¹¶ Katahi a Hopa ka whakautu, ka mea,

¹Så tog Job til Orde og svarede:

²Ka maha nga mea pena kua rangona nei e ahau: he kaiwhakamarie haumaruru rawa koutou katoa.

²"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!

³E whai mutunga ranei nga kupu tikangakore? Na te aha ranei koe i whakaoho ki te whakahoki kupu mai?

³Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

⁴E taea ano e ahau te korero pena i a koutou; me i penei to koutou wairua me toku wairua, hono tonu aku kupu ki a koutou, ka ruru ano toku upoko ki a koutou.

⁴Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,

⁵E whakakaha ano ia toku mangai i a koutou, ka ai ano hoki te whakamarie a oku ngutu hei pehi i to koutou mamae.

⁵styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!

⁶¶ Ahakoa korero ahau, kahore toku pouri e iti iho; ki te mutu taku, ko tehea wahi o toku mamae ka taharahara iho.

⁶Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?

⁷Inaianei ano kua meinga ahau e ia kia ruha: moti iho i a koe toku whakaminenga katoa.

⁷Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;

⁸Na kua mau kita koe ki ahau, hei kaiwhakaatu i toku he: e whakatika ana mai hoki toku hirokitanga ki ahau, hei whakapuaki i toku he: e whakatika ana mai hoki toku hirokitanga ki ahau hei whakapuaki i toku he.

⁸at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.

⁹Haehaea ana ahau e ia i a ia e riri ana, e tukino ana ia i ahau; pakiri ana ona niho ki ahau; e whakakoi mai ana toku hoariri i ona kanohi ki ahau.

⁹Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,

¹⁰Hamama mai ana o ratou mangai ki ahau; whakahewea mai ana, kei te papaki ratou i toku paparinga; huihui ana ratou kia kotahi hei whawhai ki ahau.

¹⁰de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

¹¹Kua tukua ahau e te Atua ki te hunga he, whakarerea putia ana ahau ki nga ringa o te hunga kino.

¹¹Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.

¹²Humarie ana taku noho, heoi kua wawahi ia i ahau; kua mau ia ki toku kaki, tatatia ake ahau kia pakaru rikiriki; whakaturia ana ahau e ia hei koperenga pere mana.

¹²Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

¹³Karapotia ana ahau e ana kaikopere, motumotuhia ana e ia oku whatumanawa, kahore hoki e tohungia; ringihia ana e ia toku au ki te whenua.

¹³hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;

¹⁴He mea wawahi ahau nana, he wahanga, he wahanga; ano he tangata kaha ia e rere mai ana ki runga ki ahau.

¹⁴Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.

¹⁵Tuituia ana e ahau he kakahu taratara mo toku kiri, whakaititia iho e ahau toku haona ki te puehu.

¹⁵Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;

¹⁶Paruparu noa iho toku mata i te tangihanga, kei runga i oku kamo te atarangi o te mate;

¹⁶mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,

¹⁷¶ Ahakoa kahore he tutu i oku ringa, a he ma taku inoi.

¹⁷skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!

¹⁸Kaua, e te whenua, e hipokina oku toto, kei whai wahi tanga ano hoki taku karanga.

¹⁸Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!

¹⁹Kei te rangi nei ano inaianei te kaiwhakaatu o taku, kei te wahi i runga toku kaititiro.

¹⁹Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;

²⁰E tawai mai ana oku hoa ki ahau, maturuturu tonu ia nga roimata o toku kanohi ki te Atua.

²⁰gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,

²¹Kia tohe koa ia i to te tangata tika ki te Atua, i to te tama hoki a te tangata ki tona hoa!

²¹at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!

²²Kia taka mai hoki nga tau torutoru nei, ka haere ahau i te ara e kore ai ahau e hoki mai ano.

²²Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.