¹Men Jesus vendte tilbake fra Jordan, full av den Hellige Ånd, og han blev av Ånden ført om i ørkenen

¹Isus se, pun Duha Svetoga, vratio s Jordana i Duh ga četrdeset dana vodio pustinjom,

²og i firti dager fristet av djevelen. Og han åt intet i de dager, og da de var til ende, blev han hungrig.

²gdje ga je iskušavao đavao. Tih dana nije ništa jeo, te kad oni istekoše, ogladnje.

³Da sa djevelen til ham: Er du Guds Sønn, da si til denne sten at den skal bli til brød!

³A đavao mu reče: "Ako si Sin Božji, reci ovom kamenu da postane kruhom."

⁴Og Jesus svarte ham: Det er skrevet: Mennesket lever ikke av brød alene, men av hvert Guds ord.

⁴Isus mu odgovori: "Pisano je: Ne živi čovjek samo o kruhu."

⁵Og djevelen førte ham op på et høit fjell og viste ham alle verdens riker i et øieblikk.

⁵I povede ga đavao na visoko, pokaza mu odjednom sva kraljevstva zemlje

⁶Og djevelen sa til ham: Dig vil jeg gi makten over alt dette og disse rikers herlighet; for mig er det overgitt, og jeg gir det til hvem jeg vil;

⁶i reče mu: "Tebi ću dati svu ovu vlast i slavu njihovu jer meni je dana i komu hoću, dajem je.

⁷vil nu du falle ned og tilbede mig, da skal det alt sammen være ditt.

⁷Ako se dakle pokloniš preda mnom, sve je tvoje."

⁸Og Jesus svarte ham og sa: Det er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud, og ham alene skal du tjene.

⁸Isus mu odgovori: "Pisano je: Klanjaj se Gospodinu, Bogu svomu, i njemu jedinomu služi!"

⁹Og han førte ham til Jerusalem og stilte ham på templets tinde og sa til ham: Er du Guds Sønn, da kast dig ned herfra!

⁹Povede ga u Jeruzalem i postavi na vrh Hrama i reče mu: "Ako si Sin Božji, baci se odavde dolje!

¹⁰for det er skrevet: Han skal gi sine engler befaling om dig at de skal bevare dig,

¹⁰Ta pisamo je: Anđelima će svojim zapovjediti za tebe da te čuvaju.

¹¹og de skal bære dig på hendene, forat du ikke skal støte din fot på nogen sten.

¹¹I: Na rukama će te nositi da se gdje nogom ne spotakneš o kamen."

¹²Og Jesus svarte og sa til ham: Det er sagt: Du skal ikke friste Herren din Gud.

¹²Odgovori mu Isus: "Rečeno je: Ne iskušavaj Gospodina, Boga svojega!"

¹³Og da djevelen hadde endt all fristelse, vek han fra ham for en tid.

¹³Pošto iscrpi sve kušnje, đavao se udalji od njega do druge prilike.

¹⁴Og Jesus vendte i Åndens kraft tilbake til Galilea, og rykte om ham kom ut over hele landet deromkring.

¹⁴A Isus se u snazi Duha vrati u Galileju te glas o njemu puče po svoj okolici.

¹⁵Og han lærte i deres synagoger, og blev prist av alle.

¹⁵I slavljen od sviju, naučavaše po njihovim sinagogama.

¹⁶Og han kom til Nasaret, hvor han var opfostret, og gikk efter sin sedvane på sabbatsdagen inn i synagogen og stod op for å lese for dem.

¹⁶I dođe u Nazaret, gdje bijaše othranjen. I uđe po svom običaju na dan subotni u sinagogu te ustane čitati.

¹⁷Og de gav ham profeten Esaias' bok, og da han slo boken op, fant han det sted hvor det var skrevet:

¹⁷Pruže mu Knjigu proroka Izaije. On razvije knjigu i nađe mjesto gdje stoji napisano:

¹⁸Herrens Ånd er over mig, fordi han salvet mig til å forkynne evangeliet for fattige; han har utsendt mig for å forkynne fanger at de skal få frihet, og blinde at de skal få syn, for å sette undertrykte i frihet,

¹⁸Duh Gospodnji na meni je jer me pomaza! On me posla blagovjesnikom biti siromasima, proglasiti sužnjima oslobođenje, vid slijepima, na slobodu pustiti potlačene,

¹⁹for å forkynne et velbehagelig år fra Herren.

¹⁹proglasiti godinu milosti Gospodnje.

²⁰Og han lukket boken og gav den til tjeneren og satte sig, og alle som var i synagogen, hadde sine øine festet på ham.

²⁰Tada savi knjigu, vrati je poslužitelju i sjede. Oči sviju u sinagogi bijahu uprte u njega.

²¹Han begynte da med å si til dem: Idag er dette Skriftens ord opfylt for eders ører.

²¹On im progovori: "Danas se ispunilo ovo Pismo što vam još odzvanja u ušima."

²²Og alle gav ham vidnesbyrd og undret sig over de livsalige ord som gikk ut av hans munn, og de sa: Er ikke dette Josefs sønn?

²²I svi su mu povlađivali i divili se milini riječi koje su tekle iz njegovih usta. Govorahu: "Nije li ovo sin Josipov?"

²³Og han sa til dem: I vil visst si til mig dette ordsprog: Læge, læg dig selv! Hvad vi har hørt du gjorde i Kapernaum, gjør det også her på ditt hjemsted!

²³A on im reče: "Zacijelo ćete mi reći onu prispodobu: Liječniče, izliječi sam sebe! Što smo čuli da se dogodilo u Kafarnaumu, učini i ovdje, u svom zavičaju."

²⁴Men han sa: Sannelig sier jeg eder: Ingen profet blir vel mottatt på sitt hjemsted.

²⁴I nastavi: "Zaista, kažem vam, nijedan prorok nije dobro došao u svom zavičaju.

²⁵Og i sannhet sier jeg eder: Det var mange enker i Israel i Elias' dager, dengang da himmelen blev lukket for tre år og seks måneder, da det blev en stor hunger over hele landet,

²⁵Uistinu, kažem vam, mnogo bijaše udovica u Izraelu u dane Ilijine kad se na tri godine i šest mjeseci zatvorilo nebo pa zavladala velika glad po svoj zemlji.

²⁶og til ingen av dem blev Elias sendt, men bare til en enke i Sarepta i Sidons land.

²⁶I ni k jednoj od njih nije bio poslan Ilija doli k ženi udovici u Sarfati sidonskoj.

²⁷Og det var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid, og ingen av dem blev renset, men bare syreren Na'aman.

²⁷I mnogo bijaše gubavaca u Izraelu za proroka Elizeja. I nijedan se od njih ne očisti doli Naaman Sirac."

²⁸Og alle i synagogen blev fulle av vrede da de hørte dette,

²⁸Čuvši to, svi se u sinagogi napune gnjevom,

²⁹og de stod op og drev ham ut av byen og førte ham ut på brynet av det fjell som deres by var bygget på, for å styrte ham ned.

²⁹ustanu, izbace ga iz grada i odvedu na rub brijega na kojem je sagrađen njihov grad da ga strmoglave.

³⁰Men han gikk midt gjennem flokken og drog bort.

³⁰No on prođe između njih i ode.

³¹Og han kom ned til Kapernaum, en by i Galilea, og lærte dem på sabbaten,

³¹I siđe u Kafarnaum, grad galilejski. I poučavaše ih subotom

³²og de var slått av forundring over hans lære; for hans tale var med myndighet.

³²te bijahu zaneseni njegovim naukom jer silna bijaše riječ njegova.

³³Og i synagogen var det en mann som var besatt av en uren ånd, og han ropte med høi røst:

³³A zatekao se u sinagogi čovjek s duhom nečistoga đavla. On povika u sav glas:

³⁴Å, hvad har vi med dig å gjøre, Jesus fra Nasaret? Du er kommet for å ødelegge oss; jeg vet hvem du er, du Guds hellige!

³⁴"Hej, što ti imaš s nama, Isuse Nazarećanine? Došao si da nas uništiš! Znam ja tko si ti: Svetac Božji."

³⁵Og Jesus truet den og sa: Ti, og far ut av ham! Og den onde ånd kastet ham ned midt iblandt dem og fór ut av ham uten å skade ham.

³⁵Isus mu zaprijeti: "Umukni i iziđi iz njega!" Nato đavao čovjeka obori u sredinu te iziđe iz njega ne naudiv mu ništa.

³⁶Og redsel kom over alle, og de talte med hverandre og sa: Hvad er dette for et ord? for med myndighet og makt byder han de urene ånder, og de farer ut!

³⁶I nasta opće zaprepaštenje te se među sobom razgovarahu: "Kakve li riječi! S vlašću i snagom zapovijeda nečistim dusima te izlaze!"

³⁷Og rykte om ham kom ut til hvert sted i landet deromkring.

³⁷I glas se o njemu širio po svim okolnim mjestima.

³⁸Og han stod op og forlot synagogen, og gikk inn i Simons hus. Men Simons svigermor lå i sterk feber, og de bad ham hjelpe henne.

³⁸Ustavši iz sinagoge, uđe u kuću Šimunovu. A Šimunovu je punicu mučila velika ognjica. I zamole ga za nju.

³⁹Og han stod over henne og truet feberen, og den forlot henne; og straks stod hun op og tjente dem.

³⁹On se nadvi nad nju, zaprijeti ognjici i ona je pusti. I odmah ustade i posluživaše im.

⁴⁰Men da solen gikk ned, kom alle som hadde syke som led av forskjellige sykdommer, og førte dem til ham; og han la sine hender på hver især av dem og helbredet dem.

⁴⁰O zalazu sunca svi koji su imali bolesnike od raznih bolesti dovedoše ih k njemu. A on bi na svakoga od njih stavljao ruke i ozdravljao ih.

⁴¹Også onde ånder fór ut av mange, og de ropte: Du er Guds Sønn! Og han truet dem og tillot dem ikke å tale, fordi de visste at han var Messias.

⁴¹A iz mnogih su izlazili i zlodusi vičući: "Ti si Sin Božji!" On im se prijetio i nije im dao govoriti jer su znali da je on Krist.

⁴²Men da det var blitt dag, gikk han ut og drog til et øde sted, og folket lette efter ham, og de kom like til ham og holdt på ham, forat han ikke skulde gå fra dem.

⁴²Kad osvanu dan, iziđe i pođe na samotno mjesto. I mnoštvo ga tražilo. Dođoše k njemu i zadržavahu ga da ne ode od njih.

⁴³Men han sa til dem: Også i de andre byer må jeg forkynne evangeliet om Guds rike; for dertil er jeg utsendt.

⁴³A on im reče: "I drugim gradovima treba da navješćujem evanđelje o kraljevstvu Božjem. Jer za to sam poslan."

⁴⁴Og han forkynte ordet i synagogene i Galilea.

⁴⁴I naučavaše po sinagogama judejskim.