¹Chexbantioxînk chiru li Kâcuaß xban nak aßan châbil ut junelic naruxtâna ku.

¹Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.

²Joßcan taxak teßxye chixjunileb li ac xeßcoleß xban li nimajcual Dios. Li Dios, aßan li quicoloc reheb saß rukßeb li xicß nequeßiloc reheb.

²Så sie Herrens gjenløste, de som han har gjenløst av nødens hånd,

³Aßan qui-isin chak reheb saß xyânkeb li jalaneb xtenamiteb, li cuanqueb saß li sur ut saß li norte, joß ajcuiß li este ut li oeste.

³og som han har samlet fra landene, fra øst og fra vest, fra nord og fra havet.

⁴Eb aßan queßxbeni ribeb saß li chaki chßochß ut incßaß queßxtau junak tenamit bar naru teßcuânk cuiß.

⁴De fór vill i ørkenen, i et uveisomt øde, de fant ikke en by å bo i.

⁵Osoßqueb re xban xtzßocajiqueb ut xban xchaki eleb.

⁵De var hungrige og tørste, deres sjel vansmektet i dem.

⁶Xban li raylal li cuanqueb cuiß, queßxtzßâma xtenkßanquileb chiru li Dios. Ut li Dios quixcoleb chiru li raylal.

⁶Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler utfridde han dem,

⁷Aßan quicßamoc be chiruheb saß tîquilal re nak naru teßcuulak saß lix naßajeb bar târûk teßcuânk cuiß.

⁷og han førte dem på rett vei, så de gikk til en by de kunde bo i.

⁸Cheßxlokßonihak taxak li nimajcual Dios xban nak nim li ruxtân ut xban li sachba chßôlej li naxbânu re xcolbaleb li ralal xcßajol.

⁸De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

⁹Li Kâcuaß naxqßueheb chi ucßac li tâchakik reheb. Ut naxqßueheb li châbil tzacaêmk reheb li teßtzßocâk.

⁹for han mettet den vansmektende sjel og fylte den hungrige sjel med godt.

¹⁰Chanchan nak cuanqueb saß kßojyîn xban li raylal li yôqueb chixcßulbal. Kßaxal ra cuanqueb xban nak bacßbôqueb riqßuin cadena.

¹⁰De satt i mørke og i dødsskygge, bundet i elendighet og jern,

¹¹Joßcan yôqueb chixcßulbal xban nak queßxkßet li râtin li Dios. Incßaß queßxqßue xcuanquil lix chakßrab li nimajcual Dios.

¹¹fordi de hadde vært gjenstridige mot Guds ord og foraktet den Høiestes råd.

¹²Joßcan nak li Dios quixqßueheb chixtojbal xmâqueb riqßuin li cacuil trabaj li quiqßueheß reheb. Queßxtich rokeb ut queßtßaneß ut mâ ani quitenkßan reheb.

¹²Derfor bøide han deres hjerter ved lidelse; de snublet, og det var ikke nogen hjelper.

¹³Xban li raylal li cuanqueb cuiß, queßxtzßâma xtenkßanquileb chiru li Dios. Ut li Dios quixcoleb chiru li raylal.

¹³Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.

¹⁴Quirisiheb rubel xcuanquil li jalaneb xtenamit. Chanchan nak quirisiheb saß li kßojyîn nak quirisiheb saß li raylal ut quirisi li cadena li bacßbôqueb cuiß.

¹⁴Han førte dem ut av mørke og dødsskygge og rev sønder deres bånd.

¹⁵Cheßxlokßonihak taxak li nimajcual Dios xban nak nim li ruxtân ut xban li sachba chßôlej li naxbânu re xcolbaleb li ralal xcßajol.

¹⁵De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

¹⁶Li Kâcuaß aßan li quijoroc re li oquebâl yîbanbil riqßuin bronce ut hierro re xcolbaleb lix tenamit chiruheb li queßnumta saß xbêneb.

¹⁶for han brøt sønder porter av kobber og hugg sønder bommer av jern.

¹⁷Queßyajer xban li mâc ut li mâusilal li queßxbânu.

¹⁷De var dårer og blev plaget for sin syndige vei og for sine misgjerninger;

¹⁸Câmqueb re xban nak incßaß queßraj cuaßac.

¹⁸deres sjel vemmedes ved all mat, og de kom nær til dødens porter.

¹⁹Xban li raylal li cuanqueb cuiß, queßxtzßâma xtenkßanquileb chiru li Dios. Ut li Dios quixcoleb chiru li raylal.

¹⁹Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.

²⁰Yal riqßuin râtin, li Dios quixqßuirtesiheb ut quixcoleb chiru li câmc.

²⁰Han sendte sitt ord og helbredet dem og reddet dem fra deres graver.

²¹Cheßxlokßonihak taxak li nimajcual Dios xban nak nim li ruxtân ut xban li sachba chßôlej li naxbânu re xcolbaleb li ralal xcßajol.

²¹De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

²²Cheßxqßuehak taxak lix mayejeb re xbantioxinquil chiru li Kâcuaß. Cheßbichânk taxak xban xsahil xchßôleb ut teßxye taxak resil li usilal li quilajxbânu li Kâcuaß reheb.

²²og ofre takkoffere og fortelle om hans gjerninger med jubel.

²³Cuanqueb li nequeßcßanjelac riqßuin li nînki jucub chiru li palau re xsicßbal lix tumineb.

²³De som fór ut på havet i skib, som drev handel på store vann,

²⁴Eb aßan queßril li cßaßru naxbânu li Kâcuaß ut queßxqßue retal nak aßan nim xcuanquil saß xbên li palau.

²⁴de så Herrens gjerninger og hans underverker på dypet.

²⁵Yal riqßuin li râtin li Dios quixtakla jun li cacuil ikß ut quirecßasi ru li palau ut quichal lix cau ok xban.

²⁵Han bød og lot det komme en stormvind, og den reiste dets bølger.

²⁶Quixtaksi li jucub saß ikß ut quixcut cuißchic saß li haß ut cßajoß nak queßxucuac li cuanqueb chi saß.

²⁶De fór op imot himmelen, de fór ned i avgrunnene, deres sjel blev motløs i ulykken.

²⁷Nequeßtacloc ut caßchßin chic mâ nequeßtßaneß. Chanchan teßcalâk ut incßaß chic queßxtau cßaßru teßxbânu.

²⁷De tumlet og vaklet som en drukken mann, og all deres visdom blev til intet.

²⁸Xban li raylal li cuanqueb cuiß, queßxtzßâma xtenkßanquileb chiru li Dios. Ut li Dios quixcoleb chiru li raylal.

²⁸Da ropte de til Herren i sin nød, og av deres trengsler førte han dem ut.

²⁹Li Kâcuaß quixkßus li ikß ut quixtukub ru li palau.

²⁹Han lot stormen bli til stille, og bølgene omkring dem tidde.

³⁰Cßajoß nak queßsahoß saß xchßôleb li cuînk nak tuktu chic ru li palau. Ut li Kâcuaß quixcßameb chire li palau chi mâcßaß queßxcßul.

³⁰Og de gledet sig over at de la sig; og han førte dem til den havn de ønsket.

³¹Cheßxlokßonihak taxak li nimajcual Dios xban nak nim li ruxtân, ut xban li sachba chßôlej li naxbânu re xcolbaleb li ralal xcßajol.

³¹De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn

³²Cheßxqßuehak xlokßal li Kâcuaß nak chßutchßûqueb saß comonil. Ut cheßxqßuehak xlokßal nak chßutchßûqueb li nequeßcßamoc be saß xyânkeb li tenamit.

³²og ophøie ham i folkets forsamling og love ham der hvor de gamle sitter.

³³Li Kâcuaß kßaxal nim xcuanquil saß xbên li ruchichßochß. Naxqßueheb chi chakic li nimaß ut eb li yußam haß.

³³Han gjorde elver til en ørken og vannkilder til et tørstig land,

³⁴Ut li chßochß li châbil na-el li acuîmk chiru, naxsukßisi chi mâcßaß chic na-el chiru. Naxbânu chi joßcan xban li mâusilal li nequeßxbânu li tenamit.

³⁴et fruktbart land til et saltland for deres ondskaps skyld som bodde der.

³⁵Li chaki ru chßochß naxsukßisi chokß châbil chßochß ut naxqßue li yußam haß aran. Ut li cau ru chßochß naxsukßisi chokß kßunil chßochß ut naxqßue li yußam haß aran.

³⁵Han gjorde en ørken til en vannrik sjø og et tørt land til vannkilder*. / {* nemlig: for det frelste Israel.}

³⁶Ut saß li naßajej aßan li Kâcuaß quixqßueheb chi cuânc li mâcßaß cuan reheb ut aran queßxyîb lix tenamit re teßcuânk cuiß.

³⁶Og han lot de hungrige bo der, og de grunnla en by til å bo i.

³⁷Queßrau li acuîmk saß li cßalebâl ut queßrau li uvas. Ut nabal li ruheb li racuîmk li queßxxoc.

³⁷Og de tilsådde akrer og plantet vingårder, og de vant den frukt de bar.

³⁸Li Dios quirosobtesiheb lix tenamit ut nabaleb li ralal xcßajol queßcuan. Ut queßnabaloß ajcuiß lix quetômk.

³⁸Og han velsignet dem, og de blev meget tallrike, og av fe gav han dem ikke lite.

³⁹Nak nequeßnumta li xicß nequeßiloc reheb saß xbêneb lix tenamit li Dios, incßaß chic qßui nequeßcana xban li raylal nequeßxcßul.

³⁹Så minket de igjen og blev nedbøiet ved trengsel, ulykke og sorg.

⁴⁰Li Dios quichal xjoskßil saß xbêneb li yôqueb chi rahobtesînc reheb lix tenamit ut quixqßueheb chixbeninquil ribeb yalak bar ut incßaß nequeßxtau bar nequeßxic.

⁴⁰Han som utøser forakt over fyrster og lar dem fare vill i et uveisomt øde,

⁴¹Aban li Dios quixcoleb li cuanqueb saß raylal ut quixqßueheb chi nabalocß li ralal xcßajoleb joß nak nequeßnabaloß li carner.

⁴¹han ophøiet den fattige av elendighet og gjorde slektene som hjorden.

⁴²Eb li tîqueb xchßôl nequeßsahoß saß xchßôleb nak nequeßril li cßaßru naxbânu li Kâcuaß. Ut eb li incßaß useb xnaßleb mâcßaß chic naru nequeßxye.Li ani cuanqueb xnaßleb cheßxqßuehak retal li cßaßru naxbânu li Dios ut cheßxqßuehak retal nak kßaxal nim li ruxtân.

⁴²De opriktige ser det og gleder sig, og all ondskap lukker sin munn.

⁴³Li ani cuanqueb xnaßleb cheßxqßuehak retal li cßaßru naxbânu li Dios ut cheßxqßuehak retal nak kßaxal nim li ruxtân.

⁴³Den som er vis, han akte på dette og merke på Herrens nådegjerninger!