¹¶ He pera i te hukarere i te raumati, i te ua hoki i te kotinga witi, te kore e tau o te honore mo te wairangi.

¹Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.

²¶ He pera i te manu e rererere noa ana, i te waroa i ona rerenga te kanga pokanoa; e kore e whakatau.

²Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.

³¶ He whiu mo te hoiho, he paraire mo te kaihe, a he rakau mo te tuara o nga wairangi.

³Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg.

⁴¶ Kei rite ki tona whakaarokore tau whakautu ki te wairangi, kei rite hoki a koe na ki a ia.

⁴Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.

⁵Kia rite ki tona whakaarokore tau whakautu ki te wairangi, kei mea ia he whakaaro nui ia.

⁵Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.

⁶¶ Ko te tangata e tuku korero ana ma te ringa o te wairangi, e tapahi ana i ona waewae ano, e inumia ana hoki te he.

⁶Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.

⁷E tautau noa ana nga waewae o te kopa: he pera hoki te whakatauki i te mangai o te wairangi.

⁷Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.

⁸Ko te takai mea whakapaipai i roto i te puranga kohatu, ko tona rite kei te tangata e whakakororia ano i te wairangi.

⁸Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.

⁹E rite ana ki te tataramoa e wero nei i te ringa o te haurangi, koia ano te whakatauki i te mangai o nga wairangi.

⁹Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.

¹⁰¶ Ka rite ki te kaikopere i tu ai te katoa, te tangata e utu ana i te wairangi me te tangata hoki e utu ana i nga tira haere.

¹⁰Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.

¹¹¶ Ka rite ki te kuri e hoki nei ki tona ruaki, te wairangi e tuarua ana i tona poauau.

¹¹Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.

¹²¶ Ka kite koe i te tangata e mea ana ki a ia he whakaaro nui? Ki ta te whakaaro tera e rahi ake ta te wairangi i tana.

¹²Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.

¹³¶ E ki ana te mangere, He raiona kei te ara; he raiona kei nga waharoa.

¹³Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!"

¹⁴¶ He pera i te tatau e tahurihuri ra i runga i ona inihi, koia ano te mangere i runga i tona moenga.

¹⁴Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje.

¹⁵¶ E kuhua ana e te mangere tona ringa ki te rihi; he mahi ngenge rawa ki a ia te whakahoki mai ki tona mangai.

¹⁵Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.

¹⁶¶ He nui ke ake te whakaaro nui o te mangere, ki tana nei whakaaro, i to nga tangata tokowhitu e whakaatu ana i te tikanga.

¹⁶Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.

¹⁷¶ Ko te tangata e haere atu ana, e pokanoa ana ki te whawhai ehara nei i a ia, ko tona rite kei te tangata e hopu ana i te kuri ki ona taringa.

¹⁷Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.

¹⁸¶ Rite tonu ki te haurangi e makamaka ana i nga mea mura, i nga pere, i te mate,

¹⁸Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,

¹⁹Te tangata e tinihanga ana ki tona hoa, e mea ana, He teka ianei he takaro taku?

¹⁹er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun."

²⁰¶ Ki te kahore he wahie, ka mate te ahi: ki te kore hoki he tangata kawekawe korero, ka mutu te ngangare.

²⁰Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.

²¹He waro ki nga ngarahu wera, he wahie ki te ahi; he pera te tangata totohe ki te tahu i te ngangare.

²¹Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.

²²He rite nga kupu a te kaikawekawe korero ki te maramara reka, tae tonu iho ki nga wahi o roto rawa o te kopu.

²²Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.

²³¶ He ngutu puka me te ngakau kino, ko te rite kei te oko oneone i whakakikoruatia ki te para hiriwa.

²³Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.

²⁴¶ Ko te tangata mauahara e whakaware ana ki ona ngutu, otiia e rongoatia ana e ia te tinihanga ki roto ki a ia:

²⁴Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;

²⁵Ki te pai tona reo, kaua e whakapono ki a ia; e whitu hoki nga mea whakarihariha kei roto i tona ngakau.

²⁵gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.

²⁶Ahakoa hipoki tona mauahara i a ia ki te tinihanga, ka whakakitea nuitia tona kino ki te aroaro o te whakaminenga.

²⁶Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.

²⁷¶ Ko te tangata e keri ana i te rua, ka taka ano ki roto: a ko te tangata e huri ana i te kohatu, ka hoki mai ano ki runga ki a ia.

²⁷I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.

²⁸¶ E kino ana te arero teka ki ana i kuru ai; a, ko ta te mangai whakapati, he mahi kia ngaro.

²⁸Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.