¹Lâin yôquin châsicßbal, at Kâcuaß, joß nak li quej naxsicß li haß re tâucßak xban nak tâchakik re.

¹Til sangmesteren; en læresalme av Korahs barn.

²Chi anchal inchßôl nacuaj nak tatcuânk cuiqßuin, at Kâcuaß. Lâat li yoßyôquil Dios. Nacuaj raj cuânc saß lâ cuochoch re âlokßoninquil.

²Som en hjort skriker efter rinnende bekker, så skriker min sjel efter dig, Gud!

³Chi kßek chi cutan yôquin chi yâbac. Incßaß chic nincuaßac xban nak junes yâbac chic ninbânu. Ut eb li xicß nequeßiloc cue yôqueb chinhobbal ut yôqueb chixyebal, ¿Bar cuan lâ Dios? chanqueb.

³Min sjel tørster efter Gud, efter den levende Gud; når skal jeg komme og trede frem for Guds åsyn?

⁴Kßaxal cuißchic ninyâbac nak nanak saß inchßôl chanru nak xincßamoc be chiruheb li qßuila tenamit nak yôco chi xic saß lâ cuochoch. Japjo ke xban xsahil li kachßôl ut yôco chixnimanquil âcuu nak yôco chi ninkßeîc.

⁴Mine tårer er min mat dag og natt, fordi man hele dagen sier til mig: Hvor er din Gud?

⁵¿Cßaßut nak târahokß saß inchßôl? Ut, ¿cßaßut nak yôk incßaßux? ¿Ma incßaß ta biß âcuiqßuin ninyoßonin? ¿Ma incßaß ta biß târûk tatinlokßoni cuißchic, at Kâcuaß? Naru tatinlokßoni cuißchic xban nak lâat lin Dios, ut lâat aj Colol cue.

⁵Dette må jeg komme i hu og utøse min sjel i mig, hvorledes jeg drog frem i den tette hop, vandret med den til Guds hus med fryderop og lovsangs røst, en høitidsskare.

⁶Incßaß chic nincuy nak nacuecßa. Joßcan nak kßaxal nacatincßoxla nak cuanquin arin saß li naßajej chire li nimaß Jordán ut saß lix chßochßeb laj hermonita saß li tzûl Mizar.

⁶Hvorfor er du nedbøiet, min sjel, og bruser i mig? Bi efter Gud! for jeg skal ennu prise ham for frelse fra hans åsyn.

⁷Nak nacuabi lix cau ok li haß nak nocoxnumekß saß lix nînkal ru takßa, chanchan aßan li raylal yôquin chixcßulbal. Chanchan nak li rok haß qßuebil âban yô chi numecß saß inbên nak nacuecßa.

⁷Min Gud! Min sjel er nedbøiet i mig; derfor kommer jeg dig i hu fra Jordans land og Hermons høider, fra det lille fjell*. / {* landet østenfor Jordan.}

⁸At Kâcuaß, chi cutan chacuuxtâna taxak cuu ut chi kßek chinâqßue taxak chi bichânc ut tintijok châcuu, at inDios. Lâat aj êchal re lin yußam.

⁸Vanndyp kaller på vanndyp ved duren av dine fossefall; alle dine brenninger og dine bølger går over mig.

⁹Lâin tinye re li Dios, aj Colol cue: —¿Cßaßut nak xinâcanab injunes? ¿Cßaßut nak junelic ra saß inchßôl xban nak yôqueb chinrahobtesinquil li xicß nequeßiloc cue?

⁹Om dagen sender Herren sin miskunnhet, og om natten er hans sang hos mig, bønn til mitt livs Gud.

¹⁰Toj saß inbakel nacuulac xrahil li cßaßru nequeßxye cue li xicß nequeßiloc cue. Rajlal yôqueb chinhobbal ut nequeßxye, “¿Bar cuan lâ Dios?” chanqueb.¿Cßaßut nak târahok saß inchßôl? Ut, ¿cßaßut nak yôk incßaßux? ¿Ma incßaß ta biß âcuiqßuin ninyoßonin? ¿Ma incßaß ta biß târûk tattinlokßoni cuißchic, at Kâcuaß? Naru tattinlokßoni cuißchic, xban nak lâat lin Dios ut lâat aj Colol cue.—

¹⁰Jeg må si til Gud, min klippe: Hvorfor har du glemt mig? Hvorfor skal jeg gå i sørgeklær under fiendens trykk?

¹¹¿Cßaßut nak târahok saß inchßôl? Ut, ¿cßaßut nak yôk incßaßux? ¿Ma incßaß ta biß âcuiqßuin ninyoßonin? ¿Ma incßaß ta biß târûk tattinlokßoni cuißchic, at Kâcuaß? Naru tattinlokßoni cuißchic, xban nak lâat lin Dios ut lâat aj Colol cue.—

¹¹Det er som om mine ben blev knust, når mine fiender håner mig, idet de hele dagen sier til mig: Hvor er din Gud?

¹²Hvorfor er du nedbøiet, min sjel, og hvorfor bruser du i mig? Bi efter Gud! for jeg skal ennu prise ham, mitt åsyns frelse og min Gud.