¹Lâin cau inchßôl riqßuin li Dios. ¿Cßaßut nak nacaye cue nak tinêlelik ut tincol chak cuib saß li tzûl joß junak xul?

¹Til sangmesteren; av David. Til Herren tar jeg min tilflukt; hvorledes kan I da si til min sjel: Fly til eders fjell som en fugl?

²Ut, ¿cßaßut nak nacaye nak tinêlelik chiruheb li incßaß useb xnaßleb, li yôqueb xyîbanquil lix tzimaj re nak teßoc saß mukmu chixcamsinquil li tîqueb xchßôl?

²For se, de ugudelige spenner buen, de legger sin pil på strengen for å skyte i mørket på de opriktige av hjertet.

³¿Cßaßut nak nacaye nak incßaß chic târûk teßxcol rib li tîqueb xchßôl xban nak incßaß chic nequeßcuan saß xyâlal li tenamit?

³Når grunnvollene nedbrytes, hvad makter da den rettferdige?

⁴Abanan lâin ninye âcue: Li Kâcuaß Dios cuan chak saß li Santil Naßajej ut kßaxal nim xcuanquil. Li Kâcuaß Dios naril chixjunileb. Aßan naxnau cßaßru nequeßxbânu.

⁴Herren er i sitt hellige tempel, Herrens trone er i himmelen, hans øine skuer, hans blikk prøver menneskenes barn.

⁵Li Dios naxnau ani li tîc xchßôl ut ani incßaß tîc xchßôl. Ut xicß narileb li nequeßbânun re li ra xîcß.

⁵Herren prøver den rettferdige; men den ugudelige og den som elsker vold, hater hans sjel.

⁶Li Dios tixtakla nabal li raylal saß xbêneb li incßaß useb xnaßleb. Cßatbilakeb riqßuin xam ut azufre nak teßosokß.Li Kâcuaß Dios tîc xchßôl ut naxra li tîquilal. Ut eb li tîqueb xchßôl teßcuânk riqßuin li Dios saß choxa.

⁶Han lar snarer regne ned over de ugudelige; ild og svovel og glødende vind er deres begers del.

⁷Li Kâcuaß Dios tîc xchßôl ut naxra li tîquilal. Ut eb li tîqueb xchßôl teßcuânk riqßuin li Dios saß choxa.

⁷For Herren er rettferdig, elsker rettferdighet; på den opriktige ser hans åsyn.