¹Og derefter gikk Jesus omkring i Galilea; for han vilde ikke gå omkring i Judea, fordi jødene stod ham efter livet.

¹Nakon toga Isus je obilazio po Galileji; nije htio u Judeju jer su Židovi tražili da ga ubiju.

²Og jødenes høitid, løvsalenes fest, var nær.

²Bijaše blizu židovski Blagdan sjenica.

³Hans brødre sa da til ham: Dra bort herfra og gå til Judea, forat også dine disipler kan få se de gjerninger som du gjør!

³Rekoše mu stoga njegova braća: "Otiđi odavle i pođi u Judeju da i tvoji učenici vide djela što činiš.

⁴for ingen gjør noget i lønndom og attrår dog selv å være almindelig kjent; gjør du sådanne ting, da åpenbar dig for verden!

⁴Ta tko želi biti javno poznat, ne čini ništa u tajnosti. Ako već činiš sve to, očituj se svijetu."

⁵For heller ikke hans brødre trodde på ham.

⁵Jer ni braća njegova nisu vjerovala u njega.

⁶Jesus sier til dem: Min tid er ennu ikke kommet; men eders tid er alltid forhånden.

⁶Reče im nato Isus: "Moje vrijeme još nije došlo, a za vas je vrijeme svagda pogodno.

⁷Verden kan ikke hate eder; men mig hater den fordi jeg vidner om den at dens gjerninger er onde.

⁷Vas svijet ne može mrziti, ali mene mrzi jer ja svjedočim protiv njega: da su mu djela opaka.

⁸Dra I op til høitiden! jeg drar ikke op til denne høitid; for min tid er ennu ikke fullkommet.

⁸Vi samo uziđite na blagdan. Ja još ne uzlazim na ovaj blagdan jer moje se vrijeme još nije ispunilo."

⁹Da han hadde sagt dette til dem, blev han i Galilea.

⁹To im reče i ostade u Galileji.

¹⁰Men da hans brødre hadde draget op til høiden, da drog også han der op, dog ikke åpenbart, men som i lønndom.

¹⁰Ali pošto njegova braća uziđoše na blagdan, uziđe i on, ne javno, nego potajno.

¹¹Jødene lette da efter ham på høitiden og sa: Hvor er han?

¹¹A Židovi su ga tražili o blagdanu pitajući : "Gdje je onaj?"

¹²Og det blev mumlet meget om ham blandt folket; nogen sa: Han er en god mann, men andre sa: Nei, han fører folket vill.

¹²I među mnoštvom o njemu se mnogo šaptalo. Jedni govorahu: "Dobar je!" Drugi pak: "Ne, nego zavodi narod."

¹³Dog talte ingen fritt ut om ham, av frykt for jødene.

¹³Ipak nitko nije otvoreno govorio o njemu zbog straha od Židova.

¹⁴Men da det allerede var midt i høitiden, gikk Jesus op i templet og lærte.

¹⁴Usred blagdana uziđe Isus u Hram i stade naučavati.

¹⁵Jødene undret sig da og sa: Hvor har han sin lærdom fra, han som ikke er oplært?

¹⁵Židovi se u čudu pitahu: "Kako ovaj znade Pisma, a nije učio?"

¹⁶Jesus svarte dem og sa: Min lære er ikke min, men hans som har sendt mig;

¹⁶Nato im Isus odvrati: "Moj nauk nije moj, nego onoga koji me posla.

¹⁷vil nogen gjøre hans vilje, han skal kjenne om læren er av Gud, eller om jeg taler av mig selv.

¹⁷Ako tko hoće vršiti volju njegovu, prepoznat će da li je taj nauk od Boga ili ja sam od sebe govorim.

¹⁸Den som taler av sig selv, søker sin egen ære; men den som søker hans ære som har sendt ham, han er sanndru, og det er ikke urettferdighet i ham.

¹⁸Tko sam od sebe govori, svoju slavu traži, a tko traži slavu onoga koji ga posla, taj je istinit i nema u njemu nepravednosti.

¹⁹Har ikke Moses gitt eder loven? Og ingen av eder holder loven. Hvorfor står I mig efter livet?

¹⁹Nije li vam Mojsije dao Zakon? Pa ipak nitko od vas ne vrši Zakona." "Zašto tražite da me ubijete?"

²⁰Folket svarte: Du er besatt; hvem står dig efter livet?

²⁰Odgovori mnoštvo: "Zloduha imaš! Tko traži da te ubije?"

²¹Jesus svarte og sa til dem: En gjerning gjorde jeg, og I undrer eder alle over den.

²¹Uzvrati im Isus: "Jedno djelo učinih i svi se čudite.

²²Moses har gitt eder omskjærelsen - ikke så at den er fra Moses, men fra fedrene - og I omskjærer et menneske på sabbaten;

²²Mojsije vam dade obrezanje - ne, ono i nije od Mojsija, nego od otaca - i vi u subotu obrezujete čovjeka.

²³når nu et menneske blir omskåret på sabbaten, forat Mose lov ikke skal brytes, harmes I da på mig fordi jeg har gjort et helt menneske friskt på sabbaten?

²³Ako čovjek može primiti obrezanje u subotu da se ne prekrši Mojsijev zakon, zašto se ljutite na mene što sam svega čovjeka ozdravio u subotu?

²⁴Døm ikke efter synet, men døm en rettferdig dom!

²⁴Ne sudite po vanjštini, nego sudite sudom pravednim!"

²⁵Nogen av dem som hørte hjemme i Jerusalem, sa da: Er det ikke ham de står efter livet?

²⁵Rekoše tada neki Jeruzalemci: "Nije li to onaj koga traže da ga ubiju?

²⁶Og se, han taler fritt ut, og de sier ikke et ord til ham; skulde virkelig våre rådsherrer være blitt overtydet om at han er Messias?

²⁶A evo, posve otvoreno govori i ništa mu ne kažu. Da nisu možda i glavari doista upoznali da je on Krist?

²⁷Men om denne mann vet vi hvor han er fra; men når Messias kommer, vet ingen hvor han er fra.

²⁷Ali za njega znamo odakle je, a kad Krist dođe, nitko neće znati odakle je!"

²⁸Mens nu Jesus lærte i templet, ropte han ut: Både kjenner I mig, og I vet hvor jeg er fra; og av mig selv er jeg dog ikke kommet; men det er i sannhet en som har sendt mig, han som I ikke kjenner.

²⁸Nato Isus, koji je učio u Hramu, povika: "Da! Poznajete me i znate odakle sam! A ipak ja nisam došao sam od sebe: postoji jedan istiniti koji me posla. Njega vi ne znate.

²⁹Jeg kjenner ham; for fra ham er jeg, og han har utsendt mig.

²⁹Ja ga znadem jer sam od njega i on me poslao."

³⁰De søkte da å få grepet ham; men ingen la hånd på ham, for hans time var ennu ikke kommet.

³⁰Židovi su otad vrebali da ga uhvate. Ipak nitko ne stavi na nj ruke jer još nije bio došao njegov čas.

³¹Men av folket var det mange som trodde på ham, og de sa: Når Messias kommer, mon han da vil gjøre flere tegn enn denne har gjort?

³¹A mnogi iz mnoštva povjerovaše u nj te govorahu: "Zar će Krist, kada dođe, činiti više znamenja nego što ih ovaj učini?"

³²Fariseerne hørte folket mumle dette om ham, og yppersteprestene og fariseerne sendte tjenere avsted for å gripe ham.

³²Dočuli farizeji da se to u mnoštvu o njemu šapće. Stoga glavari svećenički i farizeji poslaše stražare da ga uhvate.

³³Jesus sa da: Ennu en kort tid er jeg hos eder, så går jeg bort til ham som har sendt mig.

³³Tada Isus reče: "Još sam malo vremena s vama i odlazim onomu koji me posla.

³⁴I skal lete efter mig og ikke finne mig, og der hvor jeg er, kan I ikke komme.

³⁴Tražit ćete me i nećete me naći; gdje sam ja, vi ne možete doći."

³⁵Jødene sa da til hverandre: Hvor vil han gå bort, siden vi ikke skal finne ham? Mon han vil gå til dem som er spredt omkring blandt grekerne, og lære grekerne?

³⁵Rekoše nato Židovi među sobom: "Kamo to ovaj kani da ga mi nećemo naći? Da ne kani poći raseljenima među Grcima i naučavati Grke?

³⁶Hvad er dette for et ord han sa: I skal lete efter mig og ikke finne mig, og der hvor jeg er, kan I ikke komme?

³⁶Što li znači besjeda koju reče: 'Tražit ćete me i nećete me naći; gdje sam ja, vi ne možete doći'?"

³⁷Men på den siste, den store dag i høitiden stod Jesus og ropte ut: Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!

³⁷U posljednji, veliki dan blagdana Isus stade i povika: "Ako je tko žedan, neka dođe k meni! Neka pije

³⁸Den som tror på mig, av hans liv skal det, som Skriften har sagt, rinne strømmer av levende vann.

³⁸koji vjeruje u mene! Kao što reče Pismo: 'Rijeke će žive vode poteći iz njegove utrobe!'"

³⁹Dette sa han om den Ånd som de skulde få som trodde på ham; for Ånden var ennu ikke kommet, fordi Jesus ennu ikke var herliggjort.

³⁹To reče o Duhu kojega su imali primiti oni što vjeruju u njega. Tada doista ne bijaše još došao Duh jer Isus nije bio proslavljen.

⁴⁰Nogen av folket sa nu, da de hørte disse ord: Dette er i sannhet profeten.

⁴⁰Kad su neki iz naroda čuli te riječi, govorahu: "Ovo je uistinu Prorok."

⁴¹Andre sa: Dette er Messias. Andre igjen sa: Messias kommer da vel ikke fra Galilea?

⁴¹Drugi govorahu: "Ovo je Krist." A bilo ih je i koji su pitali: "Pa zar Krist dolazi iz Galileje?

⁴²Har ikke Skriften sag at Messias kommer av Davids ætt og fra Betlehem, den by hvor David var?

⁴²Ne kaže li Pismo da Krist dolazi iz potomstva Davidova, i to iz Betlehema, mjesta gdje bijaše David?"

⁴³Det blev da splid iblandt folket for hans skyld.

⁴³Tako je u narodu nastala podvojenost zbog njega.

⁴⁴Og nogen av dem vilde gripe ham; men ingen la hånd på ham.

⁴⁴Neki ga čak htjedoše uhvatiti, ali nitko ne stavi na nj ruke.

⁴⁵Tjenerne kom da til yppersteprestene og fariseerne, og disse sa til dem: Hvorfor har I ikke ført ham hit?

⁴⁵Dođoše dakle stražari glavarima svećeničkim i farizejima, a ovi im rekoše: "Zašto ga ne dovedoste?"

⁴⁶Tjenerne svarte: Aldri har noget menneske talt således som denne mann.

⁴⁶Stražari odgovore: "Nikada nitko nije ovako govorio."

⁴⁷Fariseerne svarte dem da: Har også I latt eder dåre?

⁴⁷Nato će im farizeji: "Zar ste se i vi dali zavesti?

⁴⁸Har vel nogen av rådsherrene trodd på ham, eller nogen av fariseerne?

⁴⁸Je li itko od glavara ili farizeja povjerovao u njega?

⁴⁹Men denne hop som ikke kjenner loven, er forbannet.

⁴⁹Ali ta svjetina koja ne pozna Zakona - to je prokleto!"

⁵⁰Nikodemus, han som før engang var kommet til ham, og som var en av dem, sier til dem:

⁵⁰Kaže im Nikodem - onaj koji ono prije dođe k Isusu, a bijaše jedan od njih:

⁵¹Vår lov dømmer da vel ikke nogen uten at de først har hørt ham og fått vite hvad han har gjort?

⁵¹"Zar naš Zakon sudi čovjeku ako ga prije ne sasluša i ne dozna što čini?"

⁵²De svarte ham: Kanskje du også er fra Galilea? Ransak, så skal du se at ingen profet kommer fra Galilea!

⁵²Odgovoriše mu: "Da nisi i ti iz Galileje? Istraži pa ćeš vidjeti da iz Galileje ne ustaje prorok."

⁵³Og de gikk hver til sitt.

⁵³I otiđoše svaki svojoj kući.