¹På den tid gikk Jesus gjennem en aker på sabbaten, og hans disipler var sultne og begynte å plukke aks og ete.

¹U ono vrijeme prolazio je Isus subotom kroz usjeve. Učenici su njegovi ogladnjeli te počeli trgati klasje i jesti.

²Men da fariseerne så det, sa de til ham: Se, dine disipler gjør det som det ikke er tillatt å gjøre på sabbaten.

²Vidjevši to, farizeji mu rekoše: "Gle, učenici tvoji čine što nije dopušteno činiti subotom."

³Men han sa til dem: Har I ikke lest hvad David gjorde da han var sulten, han og de som var med ham,

³On im reče: "Niste li čitali što učini David kad ogladnje on i njegovi pratioci?

⁴hvorledes han gikk inn i Guds hus og åt skuebrødene, som hverken han eller de som var med ham hadde lov til å ete, men alene prestene?

⁴Kako uđe u Dom Božji te pojedoše prinesene kruhove, a to ne bijaše slobodno jesti ni njemu ni njegovim pratiocima, nego samo svećenicima?

⁵Eller har I ikke lest i loven at prestene på sabbaten vanhelliger sabbaten i templet og er dog uten skyld?

⁵Ili zar niste čitali u Zakonu da subotom svećenici u Hramu krše subotu, a bez krivnje su?

⁶Men jeg sier eder at her er det som er større enn templet.

⁶A velim vam: veće od Hrama jest ovdje!

⁷Og dersom I hadde visst hvad det er: Jeg har lyst til barmhjertighet og ikke til offer, da hadde I ikke fordømt de uskyldige.

⁷I kad biste razumjeli što ono znači: Milosrđe mi je milo, a ne žrtva, ne biste osudili ove nekrive.

⁸For Menneskesønnen er herre over sabbaten.

⁸Ta Sin Čovječji gospodar je subote!"

⁹Og han gikk bort derfra og kom i deres synagoge.

⁹Otišavši odande, dođe u njihovu sinagogu,

¹⁰Og se, der var en mann som hadde en vissen hånd; og de spurte ham: Er det tillatt å helbrede på sabbaten? forat de kunde føre klagemål imot ham.

¹⁰kad gle čovjeka s usahlom rukom. A oni upitaše Isusa da bi ga mogli optužiti: "Je li dopušteno subotom liječiti?"

¹¹Men han sa til dem: Hvem er det vel iblandt eder som har ett får, og om det på sabbaten faller i en grøft, da ikke tar fatt i det og drar det op?

¹¹On im reče: "Tko to od vas jedinu ovcu koju ima ne bi subotom prihvatio i izvadio kad bi mu upala u jamu?

¹²Hvor meget mere er da ikke et menneske enn et får! Derfor er det tillatt å gjøre godt på sabbaten.

¹²A koliko je čovjek vredniji od ovce! Tako, slobodno je subotom činiti dobro!"

¹³Derefter sier han til mannen: Rekk din hånd ut! Og han rakte den ut, og den blev frisk igjen som den andre.

¹³Tada reče čovjeku: "Ispruži ruku!" On je ispruži, i - ruka mu zdrava kao i druga!

¹⁴Men fariseerne gikk ut og holdt råd imot ham, hvorledes de skulde få ryddet ham av veien.

¹⁴A farizeji iziđoše i održaše vijećanje protiv njega, kako da ga pogube.

¹⁵Men da Jesus fikk vite det, drog han bort derfra, og mange fulgte ham, og han helbredet dem alle.

¹⁵Kad Isus to dozna, ukloni se odande. Za njim je išlo mnoštvo. On ih sve ozdravi

¹⁶Og han bød dem strengt at de ikke skulde gjøre ham kjent,

¹⁶i poprijeti im da ga ne prokazuju -

¹⁷forat det skulde opfylles som er talt ved profeten Esaias, som sier:

¹⁷da se ispuni što je rečeno po Izaiji proroku:

¹⁸Se, min tjener, som jeg har utvalgt, min elskede, som min sjel har velbehag i; jeg vil legge min Ånd på ham, og han skal forkynne rett for hedningene.

¹⁸Evo Sluge mojega, koga sebi izabrah: mog ljubimca, miljenika duše moje! Stavit ću Duha svoga na njega: naviještat će pravo narodima;

¹⁹Han skal ikke trette eller rope, og ingen skal høre hans røst på gatene;

¹⁹preti se neće, neće bučiti, glas mu se neće čuti po trgovima;

²⁰han skal ikke knuse et knekket rør og ikke slukke en rykende tande, før han har ført retten frem til seier.

²⁰trske stučene prelomiti neće, stijenja što tek tinja neće ugasiti - sve dok do pobjede ne izvede pravo.

²¹Og til hans navn skal hedningene sette sitt håp.

²¹Ime njegovo nada je narodima!

²²Derefter førte de til ham en besatt som var blind og stum; og han helbredet ham, så at den stumme talte og så.

²²Tada mu donesoše opsjednuta, slijepa i nijema. I ozdravi ga te njemak progovori i progleda.

²³Og alt folket blev ute av sig selv av forundring og sa: Mon dette skulde være Davids sønn?

²³I sve ono mnoštvo zapanjeno govoraše: "Da ovo nije Sin Davidov?"

²⁴Men da fariseerne hørte det, sa de: Det er bare ved Be'elsebul, de onde ånders fyrste, han driver de onde ånder ut.

²⁴A farizeji čuvši to rekoše: "Ne može ovaj izgoniti đavle osim po Beelzebulu, poglavici đavolskom."

²⁵Men da Jesus visste deres tanker, sa han til dem: Hvert rike som kommer i strid med sig selv, legges øde, og ingen by og intet hus som kommer i strid med sig selv, kan bli stående.

²⁵A on, znajući njihove misli, reče im: "Svako kraljevstvo u sebi razdijeljeno opustjet će i svaki grad ili kuća u sebi razdijeljena neće opstati.

²⁶Og dersom Satan driver Satan ut, da er han kommet i strid med sig selv; hvorledes kan da hans rike bli stående?

²⁶Ako Sotona Sotonu izgoni, u sebi je razdijeljen. Kako će dakle opstati kraljevstvo njegovo?

²⁷Og driver jeg de onde ånder ut ved Be'elsebul, ved hvem er det da eders barn driver dem ut? Derfor skal de være eders dommere.

²⁷I ako ja po Beelzebulu izgonim đavle, po kome ih sinovi vaši izgone? Zato će vam oni biti suci.

²⁸Men er det ved Guds Ånd jeg driver de onde ånder ut, da er jo Guds rike kommet til eder.

²⁸Ali ako ja po Duhu Božjem izgonim đavle, zbilja je došlo k vama kraljevstvo Božje."

²⁹Eller hvorledes kan nogen gå inn i den sterkes hus og røve hans gods, uten han først har bundet den sterke? så kan han plyndre hans hus.

²⁹"Ili kako bi tko mogao ući u kuću jakoga i oplijeniti mu pokućstvo ako prije ne sveže jakoga? Tada će mu kuću oplijeniti."

³⁰Den som ikke er med mig, han er imot mig, og den som ikke samler med mig, han spreder.

³⁰"Tko nije sa mnom, protiv mene je, i tko ne sabire sa mnom, rasipa."

³¹Derfor sier jeg eder: Hver synd og bespottelse skal bli menneskene forlatt; men bespottelse mot Ånden skal ikke bli forlatt.

³¹"Zato kažem vam: svaki će se grijeh i bogohulstvo oprostiti ljudima, ali rekne li tko bogohulstvo protiv Duha, neće se oprostiti.

³²Og om nogen taler et ord mot Menneskesønnen, det skal bli ham forlatt; men om nogen taler mot den Hellige Ånd, det skal ikke bli ham forlatt, hverken i denne verden eller i den kommende.

³²I rekne li tko riječ protiv Sina Čovječjega, oprostit će mu se. Ali tko rekne protiv Duha Svetoga, neće mu se oprostiti ni na ovom svijetu ni u budućem."

³³La enten treet være godt og dets frukt god, eller la treet være dårlig og dets frukt dårlig; for på frukten skal treet kjennes.

³³"Ili uzmite: dobro stablo i plod mu je dobar. Ili uzmite: trulo stablo i plod mu je truo. Ta po plodu se stablo poznaje.

³⁴Orme-yngel! hvorledes kan I tale godt, I som er onde? for hvad hjertet flyter over av, det taler munnen.

³⁴Leglo gujinje! Kako možete govoriti dobro kad ste opaki. Ta iz obilja srca usta govore!

³⁵Et godt menneske bærer frem gode ting av sitt gode forråd, og et ondt menneske bærer frem onde ting av sitt onde forråd.

³⁵Dobar čovjek iz riznice dobre vadi dobro, a zao čovjek iz riznice zle vadi zlo.

³⁶Men jeg sier eder at for hvert unyttig ord som menneskene taler, skal de gjøre regnskap på dommens dag;

³⁶A kažem vam: za svaku bezrazložnu riječ koju ljudi reknu dat će račun na Dan sudnji.

³⁷for efter dine ord skal du kjennes rettferdig, og efter dine ord skal du fordømmes.

³⁷Doista, tvoje će te riječi opravdati i tvoje će te riječi osuditi."

³⁸Da svarte nogen av de skriftlærde og fariseerne ham og sa: Mester! vi vil gjerne se et tegn av dig.

³⁸Jednom zapodjenuše s njime razgovor neki pismoznanci i farizeji: "Učitelju, htjeli bismo od tebe vidjeti znak."

³⁹Men han svarte og sa til dem: En ond og utro slekt krever tegn, og tegn skal ikke gis den, uten profeten Jonas tegn.

³⁹A on im odgovori: "Naraštaj opak i preljubnički znak traži, ali mu se znak neće dati doli znak Jone proroka.

⁴⁰For likesom Jonas var tre dager og tre netter i fiskens buk, således skal Menneskesønnen være tre dager og tre netter i jordens skjød.

⁴⁰Doista, kao što Jona bijaše u utrobi kitovoj tri dana i tri noći, tako će i Sin Čovječji biti u srcu zemlje tri dana i tri noći.

⁴¹Ninives menn skal stå op på dommens dag sammen med denne slekt og fordømme den; for de omvendte sig ved Jonas' forkynnelse, og se, her er mere enn Jonas.

⁴¹Ninivljani će ustati na Sudu zajedno s ovim naraštajem i osuditi ga jer se oni na propovijed Joninu obratiše, a evo, ovdje je i više od Jone!

⁴²Dronningen fra Syden skal stå op på dommens dag sammen med denne slekt og fordømme den; for hun kom fra jordens ytterste ende for å høre Salomos visdom, og se, her er mere enn Salomo.

⁴²Kraljica će Juga ustati na Sudu zajedno s ovim naraštajem i osuditi ga jer je s krajeva zemlje došla čuti mudrost Salomonovu, a evo, ovdje je i više od Salomona!"

⁴³Når den urene ånd er faret ut av et menneske, går den gjennem tørre steder og søker hvile, men finner den ikke.

⁴³"A kad nečisti duh iziđe iz čovjeka, luta bezvodnim mjestima tražeći spokoja, ali ne nalazi!

⁴⁴Da sier den: Jeg vil vende tilbake til mitt hus, som jeg fór ut av. Og når den kommer dit, finner den det ledig og feid og pyntet.

⁴⁴Tada rekne: 'Vratit ću se u kuću odakle iziđoh.' I došavši, nađe je praznu, pometenu i uređenu.

⁴⁵Så går den bort og tar med sig syv andre ånder, verre enn den selv, og de går inn og bor der, og det siste blir verre med det menneske enn det første. Således skal det også gå denne onde slekt.

⁴⁵Tada ode i uzme sa sobom sedam drugih duhova, gorih od sebe, te uđu i nastane se ondje. Na kraju bude s onim čovjekom gore nego na početku. Tako će biti i s ovim opakim naraštajem."

⁴⁶Mens han ennu talte til folket, se, da stod hans mor og brødre utenfor og søkte å få ham i tale.

⁴⁶Dok on još govoraše mnoštvu, eto majke i braće njegove. Stajahu vani tražeći da s njime govore.

⁴⁷Da sa en til ham: Se, din mor og dine brødre står utenfor og søker å få dig i tale.

⁴⁷Reče mu netko: "Evo majke tvoje i braće tvoje, vani stoje i traže da s tobom govore."

⁴⁸Men han svarte den som sa det til ham: Hvem er min mor, og hvem er mine brødre?

⁴⁸Tomu koji mu to javi on odgovori: "Tko je majka moja, tko li braća moja?"

⁴⁹Og han rakte sin hånd ut mot sine disipler og sa: Se, det er min mor og mine brødre!

⁴⁹I pruži ruku prema učenicima: "Evo, reče, majke moje i braće moje!

⁵⁰For den som gjør min himmelske Faders vilje, han er min bror og søster og mor.

⁵⁰Doista, tko god vrši volju Oca mojega, koji je na nebesima, taj mi je brat i sestra i majka."