1At Kâcuaß, at inDios, lâat laj Colol cue. Chi kßek chi cutan nintzßâma intenkßanquil châcuu.
1En sang; en salme av Korahs barn; til sangmesteren; efter Mahalat leannot*; en læresalme av Heman, esrahitten. / {* meningen uviss.}
2Chacuabi taxak lin tij ut chasume taxak li cßaßru nintzßâma châcuu.
2Herre, min frelses Gud! Om dagen og om natten roper jeg for dig.
3Cßajoß li raylal li yôquin chixcßulbal. Câmc cue nak nacuecßa.
3La min bønn komme for ditt åsyn, bøi ditt øre til mitt klagerop!
4Naru nequeßxye nak ac xincam xban nak mâcßaß chic inmetzßêu.
4For min sjel er mett av ulykker, og mitt liv er kommet nær til dødsriket.
5Chanchan nak tzßektzßôquin saß xyânkeb li camenak. Chanchanin jun xcomoneb li queßcamsîc chi chßîchß saß li plêt, li ac xeßmukeß. Incßaß chic cacoleb ut incßaß chic nequeßjulticoß âcue.
5Jeg aktes like med dem som farer ned i hulen; jeg er som en mann uten kraft,
6Chanchan nak xinâqßue saß jun chamal jul kßojyîn xsaß.
6frigitt* som en av de døde, lik de ihjelslagne som ligger i graven, som du ikke mere kommer i hu, fordi de er skilt fra din hånd. / {* d.e. ikke lenger stående i din tjeneste.}
7Cßajoß lâ joskßil saß inbên. Incßaß chic nincuy. Chanchan nak yô chi châlc lix cau ok li haß saß inbên.
7Du har lagt mig i dypenes hule, på mørke steder, i avgrunner.
8Xinâqßue chi tzßektânâc xbaneb li cuamîg. Incßaß chic nequeßraj rilbal cuu ut xicß chic niquineßril. Chanchan cuanquin chi prêxil ut incßaß naru nin-el.
8Din vrede tynger på mig, og med alle dine bølger trenger du mig. Sela.
9Cßajoß li yâbac ninbânu xban li raylal li yôquin chixcßulbal. Joßcan nak yô chi mutzßocß li xnakß cuu. Aban rajlal cutan ninyâba lâ cßabaß, at Kâcuaß. Nintzßâma intenkßanquil châcuu.
9Du har drevet mine kjenninger langt bort fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er stengt inne og kommer ikke ut.
10¿Ma tâbânu ta biß li sachba chßôlej reheb li camenak? ¿Ma târûk ta biß teßcuaclîk li camenak chixqßuebal âlokßal?
10Mitt øie er vansmektet av elendighet; jeg har påkalt dig, Herre, hver dag, jeg har utbredt mine hender til dig.
11¿Ma târûk ta biß tâyehekß resil li yâl ut lâ cuusilal saß xyânkeb li camenak?
11Mon du gjør undergjerninger for de døde, eller mon dødninger står op og priser dig? Sela.
12¿Ma târûk ta biß chic teßril li milagro li nacabânu nak ac camenakeb chic? Nak ac xcam junak, moco tâjulticokß ta chic re li tîquilal.
12Mon der fortelles i graven om din miskunnhet, i avgrunnen om din trofasthet?
13Abanan lâin nintzßâma intenkßanquil âcuiqßuin, at nimajcual Dios. Rajlal ekßela nintijoc châcuu.
13Mon din undergjerning blir kjent i mørket, og din rettferdighet i glemselens land?
14At Kâcuaß, ¿cßaßut nak niquinâtzßektâna? At inDios, ¿cßaßut nak incßaß nacasume li cßaßru nintzßâma châcuu?
14Men jeg roper til dig, Herre, og om morgenen kommer min bønn dig i møte.
15Lâin tokßobâl cuu ut ra saß inchßôl chalen saß insâjilal. Nabal li raylal xaqßue saß inbên ut incßaß chic nincuy.
15Hvorfor, Herre, forkaster du min sjel? Hvorfor skjuler du ditt åsyn for mig?
16Cßajoß âjoskßil saß inbên. Nacuecßa nak incßaß chic nincuy.
16Elendig er jeg og døende fra ungdommen av; jeg bærer dine redsler, jeg må fortvile.
17Junelic yô âjoskßil saß inbên. Chanchan nak sutsûquin xban li butß nak nachal chixjunil li raylal saß inbên.Usta li tzßakal cuamîg xinixtzßektâna. Mâcßaß chic cuochben. Junes saß kßojyîn aj chic cuanquin.
17Din vredes luer har gått over mig, dine redsler har tilintetgjort mig.
18Usta li tzßakal cuamîg xinixtzßektâna. Mâcßaß chic cuochben. Junes saß kßojyîn aj chic cuanquin.
18De har omgitt mig som vann hele dagen, de har omringet mig alle sammen.
19Du har drevet venn og næste langt bort fra mig; mine kjenninger er det mørke sted.