¹Efterat Gud fordum hadde talt mange ganger og på mange måter til fedrene ved profetene, så har han i disse siste dager talt til oss ved Sønnen,

¹Više puta i na više načina Bog nekoć govoraše ocima po prorocima;

²som han har satt til arving over alle ting, ved hvem han og har gjort verden,

²konačno, u ove dane, progovori nama u Sinu. Njega postavi baštinikom svega; Njega po kome sazda svjetove.

³han som er avglansen av hans herlighet og avbilledet av hans vesen og bærer alle ting ved sin krafts ord, og som derfor, da han hadde gjort renselse for våre synder, satte sig ved Majestetens høire hånd i det høie,

³On, koji je odsjaj Slave i otisak Bića njegova te sve nosi snagom riječi svoje, pošto očisti grijehe, sjede zdesna Veličanstvu u visinama;

⁴og er blitt så meget større enn englene som han har arvet et herligere navn fremfor dem.

⁴postade toliko moćniji od anđela koliko je uzvišenije nego oni baštinio ime.

⁵For til hvem av englene har han nogen tid sagt: Du er min sønn, jeg har født dig idag, og atter: Jeg vil være ham en far, og han skal være mig en sønn?

⁵Ta kome od anđela ikad reče: Ti si sin moj, danas te rodih; ili pak: Ja ću njemu biti otac, a on će meni biti sin.

⁶Men når han atter fører den førstefødte inn i verden, sier han: Og alle Guds engler skal tilbede ham.

⁶A opet, kad uvodi Prvorođenca u svijet, govori: Nek pred njim nice padnu svi anđeli Božji.

⁷Og om englene sier han: Han som gjør sine engler til vinder og sine tjenere til ildslue,

⁷Za anđele veli: Anđele čini vjetrovima, sluge svoje plamenom ognjenim,

⁸men om Sønnen: Din trone, Gud, står i all evighet, og rettvishets kongestav er ditt rikes kongestav;

⁸ali za Sina: Prijestolje je tvoje, Bože, u vijeke vjekova, i pravedno žezlo - žezlo je tvog kraljevstva.

⁹du elsket rettferd og hatet urett; derfor har, Gud, din Gud salvet dig med gledens olje fremfor dine medbrødre.

⁹Ti ljubiš pravednost, a mrziš bezakonje, stoga Bog, Bog tvoj, tebe pomaza uljem radosti kao nikog od tvojih drugova.

¹⁰Og: Du, Herre, grunnfestet i begynnelsen jorden, og himlene er dine henders verk;

¹⁰I: Ti u početku, Gospodine, utemelji zemlju i nebo je djelo ruku tvojih.

¹¹de skal forgå, men du blir, og de skal alle eldes som et klædebon,

¹¹Propast će, ti ćeš ostati, sve će ostarjeti kao odjeća.

¹²og som en kåpe skal du rulle dem sammen, og de skal omskiftes; men du er den samme, og dine år skal ikke få ende.

¹²Mijenjaš ih poput haljine, kao odjeću, i nestaju. A ti si uvijek isti - godinama tvojim nema kraja.

¹³Men til hvem av englene har han nogen tid sagt: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender til skammel for dine føtter?

¹³Za koga pak od anđela ikad reče: Sjedi mi zdesna dok ne položim neprijatelje tvoje za podnožje nogama tvojim!

¹⁴Er de ikke alle tjenende ånder, som sendes ut til tjeneste for deres skyld som skal arve frelse?

¹⁴Svi ti zar nisu služnički duhovi što se šalju služiti za one koji imaju baštiniti spasenje?