1Lokßoninbil taxak ru li Kâcuaß li nimajcual Dios. Chexbantioxînk chiru xban nak aßan châbil ut junelic naruxtâna ku.
1Halleluja! Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.
2¿Ani ta cuiß târûk tâyehok resil chixjunil li sachba chßôlej li nalajxbânu li Kâcuaß? Ut, ¿ani ta cuiß târûk tixlokßoni chi tzßakal re ru li Dios?
2Hvem kan utsi Herrens veldige gjerninger, forkynne all hans pris?
3Us xak reheb li nequeßcuan saß tîquilal, li junelic nequeßxbânu li us.
3Salige er de som tar vare på det som rett er, den som gjør rettferdighet til enhver tid.
4Chinjulticokß taxak âcue, at Kâcuaß, nak tâcuosobtesiheb lâ tenamit, ut chinâcol taxak nak tâcoleb aßan.
4Kom mig i hu, Herre, efter din nåde mot ditt folk, se til mig med din frelse,
5Lâin tincuaj nak tinâcuosobtesi nak tâcuosobtesiheb lâ tenamit li sicßbileb ru âban. Ut nacuaj ajcuiß nak tintzßakônk riqßuin li sahil chßôlej li tâqßue reheb lâ tenamit. Lâin tincuaj ajcuiß xcßulbal li lokßal li tâqßue reheb aßan.
5så jeg kan se på dine utvalgtes lykke, glede mig med ditt folks glede, rose mig med din arv!
6Yâl nak xomâcob châcuu joß queßxbânu li kaxeßtônil yucuaß. Lâo xkabânu li mâusilal ut li incßaß us.
6Vi har syndet med våre fedre, vi har gjort ille, vi har vært ugudelige.
7Eb li kaxeßtônil yucuaß incßaß queßxqßue saß xchßôleb li sachba chßôlej li cabânu nak cuanqueb aran Egipto. Quisach saß xchßôleb nak cßajoß nak cacuuxtânaheb ru. Ut nak cuanqueb chire li Caki Palau queßxkßet lâ cuâtin.
7Våre fedre i Egypten aktet ikke på dine undergjerninger, de kom ikke i hu dine mange nådegjerninger, men var gjenstridige ved havet, ved det Røde Hav.
8Abanan li Kâcuaß quicoloc reheb joß quixye reheb. Quixcßut chiruheb lix cuanquil re nak tâqßuehekß xlokßal.
8Dog frelste han dem for sitt navns skyld, for å kunngjøre sitt velde,
9Li Dios quixye re li palau nak tixjach rib ut quixjach rib. Chaki li chßochß li queßnumeß cuiß lix tenamit. Joßcan nak li Dios quixnumsiheb jun pacßal li palau.
9og han truet det Røde Hav, og det blev tørt, og han lot dem gå gjennem dypene som i en ørken,
10Joßcaßin nak quixcoleb lix tenamit saß rukßeb li xicß nequeßiloc reheb. Quixcoleb saß rukßeb li queßrahobtesin reheb.
10og han frelste dem av hans hånd som hatet dem, og forløste dem av fiendens hånd,
11Eb li xicß queßiloc reheb quilajeßosoß saß li palau ut mâ jun chic queßcoleß.
11og vannet skjulte deres motstandere, det blev ikke én av dem tilbake.
12Toj queßril li milagro li quixbânu li Kâcuaß, tojoßnak laj Israel queßxpâb li cßaßru quixye li Kâcuaß ut queßbichan re xqßuebal xlokßal.
12Da trodde de på hans ord, de sang hans pris.
13Abanan saß junpât queßsach saß xchßôl li usilal li quixbânu li Dios reheb. Incßaß queßxtzßâma chiru li Dios nak aßan tixqßue xnaßlebeb.
13Men snart glemte de hans gjerninger, de bidde ikke på hans råd;
14Nak cuanqueb aran saß li chaki chßochß bar mâcßaß cuan, queßxrahi ru li tibel cua. Joßcan nak queßxyal rix li Kâcuaß.
14men de blev grepet av begjærlighet i ørkenen, og de fristet Gud på det øde sted.
15Li Dios quixqßue reheb li cßaßru queßxtzßâma. Abanan quixtakla jun li yajel saß xbêneb ut nabaleb queßcam xban.
15Da gav han dem det de vilde ha, men sendte tærende sykdom over deres liv.
16Ut nak cuanqueb saß li naßajej aßan, queßxcakali laj Moisés ut queßxcakali ajcuiß laj Aarón li sicßbil ru xban li Dios chokß aj tij.
16Og de blev avindsyke mot Moses i leiren, mot Aron, Herrens hellige.
17Ut li chßochß quijacheß ut queßtßaneß chi saß laj Datán joß ajcuiß laj Abiram rochbeneb li queßtâken re. Ut aran queßosoß.
17Jorden oplot sig og slukte Datan og skjulte Abirams hop,
18Ut quiloch jun li xam saß lix naßajeb ut quixcßateb li incßaß useb xnaßleb li queßtâken reheb.
18og en ild satte deres hop i brand, en lue brente op de ugudelige.
19Nak cuanqueb saß li tzûl Horeb, eb laj Israel queßxyîb jun li cuacax oro ut queßxqßue chokß xdioseb ut queßxlokßoni.
19De gjorde en kalv ved Horeb og tilbad et støpt billede,
20Queßxtzßektâna li tzßakal Dios li numtajenak xlokßal. Ut aß chic lix jalam ûch li cuacax li nacuaßac pim queßxlokßoni.
20og de byttet sin ære* mot billedet av en okse, som eter gress. / {* 5MO 10, 21.}
21Queßsach saß xchßôleb li Dios li quicoloc reheb. Queßxcanab xlokßoninquil li Dios li quibânun re li sachba chßôlej re xcolbaleb nak cuanqueb aran Egipto.
21De glemte Gud, sin frelser, som hadde gjort store ting i Egypten,
22Nabal li milagros quilajxbânu aran Egipto saß lix tenamit laj Cam. Sachba chßôlej quixbânu saß li Caki Palau.
22undergjerninger i Kams land, forferdelige ting ved det Røde Hav.
23Li Dios quixye nak tixsach ruheb laj Israel lix tenamit. Abanan laj Moisés li sicßbil ru xban quiâtinac chirixeb re nak li Dios incßaß tixsach ruheb. Ut quinumeß caßchßin lix joskßil li Dios saß xbêneb ut incßaß quixsach ruheb.
23Da sa han at han vilde ødelegge dem, dersom ikke Moses, hans utvalgte, hadde stilt sig i gapet for hans åsyn for å avvende hans vrede fra å ødelegge dem.
24Xban nak incßaß queßxpâb li râtin li Dios, eb laj Israel queßxtzßektâna li châbil naßajej li quiqßueheß raj reheb.
24Og de foraktet det herlige land, de trodde ikke hans ord,
25Nak cuanqueb saß lix muhebâleb, queßxcuechßi rix li Kâcuaß Dios ut incßaß queßraj rabinquil li cßaßru quixye.
25og de knurret i sine telt, de hørte ikke på Herrens røst.
26Joßcan nak li Dios quixye reheb nak tixcanabeb chi câmc saß li chaki chßochß.
26Da opløftet han sin hånd og svor at han vilde la dem falle i ørkenen
27Ut quixye ajcuiß reheb nak tixcubsi xcuanquileb li ralal xcßajoleb nak tixchaßchaßi ruheb saß eb li tenamit li incßaß nequeßxlokßoni li Dios.
27og la deres avkom falle iblandt hedningene og sprede dem i landene.
28Saß li naßajej Peor queßxlokßoni li yîbanbil dios Baal ut queßxcuaß li tzacaêmk li queßxmayeja chiruheb li yîbanbil dios li incßaß yoßyôqueb.
28Og de bandt sig til Ba'al-Peor og åt av offere til døde*, / {* d.e. de livløse avgudsbilleder.}
29Xban li mâusilal li queßxbânu queßxchikß xjoskßil li Dios. Ut li Dios quixqßue jun yajel saß xbêneb ut nabaleb queßcam.
29og de vakte harme ved sine gjerninger, og en plage brøt inn iblandt dem.
30Quicuacli chak laj Finees ut cô chixcamsinquil li cuînk li quicßamoc xbeheb chixbânunquil li mâc. Ut riqßuin xcamic li cuînk aßin, quinumeß li yajel li quiqßueheß saß xbêneb xban li Dios.
30Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen stanset;
31Ut li Dios quixqßue retal li us li quixbânu laj Finees ut tixqßue saß xchßôl chi junelic kße cutan.
31og det blev regnet ham til rettferdighet fra slekt til slekt evindelig.
32Ut queßxchikß cuißchic xjoskßil li Dios nak cuanqueb aran cuan cuiß li haß Meriba. Ut xban eb aßan quixcßul raylal laj Moisés.
32Og de vakte vrede ved Meribas vann, og det gikk Moses ille for deres skyld;
33Xban nak yô xjoskßil riqßuineb, laj Moisés quixye li cßaßru quiraj aßan chi incßaß quixqßue retal li cßaßru quixye.
33for de var gjenstridige mot hans* Ånd, og han talte tankeløst med sine leber. / {* d.e. Guds.}
34Li Dios quixye reheb nak tento teßxsach ruheb li tenamit li nequeßlokßonin jalanil dios. Abanan eb laj Israel incßaß queßxbânu joß quiyeheß reheb xban li Dios.
34De ødela ikke de folk som Herren hadde talt til dem om,
35Queßxjunaji ban ribeb riqßuineb ut queßoc chixbânunquil li cßaßru nequeßxbânu eb aßan.
35men de blandet sig med hedningene og lærte deres gjerninger,
36Eb lix tenamit li Dios queßxlokßoni li yîbanbil dios ut xban li mâc aßan queßxqßue ribeb chi sachecß.
36og de tjente deres avguder, og disse blev dem til en snare,
37Queßxmayejaheb li ralal xcßajoleb chiruheb li mâus aj musikßej aßan.
37og de ofret sine sønner og sine døtre til maktene*. / {* d.e. avgudene.}
38Mâcßaßeb xmâc li ralal xcßajoleb, abanan queßxcamsi ut queßxmayeja lix quiqßuel chiruheb lix dioseb laj Canaán. Ut queßxmux ru li chßochß riqßuin lix quiqßueleb.
38og de utøste uskyldig blod, sine sønners og sine døtres blod, som de ofret til Kana'ans avguder, og landet blev vanhelliget ved blod.
39Queßxmux ajcuiß ribeb aßan xban li mâusilal queßxbânu. Chanchan queßcoßbêtac queßyumbêtac xban nak queßxtzßektâna li tzßakal Dios ut queßxlokßoni li yîbanbil dios.
39De blev urene ved sine gjerninger og drev hor ved sin adferd.
40Cßajoß nak quijoskßoß li Dios saß xbêneb lix tenamit. Joßcan nak quixtzßektânaheb.
40Da optendtes Herrens vrede mot hans folk, og han fikk avsky for sin arv.
41Quixkßaxtesiheb rubel xcuanquil li jalaneb xtenamit li nequeßxlokßoni li yîbanbil dios. Ut aßaneb chic queßnumta saß xbêneb.
41Og han gav dem i hedningers hånd, og de som hatet dem, hersket over dem,
42Eb li xicß nequeßiloc reheb queßxrahobtesiheb ut aßaneb chic li cuanqueb xcuanquil saß xbêneb laj Israel.
42og deres fiender trengte dem, og de blev ydmyket under deres hånd.
43Li Kâcuaß nabal sut quixcoleb lix tenamit. Abanan eb aßan queßxkßetkßeti ribeb chiru. Aß ajcuiß li mâusilal li queßxbânu, aßan ajcuiß li quisachoc reheb.
43Mange ganger utfridde han dem; men de var gjenstridige i sine råd, og de sank ned i usseldom for sin misgjernings skyld.
44Abanan, usta yôqueb chixbânunquil li incßaß us, li Dios quiril xtokßobâleb ru nak cuanqueb saß raylal ut quirabi nak nequeßayaynac xban li raylal li yôqueb chixcßulbal.
44Og han så til dem når de var i nød, idet han hørte deres klagerop.
45Quijulticoß re li contrato li quixbânu riqßuineb ut xban nak kßaxal nim li ruxtân, quixjal xcßaßux ut quixtenkßaheb cuißchic.
45Og i sin godhet mot dem kom han sin pakt i hu, og det gjorde ham ondt efter hans store miskunnhet,
46Li Dios quixjal lix cßaßuxeb li tenamit li queßnumta saß xbêneb laj Israel re nak incßaß chic teßxbânu raylal reheb.
46og han lot dem finne barmhjertighet for alle deres åsyn som hadde ført dem i fangenskap.
47At Kâcuaß, at nimajcual Dios, choâcol taxak. Ut choâcuisi taxak saß xyânkeb li jalaneb xtenamit. Choâcßam taxak saß li kanaßaj re nak naru tobantioxînk châcuu. Chikalokßoni taxak âcuu chi sa saß kachßôl.Chikaqßuehak taxak xlokßal li Kâcuaß li nimajcual Dios chi junelic kße cutan, li kaDios lâo aj Israel. Ut chixjunileb taxak li tenamit teßxye: Joßcan taxak. Lokßoninbil taxak li Kâcuaß.
47Frels oss, Herre vår Gud, og samle oss fra hedningene til å love ditt hellige navn, rose oss av å kunne prise dig!
48Chikaqßuehak taxak xlokßal li Kâcuaß li nimajcual Dios chi junelic kße cutan, li kaDios lâo aj Israel. Ut chixjunileb taxak li tenamit teßxye: Joßcan taxak. Lokßoninbil taxak li Kâcuaß.
48Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighet og til evighet! Og alt folket sier: Amen. Halleluja!