¹Men Saulus fnyste fremdeles av trusel og mord mot Herrens disipler, og han gikk til ypperstepresten

¹Savao pak, sveudilj zadahnut prijetnjom i pokoljem prema učenicima Gospodnjim, pođe k velikomu svećeniku,

²og bad ham om brev til Damaskus, til synagogene der, forat om han fant nogen som hørte Guds vei til, både menn og kvinner, han da kunde føre dem bundne til Jerusalem.

²zaiska od njega pisma za sinagoge u Damasku, da sve koje nađe od ovoga Puta, muževe i žene, okovane dovede u Jeruzalem.

³Men på reisen skjedde det at han kom nær til Damaskus, og med ett strålte et lys fra himmelen om ham,

³Kad se putujući približi Damasku, iznenada ga obasja svjetlost s neba.

⁴og han falt til jorden og hørte en røst som sa til ham: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?

⁴Sruši se na zemlju i začu glas što mu govoraše: "Savle, Savle, zašto me progoniš?"

⁵Han sa: Hvem er du, Herre? Og han svarte: Jeg er Jesus, han som du forfølger.

⁵On upita: "Tko si, Gospodine?" A on će: "Ja sam Isus kojega ti progoniš!

⁶Men stå op og gå inn i byen, så skal det bli dig sagt hvad du har å gjøre!

⁶Nego ustani, uđi u grad i reći će ti se što ti je činiti."

⁷Men mennene som reiste sammen med ham, stod forferdet, for de hørte vel røsten, men så ikke nogen.

⁷Njegovi suputnici ostadoše bez riječi: čuli su doduše glas, ali ne vidješe nikoga.

⁸Saulus reiste sig da op fra jorden; men da han åpnet sine øine, så han intet; de ledet ham da ved hånden og førte ham inn i Damaskus.

⁸Savao usta sa zemlje. Otvorenih očiju nije ništa vidio pa ga povedu za ruku i uvedu u Damask.

⁹Og i tre dager var han uten syn og hverken åt eller drakk.

⁹Tri dana nije vidio, nije jeo ni pio.

¹⁰Men det var i Damaskus en disippel ved navn Ananias, og Herren sa til ham i et syn: Ananias! Han svarte: Her er jeg, Herre!

¹⁰U Damasku bijaše neki učenik imenom Ananija. Njemu u viđenju reče Gospodin: "Ananija!" On se odazva: "Evo me, Gospodine!"

¹¹Og Herren sa til ham: Stå op og gå bort i den gate som kalles den rette, og spør i Judas' hus efter en som heter Saulus, fra Tarsus! for se, han beder,

¹¹A Gospodin će mu: "Ustani, pođi u ulicu zvanu Ravna i u kući Judinoj potraži Taržanina imenom Savla. Eno, moli se;

¹²og han har i et syn sett en mann ved navn Ananias, som kom inn til ham og la hånden på ham forat han skulde få sitt syn igjen.

¹²i u viđenju vidje čovjeka imenom Ananiju gdje ulazi i polaže na nj ruke da bi progledao."

¹³Men Ananias svarte: Herre! jeg har hørt av mange om denne mann hvor meget ondt han har gjort mot dine hellige i Jerusalem,

¹³Ananija odgovori: "Gospodine, od mnogih sam čuo o tom čovjeku kolika je zla tvojim svetima učinio u Jeruzalemu.

¹⁴og her har han makt fra yppersteprestene til å binde alle dem som påkaller ditt navn.

¹⁴On ima od velikih svećenika i punomoć okovati sve koji prizivlju ime tvoje."

¹⁵Men Herren sa til ham: Gå avsted! for han er mig et utvalgt redskap til å bære mitt navn frem både for hedninger og konger og for Israels barn;

¹⁵Gospodin mu odvrati: "Pođi jer on mi je oruđe izabrano da ponese ime moje pred narode i kraljeve i sinove Izraelove.

¹⁶for jeg vil vise ham hvor meget han skal lide for mitt navns skyld.

¹⁶Ja ću mu uistinu pokazati koliko mu je za ime moje trpjeti."

¹⁷Så gikk Ananias avsted og kom inn i huset og la hendene på ham og sa: Saul, bror! Herren har sendt mig, Jesus, han som åpenbarte sig for dig på veien hvor du kom, forat du skal få ditt syn igjen og bli fylt med den Hellige Ånd.

¹⁷Ananija ode, uđe u kuću, položi na nj ruke i reče: "Savle, brate! Gospodin, Isus koji ti se ukaza na putu kojim si išao, posla me da progledaš i napuniš se Duha Svetoga."

¹⁸Og straks falt det likesom skjell fra hans øine, og han fikk sitt syn igjen, og han stod op og blev døpt,

¹⁸I odmah mu s očiju spade nešto kao ljuske te on progleda pa usta, krsti se

¹⁹og han tok føde til sig og blev styrket. Han blev da nogen dager hos disiplene i Damaskus.

¹⁹i uzevši hrane, okrijepi se. Nekoliko dana provede s učenicima u Damasku.

²⁰Og straks forkynte han Jesus i synagogene, at han er Guds Sønn.

²⁰te odmah stade po sinagogama propovijedati Isusa, da je on Sin Božji.

²¹Og alle som hørte det, blev ute av sig selv av forundring og sa: Er ikke dette han som i Jerusalem utryddet dem som påkaller dette navn? og han var kommet hit for å føre dem bundne til yppersteprestene.

²¹Koji ga god slušahu, izvan sebe govorahu: "Nije li ovo onaj koji je u Jeruzalemu istrebljivao sve koji Ime ovo prizivlju, pa i ovamo zato došao da ih okovane odvede pred velike svećenike?"

²²Men Saulus blev enn mere styrket, og han målbandt jødene som bodde i Damaskus, idet han beviste at Jesus er Messias.

²²Savao pak, sve silniji, zbunjivaše Židove koji prebivahu u Damasku dokazujući: "Ovo je Krist!"

²³Da nu mange dager var gått, la jødene råd op om å slå ham ihjel;

²³Pošto je minulo podosta vremena, odluče Židovi pogubiti ga,

²⁴men Saulus fikk vite at de efterstrebte ham. De voktet også portene dag og natt for å slå ham ihjel;

²⁴ali Savao dozna za njihov naum. Nadzirahu i vrata danju i noću da bi ga pogubili,

²⁵men hans disipler tok ham om natten og slapp ham ut gjennem muren, idet de firte ham ned i en kurv.

²⁵ali ga učenici noću uzeše i preko zidina oprezno spustiše u košari.

²⁶Da han nu kom til Jerusalem, søkte han å holde sig nær til disiplene; og de fryktet alle for ham, for de trodde ikke at han var nogen disippel.

²⁶Kad je Savao došao u Jeruzalem, gledao se pridružiti učenicima, ali ga se svi bojahu: nisu vjerovali da je učenik.

²⁷Men Barnabas tok sig av ham og førte ham til apostlene, og han fortalte dem hvorledes han hadde sett Herren på veien, og at han hadde talt til ham, og hvorledes han i Damaskus hadde lært frimodig i Jesu navn.

²⁷Tada ga Barnaba uze i povede k apostolima te im pripovjedi kako je Savao na putu vidio Gospodina koji mu je govorio i kako je u Damasku smjelo propovijedao u ime Isusovo.

²⁸Så gikk han da inn og ut med dem i Jerusalem

²⁸Od tada se s njima slobodno kretao po Jeruzalemu i smjelo propovijedao u ime Gospodnje.

²⁹og lærte frimodig i Herrens navn, og han talte med de gresktalende jøder og innlot sig i ordskifte med dem. De søkte da å slå ham ihjel;

²⁹Govorio je i raspravljao sa Židovima grčkog jezika pa i oni snovahu pogubiti ga.

³⁰men da brødrene fikk det å vite, førte de ham ned til Cesarea, og sendte ham derfra til Tarsus.

³⁰Saznala to braća pa ga odvedoše u Cezareju i uputiše u Tarz.

³¹Menigheten hadde nu fred over hele Judea og Galilea og Samaria; den opbyggedes og vandret i Herrens frykt, og vokste ved den Hellige Ånds hjelp.

³¹Crkva je po svoj Judeji, Galileji i Samariji uživala mir, izgrađivala se i napredovala u strahu Gospodnjem te rasla utjehom Svetoga Duha.

³²Og det hendte sig da Peter drog allesteds omkring, at han også kom ned til de hellige som bodde i Lydda.

³²Jednom Petar, obilazeći posvuda, siđe i k svetima u Lidi.

³³Der fant han en mann ved navn Æneas, som hadde ligget åtte år til sengs, fordi han var verkbrudden.

³³Ondje nađe nekog čovjeka imenom Eneja, koji je osam godina ležao na postelji: bijaše uzet.

³⁴Og Peter sa til ham: Æneas! Jesus Kristus helbreder dig; stå op og red selv din seng! Og straks stod han op,

³⁴Reče mu Petar: "Eneja, ozdravlja te Isus Krist! Ustani i prostri sam sebi!" On umah usta.

³⁵og alle som bodde i Lydda og Saron, så ham, og de omvendte sig til Herren.

³⁵Vidješe to svi žitelji Lide i Šarona te se obratiše Gospodinu.

³⁶I Joppe var det en disippelinne ved navn Tabita, det er utlagt: Dorkas*; hun var rik på gode gjerninger og gav mange almisser. / {* en hind.}

³⁶U Jopi pak bijaše učenica imenom Tabita, što prevedeno znači Košuta. Bijaše ona bogata dobrim djelima i milostinjama što ih je dijelila.

³⁷Men det skjedde i de dager at hun blev syk og døde; de vasket henne da og la henne på en sal.

³⁷Upravo u one dane obolje i umrije. Pošto je operu, izlože je u gornjoj sobi.

³⁸Og da Lydda ligger nær ved Joppe, og disiplene hadde hørt at Peter var der, sendte de to menn til ham og bad: Dryg ikke med å komme hit til oss!

³⁸A kako je Lida blizu Jope, učenici čuše da je Petar ondje i poslaše k njemu dva čovjeka s molbom: "Dođi k nama, ne oklijevaj!"

³⁹Peter stod da op og gikk med dem, og da han kom dit, førte de ham op på salen, og alle enkene stod ved hans side og gråt, og viste ham de kjortler og klær som Tabita hadde gjort den tid hun var hos dem.

³⁹Petar usta i krenu s njima. Čim stiže, odvedoše ga u gornju sobu. Okružiše ga sve udovice te mu plačući pokazivahu haljine i odijela što ih je Košuta izrađivala dok je još bila s njima.

⁴⁰Men Peter bød alle gå ut, falt på kne og bad, og han vendte sig til liket og sa: Tabita, stå op! Hun slo øinene op, og da hun så Peter, satte hun sig op.

⁴⁰Petar sve istjera van, kleknu, pomoli se pa se okrenu prema tijelu i reče: "Tabita, ustani!" Ona otvori oči, pogleda Petra i sjede.

⁴¹Og han rakte henne hånden og reiste henne op; og han kalte de hellige og enkene inn og stilte henne levende frem for dem.

⁴¹On joj pruži ruku i pridiže je. Onda pozove svete i udovice pa im je pokaza živu.

⁴²Dette blev vitterlig over hele Joppe, og mange kom til troen på Herren.

⁴²Dozna se za to po svoj Jopi te mnogi povjerovaše u Gospodina.

⁴³Derefter blev han en lengere tid i Joppe hos en mann ved navn Simon, en garver.

⁴³Petar osta neko vrijeme u Jopi u nekog Šimuna kožara.