¹Og han sa en lignelse til dem om at de alltid skulde bede og ikke bli trette.

¹Kaza im i prispodobu kako valja svagda moliti i nikada ne sustati:

²Der var en dommer i en by, som ikke fryktet Gud og ikke undså sig for noget menneske.

²"U nekom gradu bio sudac. Boga se nije bojao, za ljude nije mario.

³Og det var en enke der i byen, og hun kom til ham og sa: Hjelp mig til å få rett over min motstander!

³U tom gradu bijaše i neka udovica. Dolazila k njemu i molila: 'Obrani me od mog tužitelja!'

⁴Og lenge vilde han ikke; men til sist sa han ved sig selv: Om jeg enn ikke frykter Gud og ikke undser mig for noget menneske,

⁴No on ne htjede zadugo. Napokon reče u sebi: 'Iako se Boga ne bojim nit za ljude marim, ipak,

⁵vil jeg dog hjelpe denne enke til å få rett fordi hun gjør mig uleilighet, så hun ikke til slutt skal komme og legge hånd på mig.

⁵jer mi udovica ova dodijava, obranit ću je da vječno ne dolazi mučiti me.'"

⁶Og Herren sa: Hør hvad den urettferdige dommer sier!

⁶Nato reče Gospodin: "Čujte što govori nepravedni sudac!

⁷Men skulde da ikke Gud hjelpe sine utvalgte til deres rett, dem som roper til ham dag og natt, og er han sen når det gjelder dem?

⁷Neće li onda Bog obraniti svoje izabrane koji dan i noć vape k njemu sve ako i odgađa stvar njihovu?

⁸Jeg sier eder at han skal skynde sig å hjelpe dem til deres rett. Men når Menneskesønnen kommer, mon han da vil finne troen på jorden?

⁸Kažem vam, ustat će žurno na njihovu obranu. Ali kad Sin Čovječji dođe, hoće li naći vjere na zemlji?"

⁹Han sa også denne lignelse til nogen som stolte på sig selv at de var rettferdige, og foraktet de andre:

⁹Nekima pak koji se pouzdavahu u sebe da su pravednici, a druge potcjenjivahu, reče zatim ovu prispodobu:

¹⁰To menn gikk op til templet for å bede; den ene var en fariseer og den andre en tolder.

¹⁰"Dva čovjeka uziđoše u Hram pomoliti se: jedan farizej, drugi carinik.

¹¹Fariseeren stod for sig selv og bad således: Gud! jeg takker dig fordi jeg ikke er som andre mennesker: røvere, urettferdige, horkarler, eller og som denne tolder.

¹¹Farizej se uspravan ovako u sebi molio: 'Bože, hvala ti što nisam kao ostali ljudi: grabežljivci, nepravednici, preljubnici ili - kao ovaj carinik.'

¹²Jeg faster to ganger om uken, jeg gir tiende av all min inntekt.

¹²Postim dvaput u tjednu, dajem desetinu od svega što steknem.'

¹³Og tolderen stod langt borte og vilde ikke engang løfte sine øine mot himmelen, men slo sig for sitt bryst og sa: Gud! vær mig synder nådig!

¹³A carinik, stojeći izdaleka, ne usudi se ni očiju podignuti k nebu, nego se udaraše u prsa govoreći: 'Bože milostiv budi meni grešniku!'

¹⁴Jeg sier eder: Denne gikk rettferdiggjort ned til sitt hus fremfor den andre; for hver den sig selv ophøier, skal fornedres, og den sig selv fornedrer, skal ophøies.

¹⁴Kažem vam: ovaj siđe opravdan kući svojoj, a ne onaj! Svaki koji se uzvisuje, bit će ponižen; a koji se ponizuje, bit će uzvišen."

¹⁵De bar også sine små barn til ham, forat han skulde røre ved dem; men da disiplene så det, truet de dem.

¹⁵A donosili mu i dojenčad da ih se dotakne. Vidjevši to, učenici im branili.

¹⁶Men Jesus kalte dem til sig og sa: La de små barn komme til mig, og hindre dem ikke! for Guds rike hører sådanne til.

¹⁶A Isus ih dozva i reče: "Pustite dječicu neka dolaze k meni i ne priječite im jer takvih je kraljevstvo Božje."

¹⁷Sannelig sier jeg eder: Den som ikke tar imot Guds rike som et lite barn, han skal ingenlunde komme inn i det.

¹⁷"Zaista, kažem vam, tko ne primi kraljevstva Božjega kao dijete, ne, u nj neće ući."

¹⁸Og en rådsherre spurte ham: Gode mester! hvad skal jeg gjøre for å arve evig liv?

¹⁸I upita ga neki uglednik: "Učitelju dobri, što mi je činiti da baštinim život vječni?"

¹⁹Jesus sa til ham: Hvorfor kaller du mig god? Ingen er god uten én, det er Gud.

¹⁹Reče mu Isus: "Što me zoveš dobrim? Nitko nije dobar, doli Bog jedini.

²⁰Budene kjenner du: Du skal ikke drive hor, du skal ikke slå ihjel, du skal ikke stjele, du skal ikke si falskt vidnesbyrd, hedre din far og din mor.

²⁰Zapovijedi znaš: Ne čini preljuba! Ne ubij! Ne ukradi! Ne svjedoči lažno! Poštuj oca svoga i majku!"

²¹Men han sa: Alt dette har jeg holdt fra min ungdom av.

²¹A onaj će: "Sve sam to čuvao od mladosti."

²²Da Jesus hørte det, sa han til ham: Ett fattes dig ennu: selg alt det du har, og del det ut til fattige, så skal du få en skatt i himmelen; kom så og følg mig!

²²Čuvši to, Isus mu reče: "Još ti jedno preostaje: sve što imaš prodaj i razdaj siromasima pa ćeš imati blago na nebu. A onda dođi i idi za mnom."

²³Men da han hørte det, blev han meget bedrøvet; for han var meget rik.

²³Kad je on to čuo, ražalosti se jer bijaše silno bogat.

²⁴Og da Jesus så det, sa han: Hvor vanskelig det er for de rike å komme inn i Guds rike!

²⁴Vidjevši ga, reče Isus: "Kako li je teško imućnicima u kraljevstvo Božje!

²⁵For det er lettere for en kamel å gå gjennem et nåleøie enn for en rik å gå inn i Guds rike.

²⁵Lakše je devi kroz uši iglene nego bogatašu u kraljevstvo Božje."

²⁶Da sa de som hørte det: Hvem kan da bli frelst?

²⁶Koji su to čuli, rekoše: "Pa tko se onda može spasiti?"

²⁷Men han sa: Det som er umulig for mennesker, er mulig for Gud.

²⁷A on će: "Što je nemoguće ljudima, moguće je Bogu."

²⁸Og Peter sa: Se, vi har forlatt alt vårt og fulgt dig.

²⁸Nato reče Petar: "Evo, mi ostavismo svoje i pođosmo za tobom."

²⁹Da sa han til dem: Sannelig sier jeg eder: Det er ingen som har forlatt hus eller hustru eller brødre eller foreldre eller barn for Guds rikes skyld

²⁹Isus će im: "Zaista, kažem vam, nema ga tko bi ostavio kuću, ili ženu, ili braću, ili roditelje, ili djecu poradi kraljevstva Božjega,

³⁰uten at han skal få mangefold igjen her i tiden, og i den kommende verden evig liv.

³⁰a da ne bi primio mnogostruko već u ovom vremenu, i u budućem vijeku život vječni."

³¹Men han tok de tolv til sig og sa til dem: Se, vi går op til Jerusalem, og alt det som er skrevet av profetene om Menneskesønnen, skal fullbyrdes.

³¹I uzevši sa sobom dvanaestoricu, reče im: "Evo uzlazimo u Jeruzalem i na Sinu Čovječjem ispunit će se sve što su napisali proroci:

³²For han skal overgis til hedningene og bli spottet og hånet og spyttet på,

³²doista, bit će predan poganima, izrugan, zlostavljan i popljuvan;

³³og de skal hudstryke ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.

³³i pošto ga izbičuju, ubit će ga, ali on će treći dan ustati."

³⁴Og de forstod ikke noget av dette, og dette ord var skjult for dem, og de skjønte ikke det han sa.

³⁴No oni ništa od toga ne razumješe. Te im riječi bijahu skrivene i ne shvaćahu što bijaše rečeno.

³⁵Og det skjedde da han kom nær til Jeriko, at en blind mann satt ved veien og tigget.

³⁵A kad se približavao Jerihonu, neki slijepac sjedio kraj puta i prosio.

³⁶Da han hørte folk gå forbi, spurte han hvad dette var.

³⁶Čuvši gdje mnoštvo prolazi, raspitivao se što je to.

³⁷De fortalte ham da at Jesus fra Nasaret gikk forbi.

³⁷Rekoše mu: "Isus Nazarećanin prolazi."

³⁸Og han ropte: Jesus, du Davids sønn! miskunn dig over mig!

³⁸Tada povika: "Isuse, Sine Davidov, smiluj mi se!"

³⁹Og de som gikk foran, truet ham at han skulde tie. Men han ropte enda meget mere: Du Davids sønn! miskunn dig over mig!

³⁹Oni ga sprijeda ušutkivali, ali on je još jače vikao: "Sine Davidov, smiluj mi se!"

⁴⁰Da stod Jesus stille, og bød at han skulde føres til ham; og da han kom frem, spurte han ham:

⁴⁰Isus se zaustavi i zapovjedi da ga dovedu k njemu. Kad se on približi, upita ga:

⁴¹Hvad vil du jeg skal gjøre for dig? Han sa: Herre! at jeg må bli seende!

⁴¹"Što hoćeš da ti učinim?" A on će: "Gospodine, da progledam."

⁴²Og Jesus sa til ham: Bli seende! din tro har frelst dig.

⁴²Isus će mu: "Progledaj! Vjera te tvoja spasila."

⁴³Og straks fikk han sitt syn igjen, og fulgte ham og lovet Gud; og alt folket som så det, priste Gud.

⁴³I umah progleda i uputi se za njim slaveći Boga. I sav narod koji to vidje dade hvalu Bogu.