo takasach chi junaj cua lix tenamiteb, chanqueb.

²Da gjorde Israel et løfte til Herren og sa: Gir du dette folk i min hånd, så vil jeg slå deres byer med bann.

³Ut li Kâcuaß quirabi li cßaßru queßxtzßâma chiru. Ut quixcanabeb laj Israel chi numtâc saß xbêneb. Ut eb laj Israel queßxsach ruheb li cristian ut queßxsach ajcuiß ruheb lix tenamiteb. Joßcan nak queßxqßue Horma chokß xcßabaß li naßajej aßan.

³Og Herren hørte Israels bønn og overgav kana'anittene til dem, og de slo dem og deres byer med bann; og de kalte stedet Horma*. / {* bann.}

⁴Eb laj Israel queßel saß li tzûl Hor ut queßcôeb saß xjayal li Caki Palau re nak teßnumekß chire li naßajej Edom. Abanan incßaß chic queßxcuy laj Israel nak yôqueb chi xic.

⁴Så brøt de op fra fjellet Hor og tok veien til det Røde Hav for å dra omkring Edoms land; men på veien blev folket utålmodig,

⁵Queßxcuechßi rix li Dios ut queßxcuechßi ajcuiß laj Moisés ut queßxye: —¿Cßaßut nak xoâcuisi chak Egipto? ¿Ma xoâcßam chak saß li chaki chßochß re tocâmk? Arin mâcßaß haß re takucß ut mâcßaß cua. Xotitzß riqßuin li tzacaêmk aßin. Incßaß sa, chanqueb.

⁵og de talte mot Gud og mot Moses og sa: Hvorfor har I ført oss op fra Egypten, så vi må dø her i ørkenen? For her er hverken brød eller vann, og vi er inderlig leie av denne usle mat.

⁶Ut li Kâcuaß quixtaklaheb li cßantiß li nequeßcamsin saß xyânkeb ut nabaleb li tenamit queßtißeß ut queßcam.

⁶Da sendte Herren seraf-slanger* inn iblandt folket, og de bet folket; og der døde meget folk av Israel. / {* brennende d.e. giftige slanger.}

⁷Eb li cristian queßcuulac riqßuin laj Moisés ut queßxye re: —Lâo xomâcob nak xkacuechßi rix li Dios ut xomâcob ajcuiß nak xatkacuechßi lâat. Chatzßâma chiru li Dios nak târisiheb saß kayânk li cßantiß aßin, chanqueb. Ut laj Moisés quitijoc chirixeb li tenamit.

⁷Så kom folket til Moses og sa: Vi har syndet, fordi vi har talt mot Herren og mot dig; bed til Herren at han vil ta slangene fra oss! Og Moses bad for folket.

⁸Ut li Kâcuaß quixye re laj Moisés: —Tâyîb junak li cßantiß chßîchß ut tâtaksi saß rußuj junak cheß. Ut chixjunileb li teßtißekß naru teßril li cßantiß li tâyîb re nak incßaß teßcâmk, chan li Dios.

⁸Da sa Herren til Moses: Gjør dig en seraf-slange og sett den på en stang, så skal hver den som er bitt og ser på den, få leve.

⁹Ut laj Moisés quixyîb jun li cßantiß riqßuin li chßîchß bronce ut quixtaksi saß rußuj jun li cheß. Nak queßtißeß xban cßantiß, li cristian li queßril li cßantiß bronce incßaß queßcam.

⁹Så gjorde Moses en kobberslange og satte den på en stang; og når en slange hadde bitt nogen, og han så på kobberslangen, blev han i live.

¹⁰Eb laj Israel queßcôeb cuißchic. Queßcuulac saß li naßajej Obot ut aran queßxyîb lix muhebâleb.

¹⁰Siden brøt Israels barn op og leiret sig i Obot.

¹¹Nak queßel Obot queßcôeb Ije-abarim, li cuan saß li este saß li chaki chßochß saß xcaßyabâl lix naßajeb laj Moab.

¹¹Så brøt de op fra Obot og leiret sig ved Ije-Ha'abarim i ørkenen rett i øst for Moab.

¹²Nak queßel Ije-abarim queßcôeb saß li ru takßa re Zered ut aran queßxyîb cuißchic lix muhebâleb.

¹²Derfra brøt de op og leiret sig i Sered-dalen.

¹³Nak queßel saß li ru takßa re Zered, queßcôeb jun pacßal li nimaß Arnón saß li naßajej li cuan saß li chaki chßochß nachß riqßuin lix naßajeb laj Moab. Li nimaß Arnón, aßan li nubâl re lix naßajeb laj Moab ut eb laj amorreo.

¹³Derfra brøt de op og leiret sig på hin side Arnon, som går gjennem ørkenen og kommer fra amorittenes land; for Arnon er grensen mellem Moab og amorittene.

¹⁴Xban aßan nak naxye chi joßcaßin saß li hu li tzßîbanbil cuiß retalileb li pletic li quixbânu li Kâcuaß: Li Kâcuaß quixcßutbesi lix cuanquil chiku nak conumeß saß li Caki Palau ut saß eb li nimaß li cuan Arnón.

¹⁴Derfor sies det i boken om Herrens kriger: Vaheb tok de med storm og bekkene, Arnons bekker,

¹⁵Quixcßut ajcuiß chiku lix cuanquil nak yôco chi numecß chire li nimaß li naxic Ar li cuan saß li nubâl re lix naßajeb laj Moab.

¹⁵og bekkelien som strekker sig bort til Ar-bygden og støter til Moabs grense.

¹⁶Nak queßel chire li nimaß Arnón, queßcôeb cuan cuiß li becbil haß Beer. Nak cuanqueb cuan cuiß li becbil haß aßin li Kâcuaß quixye re laj Moisés nak tixchßutubeb laj Israel ut tixqßue lix haßeb, chan.

¹⁶Derfra brøt de op til Be'er; det er den brønn som Herren talte om da han sa til Moses: Kall folket sammen, så vil jeg gi dem vann.

¹⁷Ut eb laj Israel queßxbicha li bich aßin: —At becbil haß, qßue chak li kahaß ut lâo takabicha âlokßal.

¹⁷Da sang Israel denne sang: Vell op, du brønn! Hils den med sang!

¹⁸Eb li cuanqueb xcuanquil ut eb li nequeßcßamoc be queßxbec li jul haß. Queßxbec riqßuin lix xukß, chanqueb saß lix bich. Ut chirix aßan queßel saß li chaki chßochß ut queßcôeb Matana.

¹⁸Du brønn som høvdinger har gravd, som folkets ypperste har boret med herskerstav, med sine kongespir! Fra ørkenen brøt de op til Matana

¹⁹Nak queßel Matana queßcôeb Nahaliel. Ut nak queßel Nahaliel, queßcôeb Bamot.

¹⁹og fra Matana til Nahaliel og fra Nahaliel til Bamot

²⁰Nak queßel Bamot, queßcôeb saß li ru takßa re Moab. Ut queßcôeb toj saß li tzûl Pisga, li cuan saß xcaßyabâl li chaki chßochß.

²⁰og fra Bamot til den dal som ligger i Moab-marken, tett ved toppen av Pisga, og hvor en skuer ut over ørkenen.

²¹Laj Israel queßxtaklaheb lix takl riqßuin laj Sehón lix reyeb laj amorreo ut queßxye re:

²¹Så sendte Israel bud til Sihon, amorittenes konge, og lot si:

²²—At rey, nakatzßâma châcuu nak toâcanab chi numecß saß lâ naßaj. Incßaß tonumekß saß lix naßajeb lê racuîmk, chi moco tonumekß saß xnaßaj lê uvas, chi moco takucß li haß li cuan saß lê becbil haß. Tîc tonumekß saß li nim be toj retal tonumekß saß lê naßaj, chanqueb.

²²La mig få dra gjennem ditt land! Vi skal ikke komme inn på akrene eller i vingårdene, heller ikke drikke vann av nogen brønn; efter kongeveien vil vi dra, til vi er kommet gjennem ditt land.

²³Abanan li rey Sehón incßaß quixcanabeb laj Israel chi numecß saß lix naßaj. Quixchßutubeb ban chixjunileb lix soldado ut queßcôeb chixcßulbaleb laj Israel saß li chaki chßochß. Nak queßcuulac Jahaza queßxtiquib pletic riqßuineb.

²³Men Sihon gav ikke Israel lov til å dra gjennem sitt land. Han samlet alt sitt folk og drog ut i ørkenen mot Israel, og han kom til Jahas og stred mot Israel.

²⁴Ut laj Israel queßnumta saß xbêneb. Queßxchap lix naßaj laj Sehón, li naticla Arnón ut nacuulac toj Jaboc. Queßcuulac saß li nubâl re lix naßajeb li ralal xcßajol laj Amón. Li nubâl aßan yîbanbil chi us re nak eb laj Amón teßxcol ribeb.

²⁴Men Israel slo ham med sverdets egg og tok hans land fra Arnon til Jabbok, til Ammons barns land; for Ammons barns grense var befestet.

²⁵Eb laj Israel queßxcßam chokß reheb lix tenamiteb laj amorreo. Queßrêchani li tenamit Hesbón ut eb li cocß naßajej li cuanqueb chixjun sutam. Ut saß eb li tenamit aßan queßcuan.

²⁵Og Israel tok alle disse byer; og Israel bosatte sig i alle amorittenes byer, i Hesbon og alle byer som hørte under det.

²⁶Hesbón, aßan lix tenamit laj Sehón lix reyeb laj amorreo. Aßaneb li queßpletic riqßuineb laj Moab junxil ut queßrêchani lix naßaj nacuulac cuan cuiß li nimaß Arnón.

²⁶For Hesbon var Sihons, amoritter-kongens, stad; han hadde ført krig mot Moabs forrige konge og tatt alt hans land fra ham like til Arnon.

²⁷Joßcan nak naxye saß jun li bich: —Quimkex Hesbón ut yîbomak cuißchic lix tenamit li rey Sehón.

²⁷Derfor sier skalden: Kom til Hesbon! Bygges og grunnfestes skal Sihons stad;

²⁸Quiloch li xam aran Hesbón saß lix tenamit li rey Sehón. Quicßateß li naßajej Ar li cuan saß xcuênt Moab. Queßsacheß ruheb li cuanqueb saß li nînki tzûl li cuan cuiß li nimaß Arnón.

²⁸for ild fór ut fra Hesbon, en lue fra Sihons stad; den fortærte Ar i Moab, dem som bodde på høidene ved Arnon.

²⁹Raylal xchal saß êbên lâex aj Moab. Xsacheß êru lâex lix tenamit li yîbanbil dios Quemos. Quichapeß lê tenamit. Eb lê ralal queßêlelic ut eb lê rabin queßcßameß chi prêxil xban laj Sehón lix reyeb laj amorreo.

²⁹Ve dig, Moab! Fortapt er du, Kamos' folk! Han* har sendt sine sønner som flyktninger og sine døtre som fanger til amorittenes konge Sihon. / {* nemlig Kamos, moabittenes fornemste avgud.}

³⁰Anakcuan lâo aj Israel xkasach ruheb lê ralal êcßajol. Xkasach ruheb chixjunil naticla Hesbón nacuulac toj Dibón. Queßsacheß ruheb li cuanqueb Nofa ut li cuanqueb Medeba.—

³⁰Og vi skjøt dem ned; ødelagt er Hesbon, like til Dibon! vi herjet til Nofah, med ild helt til Medba.

³¹Joßcan nak eb laj Israel queßcana chi cuânc saß lix naßajeb laj amorreo.

³¹Så blev Israel boende i amorittenes land.

³²Laj Moisés quixtaklaheb laj qßuehol etal saß li tenamit Jazer. Ut eb laj Israel queßrêchani li tenamit Jazer ut eb li cocß cßalebâl li cuanqueb chixjun sutam. Queßrisiheb laj amorreo saß li naßajej aßan.

³²Og Moses sendte folk for å utspeide Jaser, og de* tok de byer som hørte under det; og han drev ut amorittene som bodde der. / {* israelittene.}

³³Chirix aßan eb laj Israel queßcôeb saß li be li naxic Basán. Ut laj Og lix reyeb laj Basán rochbeneb lix soldado queßcôeb chi pletic riqßuineb saß li naßajej Edrei.

³³Så vendte de sig til en annen kant og drog opover til Basan; men Og, kongen i Basan, drog ut mot dem til Edre'i med alt sitt folk for å stride mot dem.

³⁴Li Kâcuaß quixye re laj Moisés: —Matxucuac xbaneb. Lâin ac xinkßaxtesiheb saß âcuukß. Xinqßue âcue chixjunileb lix soldado ut lix naßajeb. Tâbânu riqßuin aßan joß xabânu re laj Sehón lix reyeb laj amorreo li quicuan Hesbón, chan.Joßcan nak eb laj Israel queßxcamsi laj Og ut eb li ralal. Ut queßxcamsiheb ajcuiß lix soldado. Mâ jun quicana chi yoßyo. Eb laj Israel queßrêchani chixjunil li naßajej.

³⁴Da sa Herren til Moses: Frykt ikke for ham! For jeg har gitt ham og alt hans folk og hans land i din hånd, og du skal gjøre med ham som du gjorde med Sihon, amorittenes konge, som bodde i Hesbon.

³⁵Joßcan nak eb laj Israel queßxcamsi laj Og ut eb li ralal. Ut queßxcamsiheb ajcuiß lix soldado. Mâ jun quicana chi yoßyo. Eb laj Israel queßrêchani chixjunil li naßajej.

³⁵Så slo de ham og hans sønner og alt hans folk, så ingen blev tilbake eller slapp unda; og de tok hans land i eie.