¹For himlenes rike er likt en husbond som gikk ut tidlig om morgenen for å leie arbeidere til sin vingård.

¹"Kraljevstvo je nebesko kao kad domaćin rano ujutro izađe najmiti radnike u svoj vinograd.

²Og da han var blitt enig med arbeiderne om en penning om dagen, sendte han dem bort til sin vingård.

²Pogodi se s radnicima po denar na dan i pošalje ih u svoj vinograd.

³Og han gikk ut ved den tredje time og så andre stå ledige på torvet,

³Izađe i o trećoj uri i vidje druge gdje stoje na trgu besposleni

⁴og til dem sa han: Gå også I bort til vingården, og hvad rett er, vil jeg gi eder. Og de gikk avsted.

⁴pa i njima reče: 'Idite i vi u moj vinograd pa što bude pravo, dat ću vam.'

⁵Atter gikk han ut ved den sjette og den niende time og gjorde likeså.

⁵I oni odoše. Izađe opet o šestoj i devetoj uri te učini isto tako.

⁶Og han gikk ut ved den ellevte time og fant andre stående der, og han sa til dem: Hvorfor står I her ledige hele dagen?

⁶A kad izađe o jedanaestoj uri, nađe druge gdje stoje i reče im: 'Zašto ovdje stojite vazdan besposleni?'

⁷De sa til ham: Fordi ingen har leid oss. Han sa til dem: Gå også I bort til vingården!

⁷Kažu mu: 'Jer nas nitko ne najmi.' Reče im: 'Idite i vi u vinograd.'"

⁸Men da det var blitt aften, sa vingårdens herre til sin forvalter: Kall arbeiderne frem og gi dem deres lønn; begynn med de siste og end med de første!

⁸"Uvečer kaže gospodar vinograda svojemu upravitelju: 'Pozovi radnike i podaj im plaću počevši od posljednjih pa sve do prvih.'

⁹Så kom de som var leid ved den ellevte time, og de fikk hver sin penning.

⁹Dođu tako oni od jedanaeste ure i prime po denar.

¹⁰Men da de første kom, tenkte de at de skulde få mere; men de fikk hver sin penning de også.

¹⁰Pa kada dođu oni prvi, pomisle da će primiti više, ali i oni prime po denar.

¹¹Men da de fikk den, knurret de mot husbonden og sa:

¹¹A kad primiše, počeše mrmljati protiv domaćina:

¹²Disse siste har bare vært her en time, og du har gjort dem like med oss som har båret dagens byrde og hete.

¹²'Ovi posljednji jednu su uru radili i izjednačio si ih s nama, koji smo podnosili svu tegobu dana i žegu.'"

¹³Men han svarte en av dem og sa: Min venn! jeg gjør dig ikke urett, blev du ikke enig med mig om en penning?

¹³"Nato on odgovori jednomu od njih: 'Prijatelju, ne činim ti krivo. Nisi li se pogodio sa mnom po denar?

¹⁴Ta ditt og gå! Men jeg vil gi denne siste like så meget som dig.

¹⁴Uzmi svoje pa idi. A ja hoću i ovomu posljednjemu dati kao i tebi.

¹⁵Eller har jeg ikke lov til å gjøre med mitt hvad jeg vil? eller er ditt øie ondt fordi jeg er god?

¹⁵Nije li mi slobodno činiti sa svojim što hoću? Ili zar je oko tvoje zlo što sam ja dobar?'"

¹⁶Således skal de siste bli de første, og de første de siste; for mange er kalt, men få utvalgt.

¹⁶"Tako će posljednji biti prvi, a prvi posljednji."

¹⁷Og da Jesus drog op til Jerusalem, tok han de tolv disipler til side og sa til dem på veien:

¹⁷Dok je Isus uzlazio u Jeruzalem, uze dvanaestoricu nasamo te im putem reče:

¹⁸Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgis til yppersteprestene og de skriftlærde, og de skal dømme ham til døden

¹⁸"Evo, uzlazimo u Jeruzalem i Sin Čovječji bit će predan glavarima svećeničkim i pismoznancima. Osudit će ga na smrt

¹⁹og overgi ham til hedningene til å spottes og hudstrykes og korsfestes; og på den tredje dag skal han opstå.

¹⁹i predati poganima da ga izrugaju, izbičuju i razapnu, ali on će treći dan uskrsnuti."

²⁰Da gikk Sebedeus-sønnenes mor til ham med sine sønner, falt ned for ham og bad ham om noget.

²⁰Tada mu pristupi mati sinova Zebedejevih zajedno sa sinovima, pade ničice da od njega nešto zaište.

²¹Han sa til henne: Hvad vil du? Hun sa til ham: Si at disse mine to sønner skal sitte, den ene ved din høire og den andre ved din venstre side i ditt rike!

²¹A on će joj: "Što želiš?" Kaže mu: "Reci da ova moja dva sina u tvome kraljevstvu sjednu uza te, jedan tebi zdesna, drugi slijeva."

²²Men Jesus svarte og sa: I vet ikke hvad det er I ber om. Kan I drikke den kalk jeg skal drikke? De sa til ham: Det kan vi.

²²Isus odgovori: "Ne znate što ištete. Možete li piti čašu koju ću ja piti?" Kažu mu: "Možemo!"

²³Han sa til dem: Min kalk skal I nok drikke; men å sitte ved min høire og ved min venstre side, det tilkommer det ikke mig å gi nogen, men det gis dem som det er beredt av min Fader.

²³A on im reče: "Čašu ćete moju doduše piti, ali sjesti meni zdesna ili slijeva - to nisam ja vlastan dati, to je onih kojima je pripravio moj Otac."

²⁴Da de ti hørte dette, blev de harme på de to brødre.

²⁴Kada su to čula ostala desetorica, razgnjeve se na dva brata.

²⁵Men Jesus kalte dem til sig og sa: I vet at fyrstene hersker over sine folk, og deres stormenn bruker makt over dem.

²⁵Zato ih Isus dozva i reče: "Znate da vladari gospoduju svojim narodima i velikaši njihovi drže ih pod vlašću.

²⁶Så skal det ikke være blandt eder; men den som vil bli stor iblandt eder, han skal være eders tjener,

²⁶Neće tako biti među vama! Naprotiv, tko hoće da među vama bude najveći, neka vam bude poslužitelj.

²⁷og den som vil være den første blandt eder, han skal være eders træl,

²⁷I tko god hoće da među vama bude prvi, neka vam bude sluga."

²⁸likesom Menneskesønnen ikke er kommet for å la sig tjene, men for selv å tjene og gi sitt liv til en løsepenge for mange.

²⁸"Tako i Sin Čovječji nije došao da bude služen, nego da služi i život svoj dade kao otkupninu za mnoge."

²⁹Og da de gikk ut fra Jeriko, fulgte meget folk ham.

²⁹Kad su izlazili iz Jerihona, pođe za njim silan svijet.

³⁰Og se, to blinde satt ved veien, og da de hørte at det var Jesus som gikk forbi, ropte de: Miskunn dig over oss, Herre, du Davids sønn!

³⁰I gle, dva slijepca sjeđahu kraj puta. Čuvši da Isus prolazi, povikaše: "Gospodine, smiluj nam se, Sine Davidov!"

³¹Folket truet dem at de skulde tie; men de ropte enda mere og sa: Herre, miskunn dig over oss, du Davids sønn!

³¹Mnoštvo ih ušutkivalo, ali oni još jače viknuše: "Gospodine, smiluj nam se, Sine Davidov!"

³²Og Jesus stod stille og kalte på dem og sa: Hvad vil I jeg skal gjøre for eder?

³²Isus se zaustavi, dozove ih i reče: "Što hoćete da vam učinim?"

³³De sa: Herre! at våre øine må bli oplatt!

³³Kažu mu: "Gospodine, da nam se otvore oči."

³⁴Da ynkedes Jesus inderlig og rørte ved deres øine; og straks fikk de sitt syn igjen, og de fulgte ham.

³⁴Isus se ganut dotače njihovim očiju i oni odmah progledaše. I pođoše za njim.