¹Da det nu var blitt morgen, holdt alle yppersteprestene og folkets eldste råd imot Jesus, at de kunde drepe ham,

¹A kad objutri, svi su glavari svećenički i starješine narodne održali vijećanje protiv Isusa da ga pogube.

²og de bandt ham og førte ham bort og overgav ham til landshøvdingen Pilatus.

²I svezana ga odveli i predali upravitelju Pilatu.

³Da nu Judas, som forrådte ham, så at han var blitt domfelt, angret han det, og han kom tilbake til yppersteprestene og de eldste med de tretti sølvpenninger og sa:

³Kada Juda, njegov izdajica, vidje da je Isus osuđen, pokaja se i vrati trideset srebrnjaka glavarima svećeničkim i starješinama

⁴Jeg har syndet da jeg forrådte uskyldig blod. Men de sa: Hvad kommer det oss ved? Se du dertil!

⁴govoreći: "Sagriješih predavši krv nedužnu!" Odgovoriše: "Što se to nas tiče? To je tvoja stvar!"

⁵Da kastet han sølvpengene inn i templet, og gikk bort og hengte sig.

⁵I bacivši srebrnjake u Hram, ode te se objesi.

⁶Men yppersteprestene tok sølvpengene og sa: Det er ikke tillatt å legge dem i tempelkisten; for det er blodpenger.

⁶Glavari svećenički uzeše srebrnjake i rekoše:

⁷Og de holdt råd med hverandre, og kjøpte for pengene pottemakerens aker til gravsted for fremmede.

⁷"Nije dopušteno staviti ih u hramsku riznicu jer su krvarina." Posavjetuju se i kupe za njih lončarovu njivu za ukop stranaca.

⁸Derfor heter denne aker Blodakeren den dag idag.

⁸Stoga se ona njiva zove "Krvava njiva" sve do danas.

⁹Da blev det opfylt som er talt ved profeten Jeremias, som sier: Og de tok de tretti sølvpenninger, den verdsattes verdi, han som Israels barn lot verdsette,

⁹Tada se ispuni što je rečeno po proroku Jeremiji: Uzeše trideset srebrnjaka - cijenu Neprocjenjivoga kojega procijeniše sinovi Izraelovi -

¹⁰og de gav dem for pottemakerens aker, således som Herren bød mig.

¹⁰i dadoše ih za njivu lončarovu kako mi naredi Gospodin.

¹¹Men Jesus blev stilt frem for landshøvdingen. Og landshøvdingen spurte ham: Er du jødenes konge? Jesus sa til ham: Du sier det.

¹¹Dovedoše dakle Isusa pred upravitelja. Upita ga upravitelj: "Ti li si kralj židovski?" On odgovori: "Ti kažeš."

¹²Og på alle yppersteprestenes og de eldstes klagemål svarte han intet.

¹²I dok su ga glavari svećenički i starješine narodne optuživale, ništa nije odgovarao.

¹³Da sa Pilatus til ham: Hører du ikke hvor meget de vidner imot dig?

¹³Tada mu reče Pilat: "Ne čuješ li što sve protiv tebe svjedoče?"

¹⁴Og han svarte ham ikke på et eneste ord, så landshøvdingen undret sig storlig.

¹⁴I ne odgovori mu ni na jednu riječ te se upravitelj silno čudio.

¹⁵Men på høitiden pleide landshøvdingen å gi folket en fange fri, hvem de vilde.

¹⁵A o Blagdanu upravitelj je običavao svjetini pustiti jednoga uznika, koga bi već htjeli.

¹⁶Nu hadde de dengang en vel kjent fange, som hette Barabbas.

¹⁶Tada upravo bijaše u njih poznati uznik zvani Baraba.

¹⁷Da de nu var samlet, sa Pilatus til dem: Hvem vil I jeg skal gi eder fri, Barabbas eller Jesus, som de kaller Messias?

¹⁷Kad se dakle sabraše, reče im Pilat: "Koga hoćete da vam pustim: Barabu ili Isusa koji se zove Krist?"

¹⁸For han visste at det var av avind de hadde overgitt ham til ham.

¹⁸Znao je doista da ga predadoše iz zavisti.

¹⁹Men mens han satt på dommersetet, sendte hans hustru bud til ham og lot si: Ha ikke noget med denne rettferdige å gjøre! for jeg har lidt meget i drømme idag for hans skyld.

¹⁹Dok je sjedio na sudačkoj stolici, poruči nu njegova žena: "Mani se ti onoga pravednika jer sam danas u snu mnogo pretrpjela zbog njega."

²⁰Men yppersteprestene og de eldste overtalte folket til å be om å få Barabbas fri, og Jesus avlivet.

²⁰Međutim, glavari svećenički i starješine nagovore svjetinu da zaište Barabu, a Isus da se pogubi.

²¹Landshøvdingen tok nu til orde og sa til dem: Hvem av de to vil I jeg skal gi eder fri? De sa: Barabbas!

²¹Upita ih dakle upravitelj: "Kojega od ove dvojice hoćete da vam pustim?" A oni rekoše: "Barabu!"

²²Pilatus sier til dem: Hvad skal jeg da gjøre med Jesus, som de kaller Messias? De sier alle: La ham korsfeste!

²²Kaže im Pilat: "Što dakle da učinim s Isusom koji se zove Krist?" Oni će: "Neka se razapne."

²³Han sa da: Hvad ondt har han da gjort? Men de ropte enda sterkere: La ham korsfeste!

²³A on upita: "A što je zla učinio?" Vikahu još jače: "Neka se razapne!"

²⁴Da Pilatus så at han intet utrettet, men at det bare blev større opstyr, tok han vann og vasket sine hender for folkets øine og sa: Jeg er uskyldig i denne rettferdiges blod; se I dertil!

²⁴Kad Pilat vidje da ništa ne koristi, nego da biva sve veći metež, uzme vodu i opere ruke pred svjetinom govoreći: "Nevin sam od krvi ove! Vi se pazite!"

²⁵Og alt folket svarte og sa: Hans blod komme over oss og over våre barn!

²⁵Sav narod nato odvrati: "Krv njegova na nas i na djecu našu!"

²⁶Da gav han dem Barabbas fri; men Jesus lot han hudstryke og overgav ham til å korsfestes.

²⁶Tada im pusti Barabu, a Isusa, izbičevana, preda da se razapne.

²⁷Da tok landshøvdingens stridsmenn Jesus med sig inn i borgen og samlet hele vakten omkring ham.

²⁷Onda vojnici upraviteljevi uvedoše Isusa u dvor upraviteljev i skupiše oko njega cijelu četu.

²⁸Og de klædde ham av og hengte en skarlagens kappe om ham,

²⁸Svukoše ga pa zaogrnuše skrletnim plaštem.

²⁹og de flettet en krone av torner og satte på hans hode, og gav ham et rør i hans høire hånd, og de falt på kne for ham og hånte ham og sa: Vær hilset, du jødenes konge!

²⁹Spletoše zatim vijenac od trnja i staviše mu na glavu, a tako i trsku u desnicu. Prigibajući pred njim koljena, izrugivahu ga: "Zdravo, kralju židovski!"

³⁰Og de spyttet på ham og tok røret og slo ham i hodet.

³⁰Onda pljujući po njemu, uzimahu trsku i udarahu ga njome po glavi.

³¹Og da de hadde hånet ham, tok de kappen av ham og klædde ham i hans egne klær, og førte ham bort for å korsfeste ham.

³¹Pošto ga izrugaše, svukoše mu plašt, obukoše mu njegove haljine pa ga odvedoše da ga razapnu.

³²Men mens de var på veien, traff de en mann fra Kyrene ved navn Simon; ham tvang de til å bære hans kors.

³²Izlazeći nađu nekoga čovjeka Cirenca, imenom Šimuna, i prisile ga da mu ponese križ.

³³Og da de kom til et sted som kalles Golgata, det er Hodeskallestedet,

³³I dođoše na mjesto zvano Golgota, to jest Lubanjsko mjesto,

³⁴gav de ham vin å drikke, blandet med galle; men da han smakte det, vilde han ikke drikke.

³⁴dadoše mu piti vino sa žuči pomiješano. I kad okusi, ne htjede piti.

³⁵De korsfestet ham da, og delte hans klær imellem sig ved loddkasting;

³⁵A pošto ga razapeše, razdijeliše među se haljine njegove bacivši kocku.

³⁶og de satt der og holdt vakt over ham.

³⁶I sjedeći ondje, čuvahu ga.

³⁷Og over hans hode satte de klagemålet imot ham, således skrevet: Dette er Jesus, jødenes konge.

³⁷I staviše mu ponad glave krivicu napisanu: "Ovo je Isus, kralj židovski."

³⁸Da blev to røvere korsfestet sammen med ham, en på den høire og en på den venstre side.

³⁸Tada razapeše s njime dva razbojnika, jednoga zdesna, drugoga slijeva.

³⁹Og de som gikk forbi, spottet ham og rystet på hodet og sa:

³⁹A prolaznici su ga pogrđivali mašući glavama:

⁴⁰Du som bryter ned templet og bygger det op igjen på tre dager, frels dig selv! Er du Guds Sønn, da stig ned av korset!

⁴⁰"Ti koji razvaljuješ Hram i za tri ga dana sagradiš, spasi sam sebe! Ako si Sin Božji, siđi s križa!"

⁴¹Likeså spottet også yppersteprestene tillikemed de skriftlærde og de eldste ham og sa:

⁴¹Slično i glavari svećenički s pismoznancima i starješinama, rugajući se, govorahu:

⁴²Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse! Han er jo Israels konge; la ham nu stige ned av korset, så skal vi tro på ham!

⁴²"Druge je spasio, sebe ne može spasiti! Kralj je Izraelov! Neka sada siđe s križa pa ćemo povjerovati u nj!

⁴³Han har satt sin lit til Gud; han fri ham nu om han har behag i ham! Han har jo sagt: Jeg er Guds Sønn.

⁴³Uzdao se u Boga! Neka ga sad izbavi ako mu omilje! Ta govorio je: 'Sin sam Božji!'"

⁴⁴På samme måte hånte også røverne ham, de som var korsfestet med ham.

⁴⁴Tako ga vrijeđahu i s njim raspeti razbojnici.

⁴⁵Men fra den sjette time blev det mørke over hele landet like til den niende time.

⁴⁵Od šeste ure nasta tama po svoj zemlji - do ure devete.

⁴⁶Og ved den niende time ropte Jesus med høi røst og sa: Eli! Eli! lama sabaktani? det er: Min Gud! Min Gud! hvorfor har du forlatt mig?

⁴⁶O devetoj uri povika Isus iza glasa: "Eli, Eli, lema sabahtani?" To će reći: "Bože moj, Bože moj, zašto si me ostavio?"

⁴⁷Men da nogen av dem som stod der, hørte det, sa de: Han roper på Elias!

⁴⁷A neki od nazočnih, čuvši to, govorahu: "Ovaj zove Iliju."

⁴⁸Og straks løp en av dem frem og tok en svamp og fylte den med eddik og stakk den på et rør og gav ham å drikke.

⁴⁸I odmah pritrča jedan od njih, uze spužvu, natopi je octom, natakne je na trsku i pruži mu piti.

⁴⁹Men de andre sa: Vent, la oss se om Elias kommer for å frelse ham!

⁴⁹A ostali rekoše: "Pusti da vidimo hoće li doći Ilija da ga spasi."

⁵⁰Men Jesus ropte atter med høi røst og opgav ånden.

⁵⁰A Isus opet povika iz glasa i ispusti duh.

⁵¹Og se, forhenget i templet revnet i to stykker fra øverst til nederst, og jorden skalv, og klippene revnet,

⁵¹I gle, zavjesa se hramska razdrije odozgor dodolje, nadvoje; zemlja se potrese, pećine se raspukoše,

⁵²og gravene åpnedes, og mange av de hensovede helliges legemer stod op,

⁵²grobovi otvoriše i tjelesa mnogih svetih preminulih uskrsnuše

⁵³og de gikk ut av gravene efter hans opstandelse, og kom inn i den hellige stad og viste sig for mange.

⁵³te iziđoše iz grobova nakon njegova uskrsnuća, uđoše u sveti grad i pokazaše se mnogima.

⁵⁴Men da høvedsmannen og de som holdt vakt med ham over Jesus, så jordskjelvet og det som skjedde, blev de såre forferdet og sa: Sannelig, denne var Guds Sønn!

⁵⁴A satnik i oni koji su s njime čuvali Isusa vidješe potres i što se zbiva, silno se prestrašiše i rekoše: "Uistinu, Sin Božji bijaše ovaj."

⁵⁵Men mange kvinner som hadde fulgt Jesus fra Galilea og tjent ham, stod der og så på i frastand;

⁵⁵A bijahu ondje i izdaleka promatrahu mnoge žene što su iz Galileje išle za Isusom poslužujući mu;

⁵⁶blandt dem var Maria Magdalena, og Maria, Jakobs og Joses' mor, og Sebedeus-sønnenes mor.

⁵⁶među njima Marija Magdalena i Marija, Jakovljeva i Josipova majka, i majka sinova Zebedejevih.

⁵⁷Men da det var blitt aften, kom en rik mann fra Arimatea ved navn Josef, som også var blitt en Jesu disippel;

⁵⁷Uvečer dođe neki bogat čovjek iz Arimateje, imenom Josip, koji i sam bijaše učenik Isusov.

⁵⁸han gikk til Pilatus og bad om Jesu legeme. Da bød Pilatus at det skulde gis ham.

⁵⁸On pristupi Pilatu i zaiska tijelo Isusovo. Tada Pilat zapovjedi da mu se dadne.

⁵⁹Og Josef tok legemet og svøpte det i et rent, fint linklæde

⁵⁹Josip uze tijelo, povi ga u čisto platno

⁶⁰og la det i sin nye grav, som han hadde latt hugge i klippen, og han veltet en stor sten for døren til graven, og gikk bort.

⁶⁰i položi u svoj novi grob koji bijaše isklesao u stijeni. Dokotrlja velik kamen na grobna vrata i otiđe.

⁶¹Men Maria Magdalena og den andre Maria var der og satt like imot graven.

⁶¹A bijahu ondje Marija Magdalena i druga Marija: sjedile su nasuprot grobu.

⁶²Men den næste dag, som var dagen efter beredelses-dagen, kom yppersteprestene og fariseerne sammen hos Pilatus

⁶²Sutradan, to jest dan nakon Priprave, sabraše se glavari svećenički i farizeji kod Pilata

⁶³og sa: Herre! vi kommer i hu at mens denne forfører ennu var i live, sa han: Tre dager efter står jeg op.

⁶³te mu rekoše: "Gospodaru, sjetismo se da onaj varalica još za života kaza: 'Nakon tri dana uskrsnut ću.'

⁶⁴Byd derfor at de vokter graven vel til den tredje dag, forat ikke hans disipler skal komme og stjele ham og så si til folket: Han er opstanden fra de døde, og den siste forførelse bli verre enn den første.

⁶⁴Zapovjedi dakle da se grob osigura sve do trećega dana da ne bi možda došli njegovi učenici, ukrali ga pa rekli narodu: 'Uskrsnuo je od mrtvih!' I bit će posljednja prijevara gora od prve."

⁶⁵Pilatus sa til dem: Der har I vakt; gå bort og vokt graven som best I kan!

⁶⁵Reče im Pilat: "Imate stražu! Idite i osigurajte kako znate!"

⁶⁶De gikk bort og voktet graven sammen med vakten, efterat de hadde satt segl på stenen.

⁶⁶Nato oni odu i osiguraju grob: zapečate kamen i postave stražu.