¹Og det skjedde en av dagene mens han lærte folket i templet og forkynte evangeliet, da stod yppersteprestene og de skriftlærde frem sammen med de eldste

¹Jednog dana dok je naučavao narod u Hramu i naviještao evanđelje, ispriječe se glavari svećenički i pismoznanci sa starješinama

²og sa til ham: Si oss: Med hvad myndighet gjør du dette, eller hvem er det som har gitt dig denne myndighet?

²pa mu dobace: "Reci nam kojom vlašću to činiš ili tko ti dade tu vlast?"

³Men han svarte og sa til dem: Også jeg vil spørre eder om en ting; si mig:

³On odgovori: "Upitat ću i ja vas. Recite mi:

⁴Johannes' dåp, var den fra himmelen eller fra mennesker?

⁴krst Ivanov bijaše li od Neba ili od ljudi?"

⁵Men de samrådde sig med hverandre og sa: Sier vi: Fra himmelen, da sier han: Hvorfor trodde I ham da ikke?

⁵A oni smišljahu među sobom: "Reknemo li 'od Neba', odvratit će 'Zašto mu ne povjerovaste?'

⁶Men sier vi: Fra mennesker, da stener hele folket oss; for de tror fullt og fast at Johannes var en profet.

⁶A reknemo li 'od ljudi', sav će nas narod kamenovati. Ta uvjeren je da je Ivan prorok."

⁷Og de svarte at de ikke visste hvor den var fra.

⁷I odgovore da ne znaju odakle.

⁸Da sa Jesus til dem: Så sier heller ikke jeg eder med hvad myndighet jeg gjør dette.

⁸I Isus reče njima: "Ni ja vama neću kazati kojom vlašću ovo činim."

⁹Han begynte da å si denne lignelse til folket: En mann plantet en vingård og leide den ut til vingårdsmenn og drog utenlands for lange tider.

⁹Zatim uze narodu kazivati ovu prispodobu: "Čovjek posadi vinograd, iznajmi ga vinogradarima i otputova na dulje vrijeme."

¹⁰Og da tiden kom, sendte han en tjener til vingårdsmennene, forat de skulde gi ham av vingårdens frukt; men vingårdsmennene slo ham, og lot ham gå bort med tomme hender.

¹⁰"Kada dođe doba, posla slugu vinogradarima da mu dadnu od uroda vinogradskoga. No vinogradari ga istukoše i otposlaše praznih ruku.

¹¹Og han blev ved og sendte en annen tjener; men de slo også ham og hånte ham og lot ham gå bort med tomme hender.

¹¹Nato on posla drugoga slugu. Ali oni i toga istukoše, izružiše i otposlaše praznih ruku.

¹²Og han blev ved og sendte en tredje; men de slo også ham til blods og kastet ham ut.

¹²Posla i trećega. A oni i njega izraniše i izbaciše."

¹³Da sa vingårdens herre: Hvad skal jeg gjøre? Jeg vil sende min sønn, den elskede; de vil da vel undse sig for ham.

¹³"Nato reče gospodar vinograda: 'Što da učinim? Poslat ću im sina svoga ljubljenoga. Njega će valjda poštovati.'

¹⁴Men da vingårdsmennene fikk se ham, la de op råd med hverandre og sa: Dette er arvingen; la oss slå ham ihjel, så arven kan bli vår!

¹⁴Ali kada ga vinogradari ugledaju, stanu među sobom umovati: 'Ovo je baštinik. Ubijmo ga da baština bude naša.'

¹⁵Og de kastet ham ut av vingården og slo ham ihjel. Hvad skal nu vingårdens herre gjøre med dem?

¹⁵Izbaciše ga iz vinograda i ubiše." "Što će dakle učiniti s njima gospodar vinograda?

¹⁶Han skal komme og drepe disse vingårdsmenn og overgi vingården til andre. Da de hørte det, sa de: Det må aldri skje!

¹⁶Doći će i pogubiti te vinogradare i dati vinograd drugima." Koji ga slušahu rekoše: "Bože sačuvaj!"

¹⁷Men han så på dem og sa: Hvad er da dette som er skrevet: Den sten som bygningsmennene forkastet, den er blitt hjørnesten?

¹⁷A on ih ošinu pogledom i reče: "A što ono piše: Kamen što ga odbaciše graditelji postade kamen zaglavni?

¹⁸Hver den som faller på denne sten, han skal knuses; men den som den faller på, ham skal den smuldre til støv.

¹⁸Tko god padne na taj kamen, smrskat će se, a na koga on padne, satrt će ga."

¹⁹Og de skriftlærde og yppersteprestene søkte å få lagt hånd på ham i samme stund; men de fryktet for folket; for de skjønte at det var om dem han hadde sagt denne lignelse.

¹⁹Pismoznanci i glavari svećenički gledahu da istog časa stave ruke na nj, ali se pobojaše naroda. Dobro razumješe da o njima kaza tu prispodobu.

²⁰Og efterat de nogen tid hadde voktet på ham, sendte de lurere, som lot som de var rettferdige, for å fange ham i ord, så de kunde overgi ham til øvrigheten og til landshøvdingens makt.

²⁰Vrebajući na nj, poslaše uhode koji su se pravili pravednicima da ga uhvate u riječi pa da ga predaju oblasti i vlasti upraviteljevoj.

²¹Og de spurte ham og sa: Mester! vi vet at du taler og lærer rett og gjør ikke forskjell på folk, men lærer Guds vei i sannhet;

²¹Upitaše ga dakle: "Učitelju, znamo da pravo zboriš i naučavaš te nisi pristran, nego po istini učiš putu Božjem.

²²er det oss tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke?

²²Je li nam dopušteno dati porez caru ili nije?"

²³Men han merket deres list og sa til dem:

²³Proničući njihovu lukavost, reče im:

²⁴Vis mig en penning! Hvis billede og påskrift har den? De svarte: Keiserens.

²⁴"Pokažite mi denar." "Čiju ima sliku i natpis?"

²⁵Da sa han til dem: Så gi da keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er!

²⁵A oni će: "Carevu." On im reče: "Stoga dajte caru carevo, a Bogu Božje."

²⁶Og de var ikke i stand til å fange ham i ord i folkets påhør, og de undret sig over hans svar, og tidde.

²⁶I ne mogoše ga uhvatiti u riječi pred narodom, nego umuknuše zadivljeni njegovim odgovorom.

²⁷Men det kom nogen av sadduseerne til ham, de som nekter at det er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:

²⁷Pristupe mu neki od saduceja, koji niječu uskrsnuće. Upitaše ga:

²⁸Mester! Moses har foreskrevet oss at når en manns gifte bror dør og ikke har barn, da skal hans bror ta hans hustru til ekte og opreise sin bror avkom.

²⁸"Učitelju! Mojsije nam napisa: Umre li bez djece čiji brat koji imaše ženu, neka njegov brat uzme tu ženu te podigne porod bratu svomu.

²⁹Nu var det syv brødre; og den første tok sig en hustru og døde barnløs.

²⁹Bijaše tako sedmero braće. Prvi se oženi i umrije bez djece.

³⁰Og den annen

³⁰Drugi uze njegovu ženu,

³¹og den tredje tok henne, og likeså alle syv; de efterlot ikke barn, og døde.

³¹onda treći; i tako redom sva sedmorica pomriješe ne ostavivši djece.

³²Til sist døde også kvinnen.

³²Naposljetku umrije i žena.

³³Hvem iblandt dem skal nu få kvinnen til hustru i opstandelsen? for alle syv har jo hatt henne til hustru.

³³Kojemu će dakle od njih ta žena pripasti o uskrsnuću? Jer sedmorica su je imala za ženu."

³⁴Og Jesus sa til dem: Denne verdens barn tar til ekte og gis til ekte;

³⁴Reče im Isus: "Djeca se ovog svijeta žene i udaju.

³⁵men de som aktes verdige til å få del i hin verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken tar til ekte eller gis til ekte;

³⁵No oni koji se nađoše dostojni onog svijeta i uskrsnuća od mrtvih niti se žene niti udaju.

³⁶for de kan ikke mere dø, for de er englene like og er Guds barn, idet de er opstandelsens barn.

³⁶Zaista, ni umrijeti više ne mogu: anđelima su jednaki i sinovi su Božji jer su sinovi uskrsnuća."

³⁷Men at de døde står op, det har også Moses gitt til kjenne, der hvor det tales om tornebusken, når han kaller Herren Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud;

³⁷"A da mrtvi ustaju, naznači i Mojsije kad u odlomku o grmu Gospodina zove Bogom Abrahamovim, Bogom Izakovim i Bogom Jakovljevim.

³⁸men han er ikke de dødes Gud, men de levendes; for de lever alle for ham.

³⁸A nije on Bog mrtvih, nego živih. Ta svi njemu žive!"

³⁹Da svarte nogen av de skriftlærde og sa: Mester! du taler vel.

³⁹Neki pismoznanci primijete: "Učitelju! Dobro si rekao!"

⁴⁰For de vågde ikke mere å spørre ham om noget.

⁴⁰I nisu se više usuđivali upitati ga bilo što.

⁴¹Men han sa til dem: Hvorledes kan det sies at Messias er Davids sønn?

⁴¹A on im reče: "Kako kažu da je Krist sin Davidov?

⁴²David selv sier jo i Salmenes bok: Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd,

⁴²Ta sam David veli u Knjizi psalama: Reče Gospod Gospodinu mojemu: 'Sjedi mi zdesna

⁴³til jeg får lagt dine fiender til skammel for dine føtter!

⁴³dok ne položim neprijatelje tvoje za podnožje nogama tvojim!'

⁴⁴David kaller ham altså herre; hvorledes kan han da være hans sønn?

⁴⁴David ga dakle naziva Gospodinom. Kako mu je onda sin?"

⁴⁵Men i hele folkets påhør sa han til sine disipler:

⁴⁵I pred svim narodom reče svojim učenicima:

⁴⁶Vokt eder for de skriftlærde, som gjerne vil gå i side klær og gjerne vil la sig hilse på torvene og ha de øverste seter i synagogene og sitte øverst ved gjestebudene;

⁴⁶"Čuvajte se pismoznanaca, koji rado hodaju u dugim haljinama, vole pozdrave na trgovima, prva sjedala u sinagogama i pročelja na gozbama,

⁴⁷de som opeter enkers hus og for et syns skyld holder lange bønner! Disse skal få dess hårdere dom.

⁴⁷proždiru kuće udovičke, još pod izlikom dugih molitava. Stići će ih to oštrija osuda."