1At Kâcuaß, chacuabi taxak lin tij. Chasume taxak nak yôquin chixtzßâmanquil intenkßanquil châcuu.
1En bønn av en elendig, når han vansmekter og utøser sin sorg for Herrens åsyn.
2Minâcanab injunes nak cuanquin saß raylal. Chacuil taxak xtokßobâl cuu ut chinâsume taxak chi junpât nak yôquin chi tzßâmânc châcuu.
2Herre, hør min bønn og la mitt rop komme til dig!
3Yô chi osocß lin yußam. Chanchan li sib li na-osoß saß ikß. Chanchan nak yô chi cßatc lin bakel saß xam nak nacuecßa.
3Skjul ikke ditt åsyn for mig på den dag jeg er i nød! Bøi ditt øre til mig! På den dag jeg roper, skynd dig å svare mig!
4Ra li cuâm ut yô chi yotßecß inchßôl. Chanchanin li pim li ac xchakic. Incßaß chic nacuaj cuaßac.
4For mine dager er faret bort som en røk, og mine ben er forbrent som en brand.
5Nin-ayaynac xban li raylal ut yôquin chi bakêrc.
5Mitt hjerte er stukket som en urt og fortørket; for jeg har glemt å ete mitt brød.
6Chanchanin li xul li narupupic saß li chaki chßochß bar mâcßaß cuan. Chanchanin jun li cuarom saß li juqßuinbil cab.
6For mine lydelige sukks skyld henger mine ben ved mitt kjøtt.
7Incßaß nincuar. Chanchanin jun li tzentzeyul cßochcßo saß xbên cab xjunes.
7Jeg ligner pelikanen i ørkenen, jeg er som uglen på øde steder.
8Eb li xicß nequeßiloc cue nequeßxyal numtâc saß inbên. Niquineßxhob ut niquineßxmajecua.
8Jeg våker og er blitt som en enslig fugl på taket.
9Cßajoß li raylal nincßul. Chanchan chic incua li cha xban nak aran nincuan. Li xyaßal cuu naxjunaji rib riqßuin li cuucßa xban nak junes yâbac ninbânu.
9Hele dagen spotter mine fiender mig; de som raser mot mig, sverger ved mig*. / {* JES 65, 15.}
10Cßajoß li raylal xincßul xban nak yô âjoskßil saß inbên. Xbên cua xinâcuosobtesi, abanan anakcuan xacubsi incuanquil.
10For jeg eter aske som brød og blander min drikk med gråt
11Yô chi osocß lin yußam. Chanchan nak na-ecuu chi junpât li cutan. Chanchanin aj chic li pim li nachakic chi junpât.
11for din vredes og din harmes skyld; for du har løftet mig op og kastet mig bort.
12Abanan lâat cuânkat chi junelic, at Kâcuaß, ut tâyemânk âcuesilal yalak bar chi junelic kße cutan.
12Mine dager er som en hellende skygge, og selv visner jeg som en urt.
13At Kâcuaß, lâat tâcuil xtokßobâl ku. Tâcuosobtesi cuißchic lâ tenamit Sión. Ac xcuulac xkßehil nak tâtenkßa cuißchic.
13Men du, Herre, du troner til evig tid, og ditt minne varer fra slekt til slekt.
14Eb li nequeßcßanjelac châcuu nequeßxra li tenamit Sión usta juqßuinbil chic. Nequeßril xtokßobâl ru usta poßinbil chixjunil.
14Du vil reise dig, du vil forbarme dig over Sion; for det er tiden til å være det nådig, timen er kommet.
15Eb li jalaneb xtenamit teßxxucua ru li Kâcuaß. Eb li rey li cuanqueb saß ruchichßochß teßxqßue retal lix lokßal.
15For dine tjenere elsker dets stener, og de ynkes over dets støv.
16Nak li Kâcuaß tixyîb cuißchic lix tenamit Sión, tixcßutbesi lix lokßal chiruheb.
16Og hedningene skal frykte Herrens navn, og alle jordens konger din herlighet.
17Li Kâcuaß tixsume lix tijeb li yôqueb chi cßuluc raylal nak teßxtzßâma lix tenkßanquileb chiru. Incßaß tixcanab yal chi joßcan lix tijeb lix tenamit li mâcßaß cuan reheb.
17For Herren har bygget Sion, han har åpenbaret sig i sin herlighet.
18Tâtzßîbamânk retalil chi junelic kße cutan nak li Dios quixsume lix tijeb laj Israel re nak teßxnau ajcuiß li ralal xcßajol li toj teßyoßlâk mokon ut teßxqßue xlokßal li Kâcuaß.
18Han har vendt sig til de hjelpeløses bønn, og han har ikke foraktet deres bønn.
19Li Kâcuaß toj saß choxa yô chak xqßuebal retal li raylal li yôqueb chixcßulbal lix tenamit. Toj saß lix santil naßaj naril chak li cßaßru yôqueb chixcßulbal saß ruchichßochß.
19Dette skal bli opskrevet for den kommende slekt, og det folk som skal skapes, skal love Herren.
20Quirabi nak nequeßayaynac xban li raylal li yôqueb chixcßulbal nak chapchôqueb xbaneb li jalaneb xtenamit. Ut quixcoleb li tenebanbil câmc saß xbêneb.
20For han har sett ned fra sin hellige høide, Herren har fra himmelen skuet til jorden
21Ut tâyehekß resil lix châbilal li Kâcuaß aran Sión. Tâqßuehekß xlokßal saß li tenamit Jerusalén.
21for å høre den fangnes sukk, for å løse dødens barn,
22Teßxchßutub ribeb aran Jerusalén eb li jalaneb xtenamit rochbeneb lix rey ut junajakeb xchßôl nak teßxqßue xlokßal li nimajcual Dios.
22forat de i Sion skal forkynne Herrens navn og hans pris i Jerusalem,
23Li Kâcuaß quirisi lin metzßêu nak toj mâjiß nintîx ut quixcßos rok inyußam.
23når de samler sig, folkeslagene og rikene, for å tjene Herren.
24Lâin quintijoc ut quinye re: —At Kâcuaß, minâcanab chi câmc saß insâjilal. Incßaß taxak tincâmk chi toj mâjiß nintîx. At Kâcuaß, lâat cuancat chi junelic kße cutan.
24Han har bøiet min kraft på veien, han har forkortet mine dager.
25Najter kße cutan lâat catyîban re li ruchichßochß. Ut lâat ajcuiß catyîban re li choxa riqßuin lâ cuukß.
25Jeg sier: Min Gud, ta mig ikke bort midt i mine dager! Dine år varer fra slekt til slekt.
26Li ruchichßochß ut li choxa teßosokß. Abanan lâat tatcuânk chi junelic kße cutan. Lâat tâjal ruheb joß nak najaleß li tßicr nak nakßeloß. Ut jalbil chic ruheb teßcanâk.
26Fordum grunnfestet du jorden, og himlene er dine henders gjerning.
27Abanan lâat ac lâat ajcuiß chak ut lâat junelic. Incßaß tat-osokß. Cuânkat ban chi junelic kße cutan.Joßcan ajcuiß li kalal kacßajol lâo laj cßanjel châcuu. Teßcuânk junelic xban nak lâat tat-ilok reheb. Lâat tatcolok reheb ut tatcuânk riqßuineb, chanquin re li Dios.
27De skal forgå, men du blir stående; de skal alle eldes som et klæde, som et klædebon omskifter du dem, og de omskiftes,
28Joßcan ajcuiß li kalal kacßajol lâo laj cßanjel châcuu. Teßcuânk junelic xban nak lâat tat-ilok reheb. Lâat tatcolok reheb ut tatcuânk riqßuineb, chanquin re li Dios.
28men du er den samme, og dine år får ingen ende.
29Dine tjeneres barn skal bo i ro, og deres avkom skal stå fast for ditt åsyn.