¹¶ E taku tama, tahuri ki oki whakaaro nui, kia anga tou taringa ki toku matauranga:

¹Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,

²Kia u ai koe ki te ngarahu pai, kia mau ai te matauranga i ou ngutu.

²at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.

³Ko nga ngutu hoki o te wahine ke, kei te maturuturunga iho o te honikoma, ngawari iho tona mangai i te hinu.

³Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;

⁴He kawa rawa hoki tona mutunga i te taru kawa; he koi, ano he hoari matarua.

⁴men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;

⁵Ko ona waewae e heke ana ki te mate, mau pu te reinga i ona takahanga;

⁵hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed;

⁶Heoi kahore i kitea e ia te ara totika ki te ora: he kotiti ke ona ara, a kahore ia i te matau.

⁶hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.

⁷Na reira, e aku tamariki, whakarongo mai ki ahau, kei mahue hoki nga kupu a toku mangai.

⁷Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!

⁸Kia matara tou ara i a ia, kaua hoki e tata ki te tatau o tona whare;

⁸Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,

⁹Kei hoatu tou honore ki nga tangata ke, ou tau ki te hunga nanakia:

⁹at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.

¹⁰Kei makona nga tangata ke i tou kaha, kei riro ou mauiui ki te whare o te tangata ke;

¹⁰at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,

¹¹A ka tangi koe i tou whakamutunga, ina poto ou kikokiko me tou tinana.

¹¹så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,

¹²A ka mea, Katae toku kino ki te ako; katae te mauiui o toku ngakau ki te tohutohu!

¹²og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,

¹³Kihai hoki ahau i whakarongo ki te reo o oku kaiwhakaako, kihai toku taringa i anga ki te hunga e tohutohu ana i ahau.

¹³så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!

¹⁴Wahi iti kei nga kino katoa ahau i waenganui o te whakaminenga, o te huihui.

¹⁴Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!"

¹⁵¶ Inumia he wai i roto i tau ake rua, me nga wai rere ano i roto i tau ake poka.

¹⁵Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;

¹⁶Kia tohatoha noa atu koia au puna wai, nga awa wai i nga huarahi?

¹⁶lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!

¹⁷Waiho ena mau anake, kauaka ma koutou tahi ko nga tangata ke.

¹⁷Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!

¹⁸Kia manaakitia tau puna wai: kia koa ano koe ki te wahine o tou taitamarikitanga.

¹⁸Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,

¹⁹Kia rite ia ki taua mea ahuareka, ki te hata, ki te mea ataahua ki te anaterope; kia makona koe i ona u i nga wa katoa, kia matenuitia tonutia e koe tona aroha.

¹⁹den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!

²⁰He aha oti koe, e taku tama, ka matenui ai ki te wahine ke, i awhi ai i te uma o te wahine ke?

²⁰Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?

²¹Kei mua hoki i nga kanohi o Ihowa nga ara o te tangata, a e meinga ana e ia kia papatairite ona ara katoa.

²¹Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;

²²Ko ona kino ano hei hopu i te tangata kino, hei taura ona hara e mau ai ia.

²²den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;

²³Ka mate ia, he mea kihai i whakaakona, ka pohehe i te nui o tona wairangi.

²³han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.