1Ex intenamit, cheqßuehak retal li tijleb li oc cue chixyebal êre ut canabomak êrib chirabinquil li cuâtin.
1En læresalme av Asaf. Lytt, mitt folk, til min lære, bøi eders ører til min munns ord!
2Anakcuan oc cue chixyebal êre lix yâlal li mukmu junxil.
2Jeg vil oplate min munn med tankesprog, jeg vil la utstrømme gåtefulle ord fra fordums tid.
3Li serakß aßin ac nakanau ajcuiß ut ac kabiom xban nak li kanaß kayucuaß ac xeßxserakßi ke.
3Det vi har hørt og vet, og det våre fedre har fortalt oss,
4Incßaß naru takamuk chiruheb li kalal kacßajol lix nimal xcuanquil li Kâcuaß Dios ut li sachba chßôlej li quilajxbânu. Takachßolob ban xyâlal chiruheb li kalal kacßajol li teßcuânk mokon re nak teßxqßue xlokßal li Dios.
4det vil vi ikke dølge for deres barn, men for den kommende slekt fortelle Herrens pris og hans styrke og de undergjerninger som han har gjort.
5Quixqßue jun li chakßrab re laj Jacob ut quixye cßaßru teßxbânu eb laj Israel. Ut quixye ajcuiß reheb li kaxeßtônil yucuaß nak teßxcßut chiruheb li ralal xcßajol li cßaßru quixye nak tento teßxbânu.
5Han har reist et vidnesbyrd i Jakob og satt en lov i Israel, som han bød våre fedre å kunngjøre sine barn,
6Li naßbej yucuaßbej teßxserakßi reheb li ralal xcßajol li teßcuânk. Ut eb aßan teßxserakßi reheb li ralal xcßajol li teßyoßlâk mokon.
6forat den kommende slekt, de barn som skulde fødes, kunde kjenne dem, kunde stå frem og fortelle dem for sine barn
7Teßxserakßi reheb re nak cauhakeb xchßôl riqßuin li Dios ut incßaß tâsachk saß xchßôleb li cßaßru quixbânu li Dios reheb ut re ajcuiß nak incßaß teßxkßet li chakßrab li quiqßueheß reheb.
7og sette sitt håp til Gud og ikke glemme Guds gjerninger, men holde hans bud
8Teßxserakßi reheb li ralal xcßajol re nak incßaß teßxbânu joß queßxbânu li kaxeßtônil yucuaß. Eb aßan queßxbânu li cßaßru queßraj xjuneseb ut incßaß queßabin chiru li Dios. Moco cauheb ta xchßôl riqßuin li Dios. Joßcan nak queßxkßet li râtin.
8og ikke være som deres fedre, en opsetsig og gjenstridig slekt, en slekt som ikke gjorde sitt hjerte fast, og hvis ånd ikke var trofast mot Gud.
9Eb li ralal xcßajol laj Efraín cuanqueb xtzimaj re pletic ut cauheb raj xchßôl. Abanan eb aßan queßêlelic saß xkßehil li plêt.
9Efra'ims barn, de rustede bueskyttere, vendte om på stridens dag.
10Incßaß queßxbânu li queßxyechißi re li Dios nak queßxbânu li contrato riqßuin. Ut queßxkßet li râtin.
10De holdt ikke Guds pakt og vilde ikke vandre i hans lov,
11Incßaß queßxqßue saß xchßôleb li usilal li quixbânu li Dios reheb. Quisach ban saß xchßôleb li sachba chßôlej li quixcßutbesi chiruheb.
11og de glemte hans store gjerninger og de under som han hadde latt dem se.
12Eb li kaxeßtônil yucuaß queßril li sachba chßôlej li quixbânu li Dios chiruheb saß li naßajej Zoán li cuan Egipto.
12For deres fedres øine hadde han gjort under i Egyptens land, på Soans mark*. / {* 4MO 13, 22.}
13Quixjach ru li haß ut quixnumsiheb jun pacßal li Caki Palau. Chanchan jun li tzßac nak quixakli li haß ut chaki queßnumeß cuiß.
13Han kløvde havet og lot dem gå gjennem det og lot vannet stå som en dynge.
14Quixtakla li chok chi cßamoc be chiruheb chi cutan ut chi kßek jun li xam quicßamoc be chiruheb.
14Og han ledet dem ved skyen om dagen og hele natten ved ildens lys.
15Nak yôqueb chi numecß saß li chaki chßochß, mâ bar nequeßxtau rucßaheb. Abanan li Dios quixjor li sakônac, ut aran qui-el nabal li haß re teßucßak.
15Han kløvde klipper i ørkenen og gav dem å drikke som av store vanndyp.
16Nak quixqßue chi êlc li haß saß li pec, chanchan jun nimaß nak yô chi êlc chak xban xqßuial.
16Og han lot bekker gå ut av klippen og vann flyte ned som strømmer.
17Usta queßril chixjunil li quilajxbânu li Dios reheb, abanan toj yôqueb ajcuiß chi mâcobc chiru li nimajcual Dios nak cuanqueb aran saß li chaki chßochß.
17Men de blev ennu ved å synde mot ham, å være gjenstridige mot den Høieste i ørkenen.
18Queßxyal rix li Dios xban nak queßxtzßâma lix cuaheb chanru queßraj eb aßan.
18Og de fristet Gud i sitt hjerte, så de krevde mat efter sin lyst.
19Ut queßâtinac chirix li Dios ut queßxye: —¿Ma târûk ta biß tixqßue katzacaêmk nak cuanco arin saß li chaki chßochß?
19Og de talte mot Gud, de sa: Kan vel Gud dekke bord i ørkenen?
20Yâl nak xjor li sakônac ut x-el chak nabal li haß. Chanchan jun nimaß nak qui-el chak li haß. Abanan, ¿ma târûk ta biß tixqßue li kacua? ¿Ma târûk ta biß tixqßue katib re totzacânk? chanqueb li tenamit.
20Se, han har slått klippen så det fløt ut vann, og bekker strømmet over; mon han også kan gi brød, eller kan han komme med kjøtt til sitt folk?
21Nak quirabi li nimajcual Dios li cßaßru yôqueb chixyebal, cßajoß nak quijoskßoß riqßuineb, Chanchan li xam nak quichal lix joskßil saß xbêneb laj Israel li ralal xcßajol laj Jacob.
21Derfor, da Herren hørte det, harmedes han, og ild optendtes mot Jakob, og vrede reiste sig mot Israel,
22Li Dios quijoskßoß riqßuineb xban nak incßaß queßxpâb nak aßan tâcolok reheb.
22fordi de ikke trodde på Gud og ikke stolte på hans frelse.
23Usta eb aßan incßaß queßpâban, abanan chanchan nak li Dios quixte li choxa nak quixtakla chak lix cuaheb.
23Og han gav skyene der oppe befaling og åpnet himmelens porter.
24Kßaxal cuißchic nabal li maná quixtakla chak re teßxcuaß. Choxahil cua quixtakla chak chixcuaßeb.
24Og han lot manna regne over dem til føde og gav dem himmelkorn.
25Quixtakla li choxahil cua reheb ut queßxcuaß chi nabal toj retal queßnujac.
25Englebrød* åt enhver; han sendte dem næring til mette. / {* d.e. brød fra englenes bolig, himmelbrød.}
26Quixtakla chak jun li ikß. Quichal saß li na-el cuiß chak li sakße ut saß li sur.
26Han lot østenvinden fare ut i himmelen og førte sønnenvinden frem ved sin styrke.
27Kßaxal cuißchic nabal li xul li nequeßrupupic quiqßueheß re teßxtiu. Chanchan xqßuial ru li samaib chire li palau.
27Og han lot kjøtt regne ned over dem som støv og vingede fugler som havets sand,
28Quixtaklaheb li xul nachß cuanqueb cuiß lix naßajeb. Quilajeßcube chi xjun sutam lix muhebâleb.
28og han lot dem falle ned midt i deres leir, rundt omkring deres boliger.
29Li Dios quixqßue reheb li joß qßuial queßraj. Ut queßcuaßac chi nabal.
29Og de åt og blev såre mette, og det de lystet efter, gav han dem.
30Kßaxal cuißchic quinumta queßxbânu. Abanan incßaß ajcuiß quicßojla xchßôleb.
30De hadde ennu ikke latt fare det de lystet efter, ennu var deres mat i deres munn,
31Xban li numcuaßac queßxbânu, quichal xjoskßil li Dios saß xbêneb ut quixcanabeb chi câmc eb li cuînk li toj sâjeb, li cauheb rib saß xyânkeb laj Israel.
31da reiste Guds vrede sig mot dem, og han herjet blandt deres kraftfulle menn, og Israels unge menn slo han ned.
32Usta queßril li sachba chßôlej li quixbânu, abanan eb aßan incßaß queßxqßue xcuanquil.
32Med alt dette syndet de enda og trodde ikke på hans undergjerninger.
33Joßcan nak eb laj Israel qßuila chihab yôqueb chixnumsinquil lix yußameb saß li chaki chßochß chi mâcßaß rajbal ut nabal li raylal queßxcßul.
33Derfor lot han deres dager svinne bort i tomhet og deres år i forskrekkelse.
34Nequeßril nak li Dios naxcanabeb chi câmc, tojeß nak nequeßoc chixsicßbal li Dios. Nayotßeß xchßôleb ut nequeßxtzßâma xtenkßanquileb chiru.
34Når han herjet blandt dem, da spurte de efter ham og vendte om og søkte Gud
35Toj aran nequeßjulticoß reheb nak li nimajcual Dios, aßan li natenkßan reheb ut aßan li nacoloc reheb.
35og kom i hu at Gud var deres klippe, og den høieste Gud deres gjenløser.
36Abanan moco chi anchaleb ta xchßôl nequeßxyâba xcßabaß li Dios. Yal balakßînc ban nequeßxbânu.
36Men de smigret for ham med sin munn og løi for ham med sin tunge.
37Incßaß tîqueb xchßôl chiru li Dios ut incßaß nequeßxbânu li cßaßru queßxyechißi xbânunquil saß li contrato.
37Og deres hjerte hang ikke fast ved ham, og de var ikke tro mot hans pakt.
38Abanan junelic quixtokßoba ruheb. Quixcuy xmâqueb. Nabal sut quijoskßoß saß xbêneb; abanan quixcuy rib. Joßcan nak incßaß quixsach ruheb xban xjoskßil.
38Men han, han er miskunnelig, han tilgir misgjerning og forderver ikke; mange ganger lot han sin vrede vende om og lot ikke all sin harme bryte frem.
39Li Dios quixqßue retal nak eb aßan yal cristianeb. Junpât ajcuiß nacuan xyußameb joß li ikß li yal nanumeß.
39Og han kom i hu at de var kjød, et åndepust som farer avsted og ikke kommer tilbake.
40Nabal sut queßxkßetkßeti ribeb chiru li Dios nak cuanqueb saß li chaki chßochß ut queßxqßue xrahil xchßôl.
40Hvor titt var de ikke gjenstridige mot ham i ørkenen, gjorde ham sorg på de øde steder!
41Rajlal yôqueb chixyalbal rix lix Dioseb laj Israel toj retal queßxchikß xjoskßil li Dios santo.
41Og de fristet Gud på ny og krenket Israels Hellige.
42Incßaß queßxqßue saß xchßôleb lix cuanquil li Dios, li quixcßutbesi chiruheb nak quixcoleb nak cuanqueb saß raylal.
42De kom ikke hans hånd i hu den dag han forløste dem fra fienden,
43Incßaß queßxqßue saß xchßôleb li milagros ut li sachba chßôlej li quixbânu li Dios aran Egipto saß li ru takßa Zoán.
43han som gjorde sine tegn i Egypten og sine under på Soans mark.
44Quixsukßisiheb li nimaß chokß quicß re nak mâcßaßak chic rucßaheb laj Egipto.
44Han gjorde deres elver til blod, og sine rinnende vann kunde de ikke drikke.
45Quixtakla li nînki raxyât re teßxcuaß chixjunil li cßaßru cuan ut quixtakla ajcuiß li amoch re teßxsach chixjunil.
45Han sendte imot dem fluesvermer som fortærte dem, og frosk som fordervet dem.
46Quixtakla laj sâcß chixchoybal chixjunil li racuîmkeb li queßrau.
46Og han gav gnageren* deres grøde og gresshoppen deres høst. / {* d.e. gresshoppen.}
47Quixsach ru li uvas riqßuin li sakbach ut quixcßat riqßuin que li ru li cheß higo.
47Han slo deres vintrær ned med hagl og deres morbærtrær med haglstener.
48Quixsacheb ruheb lix cuacaxeb ut lix carnereb xban li sakbach ut li câk li quixtakla toj retal queßcam.
48Og han overgav deres fe til haglet og deres hjorder til ildsluer.
49Li Dios quixcßutbesi lix joskßil chiruheb nak quixtakla li rahil chßôlej saß xyânkeb. Xban xjoskßil li Dios quixtakla lix ángel chixcamsinquil li xbên ralaleb laj Egipto.
49Han slapp sin brennende vrede løs mot dem, harme og forbitrelse og trengsel, en sending av ulykkes-bud.
50Quixcßutbesi chi tzßakal lix joskßil chiruheb ut incßaß chic quixcuyeb lix mâqueb. Quixteneb ban câmc saß xbêneb.
50Han brøt vei for sin vrede, sparte ikke deres sjel for døden, overgav deres liv til pesten.
51Li Dios quixcanabeb chi camsîc li xbên ralaleb laj Egipto, li ralal xcßajoleb laj Cam.
51Og han slo alle førstefødte i Egypten, styrkens førstegrøde i Kams telter.
52Abanan eb laj Israel quirisiheb Egipto ut quixcßameb saß li chaki chßochß. Quixberesiheb joß nequeßberesîc li carner.
52Og han lot sitt folk bryte op som en fåreflokk og førte dem som en hjord i ørkenen.
53Quixcßameb ut quirileb re nak incßaß teßxucuak. Ut eb li xicß nequeßiloc reheb, quixqßueheb chi osocß saß li palau.
53Og han ledet dem tryggelig, og de fryktet ikke, men havet skjulte deres fiender.
54Li Dios quixcßameb lix tenamit toj saß li santil naßajej li quixyechißi reheb, li cuan cuiß li tzûl Sión li quixcol rix riqßuin lix cuanquil.
54Og han førte dem til sitt hellige landemerke, til det berg hans høire hånd hadde vunnet.
55Quirisiheb li tenamit li cuanqueb aran ut quixjeqßui li chßochß reheb li ralal xcßajol laj Israel re teßcuânk cuiß.
55Og han drev hedningene ut for deres åsyn og lot deres land tilfalle dem som arvedel og lot Israels stammer bo i deres telter.
56Abanan toj yôqueb ajcuiß xyalbal rix li nimajcual Dios ut queßxchikß xjoskßil xban nak queßxkßet lix chakßrab.
56Men de fristet Gud, den Høieste, og var gjenstridige mot ham, og de aktet ikke på hans vidnesbyrd.
57Eb aßan queßxbânu cuißchic joß queßxbânu lix naß xyucuaßeb. Queßxtzßektâna li Dios ut incßaß tîqueb xchßôl. Chanchaneb li tzimaj, li incßaß tîc nacutuc.
57De vek av og var troløse, som deres fedre, de vendte om, likesom en bue som svikter.
58Queßxqßue xjoskßil li Dios xban nak queßxyîb li artal li nequeßxlokßoni cuiß li yîbanbil dios. Xban nak queßxlokßoni li yîbanbil dios, cßajoß nak quirahoß xchßôl li Kâcuaß.
58Og de vakte hans harme med sine offerhauger og gjorde ham nidkjær med sine utskårne billeder.
59Cßajoß nak quijoskßoß li Dios nak quiril nak yôqueb chixlokßoninquil li yîbanbil dios. Joßcan nak quixtzßektânaheb laj Israel.
59Gud hørte det og blev vred, og han blev såre kjed av Israel.
60Ut quixtzßektâna ajcuiß li tabernáculo li quixakabâc aran Silo, li naßajej li quiqßueheß cuiß xlokßal xbaneb laj Israel.
60Og han forlot sin bolig i Silo, det telt han hadde opslått blandt menneskene.
61Li Dios quixcanabeb laj Israel re nak li xicß nequeßiloc reheb teßnumtâk saß xbêneb. Ut queßxchap li Lokßlaj Câx retalil lix cuanquil ut lix lokßal li Kâcuaß.
61Og han overgav sin styrke til fangenskap og sin herlighet i fiendens hånd.
62Ut xban xjoskßil li Dios quixcanabeb lix tenamit chi camsîc xbaneb li xicß nequeßiloc reheb.
62Og han overgav sitt folk til sverdet og harmedes på sin arv.
63Queßcamsîc li sâj cuînk saß li plêt ut eb li tukß ixk queßcana chi mâ ani chic teßsumlâk cuiß.
63Ild fortærte dets unge menn, og dets jomfruer fikk ingen brudesang.
64Eb laj tij queßcamsîc chi chßîchß ut eb li ixakilbej incßaß queßru xyoßlenquil lix camenakeb.
64Dets prester falt for sverdet, og dets enker holdt ikke klagemål*. / {* nemlig over sine døde.}
65Ut li Kâcuaß quixcanabeb li xicß nequeßiloc reheb lix tenamit chi numtâc saß xbêneb. Nak quixqßue retal nak yôqueb chi numtâc li xicß nequeßiloc reheb, quixtenkßa cuißchic lix tenamit. Chanchan nak yô chi cuârc li Kâcuaß ut qui-aj ru. Chanchan jun li cuînk cau rib chi pletic xban li vino li ac xrucß.
65Da våknet Herren som en sovende, som en helt som jubler av vin.
66Li Kâcuaß quinumta saß xbêneb li xicß nequeßiloc reheb ut quirâlinaheb. Quixcßut xxutâneb chi junaj cua.
66Og han slo sine motstandere tilbake, påførte dem en evig skam.
67Li Dios quixtzßektânaheb li ralal xcßajol laj José ut laj Efraín ut incßaß chic quixqßue lix templo saß xtenamiteb.
67Og han forkastet Josefs telt og utvalgte ikke Efra'ims stamme,
68Quixsicß ban ruheb li ralal xcßajol laj Judá. Ut saß lix tenamiteb quixyîb lix templo saß li tzûl Sión li raro xban.
68men han utvalgte Juda stamme, Sions berg som han elsket.
69Quixyîb lix templo chi châbil ut quixqßue xlokßal. Quixqßue saß xnaßaj joß nak quixqßue li ruchichßochß saß xnaßaj re nak tâcuânk aran chi junelic.
69Og han bygget sin helligdom lik høie fjell, lik jorden, som han har grunnfestet for evig tid.
70Li Dios quixsicß ru laj David, laj ilol carner, re nak aßan tâcßanjelak chiru.
70Og han utvalgte David, sin tjener, og tok ham fra fårehegnene;
71Incßaß chic quicßanjelac chokß aj ilol xul. Quiqßueheß ban xban li Dios chi cßamoc be chiruheb lix tenamit. Aßan chic aj ilol reheb laj Israel, li ralal xcßajol laj Jacob.Ut laj David quicßamoc be saß tîquilal chiruheb lix tenamit li Dios. Quixqßue xchßôl chirilbaleb ut quiqßueheß xnaßleb re nak tixbânu saß xyâlal.
71fra de melkende får som han gikk bakefter, hentet han ham til å vokte Jakob, sitt folk, og Israel, sin arv.
72Ut laj David quicßamoc be saß tîquilal chiruheb lix tenamit li Dios. Quixqßue xchßôl chirilbaleb ut quiqßueheß xnaßleb re nak tixbânu saß xyâlal.
72Og han voktet dem efter sitt hjertes opriktighet og ledet dem med sin forstandige hånd.