¹Men Jesus gikk til Oljeberget.

¹A Isus se uputi na Maslinsku goru.

²Og tidlig om morgenen kom han atter til templet, og alt folket kom til ham, og han satte sig og lærte dem.

²U zoru eto ga opet u Hramu. Sav je narod hrlio k njemu. On sjede i stade poučavati.

³Da kom de skriftlærde og fariseerne med en kvinne som var grepet i hor, og de stilte henne frem for ham

³Uto mu pismoznanci i farizeji dovedu neku ženu zatečenu u preljubu. Postave je u sredinu

⁴og sa til ham: Mester! denne kvinne er grepet på fersk gjerning i hor.

⁴i kažu mu: "Učitelju! Ova je žena zatečena u samom preljubu.

⁵I loven har Moses foreskrevet oss at slike kvinner skal stenes; hvad sier nu du?

⁵U Zakonu nam je Mojsije naredio takve kamenovati. Što ti na to kažeš?"

⁶Dette sa de for å friste ham, så de kunde få klagemål imot ham. Men Jesus bukket sig ned og skrev med fingeren på jorden.

⁶To govorahu samo da ga iskušaju pa da ga mogu optužiti. Isus se sagne pa stane prstom pisati po tlu.

⁷Og da de blev ved å spørre, rettet han sig op og sa: Den av eder som er uten synd, han kaste den første sten på henne!

⁷A kako su oni dalje navaljivali, on se uspravi i reče im: "Tko je od vas bez grijeha, neka prvi na nju baci kamen."

⁸Og han bukket sig atter ned og skrev på jorden.

⁸I ponovno se sagnuvši, nastavi pisati po zemlji.

⁹Men da de hørte det, gikk de ut, den ene efter den annen, de eldste først; og Jesus blev alene tilbake med kvinnen som stod der.

⁹A kad oni to čuše, stadoše odlaziti jedan za drugim, počevši od starijih. Osta Isus sam - i žena koja stajaše u sredini.

¹⁰Da rettet Jesus sig op og sa til henne: Kvinne! hvor er de? Har ingen fordømt dig?

¹⁰Isus se uspravi i reče joj: "Ženo, gdje su oni? Zar te nitko ne osudi?"

¹¹Hun sa: Nei, Herre! ingen. Da sa Jesus: Heller ikke jeg fordømmer dig; gå bort, og synd ikke mere!

¹¹Ona reče: "Nitko, Gospodine." Reče joj Isus: "Ni ja te ne osuđujem. Idi i odsada više nemoj griješiti."

¹²Atter talte da Jesus til dem og sa: Jeg er verdens lys; den som følger mig, skal ikke vandre i mørket, men ha livsens lys.

¹²Isus im zatim ponovno progovori: "Ja sam svjetlost svijeta; tko ide za mnom, neće hoditi u tami, nego će imati svjetlost života."

¹³Fariseerne sa da til ham: Du vidner om dig selv; ditt vidnesbyrd er ikke sant.

¹³Farizeji mu nato rekoše: "Ti svjedočiš sam za sebe: svjedočanstvo tvoje nije istinito!"

¹⁴Jesus svarte og sa til dem: Om jeg også vidner om mig selv, er mitt vidnesbyrd sant; for jeg vet hvorfra jeg er kommet, og hvor jeg går hen; men I vet ikke hvorfra jeg kommer, eller hvor jeg går hen.

¹⁴Odgovori im Isus: "Ako ja i svjedočim sam za sebe, svjedočanstvo je moje istinito jer znam odakle dođoh i kamo idem. A vi ne znate ni odakle dolazim ni kamo idem.

¹⁵I dømmer efter kjødet; jeg dømmer ingen.

¹⁵Vi sudite po tijelu; ja ne sudim nikoga;

¹⁶Men om jeg også dømmer, da er min dom rett; for jeg er ikke alene, men jeg og Faderen, som har sendt mig;

¹⁶no ako i sudim, sud je moj istinit jer nisam sam, nego - ja i onaj koji me posla, Otac.

¹⁷men også i eders lov står det skrevet at to menneskers vidnesbyrd er sant.

¹⁷Ta i u vašem zakonu piše da je svjedočanstvo dvojice istinito.

¹⁸Jeg er den som vidner om mig, og Faderen, som har utsendt mig, vidner om mig.

¹⁸Ja svjedočim za sebe, a svjedoči za mene i onaj koji me posla, Otac."

¹⁹De sa da til ham: Hvor er din Fader? Jesus svarte: I kjenner hverken mig eller min Fader; kjente I mig, da kjente I også min Fader.

¹⁹Nato ga upitaju: "Gdje je tvoj Otac?" Odgovori Isus: "Niti mene poznajete niti Oca mojega. Kad biste poznavali mene, i Oca biste moga poznavali."

²⁰Disse ord talte han ved tempelkisten, mens han lærte i templet, og ingen grep ham; for hans time var ennu ikke kommet.

²⁰Te riječi rekao je Isus u riznici dok je naučavao u Hramu. I nitko ga ne uhvati jer još ne bijaše došao njegov čas.

²¹Han sa da atter til dem: Jeg går bort, og I skal lete efter mig, og I skal dø i eders synd; dit jeg går, kan I ikke komme.

²¹Reče im ponovno Isus: "Ja odlazim, a vi ćete me tražiti i u svojem ćete grijehu umrijeti. Kamo ja odlazim, vi ne možete doći."

²²Jødene sa da: Han vil vel ikke drepe sig selv, siden han sier: Dit jeg går, kan I ikke komme?

²²Židovi se nato stanu pitati: "Da se možda ne kani ubiti kad govori: 'Kamo ja odlazim, vi ne možete doći'?"

²³Og han sa til dem: I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er av denne verden, jeg er ikke av denne verden.

²³A Isus nastavi: "Vi ste odozdol, ja sam odozgor. Vi ste od ovoga svijeta, a ja nisam od ovoga svijeta.

²⁴Derfor sa jeg til eder: I skal dø i eders synder; for tror I ikke at det er mig, da skal I dø i eders synder.

²⁴Stoga vam i rekoh: 'Umrijet ćete u grijesima svojim.' Uistinu, ako ne povjerujete da Ja jesam, umrijet ćete u grijesima svojim."

²⁵De sa da til ham: Hvem er du? Jesus sa til dem: Nettop det jeg sier eder.

²⁵Nato mu oni rekoše: "A tko si ti?" Odvrati Isus:

²⁶Jeg har meget å si og å dømme om eder; men han som har sendt mig, er sanndru, og det jeg har hørt av ham, det taler jeg til verden.

²⁶"Ta što da vam s početka opet zborim? Mnogo toga imam o vama zboriti i suditi; no onaj koji me posla istinit je, i što sam čuo od njega, to ja zborim svijetu."

²⁷De skjønte ikke at det var om Faderen han talte til dem.

²⁷Ne shvatiše da im govori o Ocu.

²⁸Jesus sa da: Når I får ophøiet Menneskesønnen, da skal I skjønne at det er mig, og at jeg intet gjør av mig selv, men taler dette således som min Fader har lært mig.

²⁸Isus im nato reče: "Kad uzdignete Sina Čovječjega, tada ćete upoznati da Ja jesam i da sam od sebe ne činim ništa, nego da onako zborim kako me naučio Otac.

²⁹Og han som har sendt mig, er med mig; han har ikke latt mig alene, fordi jeg alltid gjør det som er ham til behag.

²⁹Onaj koji me posla sa mnom je i ne ostavi me sama jer ja uvijek činim što je njemu milo."

³⁰Da han talte dette, trodde mange på ham.

³⁰Na te njegove riječi mnogi povjerovaše u njega.

³¹Jesus sa da til de jøder som var kommet til tro på ham: Dersom I blir i mitt ord, da er I i sannhet mine disipler,

³¹Tada Isus progovori Židovima koji mu povjerovaše: "Ako ostanete u mojoj riječi, uistinu, moji ste učenici;

³²og I skal kjenne sannheten, og sannheten skal frigjøre eder.

³²upoznat ćete istinu i istina će vas osloboditi."

³³De svarte ham: Vi er av Abrahams ætt og har aldri vært nogens træler; hvorledes kan da du si: I skal bli fri?

³³Odgovore mu: "Potomstvo smo Abrahamovo i nikome nikada nismo robovali. Kako to ti govoriš: 'Postat ćete slobodni?'"

³⁴Jesus svarte dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Hver den som gjør synd, er syndens træl.

³⁴Odgovori im Isus: "Zaista, zaista, kažem vam: tko god čini grijeh, rob je grijeha.

³⁵Men trælen blir ikke i huset til evig tid; sønnen blir der til evig tid.

³⁵Rob ne ostaje u kući zauvijek, a sin ostaje zauvijek.

³⁶Får da Sønnen frigjort eder, da blir I virkelig fri.

³⁶Ako vas dakle Sin oslobodi, zbilja ćete biti slobodni.

³⁷Jeg vet at I er av Abrahams ætt; men I står mig efter livet, fordi mitt ord ikke finner rum i eder.

³⁷Znam: potomstvo ste Abrahamovo, a ipak tražite da me ubijete jer moja riječ nema mjesta u vama.

³⁸Jeg taler det jeg har sett hos min Fader; så gjør også I det I har hørt av eders far.

³⁸Ja govorim što vidjeh kod Oca, a vi činite što čuste od svog oca."

³⁹De svarte ham: Vår far er Abraham! Jesus sier til dem: Var I Abrahams barn, da gjorde I Abrahams gjerninger;

³⁹Odgovoriše mu: "Naš je otac Abraham". Kaže im Isus: "Da ste djeca Abrahamova, djela biste Abrahamova činili.

⁴⁰men nu står I mig efter livet, et menneske som har sagt eder sannheten, som jeg har hørt av Gud; det gjorde ikke Abraham.

⁴⁰A eto, tražite da ubijete mene, mene koji sam vam govorio istinu što sam je od Boga čuo. Takvo što Abraham nije učinio!

⁴¹I gjør eders fars gjerninger. De sa til ham: Vi er ikke avlet i hor, vi har én far, Gud.

⁴¹Vi činite djela oca svojega." Rekoše mu: "Mi se nismo rodili iz preljuba, jedan nam je Otac - Bog."

⁴²Jesus sa til dem: Var Gud eders far, da elsket I mig; for jeg er utgått fra Gud og kommer fra ham; for jeg er heller ikke kommet av mig selv, men han har utsendt mig.

⁴²Reče im Isus: "Kad bi Bog bio vaš Otac, ljubili biste mene jer sam ja od Boga izišao i došao; nisam sam od sebe došao, nego on me posla.

⁴³Hvorfor skjønner I ikke min tale? Fordi I ikke tåler å høre mitt ord.

⁴³Zašto moje besjede ne razumijete? Zato što niste kadri slušati moju riječ.

⁴⁴I har djevelen til far, og I vil gjøre eders fars lyster; han var en manndraper fra begynnelsen og står ikke i sannheten; for sannhet er ikke i ham. Når han taler løgn, taler han av sitt eget, for han er en løgner og løgnens far.

⁴⁴Vama je otac đavao i hoće vam se vršiti prohtjeve oca svoga. On bijaše čovjekoubojica od početka i ne stajaše u istini jer nema istine u njemu: kad govori laž, od svojega govori jer je lažac i otac laži.

⁴⁵Men mig tror I ikke, fordi jeg sier eder sannheten.

⁴⁵A meni, jer istinu govorim, meni ne vjerujete.

⁴⁶Hvem av eder kan overbevise mig om synd? Men sier jeg sannhet, hvorfor tror I mig da ikke?

⁴⁶Tko će mi od vas dokazati grijeh? Ako istinu govorim, zašto mi ne vjerujete?

⁴⁷Den som er av Gud, hører Guds ord; derfor hører I ikke, fordi I ikke er av Gud.

⁴⁷Tko je od Boga, riječi Božje sluša; vi zato ne slušate jer niste od Boga."

⁴⁸Jødene svarte ham: Sier vi ikke med rette at du er en samaritan og er besatt?

⁴⁸Odgovoriše mu Židovi: "Ne kažemo li pravo da si ti Samarijanac i da imaš zloduha?"

⁴⁹Jesus svarte: Jeg er ikke besatt, men jeg ærer min Fader, og I vanærer mig.

⁴⁹Odgovori Isus: "Ja nemam zloduha, nego častim svoga Oca, a vi me obeščašćujete.

⁵⁰Men jeg søker ikke min ære; det er en som søker den og dømmer.

⁵⁰No ja ne tražim svoje slave; ima tko traži i sudi.

⁵¹Sannelig, sannelig sier jeg eder: Om nogen holder mitt ord, skal han aldri i evighet se døden.

⁵¹Zaista, zaista, kažem vam: ako tko očuva moju riječ, neće vidjeti smrti dovijeka."

⁵²Jødene sa til ham: Nu skjønner vi at du er besatt. Abraham er død, og profetene likeså, og du sier: Om nogen holder mitt ord, skal han aldri i evighet smake døden!

⁵²Rekoše mu Židovi: "Sada vidimo da imaš zloduha. Abraham umrije, tako i proroci, a ti kažeš: 'Ako tko čuva moju riječ, neće okusiti smrti dovijeka.'

⁵³Du er da vel ikke større enn vår far Abraham, som døde? og profetene døde; hvem gjør du dig selv til?

⁵³Zar si ti veći od oca našega Abrahama, koji je umro? Pa i proroci pomriješe. Kime se to praviš?"

⁵⁴Jesus svarte: Ærer jeg mig selv, da er min ære intet; det er min Fader som ærer mig, han som I sier er eders Gud.

⁵⁴Odgovori Isus: "Ako ja sam sebe slavim, slava moja nije ništa. Ima koji me slavi - Otac moj, a vi velite da je on vaš Bog,

⁵⁵Og I kjenner ham ikke, men jeg kjenner ham; og om jeg sier at jeg ikke kjenner ham, da blir jeg en løgner som I. Men jeg kjenner ham og holder hans ord.

⁵⁵no ne poznajete ga, a ja ga znam. Ako vam reknem da ga ne znam, bit ću lažac jednak vama. No znam ga i riječ njegovu čuvam.

⁵⁶Abraham, eders far, frydet sig til å se min dag; og han så den og gledet sig.

⁵⁶Abraham, otac vaš, usklikta što će vidjeti moj Dan. I vidje i obradova se."

⁵⁷Jødene sa da til ham: Du er ennu ikke femti år og har sett Abraham?

⁵⁷Rekoše mu nato Židovi: "Ni pedeset ti još godina nije, a vidio si Abrahama?"

⁵⁸Jesus sa til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Før Abraham blev til, er jeg.

⁵⁸Reče im Isus: "Zaista, zaista, kažem vam: prije negoli Abraham posta, Ja jesam!"

⁵⁹Da tok de stener op for å kaste på ham; men Jesus skjulte sig og gikk ut av templet.

⁵⁹Nato pograbiše kamenje da bace na nj. No Isus se sakri te iziđe iz Hrama.