¹Og da de kom nær til Jerusalem og var kommet til Betfage ved Oljeberget, da sendte Jesus to disipler avsted og sa til dem:

¹Kad se približiše Jeruzalemu te dođoše u Betfagu, na Maslinskoj gori, posla Isus dvojicu učenika

²Gå inn i den by som ligger rett for eder, og straks skal I finne en aseninne bundet og en fole hos den; løs dem, og før dem til mig!

²govoreći: "Pođite u selo pred vama i odmah ćete naći privezanu magaricu i uz nju magare. Odriješite ih i dovedite k meni.

³Og dersom nogen sier noget til eder, da skal I si: Herren har bruk for dem; så skal han straks sende dem.

³Ako vam tko što rekne, recite: 'Gospodinu trebaju', i odmah će ih pustiti."

⁴Men dette skjedde forat det skulde opfylles som er talt ved profeten, som sier:

⁴To se dogodi da se ispuni što je rečeno po proroku:

⁵Si til Sions datter: Se, din konge kommer til dig, saktmodig og ridende på et asen, på trældyrets fole.

⁵Recite kćeri Sionskoj: Evo kralj ti tvoj dolazi, krotak, jašuć na magarcu, na magaretu, mladetu magaričinu.

⁶Disiplene gikk da avsted og gjorde som Jesus bød dem;

⁶Učenici odu i učine kako im naredi Isus.

⁷de hentet aseninnen og folen, og la sine klær på dem; og han satte sig oppå.

⁷Dovedu magaricu i magare te stave na njih haljine i Isus uzjaha na njih.

⁸Og størstedelen av folket bredte sine klær på veien, andre hugg grener av trærne og strødde dem på veien,

⁸Silan svijet prostrije svoje haljine po putu, a drugi rezahu grane sa stabala i sterahu ih po putu.

⁹og folket som gikk foran og fulgte efter, ropte: Hosianna Davids sønn! Velsignet være han som kommer i Herrens navn! Hosianna i det høieste!

⁹Mnoštvo pak pred njim i za njim klicaše: "Hosana Sinu Davidovu! Blagoslovljen Onaj koji dolazi u ime Gospodnje! Hosana u visinama!"

¹⁰Og da han drog inn i Jerusalem, kom hele byen i bevegelse og sa: Hvem er dette?

¹⁰Kad uđe u Jeruzalem, uskomešao se sav grad i govorio: "Tko je ovaj?"

¹¹Men folket sa: Dette er profeten Jesus fra Nasaret i Galilea.

¹¹A mnoštvo odgovaraše: "To je Prorok, Isus iz Nazareta galilejskoga."

¹²Og Jesus gikk inn i Guds tempel og drev ut alle dem som solgte og kjøpte i templet, og pengevekslernes bord og duekremmernes stoler veltet han,

¹²Isus uđe u Hram i izagna sve koji su prodavali i kupovali u Hramu. Mjenjačima isprevrta stolove i prodavačima golubova klupe.

¹³og han sa til dem: Det er skrevet: Mitt hus skal kalles et bedehus. Men I gjør det til en røverhule.

¹³Kaže im: "Pisamo je: Dom će se moj zvati Dom molitve, a vi od njega činite pećinu razbojničku."

¹⁴Og det kom blinde og halte til ham i templet, og han helbredet dem.

¹⁴U Hramu mu priđoše slijepi i hromi i on ih ozdravi.

¹⁵Men da yppersteprestene og de skriftlærde så de undergjerninger han gjorde, og barna som ropte i templet: Hosianna Davids sønn! da blev de vrede og sa til ham:

¹⁵A kad glavari svećenički i pismoznanci vidješe čudesa koja učini i djecu što viču Hramom: "Hosana Sinu Davidovu!", gnjevni

¹⁶Hører du hvad disse sier? Men Jesus sa til dem: Ja! Har I aldri lest: Av umyndiges og diendes munn har du beredt dig lovprisning?

¹⁶mu rekoše: "Čuješ li što ovi govore?" Kaže im Isus: "Da! A niste li čitali: Iz usta djece i dojenčadi sebi si pripravio hvalu?"

¹⁷Og han forlot dem og gikk utenfor byen til Betania, og var der natten over.

¹⁷On ih ostavi, pođe iz grada u Betaniju te ondje prenoći.

¹⁸Om morgenen, da han gikk til byen igjen, blev han hungrig,

¹⁸Ujutro se vraćao u grad i ogladnje.

¹⁹og da han så et fikentre ved veien, gikk han bort til det, men fant ikke noget på det uten bare blad. Da sa han til det: Aldri i evighet skal det mere vokse frukt på dig. Og straks visnet fikentreet.

¹⁹Ugleda smokvu kraj puta i priđe k njoj, ali ne nađe na njoj ništa osim lišća pa joj kaže: "Ne bilo više ploda s tebe dovijeka!" I smokva umah usahnu.

²⁰Og da disiplene så det, undret de sig og sa: Hvorledes gikk det til at fikentreet straks visnet?

²⁰Vidjevši to, učenici se začude: "Kako umah smokva usahnu!"

²¹Men Jesus svarte og sa til dem: Sannelig sier jeg eder: Dersom I har tro og ikke tviler, da skal I ikke alene kunne gjøre dette med fikentreet, men endog om I sier til dette fjell: Løft dig op og kast dig i havet, så skal det skje;

²¹Isus im odvrati: "Zaista, kažem vam, ako budete imali vjeru i ne posumnjate, činit ćete ne samo ovo sa smokvom, nego - reknete li i ovoj gori: 'Digni se i baci u more!', bit će tako.

²²og alt det I beder om med tro i eders bønn, det skal I få.

²²I sve što zaištete u molitvi vjerujući, primit ćete."

²³Og da han var kommet inn i templet og lærte der, gikk yppersteprestene og folkets eldste til ham og sa: Med hvad myndighet gjør du dette, og hvem har gitt dig denne myndighet?

²³I uđe u Hram. Dok je naučavao, pristupiše mu glavari svećenički i starješine narodne te ga upitaše: "Kojom vlašću to činiš? Tko ti dade tu vlast?"

²⁴Jesus svarte og sa til dem: Også jeg vil spørre eder om en ting; sier I mig det, da skal også jeg si eder med hvad myndighet jeg gjør dette.

²⁴Isus im odgovori: "I ja ću vas jedno upitati. Ako mi na to odgovorite, ja ću vama kazati kojom vlašću ovo činim.

²⁵Johannes' dåp, hvorfra var den? fra himmelen eller fra mennesker? Da tenkte de ved sig selv og sa: Sier vi: Fra himmelen, da sier han til oss: Hvorfor trodde I ham da ikke?

²⁵Krst Ivanov odakle li bijaše? Od Neba ili od ljudi?" A oni umovahu među sobom: "Reknemo li 'Od Neba', odvratit će nam: 'Zašto mu, dakle, ne povjerovaste?'

²⁶Men sier vi: Fra mennesker, da frykter vi for folket; for alle holder Johannes for en profet.

²⁶A reknemo li 'Od ljudi', strah nas je mnoštva. Ta svi Ivana smatraju prorokom."

²⁷De svarte da Jesus og sa: Vi vet det ikke. Da sa også han til dem: Så sier heller ikke jeg eder med hvad myndighet jeg gjør dette.

²⁷Zato odgovore Isusu: "Ne znamo." I on njima reče: "Ni ja vama neću kazati kojom vlašću ovo činim."

²⁸Men hvad tykkes eder? En mann hadde to sønner, og han gikk til den ene og sa: Sønn, gå idag og arbeid i min vingård!

²⁸"A što vam se čini? Čovjek neki imao dva sina. Priđe prvomu i reče: 'Sinko, hajde danas na posao u vinograd!'

²⁹Men han svarte: Jeg vil ikke. Men siden angret han det og gikk.

²⁹On odgovori: 'Neću!' No poslije se predomisli i ode.

³⁰Og han gikk til den andre og sa det samme til ham. Han svarte: Ja, herre! men gikk ikke.

³⁰Priđe i drugomu pa mu reče isto tako. A on odgovori: 'Evo me, gospodaru!' i ne ode.

³¹Hvem av de to gjorde nu farens vilje? De sier: Den første. Jesus sier til dem: Sannelig sier jeg eder at toldere og skjøger kommer før inn i Guds rike enn I.

³¹Koji od te dvojice izvrši volju očevu?" Kažu: "Onaj prvi." Nato će im Isus: "Zaista, kažem vam, carinici i bludnice pretekoše vas u kraljevstvo Božje!

³²For Johannes kom til eder på rettferdighets vei, og I trodde ham ikke, men tolderne og skjøgene trodde ham; men I, enda I så det, angret I det ikke siden, så I trodde ham.

³²Doista, Ivan dođe k vama putom pravednosti i vi mu ne povjerovaste, a carinici mu i bludnice povjerovaše. Vi pak, makar to vidjeste, ni kasnije se ne predomisliste da mu povjerujete."

³³Hør en annen lignelse: Det var en husbond som plantet en vingård, og han satte et gjerde omkring den og gravde en vinperse i den og bygget et tårn, og så leide han den ut til vingårdsmenn og drog utenlands.

³³"Drugu prispodobu čujte! Bijaše neki domaćin koji posadi vinograd, ogradi ga ogradom, iskopa u njemu tijesak i podiže kulu pa ga iznajmi vinogradarima i otputova.

³⁴Da det nu led mot frukttiden, sendte han sine tjenere til vingårdsmennene for å ta imot den frukt som han skulde ha;

³⁴Kad se približilo vrijeme plodova, posla svoje sluge vinogradarima da uzmu njegov urod.

³⁵og vingårdsmennene tok hans tjenere: en slo de, en drepte de, en stenet de.

³⁵A vinogradari pograbe njegove sluge pa jednoga istukoše, drugog ubiše, a trećega kamenovaše.

³⁶Atter sendte han andre tjenere, flere enn de første, og de gjorde likeså med dem.

³⁶I opet posla druge sluge, više njih nego prije, ali oni i s njima postupiše jednako."

³⁷Men til sist sendte han sin sønn til dem og sa: De vil undse sig for min sønn.

³⁷"Naposljetku posla k njima sina svoga misleći: 'Poštovat će mog sina.'

³⁸Men da vingårdsmennene så sønnen, sa de sig imellem: Dette er arvingen; kom, la oss slå ham ihjel, så vi kan få hans arv!

³⁸Ali kad vinogradari ugledaju sina, rekoše među sobom: 'Ovo je baštinik! Hajde da ga ubijemo i imat ćemo baštinu njegovu!'

³⁹Og de tok ham og kastet ham ut av vingården og slo ham ihjel.

³⁹I pograbe ga, izbace iz vinograda i ubiju."

⁴⁰Når nu vingårdens herre kommer, hvad skal han da gjøre med disse vingårdsmenn?

⁴⁰"Kada dakle dođe gospodar vinograda, što će učiniti s tim vinogradarima?"

⁴¹De sier til ham: Ille skal han ødelegge disse illgjerningsmenn, og vingården skal han leie ut til andre vingårdsmenn, som gir ham frukten i rette tid.

⁴¹Kažu mu: "Opake će nemilo pogubiti, a vinograd iznajmiti drugim vinogradarima što će mu davati urod u svoje vrijeme."

⁴²Jesus sier til dem: Har I aldri lest i skriftene: Den sten som bygningsmennene forkastet, den er blitt hjørnesten; av Herren er dette gjort, og det er underfullt i våre øine?

⁴²Kaže im Isus: "Zar nikada niste čitali u Pismima: Kamen što ga odbaciše graditelji postade kamen zaglavni. Gospodnje je to djelo - kakvo čudo u očima našim!

⁴³Derfor sier jeg eder: Guds rike skal tas fra eder og gis til et folk som bærer dets frukter.

⁴³Zato će se - kažem vam - oduzeti od vas kraljevstvo Božje i dat će se narodu koji donosi njegove plodove! (

⁴⁴Og den som faller på denne sten, han skal knuses, men den som den faller på, ham skal den smuldre til støv.

⁴⁴I tko padne na taj kamen, smrskat će se, a na koga on padne, satrt će ga.)"

⁴⁵Og da yppersteprestene og fariseerne hørte hans lignelser, skjønte de at han talte om dem.

⁴⁵Kad su glavari svećenički i farizeji čuli te njegove prispodobe, razumjeli su da govori o njima.

⁴⁶Og de søkte å gripe ham, men fryktet for folket; for det holdt ham for en profet.

⁴⁶I tražili su da ga uhvate, ali se pobojaše mnoštva jer ga je smatralo prorokom.