¹Da han gikk ned av fjellet, fulgte meget folk ham.

¹Kad je Isus sišao s gore, pohrli za njim silan svijet.

²Og se, en spedalsk kom og falt ned for ham og sa: Herre! om du vil, så kan du rense mig.

²I gle, pristupi neki gubavac, pokloni mu se do zemlje i reče: "Gospodine, ako hoćeš, možeš me očistiti."

³Og han rakte hånden ut, rørte ved ham og sa: Jeg vil; bli ren! Og straks blev han renset for sin spedalskhet.

³Isus pruži ruku i dotakne ga se govoreći: "Hoću, očisti se!" I odmah se očisti od gube.

⁴Og Jesus sa til ham: Se til at du ikke sier det til nogen; men gå og te dig for presten, og bær frem det offer Moses har påbudt, til et vidnesbyrd for dem!

⁴Kaže mu Isus: "Pazi, nikomu ne kazuj, nego idi, pokaži se svećeniku i prinesi dar što ga propisa Mojsije, njima za svjedočanstvo."

⁵Men da han gikk inn i Kapernaum, kom en høvedsmann til ham og bad ham og sa:

⁵Kad uđe u Kafarnaum, pristupi mu satnik pa ga zamoli:

⁶Herre! min dreng ligger verkbrudden hjemme og pines forferdelig.

⁶"Gospodine, sluga mi leži kod kuće uzet, u strašnim mukama."

⁷Jesus sa til ham: Jeg vil komme og helbrede ham.

⁷Kaže mu: "Ja ću doći izliječiti ga."

⁸Men høvedsmannen svarte og sa: Herre! Jeg er for ringe til at du skal gå inn under mitt tak; men si bare et ord, så blir min dreng helbredet!

⁸Odgovori satnik: "Gospodine, nisam dostojan da uđeš pod krov moj, nego samo reci riječ i izliječen će biti sluga moj.

⁹For jeg er også en mann som står under overordnede, men har stridsmenn under mig igjen; og sier jeg til den ene: Gå! så går han, og til en annen: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gjør dette! så gjør han det.

⁹Ta i ja, premda sam čovjek pod vlašću, imam pod sobom vojnike pa reknem jednomu: 'Idi!' - i ode, drugomu: 'Dođi!' - i dođe, a sluzi svomu: 'Učini to' - i učini."

¹⁰Men da Jesus hørte dette, undret han sig, og sa til dem som fulgte ham: Sannelig sier jeg eder: Ikke engang i Israel har jeg funnet så stor en tro.

¹⁰Čuvši to, zadivi se Isus i reče onima koji su išli za njim: "Zaista, kažem vam, ni u koga u Izraelu ne nađoh tolike vjere.

¹¹Men jeg sier eder at mange skal komme fra øst og vest og sitte til bords med Abraham og Isak og Jakob i himlenes rike;

¹¹A kažem vam: Mnogi će s istoka i zapada doći i sjesti za stol s Abrahamom, Izakom i Jakovom u kraljevstvu nebeskom,

¹²men rikets barn skal kastes ut i mørket utenfor; der skal være gråt og tenners gnidsel.

¹²a sinovi će kraljevstva biti izbačeni van u tamu. Ondje će biti plač i škrgut zubi."

¹³Og Jesus sa til høvedsmannen: Gå bort; dig skje som du har trodd! Og hans dreng blev helbredet i den samme stund.

¹³I reče Isus satniku: "Idi, neka ti bude kako si vjerovao!" I ozdravi sluga u taj čas.

¹⁴Og da Jesus kom inn i Peters hus, så han at hans svigermor lå til sengs og hadde feber;

¹⁴Ušavši u kuću Petrovu, Isus ugleda njegovu punicu koja ležaše u ognjici.

¹⁵og han rørte ved hennes hånd, og feberen forlot henne; og hun stod op og tjente ham.

¹⁵Dotače joj se ruke i pusti je ognjica. Ona ustade i posluživaše mu.

¹⁶Men da det var blitt aften, førte de til ham mange besatte, og han drev åndene ut med et ord, og alle dem som hadde ondt, helbredet han,

¹⁶A uvečer mu doniješe mnoge opsjednute. On izagna duhove riječju i sve bolesnike ozdravi -

¹⁷forat det skulde opfylles som er talt ved profeten Esaias, som sier: Han tok våre skrøpeligheter på sig og bar våre sykdommer.

¹⁷da se ispuni što je rečeno po Izaiji proroku: On slabosti naše uze i boli ponese.

¹⁸Men da Jesus så meget folk omkring sig, bød han disiplene å fare med ham over til hin side.

¹⁸Kad Isus vidje mnoštvo oko sebe, zapovjedi da se prijeđe prijeko.

¹⁹Og en skriftlærd kom og sa til ham: Mester! Jeg vil følge dig hvorhen du går.

¹⁹I pristupi jedan pismoznanac te mu reče: "Učitelju, za tobom ću kamo god ti pošao."

²⁰Og Jesus sa til ham: Revene har huler, og himmelens fugler reder; men Menneskesønnen har ikke det han kan helle sitt hode til.

²⁰Kaže mu Isus: "Lisice imaju jazbine i ptice nebeske gnijezda, a Sin Čovječji nema gdje bi glavu naslonio."

²¹Men en annen, en av hans disipler, sa til ham: Herre! gi mig først lov til å gå bort og begrave min far!

²¹Drugi mu od učenika reče: "Gospodine, dopusti mi da prije odem i pokopam svoga oca."

²²Men Jesus sa til ham: Følg mig, og la de døde begrave sine døde!

²²Isus mu kaže: "Hajde za mnom i pusti neka mrtvi pokapaju svoje mrtve."

²³Han gikk da i båten, og hans disipler fulgte ham.

²³Kad uđe u lađu, pođoše za njim njegovi učenici.

²⁴Og se, det blev en stor storm på sjøen, så at båten skjultes av bølgene; men han sov.

²⁴I gle, žestok vihor nasta na moru tako da lađu prekrivahu valovi. A on je spavao.

²⁵Da gikk disiplene til ham og vekket ham og sa: Herre, frels! vi går under.

²⁵Oni pristupiše i probudiše ga govoreći: "Gospodine, spasi, pogibosmo!"

²⁶Og han sa til dem: Hvorfor er I redde, I lite troende? Så stod han op og truet vindene og sjøen, og det blev blikkstille.

²⁶Kaže im: "Što ste plašljivi, malovjerni?" Tada ustade i zaprijeti vjetrovima i moru te nasta velika utiha.

²⁷Men mennene undret sig og sa: Hvad er dette for en, som både vindene og sjøen er lydige?

²⁷A ljudi su u čudu pitali: "Tko je taj da mu se i vjetrovi i more pokoravaju?"

²⁸Og da han kom over på hin side, til gadarenernes bygd, møtte der ham to besatte, som kom ut av gravene, meget ville, så ingen var i stand til å komme frem den vei.

²⁸I kada dođe prijeko, u gadarski kraj, eto mu u susret dvaju opsjednutih: izlazili su iz grobnica, silno goropadni, te nitko nije mogao proći onim putem.

²⁹Og se, de ropte: Hvad har vi med dig å gjøre, du Guds Sønn? Er du kommet hit for å pine oss før tiden?

²⁹I gle, povikaše: "Što ti imaš s nama, Sine Božji? Došao si ovamo prije vremena mučiti nas?"

³⁰Men et langt stykke fra dem gikk en stor svinehjord og beitet;

³⁰A podalje od njih paslo je veliko krdo svinja.

³¹og de onde ånder bad ham: Dersom du driver oss ut, da gi oss lov til å fare inn i svinehjorden!

³¹Zlodusi ga zaklinjahu: "Ako nas istjeraš, pošalji nas u ovo krdo svinja."

³²Og han sa til dem: Far avsted! Og de fór ut og fór i svinene. Og se, hele hjorden styrtet sig ut over stupet ned i sjøen og døde i vannet.

³²On im reče: "Idite!" Oni iziđoše i uđoše u svinje. I gle, sve krdo jurnu niz obronak u more i podavi se u vodama.

³³Men gjæterne tok flukten og kom inn i byen og fortalte alt sammen, og sa hvorledes det var gått med de besatte.

³³A svinjari pobjegoše, odoše u grad te razglasiše sve, napose o opsjednutima.

³⁴Og se, hele byen kom ut og møtte Jesus, og da de så ham, bad de ham gå bort fra deres landemerker.

³⁴I gle, sav grad iziđe u susret Isusu. Kad ga ugledaše, zamole ga da ode iz njihova kraja.