¹Li Kâcuaß Dios quiâtinac riqßuin laj Moisés saß li chaki chßochß aran Sinaí saß li xbên po re li xcab chihab reliqueb chak laj Israel aran Egipto.

¹Og Herren talte til Moses i Sinai ørken i det annet år efterat de var gått ut av Egyptens land, i den første måned, og sa:

²Ut quixye re chi joßcaßin: —Tento nak eb laj Israel teßxninkßei li Pascua saß xkßehil joß xinye reheb.

²Israels barn skal holde påske på den fastsatte tid.

³Teßxbânu li ninkße saß li câlaju xbe li po aßin nak ac oc re li kßojyîn. Teßxbânu chixjunil chi tzßakal re ru joß xinye reheb ut joß tzßîbanbil retalil saß li chakßrab, chan.

³Den fjortende dag i denne måned, mellem de to aftenstunder, skal I holde påske på den fastsatte tid. Efter alle lover og forskrifter som gjelder om den, skal I holde den.

⁴Joßcan nak laj Moisés quixye reheb laj Israel nak teßxninkßei li Pascua re xjulticanquil li reliqueb aran Egipto.

⁴Da talte Moses til Israels barn og sa at de skulde holde påske.

⁵Ut eb aßan queßxninkßei li Pascua saß li chaki chßochß aran Sinaí saß li câlaju xbe li xbên po nak ac oc re li kßojyîn. Queßxbânu chixjunil joß quiyeheß re laj Moisés xban li Kâcuaß.

⁵Og de holdt påske i den første måned, på den fjortende dag i måneden, mellem de to aftenstunder, i Sinai ørken; aldeles som Herren hadde befalt Moses, således gjorde Israels barn.

⁶Abanan cuanqueb cuib oxib li cuînk li incßaß queßru xninkßeinquil li Pascua saß li cutan aßan xban nak queßxmux ribeb xban xchßeßbal li camenak. Joßcan nak queßcuulac riqßuin laj Moisés ut laj Aarón saß li cutan aßan.

⁶Men det var nogen menn som var blitt urene av et lik, så de ikke kunde holde påske den dag; disse menn trådte samme dag frem for Moses og Aron

⁷Ut queßxye re laj Moisés: —Lâo xkamux kib xban xchßeßbal li camenak. Abanan, ¿cßaßut nak incßaß târûk takaqßue kamayej re li Kâcuaß saß xkßehil kochbeneb li kacomon? chanqueb.

⁷og sa til ham: Vi er blitt urene av et lik; hvorfor skal det være oss nektet å bære frem Herrens offer på den fastsatte tid sammen med de andre Israels barn?

⁸Laj Moisés quixye reheb: —Oybenihomak cuan toj tinpatzß re li Dios cßaßru tixye chêrix, chan.

⁸Da sa Moses til dem: Vent, så jeg kan få høre hvad Herren befaler om eder.

⁹Ut li Kâcuaß quiâtinac riqßuin laj Moisés ut quixye re:

⁹Og Herren talte til Moses og sa:

¹⁰—Tâye reheb laj Israel nak yalak ani reheb lê ralal êcßajol li queßxmux ribeb ut li cuanqueb saß xviâj naru nequeßxninkßei li Pascua.

¹⁰Tal til Israels barn og si: Om nogen blandt eder eller blandt eders efterkommere er blitt uren av et lik eller er på langreise, skal han allikevel holde påske for Herren;

¹¹Abanan teßxninkßei saß li câlaju xbe li xcab po nak oc re li kßojyîn. Teßxtzaca lix tibel li carner li toj sâj rochben li caxlan cua li mâcßaß xchßamal. Ut teßxtzaca ajcuiß li cßahil kßên rochben.

¹¹i den annen måned på den fjortende dag, mellem de to aftenstunder, skal de holde den; med usyret brød og bitre urter skal de ete påskelammet.

¹²Mâcßaß naru teßxcanab toj cuulaj. Teßxchoy ban chixjunil. Ut incßaß naru teßxtok xbakel li xul. Nak teßxninkßei li Pascua teßxbânu chixjunil li cßaßru quinye reheb.

¹²De skal ikke levne noget av det til om morgenen og ikke bryte noget ben på det; de skal i ett og alt holde påsken efter loven som gjelder om den.

¹³Ut cui cuan junak li incßaß tixninkßei li Pascua ut moco muxbil ta ru chi moco yô ta chi viajic, li jun aßan tâisîk saß xyânkeb laj Israel xban nak incßaß quixqßue xmayej chicuu saß xkßehil. Tento nak li jun aßan tixtoj rix lix mâc xban nak incßaß quixninkßei li Pascua.

¹³Men den som er ren og ikke er på reise og enda lar være å holde påske, han skal utryddes av sitt folk, fordi han ikke bar frem Herrens offer på den fastsatte tid; den mann skal lide for sin synd.

¹⁴Nak eb li jalaneb xtenamit li cuanqueb saß êyânk teßxninkßei li Pascua, tento nak teßxbânu joß xexinchakßrabi cuiß. Juntakßêt lê chakßrabinquil lâex riqßuin lix chakßrabinquileb li jalaneb xtenamit, chan li Dios.

¹⁴Og når en fremmed opholder sig hos eder og vil holde påske for Herren, så skal han holde den efter loven om påsken og efter forskriftene om den; der skal gjelde én lov for eder, både for den fremmede og for den innfødte i landet.

¹⁵Saß li cutan nak quixakabâc li tabernáculo, quitzßapeß xban jun li chok. Chalen saß li ecuu toj nasakêu li chok cuan saß xbên. Ut li chok chanchan xam.

¹⁵Den dag tabernaklet blev reist, dekket skyen tabernaklet, vidnesbyrdets telt; og om aftenen var der som et ildskjær over tabernaklet like til om morgenen.

¹⁶Joßcan quicßulman junelic. Li tabernáculo quitzßapeß xban li chok chi cutan ut chiru kßojyîn li chok chanchan xam.

¹⁶Således var det alltid: Skyen dekket det*, og om natten var der som et ildskjær. / {* om dagen.}

¹⁷Nak li chok na-el saß xbên li tabernáculo, nequeßxic cuißchic laj Israel. Ut nak naxakli li chok, aran nequeßcana laj Israel ut nequeßxyîb lix muhebâleb.

¹⁷Og hver gang skyen løftet sig fra teltet, brøt Israels barn straks op; og på det sted hvor skyen lot sig ned, der leiret Israels barn sig.

¹⁸Nak li Kâcuaß naxye reheb laj Israel nak teßxic, eb aßan nequeßxic. Ut nak naxye reheb nak teßcanâk saß junak naßajej, aran nequeßcana ut nequeßxyîb lix muhebâleb. Nequeßcana aran joß najtil nacuan li chok saß xbên li tabernáculo.

¹⁸Efter Herrens befaling brøt Israels barn op, og efter Herrens befaling leiret de sig; alle de dager skyen hvilte over tabernaklet, lå de i leir.

¹⁹Cui li chok nabay saß xbên li tabernáculo, eb laj Israel nequeßbay ajcuiß chi cuânc saß li naßajej aßan joß quixye li Kâcuaß reheb. Incßaß nequeßxic.

¹⁹Når skyen blev over tabernaklet i mange dager, da rettet Israels barn sig efter det som Herren hadde sagt, og brøt ikke op.

²⁰Cuan nak li chok quibay saß xbên li tabernáculo cuib oxib cutan. Nak naxye li Kâcuaß nak teßcanâk, aran nequeßcana ut nak naxye nak teßxic, nequeßxic.

²⁰Stundom hendte det at skyen var bare nogen få dager over tabernaklet; efter Herrens befaling lå de da i leir, og efter Herrens befaling brøt de op.

²¹Cuan nak li chok nacana jun kßojyîn ajcuiß. Nak nasakêu na-el li chok ut nequeßxic cuißchic laj Israel. Usta cutan, usta kßojyîn, nak na-el li chok nequeßxic cuißchic laj Israel.

²¹Men stundom hendte det at skyen var der bare fra aften til morgen; når da skyen løftet sig om morgenen, brøt de op. Eller den var der en dag og en natt; når da skyen løftet sig, brøt de op.

²²Cui li chok cuan saß xbên li tabernáculo chiru cuib cutan, malaj ut chiru jun po, malaj chiru jun chihab, eb laj Israel incßaß nequeßxic. Nequeßcana ban aran. Ut nak li chok na-el saß xbên li tabernáculo, eb aßan nequeßxic.Nak naxye li Kâcuaß nak teßxic, eb laj Israel nequeßxic. Ut nak naxye nak teßcanâk, nequeßcana. Queßxbânu chi tzßakal joß quiyeheß re laj Moisés xban li Kâcuaß.

²²Eller den var der et par dager eller en måned eller enda lenger; når skyen drygde så lenge og blev liggende over tabernaklet, da lå Israels barn i leir og brøt ikke op, men når den løftet sig, brøt de op.

²³Nak naxye li Kâcuaß nak teßxic, eb laj Israel nequeßxic. Ut nak naxye nak teßcanâk, nequeßcana. Queßxbânu chi tzßakal joß quiyeheß re laj Moisés xban li Kâcuaß.

²³Efter Herrens befaling leiret de sig, og efter Herrens befaling brøt de op; de rettet sig efter det som Herren hadde sagt - efter det som Herren hadde befalt ved Moses.