¹Det var en mann i Cesarea ved navn Kornelius, høvedsmann ved den hærdeling som kaltes den italiske;

¹U Cezareji bijaše neki čovjek imenom Kornelije, satnik takozvane italske čete,

²han var en from mann og fryktet Gud med hele sitt hus og gav mange almisser til folket og bad alltid til Gud.

²pobožan i bogobojazan sa svim svojim domom. Dijelio je mnoge milostinje narodu i bez prestanka se molio Bogu.

³Og han så grandgivelig i et syn, omkring den niende time på dagen, en Guds engel som kom inn til ham og sa til ham: Kornelius!

³U viđenju negdje oko devete ure dana ugleda on jasno anđela Božjega gdje dolazi k njemu i veli mu: "Kornelije!"

⁴Men han stirret på ham og blev forferdet og sa: Hvad er det, Herre? Han svarte ham: Dine bønner og dine almisser er steget op til ihukommelse for Gud.

⁴Zagleda se u nj pa mu prestrašen reče: "Što je, Gospodine?" A on njemu: "Molitve su tvoje i milostinje uzišle kao žrtva podsjetnica pred Boga.

⁵Og nu, send nogen menn til Joppe og hent til dig en mann ved navn Simon, som kalles med tilnavn Peter;

⁵Zato sada pošalji ljude u Jopu i dozovi Šimuna koji se zove Petar.

⁶han bor hos en garver som heter Simon, og som har et hus ved havet.

⁶On je gost u nekog Šimuna kožara čija je kuća uz more."

⁷Da nu engelen som talte til ham, var faret fra ham, kalte han til sig to av sine tjenere og en from stridsmann av dem som alltid var om ham,

⁷Čim ode anđeo koji mu je govorio, pozove on dvojicu slugu i jednoga pobožna, privržena vojnika,

⁸og han fortalte dem det alt sammen, og sendte dem avsted til Joppe.

⁸sve im ispripovjedi i posla ih u Jopu.

⁹Den næste dag, mens disse var på veien og nærmet sig til byen, gikk Peter ved den sjette time op på taket for å bede.

⁹Sutradan, dok su oni putovali i približavali se gradu, oko šeste ure uziđe Petar na krov moliti.

¹⁰Han blev da sulten og vilde ha noget å ete. Mens de nu laget det til, kom det en henrykkelse over ham,

¹⁰Ogladnje i zaželje se jela. Dok mu pripremahu, pade on u zanos.

¹¹og han ser himmelen åpnet og noget dale ned, likesom en stor duk, som blev senket ned på jorden efter de fire hjørner;

¹¹Gleda on nebo rastvoreno i posudu neku poput velika platna: uleknuta s četiri okrajka, silazi na zemlju.

¹²i den var det alle slags firføtte og krypende dyr som lever på jorden, og alle slags himmelens fugler.

¹²U njoj bijahu svakovrsni četveronošci, gmazovi zemaljski i ptice nebeske.

¹³Og det kom en røst til ham: Stå op, Peter! slakt og et!

¹³I glas će mu neki: "Ustaj, Petre! Kolji i jedi!"

¹⁴Men Peter sa: Ingenlunde, Herre! aldri har jeg ett noget vanhellig eller urent.

¹⁴Petar odvrati: "Nipošto, Gospodine! Ta nikad još ne okusih ništa okaljano i nečisto".

¹⁵Og det kom atter en røst, for annen gang, til ham: Det som Gud har renset, det må ikke du gjøre til urent.

¹⁵A glas će mu opet, po drugi put: "Što Bog očisti, ti ne zovi okaljanim!"

¹⁶Dette skjedde tre ganger, og straks blev det tatt op igjen til himmelen.

¹⁶To se ponovi do triput, a onda je posuda ponesena na nebo.

¹⁷Mens nu Peter var tvilrådig med sig selv om hvad det syn vel skulde bety som han hadde sett, se, da stod de menn som var utsendt av Kornelius, for porten, efterat de hadde spurt sig frem til Simons hus,

¹⁷Dok se Petar dvoumio što bi imalo značiti viđenje koje vidje, eto ljudi koje je poslao Kornelije: pošto se raspitaše za Šimunovu kuću, pojave se na vratima,

¹⁸og de ropte inn og spurte om Simon som kaltes med tilnavn Peter, bodde der.

¹⁸zovnu te upitaju je li ondje ugošćen neki Šimun, nazvan Petar.

¹⁹Mens Peter nu grundet på synet, sa Ånden til ham: Se, tre menn leter efter dig;

¹⁹Dok je Petar sveudilj razmišljao o viđenju, reče mu Duh: "Evo, neka te trojica traže.

²⁰stå op og gå ned, og dra med dem uten å tvile! for det er jeg som har sendt dem.

²⁰De ustani, siđi i pođi s njima ne skanjujući se jer ja sam ih poslao."

²¹Da gikk Peter ned til mennene og sa: Se, jeg er den som I leter efter; hvad er årsaken til at I er kommet hit?

²¹Petar siđe k ljudima i reče: "Evo me! Ja sam onaj kojega tražite! Zbog čega ste došli?"

²²De sa: Kornelius, en høvedsmann, en rettferdig og gudfryktig mann, som har godt vidnesbyrd av hele jødenes folk, fikk det bud av en hellig engel at han skulde hente dig til sitt hus og høre hvad du har å si.

²²Oni odgovore: "Satnik Kornelije, muž pravedan i bogobojazan, za kojega svjedoči sav narod židovski, primi od svetog anđela naputak da te dozove u dom svoj i čuje od tebe riječi."

²³Han kalte dem da inn og gav dem herberge. Og den næste dag stod han op og drog avsted med dem, og nogen av brødrene fra Joppe gikk med ham.

²³Tada ih Petar pozva unutra i ugosti. Sutradan usta i krenu s njima; pratila ga neka braća iz Jope.

²⁴Dagen efter kom de til Cesarea, og Kornelius hadde kalt sammen sine frender og nærmeste venner og ventet på dem.

²⁴Drugi dan stiže u Cezareju. Kornelije ih je čekao sazvavši rodbinu i prisne prijatelje.

²⁵Da nu Peter trådte inn, gikk Kornelius ham i møte og falt ned for hans føtter og tilbad ham.

²⁵Kad je Petar ulazio, pohrli mu Kornelije u susret, padne mu k nogama i pokloni se.

²⁶Men Peter reiste ham op og sa: Stå op! Også jeg er et menneske.

²⁶Petar ga pridigne govoreći: "Ustani! I ja sam čovjek."

²⁷Og idet han samtalte med ham, gikk han inn, og der fant han mange samlet,

²⁷I razgovarajući s njime, uđe i nađe sabrane mnoge

²⁸og han sa til dem: I vet hvor utillatelig det er for en jøde å omgåes med nogen av et annet folk eller å gå inn til ham; men Gud viste mig at jeg ikke skulde kalle noget menneske vanhellig eller urent;

²⁸te im reče: "Vi znate kako je Židovu zabranjeno družiti se sa strancem ili k njemu ulaziti, ali meni Bog pokaza da nikoga ne zovem okaljanim ili nečistim.

²⁹derfor kom jeg også uten innvending da jeg blev budsendt. Jeg spør altså: Av hvad årsak sendte I bud efter mig?

²⁹Stoga, pozvan, i dođoh bez pogovora. Da čujemo dakle zbog čega me pozvaste!"

³⁰Da sa Kornelius: For fire dager siden - det var da som nu ved den niende time - bad jeg i mitt hus, og se, en mann stod for mig i skinnende klædebon,

³⁰Kornelije reče: "Prije četiri dana baš u ovo doba, o devetoj uri, molio sam se u kući kad gle: čovjek neki u sjajnoj odjeći stane preda me

³¹og han sier: Kornelius! din bønn er hørt, og dine almisser er ihukommet for Guds åsyn;

³¹i reče: 'Kornelije, uslišana ti je molitva i milostinje su tvoje spomenute pred Bogom!

³²send derfor bud til Joppe og kall til dig Simon som kalles med tilnavnet Peter! han har herberge hos Simon, en garver, ved havet; og han skal tale til dig når han kommer hit.

³²Pošalji dakle u Jopu i dozovi Šimuna koji se zove Petar. On je gost u kući Šimuna kožara uz more.'

³³Derfor sendte jeg straks bud til dig, og du gjorde vel at du kom. Nu er vi da alle til stede for Guds åsyn for å høre alt som er dig pålagt av Herren.

³³Odmah sam dakle poslao k tebi, a ti si dobro učinio što si došao. Evo nas dakle sviju pred Bogom da čujemo sve što ti zapovjedi Gospodin!"

³⁴Peter oplot da sin munn og sa: Jeg skjønner i sannhet at Gud ikke gjør forskjell på folk;

³⁴Petar tada prozbori i reče: "Sad uistinu shvaćam da Bog nije pristran,

³⁵men blandt ethvert folkeslag tar han imot den som frykter ham og gjør rettferdighet.

³⁵nego - u svakom je narodu njemu mio onaj koji ga se boji i čini pravdu.

³⁶Det ord som han sendte ut til Israels barn, idet han i evangeliet forkynte fred ved Jesus Kristus han er alles Herre

³⁶Riječ posla sinovima Izraelovim navješćujući im evanđelje: mir po Isusu Kristu; on je Gospodar sviju.

³⁷det ord kjenner I, det som utgikk over hele Judea efter å ha tatt sin begynnelse fra Galilea efter den dåp som Johannes forkynte -

³⁷Vi znate što se događalo po svoj Judeji, počevši od Galileje, nakon krštenja koje je propovijedao Ivan:

³⁸hvorledes Gud salvet Jesus fra Nasaret med den Hellige Ånd og kraft, han som gikk omkring og gjorde vel og helbredet alle som var overveldet av djevelen, fordi Gud var med ham.

³⁸kako Isusa iz Nazareta Bog pomaza Duhom Svetim i snagom, njega koji je, jer Bog bijaše s njime, prošao zemljom čineći dobro i ozdravljajući sve kojima bijaše ovladao đavao."

³⁹Og vi er vidner om alt det han gjorde både i jødenes land og i Jerusalem, han som de slo ihjel, idet de hengte ham på et tre.

³⁹"Mi smo svjedoci svega što on učini u zemlji judejskoj i Jeruzalemu. I njega smakoše, objesivši ga na drvo!

⁴⁰Ham opvakte Gud på den tredje dag, og gav ham å åpenbare sig,

⁴⁰Bog ga uskrisi treći dan i dade mu da se očituje -

⁴¹ikke for hele folket, men for de vidner som var forut valgt av Gud, for oss, vi som åt og drakk sammen med ham efterat han var opstanden fra de døde.

⁴¹ne svemu narodu, nego svjedocima od Boga predodređenima - nama koji smo s njime zajedno jeli i pili pošto uskrsnu od mrtvih."

⁴²Og han bød oss å forkynne for folket og vidne at han er den som av Gud er bestemt til å være dommer over levende og døde.

⁴²"On nam i naloži propovijedati narodu i svjedočiti: Ovo je onaj kojega Bog postavi sucem živih i mrtvih!"

⁴³Ham gir alle profetene det vidnesbyrd at hver den som tror på ham, får syndenes forlatelse ved hans navn.

⁴³"Za nj svjedoče svi proroci: da tko god u nj vjeruje, po imenu njegovu prima oproštenje grijeha."

⁴⁴Mens Peter ennu talte disse ord, falt den Hellige Ånd på alle dem som hørte ordet.

⁴⁴Dok je Petar još govorio te riječi, siđe Duh Sveti na sve koji su slušali tu besjedu.

⁴⁵Og alle de troende av omskjærelsen som var kommet med Peter, blev forferdet over at den Hellige Ånds gave var blitt utgytt også over hedningene;

⁴⁵A vjernici iz obrezanja, koji dođoše zajedno s Petrom, začudiše se što se i na pogane izlio dar Duha Svetoga.

⁴⁶for de hørte dem tale med tunger og lovprise Gud.

⁴⁶Jer čuli su ih govoriti drugim jezicima i veličati Boga. Tada Petar reče:

⁴⁷Da svarte Peter: Mon nogen kan nekte dem vannet, så de ikke skulde bli døpt, de som har fått den Hellige Ånd likesom vi?

⁴⁷"Može li tko uskratiti vodu da se ne krste ovi koji su primili Duha Svetoga kao i mi?"

⁴⁸Og han bød at de skulde døpes i Jesu Kristi navn. De bad ham da bli der nogen dager.

⁴⁸I zapovjedi da se krste u ime Isusa Krista. Tada ga zamole da ostane ondje nekoliko dana.