¹At inYucuaß, at inDios, ¿cßaßut nak xinâcanab injunes? Cuanquin saß jun rahil chßôlejil ut xintzßâma intenkßanquil châcuu. Ut incßaß xinâsume.

¹Til sangmesteren; efter "Morgenrødens hind"*; en salme av David. / {* sannsynligvis melodien.}

²At inDios, chi kßek chi cutan ninyâba lâ cßabaß ut incßaß niquinâcuabi. Incßaß ninhilan chi tzßâmânc châcuu ut lâat incßaß niquinâsume.

²Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forlatt mig? Langt borte fra min frelse er min klages ord.

³Lâat santo. Nim lâ cuanquilal ut lokßoninbilat xbaneb laj Israel.

³Min Gud! Jeg roper om dagen, og du svarer ikke, og om natten, og jeg får ikke tie.

⁴Li kaxeßtônil yucuaß queßxcßojob xchßôl âcuiqßuin. Queßxpâb nak lâat tâcoleb ut lâat catenkßaheb.

⁴Og du er dog hellig, du som troner over Israels lovsanger.

⁵Queßxtzßâma xtenkßanquil âcue ut lâat cacoleb. Cauheb xchßôl âcuiqßuin. Incßaß quichßinan xchßôleb xban nak lâat cabânu li cayechißi reheb.

⁵Til dig satte våre fedre sin lit; de satte sin lit til dig, og du utfridde dem.

⁶Chiruheb li tenamit chanchan li mâcuaßin chic cristian. Chanchanin chic li motzoß chiruheb. Tzßektânanbilin xbaneb ut xicß niquineßril.

⁶Til dig ropte de, og de blev reddet; til dig satte de sin lit, og de blev ikke til skamme.

⁷Chixjunileb nequeßxbitzß li reheb nak niquineßril. Niquineßretzßu ut nequeßrecßasi lix jolomeb.

⁷Men jeg er en orm og ikke en mann, menneskers spott og folks forakt.

⁸Ut nequeßxye: —Cui lâat cau âchßôl riqßuin lâ Dios, ¿cßaßut nak incßaß nacatxcol? Cui kßaxal nacatxra, ¿cßaßut nak incßaß nacatxtenkßa? chanqueb cue.

⁸Alle de som ser mig, spotter mig, vrenger munnen, ryster på hodet og sier:

⁹Abanan ninnau nak lâat nacattenkßan cue, at inDios, xban nak lâat xatqßuehoc cue chi yoßlâc ut xaqßue inyußam. Nak toj yôquin chi tußuc, lâat xat-iloc cue.

⁹Sett din vei i Herrens hånd! Han skal redde ham, han skal utfri ham, siden han har behag i ham.

¹⁰Chalen saß inyoßlajic, cau inchßôl âcuiqßuin. Nak toj mâjiß ninyoßla, ac lâat ajcuiß chak lin Dios.

¹⁰Ja, du er den som drog mig frem av mors liv, som lot mig hvile trygt ved min mors bryst.

¹¹At inYucuaß, at inDios, minâcanab injunes, xban nak châlc re jun raylal saß inbên ut mâ ani natenkßan cue.

¹¹På dig er jeg kastet fra mors liv; fra min mors skjød er du min Gud.

¹²Eb li xicß nequeßiloc cue, sutsûquin xbaneb. Chanchaneb li qßuila toro. Chanchaneb li joskß aj toro li nequeßchal chak saß li naßajej Basán.

¹²Vær ikke langt borte fra mig! for trengselen er nær, og det er ingen hjelper.

¹³Teßraj xbânunquil raylal cue. Chanchaneb li cakcoj nak nequeßxjap re ut teßraj tißoc.

¹³Sterke okser omringer mig, Basans okser kringsetter mig.

¹⁴Yô chi osocß lin metzßêu. Chanchan li haß li yô chi hoyecß. Chanchan nak mâcßaß chic saß xnaßaj lin bakel. Chanchan yô chi haßocß li cuâm joß nak nahaßoß li cera.

¹⁴De spiler op sin munn imot mig som en sønderrivende og brølende løve.

¹⁵X-osoß lin metzßêu. Mâcßaß chic nin-oc cuiß. Chanchanin aj chic li xcßaj têx mâcßaß chic xcßanjel. Xletz rib li rußuj cuakß saß cue xban li chaki el. Lâat xinâcanab chi câmc ut xinâcanab chi poksocß.

¹⁵Jeg er utøst som vann, og alle mine ben skiller sig at; mitt hjerte er som voks, smeltet midt i mitt liv.

¹⁶Li incßaß useb xnaßleb li yôqueb chixbânunquil raylal cue, chanchaneb jun chßûtal chi joskß aj tzßiß teßraj tißoc. Xeßxhop li cuok ut xeßxhop li cuukß.

¹⁶Min kraft er optørket som et potteskår, og min tunge henger fast ved mine gommer, og i dødens støv legger du mig.

¹⁷Naru rajlanquil lin bakel. Chixjunileb yôqueb chincaßyanquil ut incßaß nequeßxcanab cuilbal.

¹⁷For hunder omringer mig, de ondes hop kringsetter mig; de har gjennemboret mine hender og mine føtter.

¹⁸Xeßxbûli rix li cuakß ut xeßxjeqßui chirixeb.

¹⁸Jeg kan telle alle mine ben; de ser til, de ser på mig med lyst.

¹⁹Abanan lâat, at Kâcuaß, minâcanab injunes. Chinâtenkßa ban, at Kâcuaß, xban nak caßaj cuiß âcuiqßuin cau inchßôl.

¹⁹De deler mine klær mellem sig og kaster lodd om min kjortel.

²⁰Chinâcol, at Kâcuaß, re nak incßaß tineßxcamsi riqßuin lix chßîchßeb. Chinâcol chiruheb xban nak eb aßan chanchaneb li joskß aj tzßiß.

²⁰Men du? Herre, vær ikke langt borte, du min styrke, skynd dig å hjelpe mig!

²¹Chinâcol chiruheb li xicß nequeßiloc cue. Eb aßan chanchaneb li cakcoj. Chinâcol chiruheb aßan xban nak chanchaneb li joskß aj toro teßraj inxekßbal.

²¹Redd min sjel fra sverdet, mitt eneste* fra hunders vold! / {* d.e. min sjel.}

²²Tinserakßi lâ cuesilal yalak bar reheb chixjunileb li cuech tenamitil. Tinqßue âlokßal chiruheb li nequeßxchßutub ribeb châlokßoninquil.

²²Frels mig fra løvens gap, og fra villoksenes horn - du bønnhører mig!

²³Cheqßuehak xlokßal li Kâcuaß chêjunilex lâex li nequexucua ru li Dios. Chenima ru li Kâcuaß, lâex laj Israel, li ralal xcßajolex laj Jacob. Chexucua ru li Kâcuaß.

²³Jeg vil kunngjøre ditt navn for mine brødre, midt i menigheten vil jeg love dig.

²⁴Li Kâcuaß incßaß naxtzßektâna li cuan saß raylal. Aßan naxnau nak kßaxal ra yô chixcßulbal. Incßaß naxcanab yal chi joßcan. Aßan junelic narabi li ani naxpatzß xtenkßanquil re.

²⁴I som frykter Herren, lov ham, all Jakobs ætt, ær ham, og frykt for ham, all Israels ætt!

²⁵Chiruheb chixjunileb lâ cualal âcßajol tinqßue âlokßal. Ut chiruheb chixjunileb li nacateßxlokßoni tinqßue li xinyechißi âcue.

²⁵For han har ikke foraktet og ikke avskydd den elendiges elendighet og ikke skjult sitt åsyn for ham; men da han ropte til ham, hørte han.

²⁶Eb li mâcßaß cuan reheb teßcuaßak chi us ut teßnujak xsaßeb. Cheßxlokßonihak li Kâcuaß ut cheßcuânk xyußameb chi junelic.

²⁶Fra dig utgår min pris i en stor forsamling; mine løfter vil jeg holde for deres øine som frykter ham.

²⁷Chixjunileb li tenamit jun sut rubel choxa teßjulticokß li Dios reheb ut teßxcuikßib ribeb chiru. Saß chixjunil li ruchichßochß aß yal bar xtenamit teßxlokßoni li Kâcuaß.

²⁷De saktmodige skal ete og bli mette; de som søker Herren, skal love ham; eders hjerte leve til evig tid!

²⁸Li Kâcuaß Dios, aßan li tzßakal Rey ut aßan li kßaxal nim xcuanquil saß xbêneb chixjunileb li tenamit saß ruchichßochß.

²⁸Alle jordens ender skal komme det i hu og vende om til Herren, og alle folkenes slekter skal tilbede for ditt åsyn.

²⁹Chixjunileb teßxcuikßib ribeb chiru li Kâcuaß ut teßxlokßoni ru. Teßxlokßoni li Kâcuaß chixjunileb li biomeb ut li rahobtesinbileb joßqueb ajcuiß li câmqueb re. Eb aßan mâcßaß xyußam xjuneseb rib.

²⁹For riket hører Herren til, og han hersker over folkene.

³⁰Eb li cualal incßajol teßxlokßoni li Kâcuaß ut junelic teßxserakßi resil chiruheb li ralal xcßajoleb li teßcuânk mokon.Tâyehekß ajcuiß resil li Kâcuaß reheb li toj teßyoßlâk mokon ut tâyehekß resil chanru lix tîquilal ut chanru nak quixcol lix tenamit.

³⁰Alle jordens rikmenn skal ete og tilbede; for hans åsyn skal alle de bøie sig som stiger ned i støvet, og den som ikke kan holde sin sjel i live.

³¹Tâyehekß ajcuiß resil li Kâcuaß reheb li toj teßyoßlâk mokon ut tâyehekß resil chanru lix tîquilal ut chanru nak quixcol lix tenamit.

³¹Efterkommerne skal tjene ham, der skal fortelles om Herren til efterslekten.

³²De skal komme og kunngjøre hans rettferdighet for det folk som blir født, at han har gjort det.