¹I de samme dager, da det atter var meget folk, og de ikke hadde noget å ete, kalte han sine disipler til sig og sa til dem:

¹Onih se dana opet skupio silan svijet. Budući da nisu imali što jesti, dozva Isus učenike pa im reče:

²Jeg ynkes inderlig over folket; for de har alt vært hos mig i tre dager, og de har ikke noget å ete;

²"Žao mi je naroda jer su već tri dana uza me i nemaju što jesti.

³og lar jeg dem fare fastende hjem, vil de vansmekte på veien; nogen av dem er jo kommet langveisfra.

³Ako ih otpravim gladne njihovim kućama, klonut će putom. A neki su od njih došli iz daleka."

⁴Og hans disipler svarte ham: Hvorfra kan nogen få brød nok til å mette disse her i ørkenen?

⁴Učenici mu odgovore: "Otkuda bi ih tko ovdje u pustinji mogao nahraniti kruhom?"

⁵Og han spurte dem: Hvor mange brød har I? De sa: Syv.

⁵On ih zapita: "Koliko kruhova imate?" Oni odgovore: "Sedam."

⁶Da bød han folket sette sig ned på jorden, og han tok de syv brød, takket og brøt dem og gav dem til sine disipler, forat de skulde dele dem ut; og de delte ut til folket.

⁶Nato zapovjedi mnoštvu da posjeda po zemlji. I uze sedam kruhova, zahvali, razlomi i davaše svojim učenicima da posluže. I poslužiše mnoštvu.

⁷Og de hadde nogen få småfisker, og han velsignet dem og bød at også de skulde deles ut.

⁷A imali su i malo ribica. Blagoslovi i njih te reče da i to posluže.

⁸Og de åt og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, syv kurver.

⁸I jeli su i nasitili se. A od preteklih ulomaka odniješe sedam košara.

⁹Men de var omkring fire tusen. Og han lot dem fare.

⁹Bilo ih je oko četiri tisuće. Tada ih otpusti,

¹⁰Og straks gikk han ut i båten med sine disipler, og kom til landet ved Dalmanuta.

¹⁰a sam sa svojim učenicima odmah uđe u lađu i ode u kraj dalmanutski.

¹¹Og fariseerne kom der ut og begynte å tviste med ham, idet de krevde et tegn fra himmelen av ham for å friste ham.

¹¹Tada istupiše farizeji i počeše raspravljati s njime. Iskušavajući ga, zatraže od njega znak s neba.

¹²Og han sukket i sin ånd og sa: Hvorfor krever denne slekt tegn? Sannelig sier jeg eder: Ikke skal det gis denne slekt noget tegn.

¹²On uzdahnu iz sve duše i reče: "Zašto ovaj naraštaj traži znak? Zaista, kažem vam, ovome se naraštaju neće dati znak."

¹³Og han forlot dem og gikk atter i båten, og fór over til hin side.

¹³Tada ih ostavi, ponovno uđe u lađu pa otiđe prijeko.

¹⁴Og de hadde glemt å ta brød med, og hadde ikke mere enn et eneste brød med sig i båten.

¹⁴A zaboraviše ponijeti kruha; imali su samo jedan kruh sa sobom na lađi.

¹⁵Og han bød dem: Se eder for, ta eder i vare for fariseernes surdeig og for Herodes' surdeig!

¹⁵Nato ih Isus opomenu: "Pazite, čuvajte se kvasca farizejskog i kvasca Herodova!"

¹⁶Og de talte sig imellem: Det er fordi vi ikke har brød med.

¹⁶Oni, zamišljeni, među sobom govorahu: "Kruha nemamo."

¹⁷Og da han merket det, sa han til dem: Hvorfor taler I med hverandre om at I ikke har brød med? Skjønner og forstår I ennu ikke? Er eders hjerte forherdet?

¹⁷Zamijetio to Isus pa im reče: "Zašto ste zamišljeni što kruha nemate? Zar još ne shvaćate i ne razumijete? Zar vam je srce stvrdnuto?

¹⁸Har I øine og ser ikke, har I ører og hører ikke? Kommer I ikke i hu

¹⁸Oči imate, a ne vidite; uši imate, a ne čujete? Zar se ne sjećate?

¹⁹da jeg brøt de fem brød til de fem tusen, hvor mange kurver fulle av stykker I da tok op? De sa til ham: Tolv.

¹⁹Kad sam ono razlomio pet kruhova na pet tisuća, koliko punih košara ulomaka odnijeste?" Kažu mu: "Dvanaest."

²⁰Og da jeg brøt de syv til de fire tusen, hvor mange kurver fulle av stykker tok I da op? De sa: Syv.

²⁰"A kada razlomih sedam na četiri tisuće, koliko punih košara ulomaka odnijeste?" Odgovore: "Sedam."

²¹Og han sa til dem: Hvorledes går det da til at I ennu ikke forstår?

²¹A on će njima: "I još ne razumijete?"

²²Og de kom til Betsaida. Og de førte en blind til ham og bad ham røre ved ham.

²²Dođu u Betsaidu, dovedu mu slijepca pa ga zamole da ga se dotakne.

²³Og han tok den blinde ved hånden og førte ham utenfor byen, og han spyttet i hans øine og la sine hender på ham, og spurte ham om han så noget.

²³On uhvati slijepca za ruku, izvede ga iz sela, pljunu mu u oči, stavi na nj ruke i zapita ga: "Vidiš li što?"

²⁴Og han så op og sa: Jeg kan se mennesker; for jeg ser folk gå omkring likesom trær.

²⁴Slijepac upilji pogled i reče: "Opažam ljude; vidim nešto kao drveće ... hodaju."

²⁵Så la han atter sine hender på hans øine, og han så klart, og han blev helbredet og kunde se alt tydelig på frastand.

²⁵Tada mu Isus opet stavi ruke na oči i slijepac progleda i ozdravi te je mogao sve jasno na daleko vidjeti.

²⁶Og han sendte ham hjem til hans hus og sa: Du skal ikke gå inn i byen eller si det til nogen i byen.

²⁶Tada ga posla kući i reče mu: "Ne ulazi u selo."

²⁷Og Jesus og hans disipler gikk ut til byene omkring Cesarea Filippi; og på veien spurte han sine disipler og sa til dem: Hvem sier folk at jeg er?

²⁷I krenu Isus i njegovi učenici u sela Cezareje Filipove. Putem on upita učenike: "Što govore ljudi, tko sam ja?"

²⁸De svarte ham: Nogen sier døperen Johannes, og andre Elias, andre igjen en av profetene.

²⁸Oni mu rekoše: "Da si Ivan Krstitelj, drugi da si Ilija, treći opet da si neki od proroka."

²⁹Og han spurte dem: Men I, hvem sier I at jeg er? Peter svarte og sa til ham: Du er Messias.

²⁹On njih upita: "A vi, što vi kažete, tko sam ja?" Petar prihvati i reče: "Ti si Pomazanik - Krist!"

³⁰Og han bød dem strengt at de ikke skulde si dette om ham til nogen.

³⁰I zaprijeti im da nikomu ne kazuju o njemu.

³¹Og han begynte å lære dem at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes av de eldste og yppersteprestene og de skriftlærde og ihjelslåes og opstå tre dager efter.

³¹I poče ih poučavati kako Sin Čovječji treba da mnogo pretrpi, da ga starješine, glavari svećenički i pismoznanci odbace, da bude ubijen i nakon tri dana da ustane.

³²Og han talte rent ut om det. Da tok Peter ham til side og begynte å irettesette ham.

³²Otvoreno im to govoraše. Petar ga uze u stranu i poče odvraćati.

³³Men han vendte sig om og så på sine disipler og irettesatte Peter og sa: Vik bak mig, Satan! for du har ikke sans for det som hører Gud til, men bare for det som hører menneskene til.

³³A on se okrenu, pogleda svoje učenike pa zaprijeti Petru: "Nosi se od mene, sotono, jer ti nije na pameti što je Božje, nego što je ljudsko!"

³⁴Og han kalte folket til sig tillikemed sine disipler og sa til dem: Den som vil følge efter mig, han må fornekte sig selv og ta sitt kors op og følge mig.

³⁴Tada dozva narod i učenike pa im reče: "Hoće li tko za mnom, neka se odrekne samoga sebe, neka uzme svoj križ i neka ide za mnom.

³⁵For den som vil berge sitt liv, skal miste det; men den som mister sitt liv for min skyld og for evangeliets skyld, han skal berge det.

³⁵Tko hoće život svoj spasiti, izgubit će ga; a tko izgubi život svoj poradi mene i evanđelja, spasit će ga.

³⁶For hvad gagner det et menneske om han vinner den hele verden og tar skade på sin sjel?

³⁶Ta što koristi čovjeku steći sav svijet, a životu svojemu nauditi?

³⁷For hvad kan vel et menneske gi til vederlag for sin sjel?

³⁷Ta što da čovjek dadne u zamjenu za život svoj?

³⁸For den som skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slekt, ham skal også Menneskesønnen skamme sig ved når han kommer i sin Faders herlighet med de hellige engler.

³⁸Doista, tko se zastidi mene i mojih riječi u ovom preljubničkom i grešničkom naraštaju - njega će se stidjeti i Sin Čovječji kada dođe u slavi Oca svoga zajedno sa svetim anđelima."