¹Samme dag gikk Jesus ut av huset og satte sig ved sjøen,

¹Onoga dana Isus iziđe iz kuće i sjede uz more.

²og meget folk samlet sig om ham, så at han gikk ut i en båt og satte sig der; og alt folket stod på stranden.

²I nagrnu k njemu silan svijet te je morao ući u lađu: sjede, a sve ono mnoštvo stajaše na obali.

³Og han talte meget til dem i lignelser og sa: Se, en såmann gikk ut for å så,

³I zborio im je mnogo u prispodobama: "Gle, iziđe sijač sijati.

⁴og da han sådde, falt noget ved veien; og fuglene kom og åt det op.

⁴I dok je sijao, nešto zrnja pade uz put, dođoše ptice i pozobaše ga.

⁵Og noget falt på stengrunn, hvor det ikke hadde meget jord; og det kom snart op, fordi det ikke hadde dyp jord;

⁵Nešto opet pade na kamenito tlo, gdje nemaše dosta zemlje, i odmah izniknu jer nemaše duboke zemlje.

⁶men da solen gikk op, blev det avsvidd, og da det ikke hadde rot, visnet det.

⁶A kad sunce ogranu, izgorje i jer nemaše korijena, osuši se.

⁷Og noget falt blandt torner, og tornene skjøt op og kvalte det.

⁷Nešto opet pade u trnje, trnje uzraste i uguši ga.

⁸Og noget falt i god jord; og det bar frukt, noget hundre fold, og noget seksti fold, og noget tretti fold.

⁸Nešto napokon pade na dobru zemlju i davaše plod: jedno stostruk, drugo šezdesetostruk, treće tridesetostruk."

⁹Den som har ører, han høre!

⁹"Tko ima uši, neka čuje!"

¹⁰Og disiplene gikk til ham og sa: hvorfor taler du til dem i lignelser?

¹⁰I pristupe učenici pa ga zapitaju: "Zašto im zboriš u prispodobama?"

¹¹Han svarte og sa til dem: Fordi eder er det gitt å få vite himlenes rikes hemmeligheter; men dem er det ikke gitt.

¹¹On im odgovori: "Zato što je vama dano znati otajstva kraljevstva nebeskoga, a njima nije dano.

¹²For den som har, ham skal gis, og han skal ha overflod; men den som ikke har, fra ham skal endog tas det han har.

¹²Doista, onomu tko ima dat će se i obilovat će, a onomu tko nema oduzet će se i ono što ima.

¹³Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og fordi de hører og dog ikke hører og ikke forstår.

¹³U prispodobama im zborim zato što gledajući ne vide i slušajući ne čuju i ne razumiju."

¹⁴Og på dem opfylles Esaias' spådom, som sier: I skal høre og høre og ikke forstå, og se og se og ikke skjelne;

¹⁴"Tako se ispunja na njima proroštvo Izaijino koje govori: Slušat ćete, slušati - i nećete razumjeti; gledat ćete, gledati - i nećete vidjeti!

¹⁵for dette folks hjerte er sløvet, og med ørene hører de tungt, og sine øine lukker de, forat de ikke skal se med øinene og høre med ørene og forstå med hjertet og omvende sig, så jeg kunde få læge dem.

¹⁵Jer usalilo se srce naroda ovoga: uši začepiše, oči zatvoriše da očima ne vide, ušima ne čuju, srcem ne razumiju te se ne obrate pa ih izliječim.

¹⁶Men salige er eders øine fordi de ser, og eders ører fordi de hører.

¹⁶A blago vašim očima što vide, i ušima što slušaju.

¹⁷For sannelig sier jeg eder: Mange profeter og rettferdige har attrådd å se det I ser, og har ikke fått se det, og å høre det I hører, og har ikke fått høre det.

¹⁷Zaista, kažem vam, mnogi su proroci i pravednici željeli vidjeti što vi gledate, ali nisu vidjeli; i čuti što vi slušate, ali nisu čuli."

¹⁸Så hør da I lignelsen om såmannen:

¹⁸"Vi, dakle, poslušajte prispodobu o sijaču.

¹⁹Hver gang nogen hører ordet om riket og ikke forstår det, kommer den onde og røver det som er sådd i hans hjerte; dette er den som blev sådd ved veien.

¹⁹Svakomu koji sluša Riječ o Kraljevstvu, a ne razumije, dolazi Zli te otima što mu je u srcu posijano. To je onaj uz put zasijan.

²⁰Men den som blev sådd på stengrunn, det er den som hører ordet og straks tar imot det med glede;

²⁰A zasijani na tlo kamenito - to je onaj koji čuje Riječ i odmah je s radošću prima,

²¹men han har ikke rot i sig, og holder bare ut til en tid; blir det trengsel eller forfølgelse for ordets skyld, da tar han straks anstøt.

²¹ali nema u sebi korijena, nego je nestalan: kad zbog Riječi nastane nevolja ili progonstvo, odmah se pokoleba.

²²Men den som blev sådd blandt torner, det er den som hører ordet, og verdens bekymring og rikdommens forførelse kveler ordet, og det blir uten frukt.

²²Zasijani u trnje - to je onaj koji sluša Riječ, ali briga vremenita i zavodljivost bogatstva uguše Riječ, te ona ostane bez ploda.

²³Men den som blev sådd i den gode jord, det er den som hører ordet og forstår det; han bærer frukt, og en gir hundre fold, en seksti fold, en tretti fold.

²³Zasijani na dobru zemlju - to je onaj koji Riječ sluša i razumije, pa onda, dakako, urodi i daje: jedan stostruko, jedan šezdesetostruko, a jedan tridesetostruko."

²⁴En annen lignelse fremsatte han for dem og sa: Himlenes rike er å ligne med en mann som hadde sådd god sæd i sin aker;

²⁴Drugu im prispodobu iznese: "Kraljevstvo je nebesko kao kad čovjek posije dobro sjeme na svojoj njivi.

²⁵men mens folkene sov, kom hans fiende og sådde ugress blandt hveten, og gikk så bort.

²⁵Dok su njegovi ljudi spavali, dođe njegov neprijatelj, posije posred žita kukolj i ode.

²⁶Men da strået skjøt op og satte aks, da kom også ugresset til syne.

²⁶Kad usjev uzraste i isklasa, tada se pokaza i kukolj.

²⁷Da gikk husbondens tjenere til ham og sa: Herre! sådde du ikke god sæd i din aker? hvorfra kommer det da ugress i den?

²⁷Sluge pristupe domaćinu pa mu reknu: 'Gospodaru, nisi li ti dobro sjeme posijao na svojoj njivi? Odakle onda kukolj?'

²⁸Han sa til dem: Det har en fiende gjort. Da sa tjenerne til ham: Vil du da vi skal gå og sanke det sammen?

²⁸On im odgovori: 'Neprijatelj čovjek to učini.' Nato mu sluge kažu: 'Hoćeš li, dakle, da odemo pa da ga pokupimo?'

²⁹Men han sa: Nei, forat I ikke også skal rykke op hveten når I sanker ugresset sammen.

²⁹A on reče: 'Ne! Da ne biste sabirući kukolj iščupali zajedno s njim i pšenicu.

³⁰La dem begge vokse sammen inntil høsten, og når høsttiden kommer, vil jeg si til høstfolkene: Sank først ugresset sammen og bind det i bunter for å brenne det op; men samle hveten i min lade!

³⁰Pustite nek oboje raste do žetve. U vrijeme žetve reći ću žeteocima: Pokupite najprije kukolj i svežite ga u snopove da se spali, a žito skupite u moju žitnicu.'"

³¹En annen lignelse fremsatte han for dem og sa: Himlenes rike er likt et sennepskorn som en mann tok og sådde i sin aker;

³¹I drugu im prispodobu iznese: "Kraljevstvo je nebesko kao kad čovjek uze gorušičino zrno i posija ga na svojoj njivi.

³²det er mindre enn alt annet frø; men når det vokser til, er det større enn alle maturter og blir til et tre, så himmelens fugler kommer og bygger rede i dets grener.

³²Ono je doduše najmanje od svega sjemenja, ali kad uzraste, veće je od svega povrća. Razvije se u stablo te dolaze ptice nebeske i gnijezde mu se po granama."

³³En annen lignelse sa han dem: Himlenes rike er likt en surdeig som en kvinne tok og skjulte i tre skjepper mel, til det blev syret alt sammen.

³³I drugu im kaza prispodobu: "Kraljevstvo je nebesko kao kad žena uze kvasac i zamijesi ga u tri mjere brašna dok sve ne uskisne."

³⁴Alt dette talte Jesus i lignelser til folket, og uten lignelser talte han ikke noget til dem,

³⁴Sve je to Isus mnoštvu zborio u prispodobama. I ništa im nije zborio bez prispodoba -

³⁵forat det skulde opfylles som er talt ved profeten, som sier: Jeg vil oplate min munn i lignelser, jeg vil utsi det som har vært skjult fra verdens grunnvoll blev lagt.

³⁵da se ispuni što je rečeno po proroku: Otvorit ću u prispodobama usta svoja, iznijet ću što je sakriveno od postanka svijeta.

³⁶Derefter lot han folket fare og gikk inn i huset. Og hans disipler gikk til ham og sa: Tyd oss lignelsen om ugresset i akeren!

³⁶Tada otpusti mnoštvo i uđe u kuću. Pristupe mu učenici govoreći: "Razjasni nam prispodobu o kukolju na njivi."

³⁷Han svarte og sa: Den som sår den gode sæd, er Menneskesønnen.

³⁷On odgovori: "Sijač dobroga sjemena jest Sin Čovječji.

³⁸Akeren er verden; den gode sæd, det er rikets barn; men ugresset er den ondes barn;

³⁸Njiva je svijet. Dobro sjeme sinovi su Kraljevstva, a kukolj sinovi Zloga.

³⁹fienden som sådde det, er djevelen; høsten er verdens ende; høstfolkene er englene.

³⁹Neprijatelj koji ga posija jest đavao. Žetva je svršetak svijeta, a žeteoci anđeli.

⁴⁰Likesom da ugresset sankes og brennes op med ild, således skal det gå til ved verdens ende:

⁴⁰Kao što se kukolj sabire i ognjem sažiže, tako će biti na svršetku svijeta.

⁴¹Menneskesønnen skal utsende sine engler, og de skal sanke ut av hans rike alt det som volder anstøt, og dem som gjør urett,

⁴¹Sin će Čovječji poslati svoje anđele da pokupe iz njegova kraljevstva sve zavodnike i bezakonike

⁴²og de skal kaste dem i ildovnen; der skal være gråt og tenners gnidsel.

⁴²i bace ih u peć ognjenu, gdje će biti plač i škrgut zubi.

⁴³Da skal de rettferdige skinne som solen i sin Faders rike. Den som har ører, han høre!

⁴³Tada će pravednici zasjati poput sunca u kraljevstvu Oca svojega." "Tko ima uši, neka čuje!"

⁴⁴Himlenes rike er likt en skatt som var gjemt i en aker, og som en mann fant og skjulte, og i sin glede gikk han bort og solgte alt det han hadde, og kjøpte akeren.

⁴⁴"Kraljevstvo je nebesko kao kad je blago skriveno na njivi: čovjek ga pronađe, sakrije, sav radostan ode, proda sve što ima i kupi tu njivu."

⁴⁵Atter er himlenes rike likt en kjøpmann som søkte efter gode perler,

⁴⁵"Nadalje, kraljevstvo je nebesko kao kad trgovac traga za lijepim biserjem:

⁴⁶og da han fant en kostelig perle, gikk han bort og solgte alt det han hadde, og kjøpte den.

⁴⁶pronađe jedan dragocjeni biser, ode, rasproda sve što ima i kupi ga."

⁴⁷Atter er himlenes rike likt en not som kastes i havet og samler fisk av alle slags;

⁴⁷"Nadalje, kraljevstvo je nebesko kao kad mreža bačena u more zahvati svakovrsne ribe.

⁴⁸når den er blitt full, drar de den på land og setter sig ned og samler de gode sammen i kar, men de råtne kaster de bort.

⁴⁸Kad se napuni, izvuku je na obalu, sjednu i skupe dobre u posude, a loše izbace.

⁴⁹Således skal det gå til ved verdens ende: Englene skal gå ut og skille de onde fra de rettferdige

⁴⁹Tako će biti na svršetku svijeta. Izići će anđeli, odijeliti zle od pravednih

⁵⁰og kaste dem i ildovnen; der skal være gråt og tenners gnidsel.

⁵⁰i baciti ih u peć ognjenu, gdje će biti plač i škrgut zubi."

⁵¹Har I forstått alt dette? De sier til ham: Ja.

⁵¹"Jeste li sve ovo razumjeli?" Odgovore mu: "Jesmo."

⁵²Da sa han til dem: Derfor er enhver skriftlærd som er oplært for himlenes rike, lik en husbond som bærer frem nytt og gammelt av det han har.

⁵²A on će im: "Stoga svaki pismoznanac upućen u kraljevstvo nebesko sličan je čovjeku domaćinu koji iz svoje riznice iznosi novo i staro."

⁵³Og det skjedde da Jesus hadde endt disse lignelser, da drog han bort derfra.

⁵³Kad Isus završi sve ove prispodobe, ode odande.

⁵⁴Og han kom til sitt hjemsted og lærte dem i deres synagoge, så de blev slått av forundring og sa: Hvorfra har denne mann slik visdom og slike kraftige gjerninger?

⁵⁴I dođe u svoj zavičaj. Naučavaše ih u njihovoj sinagogi te zapanjeni govorahu: "Odakle ovomu ta mudrost i te čudesne sile?

⁵⁵Er ikke dette tømmermannens sønn? heter ikke hans mor Maria, og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?

⁵⁵Nije li ovo drvodjeljin sin? Nije li mu majka Marija, a braća Jakov, i Josip, i Šimun, i Juda?

⁵⁶Og hans søstre, er de ikke alle her hos oss? Hvorfra har han da alt dette?

⁵⁶I sestre mu nisu li sve među nama? Odakle mu sve to?"

⁵⁷Og de tok anstøt av ham. Men Jesus sa til dem: En profet blir ikke foraktet annensteds enn på sitt hjemsted og i sitt hus.

⁵⁷I sablažnjavahu se o njega. A Isus im reče: "Nije prorok bez časti doli u svom zavičaju i u svom domu."

⁵⁸Og han gjorde ikke mange kraftige gjerninger der, for deres vantros skyld.

⁵⁸I ne učini ondje mnogo čudesa zbog njihove nevjere.