1At inDios, eb li tenamit li incßaß nequeßxqßue âlokßal, xeßoc chak saß li katenamit li caqßue ke ut xeßxmux ru lâ santil templo. Ut queßxpoß li tenamit Jerusalén.
1En salme av Asaf. Gud! Hedninger har trengt inn i din arv, de har gjort ditt hellige tempel urent, de har gjort Jerusalem til grushoper.
2Queßxcamsiheb li nequeßcßanjelac châcuu ut queßxqßue lix tibeleb chixtiuheb li soßsol ut li joskß aj xul.
2De har gitt dine tjeneres lik til føde for himmelens fugler, dine helliges kjøtt til ville dyr.
3Joß nak nahoyeß li haß nak quihoyeß lix quiqßueleb li queßxcamsi saß li katenamit Jerusalén. Ut mâ ani quimukuc reheb.
3De har utøst deres blod som vann rundt omkring Jerusalem, og der var ingen som la dem i graven.
4Eb li cuanqueb chi nachß riqßuin li katenamit yôqueb chikaseßenquil. Nocoeßxhob ut nocoeßretzßu.
4Vi er blitt til skam for våre naboer, til spott og hån for dem som er omkring oss.
5At Kâcuaß, ¿joß najtil chic yôk âjoskßil saß kabên? ¿Ma junelic yôkat chikaqßuebal chixtojbal kamâc?
5Hvor lenge, Herre, vil du være vred evindelig? Hvor lenge skal din nidkjærhet brenne som ild?
6Chacßutbesi ban lâ joskßil chiruheb li tenamit li incßaß nequeßxqßue âlokßal chi moco nequeßtijoc châcuu.
6Utøs din harme over hedningene, som ikke kjenner dig, og over de riker som ikke påkaller ditt navn!
7Chacßut lâ joskßil chiruheb xban nak quilajeßxcamsi li ralal xcßajol laj Jacob. Ut quilajeßxjucß chixjunil li cuan saß lix tenamit.
7For de har fortært Jakob og lagt hans bolig øde.
8Incßaß taxak toâqßue chixtojbal rix li mâc li queßxbânu li kaxeßtônil yucuaß. Chacuuxtâna taxak ku xban nak kßaxal ra yôco chixcßulbal ut incßaß chic nakacuy.
8Tilregn oss ikke våre forfedres misgjerninger! La din miskunn snarlig komme oss i møte, for vi er såre elendige!
9At Dios, lâat aj Colol ke. Choâtenkßa taxak ut choâcol. Chacuy chasach taxak li kamâc re nak tâqßuehekß âlokßal.
9Hjelp oss, vår frelses Gud, for ditt navns æres skyld, og fri oss og forlat oss våre synder for ditt navns skyld!
10Incßaß nakaj nak eb li jalan tenamit teßxye ke: ¿Ma mâcuaß ta biß lê Dios li natenkßan êre? Toj takil taxak nak tâqßue rêkaj reheb xban nak xeßxcamsiheb laj cßanjel châcuu.
10Hvorfor skal hedningene si: Hvor er deres Gud? La det for våre øine kjennes blandt hedningene at dine tjeneres utøste blod blir hevnet,
11Chacuabi taxak nak yôqueb chi yâbac xban li raylal yôqueb chixcßulbal li chapchôqueb xbaneb li xicß nequeßiloc ke. Ut riqßuin taxak xnimal lâ cuanquilal tâcoleb chiru li câmc li ac tenebanbil câmc saß xbêneb.
11la den fangnes sukk komme for ditt åsyn, la dødens barn bli i live efter din arms styrke,
12At Kâcuaß, cuukub sut taxak xqßuial li rêkaj li tâqßue reheb li tenamit li xicß nequeßiloc ke xban nak yôqueb châhobbal ut incßaß nequeßxqßue âlokßal.Ut lâo, lâ tenamit, chanchano li carner châcuu nak cuanco. Takabantioxi châcuu ut takaqßue lâ lokßal chi junelic kße cutan. Ut eb li kalal kacßajol teßxqßue ajcuiß âlokßal.
12og betal våre naboer syvfold i deres fang den hån som de har hånet dig med, Herre!
13Ut lâo, lâ tenamit, chanchano li carner châcuu nak cuanco. Takabantioxi châcuu ut takaqßue lâ lokßal chi junelic kße cutan. Ut eb li kalal kacßajol teßxqßue ajcuiß âlokßal.
13Og vi, ditt folk og den hjord du før, vi vil love dig evindelig; fra slekt til slekt vil vi fortelle din pris.