¹Da tok Bildad fra Suah til orde og sa:

¹Bildan iz Šuaha progovori tad i reče:

²Hvor lenge vil du tale så? Hvor lenge skal din munns ord være som et veldig vær?

²"Dokad ćeš jošte govoriti tako, dokle će ti riječ kao vihor biti?

³Skulde vel Gud forvende retten, eller den Allmektige forvende rettferdigheten?

³TÓa zar može Bog pravo pogaziti, može li pravdu izvrnut' Svesilni?

⁴Har dine sønner syndet mot ham, så har han gitt dem deres brøde i vold.

⁴Ako mu djeca tvoja sagriješiše, preda ih zato bezakonju njinu.

⁵Hvis du vender dig til Gud og beder den Allmektige om nåde,

⁵Al' ako Boga potražiš iskreno i od Svesilnog milost ti izmoliš;

⁶hvis du er ren og opriktig, da vil han våke over dig og gjenreise din rettferds bolig,

⁶ako li budeš čist i neporočan, odsad će svagda on nad tobom bdjeti i obnovit će kuću pravedniku.

⁷og din forrige lykke vil bli ringe mot din senere lykke, for den skal være overmåte stor.

⁷Bit će malena tvoja sreća prošla prema budućoj što te očekuje.

⁸For spør bare fremfarne slekter og akt på det som deres fedre har gransket ut

⁸No pitaj samo prošle naraštaje, na mudrost pređa njihovih pripazi.

⁹- for vi er fra igår og vet intet; for en skygge er våre dager på jorden -

⁹Od jučer mi smo i ništa ne znamo, poput sjene su na zemlji nam dani.

¹⁰de skal lære dig og si dig det og bære frem ord fra sitt hjerte.

¹⁰Oni će te poučit' i reći ti, iz srca će svog izvući besjede:

¹¹Vokser sivet op hvor det ikke er myrlendt? Blir starrgresset stort uten vann?

¹¹'Izvan močvare zar će rogoz nići? Zar će bez vode trstika narasti?

¹²Ennu står det friskt og grønt og blir ikke skåret; da visner det før alt annet gress.

¹²Zeleni se sva, al' i nekošena usahne prije svake druge trave.

¹³Således går det alle dem som glemmer Gud, og den gudløses håp går til grunne;

¹³To je kob svakog tko Boga zaboravi; tako propada nada bezbožnika:

¹⁴hans tillit avskjæres, og det han trøster sig til, er spindelvev.

¹⁴Nit je tanana njegovo uzdanje, a ufanje mu kuća paukova.

¹⁵Han støtter sig på sitt hus, men det står ikke; han holder sig fast i det, men det står ikke fast.

¹⁵Nasloni li se, ona mu se ljulja, prihvati li se, ona mu se ruši.

¹⁶Frodig står han der i solens skinn, og hans skudd breder sig ut over hans have;

¹⁶Zeleni se i sav na suncu buja, vrt su mu cio mladice prerasle.

¹⁷om en stenrøs slynger sig hans røtter, mellem stener trenger han sig frem.

¹⁷Svojim korijenjem krš je isprepleo te život crpe iz živa kamena.

¹⁸Ryddes han bort fra sitt sted, så kjennes det ikke ved ham, men sier: Jeg har aldri sett dig.

¹⁸A kad ga s mjesta njegova istrgnu, ono ga niječe: 'Nikada te ne vidjeh!'

¹⁹Se, det er gleden på hans vei, og av mulden spirer andre frem.

¹⁹I evo gdje na putu sada trune dok drugo bilje već niče iz zemlje.

²⁰Nei, Gud forkaster ikke en som er ulastelig, og han holder ikke ugudelige ved hånden.

²⁰Ne, Bog neće odbacit' neporočne, niti će rukom poduprijet' opake.

²¹Ennu vil han fylle din munn med latter og dine leber med jubel.

²¹Smijeh će ti opet ispuniti usta, s usana će odjeknuti klicanje.

²²De som hater dig, skal klædes med skam, og de ugudeliges telt skal ikke mere finnes.

²²Dušmane će ti odjenut' sramota i šatora će nestat' zlikovačkog.'"