¹Og han kom inn i Jeriko og drog igjennem byen.

¹I uđe u Jerihon. Dok je njime prolazio,

²Og se, der var en mann som hette Sakkeus; han var overtolder og en rik mann.

²eto čovjeka imenom Zakej. Bijaše on nadcarinik, i to bogat.

³Og han søkte å få se hvem som var Jesus, og han kunde ikke komme til for folket, for han var liten av vekst.

³Želio je vidjeti tko je to Isus, ali ne mogaše od mnoštva jer je bio niska stasa.

⁴Da sprang han i forveien og steg op i et morbærtre for å få se ham; for hans vei gikk der forbi.

⁴Potrča naprijed, pope se na smokvu da ga vidi jer je onuda imao proći.

⁵Og da Jesus kom til stedet, så han op og sa til ham: Sakkeus! skynd dig og stig ned! for idag skal jeg bli i ditt hus.

⁵Kad Isus dođe na to mjesto, pogleda gore i reče mu: "Zakeju, žurno siđi! Danas mi je proboraviti u tvojoj kući."

⁶Og han skyndte sig og steg ned, og tok imot ham med glede.

⁶On žurno siđe i primi ga sav radostan.

⁷Og da de så det, knurret de alle og sa: Han gikk inn for å ta herberge hos en syndig mann!

⁷A svi koji to vidješe stadoše mrmljati: "Čovjeku se grešniku svratio!"

⁸Men Sakkeus stod frem og sa til Herren: Se, Herre! Halvdelen av mitt gods gir jeg de fattige, og har jeg presset penger ut av nogen, gir jeg det firdobbelt igjen.

⁸A Zakej usta i reče Gospodinu: "Evo, Gospodine, polovicu svog imanja dajem siromasima! I ako sam koga u čemu prevario, vraćam četverostruko."

⁹Og Jesus sa om ham: Idag er frelse blitt dette hus til del, eftersom og han er en Abrahams sønn;

⁹Reče mu na to Isus: "Danas je došlo spasenje ovoj kući jer i on je sin Abrahamov!

¹⁰for Menneskesønnen er kommet for å søke og frelse det som var fortapt.

¹⁰Ta Sin Čovječji dođe potražiti i spasiti izgubljeno!"

¹¹Mens de hørte på dette, la han også en lignelse til, fordi han var nær ved Jerusalem, og de tenkte at Guds rike straks skulde komme til syne.

¹¹Kako su oni to slušali, dometnu on prispodobu - zato što bijaše nadomak Jeruzalemu i oni mislili da će se umah pojaviti kraljevstvo Božje.

¹²Han sa da: En mann av høi byrd drog til et land langt borte for å få kongemakt og så komme tilbake igjen.

¹²Reče dakle: "Neki je ugledan čovjek imao otputovati u daleku zemlju da primi svoje kraljevstvo pa da se vrati.

¹³Han kalte da ti av sine tjenere for sig, og gav dem ti pund og sa: Kjøpslå med dem til jeg kommer igjen.

¹³Dozva svojih deset slugu, dade im deset mna i reče: 'Trgujte dok ne dođem.'

¹⁴Men hans landsmenn hatet ham, og skikket sendemenn avsted efter ham og lot si: Vi vil ikke at denne mann skal være konge over oss.

¹⁴A njegovi ga građani mrzili te poslaše za njim poslanstvo s porukom: 'Nećemo da se ovaj zakralji nad nama.'"

¹⁵Og det skjedde da han hadde fått kongemakten og kom tilbake, da bød han at de tjenere han hadde gitt pengene, skulde kalles for ham, forat han kunde få vite hvad hver av dem hadde vunnet.

¹⁵"Kad je on primio kraljevstvo i vratio se, naredi da mu dozovu one sluge kojima je predao novac da sazna što su zaradili."

¹⁶Da kom den første frem og sa: Herre! ditt pund har kastet av sig ti pund.

¹⁶"Pristupi prvi i reče: 'Gospodaru, tvoja mna donije deset mna.'

¹⁷Og han sa til ham: Vel, du gode tjener! fordi du har vært tro i det små, skal du råde over ti byer.

¹⁷Reče mu: 'Valjaš, slugo dobri! U najmanjem si bio vjeran, vladaj nad deset gradova!'

¹⁸Og den annen kom og sa: Herre! ditt pund har gitt fem pund.

¹⁸Dođe i drugi govoreći: 'Mna je tvoja, gospodaru, donijela pet mna.'

¹⁹Også til denne sa han: Vær du herre over fem byer!

¹⁹I tomu reče: 'I ti budi nad pet gradova!'"

²⁰Og en annen kom og sa: Herre! se her er ditt pund, som jeg har hatt liggende i et tørklæ;

²⁰"Treći, opet dođe govoreći: 'Gospodaru, evo ti tvoje mne. Držao sam je pohranjenu u rupcu.

²¹for jeg fryktet for dig, fordi du er en streng mann; du tar op det du ikke la ned, og høster det du ikke sådde.

²¹Bojao sam te se jer si čovjek strog: uzimaš što nisi pohranio, žanješ što nisi posijao.'"

²²Han sier til ham: Efter din egen munn dømmer jeg dig, du dårlige tjener! Du visste at jeg er en streng mann, som tar op det jeg ikke la ned, og høster det jeg ikke sådde;

²²"Kaže mu: 'Iz tvojih te usta sudim, zli slugo! Znao si da sam čovjek strog, da uzimam što nisam pohranio i žanjem što nisam posijao?

²³hvorfor satte du da ikke mine penger ut hos pengevekslerne? Så hadde jeg, når jeg kom, fått dem tilbake med renter.

²³Zašto onda nisi uložio moj novac u novčarnicu? Ja bih ga po povratku podigao s dobitkom.'

²⁴Og han sa til dem som stod ved hans side: Ta pundet fra ham og gi det til ham som har de ti pund!

²⁴Nato reče nazočnima: 'Uzmite od njega mnu i dajte onomu koji ih ima deset.'

²⁵- De sa til ham: Herre! han har jo ti pund! -

²⁵Rekoše mu: 'Gospodaru, ta već ima deset mna!'

²⁶Jeg sier eder at hver den som har, ham skal gis; men den som ikke har, fra ham skal endog tas det han har.

²⁶Kažem vam: svakomu koji ima još će se dati, a od onoga koji nema oduzet će se i ono što ima.

²⁷Men disse mine fiender som ikke vilde at jeg skulde være konge over dem, før dem hit og hugg dem ned for mine øine!

²⁷A moje neprijatelje - one koji me ne htjedoše za kralja - dovedite ovamo i smaknite ih pred mojim očima!'"

²⁸Og da han hadde sagt dette, drog han videre foran dem på sin vandring op til Jerusalem.

²⁸Rekavši to, nastavi put uzlazeći u Jeruzalem.

²⁹Og det skjedde da han kom nær til Betfage og Betania, til det berg som kalles Oljeberget, da sendte han to av sine disipler avsted og sa:

²⁹Kad se približi Betfagi i Betaniji, uz goru koja se zove Maslinska, posla dvojicu učenika

³⁰Gå bort til den by som ligger rett for oss! Når I kommer inn i den, skal I finne en fole bundet, som intet menneske har sittet på; løs den og før den hit!

³⁰govoreći: "Hajdete u selo pred vama. Čim uđete u nj, naći ćete privezano magare koje još nitko nije zajahao. Odriješite ga i dovedite.

³¹Og dersom nogen spør eder: Hvorfor løser I den? da skal I si så: Herren har bruk for den.

³¹Upita li vas tko: 'Zašto driješite?', ovako recite: 'Gospodinu treba.'"

³²Så gikk de utsendte avsted, og de fant det så som han hadde sagt dem.

³²Oni koji bijahu poslani otiđoše i nađoše kako im bijaše rekao.

³³Og da de løste folen, sa dens eiermenn til dem: Hvorfor løser I folen?

³³I dok su driješili magare, rekoše im gospodari: "Što driješite magare?"

³⁴De sa: Herren har bruk for den.

³⁴Oni odgovore: "Gospodinu treba."

³⁵Og de førte den til Jesus, og de la sine klær på folen og lot Jesus sette sig på den.

³⁵I dovedoše ga Isusu i staviše svoje haljine na magare te posjednuše Isusa.

³⁶Da han nu drog frem, bredte de sine klær under ham på veien.

³⁶I kuda bi on prolazio, prostirali bi po putu svoje haljine.

³⁷Men da han allerede var nær ved nedgangen fra Oljeberget, begynte hele disippel-flokken glad å love Gud med høi røst for alle de kraftige gjerninger de hadde sett, og sa:

³⁷A kad se već bio približio obronku Maslinske gore, sve ono mnoštvo učenika, puno radosti, poče iza glasa hvaliti Boga za sva silna djela što ih vidješe:

³⁸Velsignet være kongen som kommer i Herrens navn! Fred i himmelen, og ære i det høieste!

³⁸"Blagoslovljen Kralj, Onaj koji dolazi u ime Gospodnje! Na nebu mir! Slava na visinama!"

³⁹Og nogen av fariseerne blandt mengden sa til ham: Mester! irettesett dine disipler!

³⁹Nato mu neki farizeji iz mnoštva rekoše: "Učitelju, prekori svoje učenike."

⁴⁰Men han svarte og sa til dem: Jeg sier eder: Om disse tier, skal stenene rope.

⁴⁰On odgovori: "Kažem vam, ako ovi ušute, kamenje će vikati!"

⁴¹Og da han kom nær og så byen, gråt han over den og sa:

⁴¹Kad se približi i ugleda grad, zaplaka nad njim

⁴²Visste også du, om enn først på denne din dag, hvad som tjener til din fred! Men nu er det skjult for dine øine.

⁴²govoreći: "O kad bi i ti u ovaj dan spoznao što je za tvoj mir!

⁴³For de dager skal komme over dig da dine fiender skal kaste en voll op om dig og kringsette dig og trenge dig fra alle sider,

⁴³Ali sada je sakriveno tvojim očima. Doći će dani na tebe kad će te neprijatelji tvoji opkoliti opkopom, okružit će te i pritijesniti odasvud.

⁴⁴og slå dig til jorden og dine barn i dig, og ikke levne sten på sten i dig, fordi du ikke kjente din besøkelses tid.

⁴⁴Smrskat će o zemlju tebe i djecu tvoju u tebi. I neće ostaviti u tebi ni kamena na kamenu zbog toga što nisi upoznao časa svoga pohođenja."

⁴⁵Og han gikk inn i templet og begynte å drive ut dem som drev handel der,

⁴⁵Ušavši u Hram, stane izgoniti prodavače.

⁴⁶og han sa til dem: Det er skrevet: Mitt hus skal være et bedehus. Men I har gjort det til en røverhule.

⁴⁶Kaže im: "Pisano je: Dom moj bit će Dom molitve, a vi od njega načiniste pećinu razbojničku!"

⁴⁷Og han lærte daglig i templet. Men yppersteprestene og de skriftlærde og de første blandt folket søkte å få ryddet ham av veien.

⁴⁷I danomice naučavaše u Hramu. A glavari su svećenički i pismoznanci tražili kako da ga pogube, a tako i prvaci narodni,

⁴⁸Og de fant ikke ut hvad de skulde gjøre; for hele folket hang ved ham og hørte på ham.

⁴⁸ali nikako naći što da učine jer je sav narod visio o njegovoj riječi.