¹Og Jesus tok atter til orde og talte til dem i lignelser og sa:

¹Isus im ponovno prozbori u prispodobama:

²Himlenes rike er å ligne med en konge som gjorde bryllup for sin sønn.

²"Kraljevstvo je nebesko kao kad neki kralj pripravi svadbu sinu svomu.

³Og han sendte sine tjenere ut for å be de innbudne komme til bryllupet; men de vilde ikke komme.

³Posla sluge da pozovu uzvanike na svadbu. No oni ne htjedoše doći.

⁴Atter sendte han andre tjenere ut og sa: Si til de innbudne: Se, jeg har gjort i stand mitt måltid: mine okser og mitt gjø-fe er slaktet, og alt er ferdig; kom til bryllupet!

⁴Opet posla druge sluge govoreći: 'Recite uzvanicima: Evo, objed sam ugotovio. Junci su moji i tovljenici poklani i sve pripravljeno. Dođite na svadbu!'"

⁵Men de brydde sig ikke om det og gikk sin vei, den ene til sin aker, den annen til sitt kjøbmannskap;

⁵"Ali oni ne mareći odoše - jedan na svoju njivu, drugi za svojom trgovinom.

⁶og de andre tok fatt på hans tjenere, hånte dem og slo dem ihjel.

⁶Ostali uhvate njegove sluge, zlostave ih i ubiju.

⁷Men kongen blev harm, og sendte sine krigshærer ut og drepte disse manndrapere og satte ild på deres by.

⁷Nato se kralj razgnjevi, posla svoju vojsku i pogubi one ubojice, a grad im spali."

⁸Derefter sier han til sine tjenere: Bryllupet er vel ferdig, men de innbudne var det ikke verd;

⁸"Tada kaže slugama: 'Svadba je, evo, pripravljena ali uzvanici ne bijahu dostojni.

⁹gå derfor ut på veiskjellene og be til bryllups så mange I finner!

⁹Pođite stoga na raskršća i koga god nađete, pozovite na svadbu!'"

¹⁰Så gikk da disse tjenere ut på veiene og fikk sammen alle dem de fant, både onde og gode, og bryllupshuset blev fullt av gjester.

¹⁰"Sluge iziđoše na putove i sabraše sve koje nađoše - i zle i dobre. I svadbena se dvorana napuni gostiju.

¹¹Da nu kongen gikk inn for å se på dem som satt til bords, så han der en mann som ikke hadde bryllupsklædning på.

¹¹Kad kralj uđe pogledati goste, spazi ondje čovjeka koji ne bijaše odjeven u svadbeno ruho.

¹²Og han sa til ham: Min venn! hvorledes er du kommet inn her og har ikke bryllupsklædning på! Men han tidde.

¹²Kaže mu: 'Prijatelju, kako si ovamo ušao bez svadbenoga ruha?' A on zanijemi.

¹³Da sa kongen til tjenerne: Bind hender og føtter på ham og kast ham ut i mørket utenfor! Der skal være gråt og tenners gnidsel.

¹³Tada kralj reče poslužiteljima: 'Svežite mu ruke i noge i bacite ga van u tamu, gdje će biti plač i škrgut zubi.'

¹⁴For mange er kalt, men få er utvalgt.

¹⁴Doista, mnogo je zvanih, malo izabranih."

¹⁵Da gikk fariseerne bort og holdt råd om hvorledes de kunde fange ham i ord.

¹⁵Tada farizeji odoše i održaše vijeće kako da Isusa uhvate u riječi.

¹⁶Og de sendte sine disipler avsted til ham sammen med herodianerne og lot dem si: Mester! vi vet at du er sanndru og lærer Guds vei i sannhet, og ikke bryr dig om nogen, for du gjør ikke forskjell på folk;

¹⁶Pošalju k njemu svoje učenike s herodovcima da ga upitaju: "Učitelju! Znamo da si istinit te po istini putu Božjem učiš i ne mariš tko je tko jer nisi pristran.

¹⁷Si oss da: Hvad tykkes dig? er det tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke?

¹⁷Reci nam, dakle, što ti se čini: je li dopušteno dati porez caru ili nije?"

¹⁸Men Jesus merket deres ondskap og sa: Hvorfor frister I mig, hyklere?

¹⁸Znajući njihovu opakost, reče Isus: "Zašto me iskušavate, licemjeri?

¹⁹Vis mig skattens mynt! De rakte ham da en penning.

¹⁹Pokažite mi porezni novac!" Pružiše mu denar.

²⁰Og han sier til dem: Hvis billede og påskrift er dette?

²⁰On ih upita: "Čija je ovo slika i natpis?"

²¹De sier til ham: Keiserens. Da sier han til dem: Gi da keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er!

²¹Odgovore: "Carev." Kaže im: "Podajte dakle caru carevo, a Bogu Božje."

²²Og da de hørte det, undret de sig, og forlot ham og gikk bort.

²²Čuvši to, zadive se pa ga ostave i odu.

²³Samme dag kom nogen sadduseere til ham, de som sier at det ikke er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:

²³Toga dana pristupiše k njemu saduceji, koji vele da nema uskrsnuća, i upitaše ga:

²⁴Mester! Moses har sagt: Når en mann dør og ikke har barn, da skal hans bror gifte sig med hans hustru og opreise sin bror avkom.

²⁴"Učitelju, Mojsije reče: Umre li tko bez djece, neka se njegov brat oženi njegovom ženom te podigne porod bratu svomu.

²⁵Nu var det hos oss syv brødre; og den første giftet sig og døde, og da han ikke hadde avkom, efterlot han sin hustru til broren.

²⁵Bijaše tako u nas sedmero braće. Prvi se oženi i umrije bez poroda ostavivši ženu svom bratu.

²⁶Likeså den annen og den tredje, like til den syvende.

²⁶Tako i drugi i treći, sve do sedmoga.

²⁷Men sist av alle døde kvinnen.

²⁷A nakon svih umrije i žena.

²⁸Men i opstandelsen, hvem av de syv skal da få henne til hustru? for de har jo hatt henne alle sammen.

²⁸Kojemu će dakle od te sedmorice biti žena o uskrsnuću? Jer sva su je sedmorica imala."

²⁹Men Jesus svarte og sa til dem: I farer vill fordi I ikke kjenner skriftene og heller ikke Guds kraft.

²⁹Odgovori im Isus: "U zabludi ste jer ne razumijete Pisama ni sile Božje.

³⁰For i opstandelsen hverken tar de til ekte eller gis de til ekte, men de er som Guds engler i himmelen.

³⁰Ta u uskrsnuću niti se žene niti udavaju, nego su kao anđeli na nebu.

³¹Men om de dødes opstandelse, har I da ikke lest hvad som er sagt eder om den av Gud, som sier:

³¹A što se tiče uskrsnuća mrtvih, zar niste čitali što vam reče Bog:

³²Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud? Han er ikke de dødes Gud, men de levendes.

³²Ja sam Bog Abrahamov, Bog Izakov i Bog Jakovljev? Nije on Bog mrtvih, nego živih!"

³³Og da folket hørte det, var de slått av forundring over hans lære.

³³Čuvši to, mnoštvo osta zaneseno njegovim naukom.

³⁴Men da fariseerne hørte at han hadde stoppet munnen på sadduseerne, kom de sammen;

³⁴A kad su farizeji čuli kako ušutka saduceje, okupiše se,

³⁵og en av dem, en lovkyndig, spurte for å friste ham:

³⁵a jedan od njih, zakonoznanac, da ga iskuša, upita:

³⁶Mester! hvilket bud er det største i loven?

³⁶"Učitelju, koja ja zapovijed najveća u Zakonu?"

³⁷Han sa til ham: Du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din hu.

³⁷A on mu reče: "Ljubi Gospodina Boga svojega svim srcem svojim, i svom dušom svojom, i svim umom svojim.

³⁸Dette er det største og første bud.

³⁸To je najveća i prva zapovijed.

³⁹Men det er et annet som er like så stort: Du skal elske din næste som dig selv.

³⁹Druga, ovoj slična: Ljubi svoga bližnjega kao sebe samoga.

⁴⁰På disse to bud hviler hele loven og profetene.

⁴⁰O tim dvjema zapovijedima visi sav Zakon i Proroci."

⁴¹Men mens fariseerne var samlet, spurte Jesus dem:

⁴¹Kad se farizeji skupiše, upita ih Isus:

⁴²Hvad tykkes eder om Messias? hvis sønn er han? De sier til ham: Davids.

⁴²"Što mislite o Kristu? Čiji je on sin?" Kažu mu: "Davidov."

⁴³Han sier til dem: Hvorledes kan da David i Ånden kalle ham herre, når han sier:

⁴³A on će njima: "Kako ga onda David u Duhu naziva Gospodinom, kad veli:

⁴⁴Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender under dine føtter!

⁴⁴Reče Gospod Gospodinu mojemu: 'Sjedi mi zdesna dok ne položim neprijatelje tvoje za podnožje nogama tvojim?'

⁴⁵Kaller nu David ham herre, hvorledes kan han da være hans sønn?

⁴⁵Ako ga dakle David naziva Gospodinom, kako mu je sin?"

⁴⁶Og ingen kunde svare ham et ord, og heller ikke vågde nogen å spørre ham mere fra den dag.

⁴⁶I nitko mu nije mogao odgovoriti ni riječi, niti se od toga dana tko usudio upitati ga bilo što.