¹¶ E taea ranei a Rewiatana te kukume mai e koe ki te matau? te pehi ranei i tona arero ki te aho?

¹Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?

²E whakanohoia ranei e koe he aho ki tona ihu? E pokaia ranei e koe tona kauae ki te matau?

²Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?

³E maha ranei ana inoi ki a koe? E korero ngawari ranei ia ki a koe?

³Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?

⁴E whakarite kawenata ranei ia ki a koe? e riro ai ia i a koe hei pononga oti tonu mai?

⁴Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?

⁵Ka rite ranei ia ki te manu hei mea takaro mau? E herea ranei ia e koe hei mea ma au kotiro?

⁵Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?

⁶E waiho ranei ia hei taonga hokohoko ma nga ropu tangata hi ika? E wehewehea atu ranei ma nga kaihokohoko?

⁶Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?

⁷E kapi ranei tona kiri i o tao? tona pane i nga wero ika?

⁷Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?

⁸Kia pa tou ringa ki a ia; maharatia te whawhai, a kei pena a mua.

⁸Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.

⁹Nana, he hori kau te manako ki a ia: e kore ranei tetahi e hinga noa ki te kite kau atu i a ia?

⁹Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.

¹⁰Kahore he tangata e maia rawa hei whakaoho i a ia: na ko wai e tu ki toku aroaro?

¹⁰Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?

¹¹¶ Ko wai te tangata nana te mea kua takoto wawe ki ahau, e whakautu ai ahau ki a ia? Ahakoa he aha te mea i raro i nga rangi, puta noa, naku katoa.

¹¹Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?

¹²E kore e huna e ahau te korero mo ona wahi, mo tona kaha, mo te ataahua hoki o tona hanganga.

¹²Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.

¹³Ma wai e tihore a waho o tona kakahu? Ko wai e tae ki tana paraire rererua?

¹³Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?

¹⁴Ma wai e whakatuwhera nga tatau o tona mata? He wehi kei ona niho a taka noa.

¹⁴Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.

¹⁵Ko tana e whakamanamana ai ko ona unahi pakari; tutaki rawa pera i te hiri piri tonu.

¹⁵Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;

¹⁶Na, i te tata tonu o tetahi ki tetahi, e kore te hau e puta i waenga.

¹⁶de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;

¹⁷Piri tonu ratou ki a ratou ano; mau tonu, e kore ano e taea te wehe.

¹⁷de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.

¹⁸Ka tihe ia, ka kowha mai te marama; a ko te rite i ona kanohi kei nga kamo o te ata.

¹⁸Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.

¹⁹E puta ana mai i tona mangai he rama mura, mokowhiti ana nga koraahi.

¹⁹Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.

²⁰Puta ana te paowa i ona pongaponga, me te mea no te kohua e koropupu ana, no te otaota e kaia ana.

²⁰Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.

²¹Ngiha ana nga waro i tona ha, rere atu ana te mura i tona mangai.

²¹Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.

²²Kei tona kaki te kaha e noho ana, e tuapa ana te pawera i tona aroaro.

²²Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.

²³Ko ona kikokiko tawerewere piri tonu: maro tonu ki runga ki a ia; e kore e taea te whakakorikori.

²³Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;

²⁴Pakari tonu tona ngakau ano he kamaka; ae ra, maro tonu ano ko to raro kohatu huri..

²⁴fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.

²⁵Ka whakarewa ia i a ia ki runga, ka wehi nga tangata nunui: na te pororaru ka porangi noa iho ratou.

²⁵Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.

²⁶Ki te whai tetahi i a ia ki te hoari, e kore e taea; ahakoa e te tao, e te pere, e te koikoi ranei.

²⁶Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.

²⁷Ki tona whakaaro he kakau witi te rino, he rakau popopopo te parahi.

²⁷Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;

²⁸E kore ia e tahuti i te pere: ki a ia ka meinga noatia nga kohatu o te kotaha hei papapa.

²⁸Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,

²⁹Kiia ake e ia nga patu hei papapa: e kataina ana e ia te huhu o te tao.

²⁹Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.

³⁰Ko raro ona e rite ana ki te kohatu koikoi: e wharikitia ana e ia a runga o te paru ano he patunga witi.

³⁰På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;

³¹E meinga ana e ia te rire kia koropupu ano he kohua, me te moana kia rite ki te hinu.

³¹Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;

³²E hangaia ana e ia he huarahi kia marama i muri i a ia; tera e maharatia he hina te moana.

³²bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.

³³I te whenua nei kahore he mea hei rite mona, he mea i hanga nei kahore ona wehi.

³³Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.

³⁴E titiro ana ia ki nga mea tiketike katoa: he kingi ia mo nga tama katoa a te whakapehapeha.

³⁴Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.