¹Saß eb li cutan aßan, tâyoßlâk jun li Yußam Haß. Ut li Haß aßan tâchßajok re lix mâqueb ut lix mâusilaleb li ralal xcßajol laj David joßqueb ajcuiß li cuanqueb Jerusalén.

¹På den dag skal det være en åpnet kilde for Davids hus og for Jerusalems innbyggere mot synd og urenhet.

²Saß chixjunil li tenamit Israel, lâin tinsacheb ru li jalanil dios ut tinsacheb ajcuiß lix cßabaßeb re nak incßaß chic teßlokßonîk xbaneb li tenamit. Ut tincuisiheb ajcuiß li profeta li incßaß useb xnaßlebeb saß xyânkeb ut tincuisi ajcuiß lix mâusilaleb.

²Og det skal skje på den dag, sier Herren, hærskarenes Gud, at jeg vil utrydde avgudenes navn av landet, og de skal ikke mere kommes i hu; også profetene og den urene ånd vil jeg få bort av landet.

³Ut cui toj cuan junak tâoc chokß profeta aj balakß, lix naß xyucuaß teßxye re, “Lâat tento tatcâmk xban nak xatticßtißic saß xcßabaß li Dios,” chaßkeb re. Lâin li Kâcuaß li yôquin chi yehoc re aßin. Cui ani tixqßue rib chokß junak profeta aj balakß, camsinbil tâuxk re xban lix naß xyucuaß.

³Og om nogen herefter står frem som profet, da skal hans far og mor, hans egne foreldre, si til ham: Du skal ikke leve, for du har talt løgn i Herrens navn. Og hans far og mor, hans egne foreldre, skal gjennembore ham mens han profeterer.

⁴Ut eb li profeta aj balakß teßxutânâk xban li ticßtiß li ac xeßxye. Ut incßaß chic teßbalakßînk riqßuin rocsinquil li rakß profeta chirixeb.

⁴På den dag skal alle profeter skamme sig over sine syner når de vil profetere, og de skal ikke klæ sig i en lodden kappe for å lyve.

⁵Eb aßan teßxye, “Lâin mâcuaßin profeta. Lâin aj cßalom chalen chak saß insâjilal,” chaßkeb.

⁵Men hver av dem skal si: Jeg er ikke nogen profet; jeg er jordbruker, for det var en som kjøpte mig til træl da jeg var ung gutt.

⁶Cui ani tâpatzßok re, “¿Cßaßut nak tochßoleb saß lâ cuukß?” aßan tâchakßok ut tixye, “Aßaneb ajcuiß li cuech tenamitil xeßbânun re,” chaßak.

⁶Og om nogen spør ham: Hvad er det for sår du har i dine hender? da skal han svare: Det er sår jeg har fått i mine elskeres* hus. / {* d.e. avgudenes.}

⁷Li nimajcual Dios quixye: —Tincanab chi camsîc laj ilol reheb li carner. Tinkßaxtesi re câmc li natenkßan cue. Tâcamsîk laj ilol reheb li carner ut eb li carner teßxchaßchaßi ribeb. Ut tincßut injoskßil chiruheb li carner.

⁷Sverd! Våkn op mot min hyrde, mot den mann som er min næste! sier Herren, hærskarenes Gud; slå hyrden, og fårene skal adspredes, og jeg vil igjen ta mig av de små*! / {* MTT 18, 3 fg.}

⁸Joßcaßin tâcßulmânk saß li tenamit aßan: numenak yijach li tenamit teßosokß. Incßaß chic qßui teßcanâk, chan li Kâcuaß.Ut li joß qßuial chic teßcanâk, chanchan numsinbil saß xam tinbânu reheb nak tinyal rixeb, joß nak nanumsîc li plata ut li oro saß li xam. Eb aßan teßxyâba incßabaß ut lâin tinsumeheb ut tinye reheb: Lâex lin tenamit. Ut eb aßan teßxye, “Li Kâcuaß, aßan li kaDios,” chaßkeb.

⁸Og i hele landet, sier Herren, skal to tredjedeler utryddes og omkomme, bare en tredjedel skal levnes der.

⁹Ut li joß qßuial chic teßcanâk, chanchan numsinbil saß xam tinbânu reheb nak tinyal rixeb, joß nak nanumsîc li plata ut li oro saß li xam. Eb aßan teßxyâba incßabaß ut lâin tinsumeheb ut tinye reheb: Lâex lin tenamit. Ut eb aßan teßxye, “Li Kâcuaß, aßan li kaDios,” chaßkeb.

⁹Og denne tredjedel vil jeg la gå gjennem ilden og rense den, som en renser sølv, og prøve den, som en prøver gull. De skal påkalle mitt navn, og jeg vil bønnhøre dem; jeg vil si: De er mitt folk, og de skal si: Herren er min Gud.