¹Jeg sier altså: Har da Gud forkastet sitt folk? Langt derifra! også jeg er jo en israelitt, av Abrahams ætt, av Benjamins stamme;

¹Pitam dakle: Zar je Bog odbacio narod svoj? Nipošto? Ta i ja sam Izraelac, iz potomstva Abrahamova, plemena Benjaminova.

²Gud har ikke forkastet sitt folk, som han forut kjente. Eller vet I ikke hvad Skriften sier på det sted om Elias, hvorledes han treder frem for Gud mot Israel:

²Nije Bog odbacio naroda svojega koga predvidje. Ili zar ne znate što veli Pismo, ono o Iliji - kako se tuži Bogu na Izraela:

³Herre! dine profeter drepte de, dine alter rev de ned, og jeg blev alene tilbake, og de står mig efter livet.

³Gospode, proroke tvoje pobiše, žrtvenike tvoje porušiše; ja ostadoh sam i još mi o glavi rade.

⁴Men hvad sier Guds svar til ham? Jeg har levnet mig syv tusen menn som ikke har bøiet kne for Ba'al.

⁴Pa što mu veli Božji glas? Ostavih sebi sedam tisuća ljudi koji ne prignuše koljena pred Baalom.

⁵Således er det da også i denne tid blitt en levning tilbake efter nådens utvelgelse;

⁵Tako dakle i u sadašnje vrijeme postoji Ostatak po milosnom izboru.

⁶men er det av nåde, da er det ikke mere av gjerninger, ellers blir nåden ikke mere nåde.

⁶Ako pak po milosti, nije po djelima; inače milost nije više milost!

⁷Hvorledes altså? Det som Israel attrår, det har det ikke nådd; men de utvalgte har nådd det, de andre er blitt forherdet,

⁷Što dakle? Što Izrael ište, to nije postigao, ali izabrani postigoše. Ostali pak otvrdnuše,

⁸som skrevet er: Gud gav dem en treghets ånd, øine til ikke å se med og ører til ikke å høre med, inntil den dag idag.

⁸kao što je pisano: Dade im Bog duh obamrlosti, oči da ne vide, uši da ne čuju sve do dana današnjega.

⁹Og David sier: La deres bord bli dem til en strikke og en snare og en felle og en gjengjeldelse for dem!

⁹I David veli: Nek im stol pred njima bude zamkom, i mrežom, i stupicom, i plaćom.

¹⁰la deres øine bli formørket, så de ikke ser, og bøi alltid deres rygg!

¹⁰Nek im potamne oči da ne vide i leđa im zauvijek pogni!

¹¹Jeg sier altså: Har de da snublet for å falle? Langt derifra! men ved deres fall er frelsen kommet til hedningene, forat dette skal vekke dem til nidkjærhet;

¹¹Pitam dakle: jesu li posrnuli da propadnu? Nipošto! Naprotiv: po njihovu posrtaju spasenje poganima da se tako oni, Židovi, izazovu na ljubomor.

¹²men er deres fall en rikdom for verden, og er tapet av dem en rikdom for hedninger, hvor meget mere da deres fylde!

¹²Pa ako je njihov posrtaj bogatstvo za svijet, i njihovo smanjenje bogatstvo za pogane, koliko li će više to biti njihov puni broj?

¹³For til eder taler jeg, I hedninger! Så sant som jeg er hedningenes apostel, priser jeg mitt embede,

¹³Vama pak, poganima, velim: ja kao apostol pogana službu svoju proslavljam

¹⁴om jeg bare kunde vekke mine kjødelige frender til nidkjærhet og få frelst nogen av dem.

¹⁴ne bih li na ljubomor izazvao njih, tijelo svoje, i spasio neke od njih.

¹⁵For er verden blitt forlikt med Gud ved deres forkastelse, hvad annet vil da deres antagelse bli enn liv av døde?

¹⁵Jer ako je njihovo odbačenje izmirenje svijeta, što li će biti njihovo prihvaćanje ako ne oživljenje od mrtvih?

¹⁶Men er førstegrøden hellig, da er deigen det også, og er roten hellig, da er grenene det også.

¹⁶Ako li su prvine svete, sveto je i tijesto; ako li je korijen svet, svete su i grane.

¹⁷Om nu allikevel nogen av grenene blev avbrutt, og du som var en vill oljekvist, blev innpodet iblandt dem og fikk del med dem i oljetreets rot og fedme,

¹⁷Pa ako su neke grane odlomljene, a ti, divlja maslina, pricijepljen umjesto njih, postao suzajedničar korijena, sočnosti masline,

¹⁸da ros dig ikke mot grenene! men hvis du roser dig, så er det dog ikke du som bærer roten, men roten som bærer dig.

¹⁸ne uznosi se nad grane. Ako li se hoćeš uznositi - ne nosiš ti korijena, nego korijen tebe.

¹⁹Du vil da si: Grenene blev avbrutt forat jeg skulde bli innpodet.

¹⁹Reći ćeš na to: grane su odlomljene da se ja pricijepim.

²⁰Vel! ved sin vantro blev de avbrutt, men du står ved din tro; vær ikke overmodig, men frykt!

²⁰Dobro! Oni su zbog nevjere odlomljeni, a ti po vjeri stojiš. Ne uznosi se, nego strahuj!

²¹for sparte Gud ikke de naturlige grener, da vil han heller ikke spare dig.

²¹Jer ako Bog ne poštedje prirodnih grana, ni tebe neće poštedjeti.

²²Så se da Guds godhet og strenghet: Strenghet er over dem som er falt, men over dig er Guds godhet, såfremt du holder dig til hans godhet, ellers skal også du bli avhugget.

²²Promotri dakle dobrotu i strogost Božju: strogost na palima, a dobrotu Božju na sebi ako ostaneš u toj dobroti, inače ćeš i ti biti odsječen.

²³Men hine skal også bli innpodet, såfremt de ikke holder ved i sin vantro; for Gud er mektig til å innpode dem igjen.

²³A i oni, ako ne ostanu u nevjeri, bit će pricijepljeni; ta moćan je Bog da ih opet pricijepi.

²⁴For blev du avhugget av det oljetre som er vilt av naturen, og mot naturen innpodet i et godt oljetre, hvor meget mere skal de da bli innpodet i sitt eget oljetre, disse som av naturen hører det til.

²⁴Doista, ako si ti, po naravi divlja maslina, odsječen pa mimo narav pricijepljen na pitomu maslinu, koliko li će lakše oni po naravi biti pricijepljeni na vlastitu maslinu!

²⁵For jeg vil ikke, brødre, at I skal være uvitende om denne hemmelighet - forat I ikke skal tykkes eder selv kloke - at forherdelse delvis er kommet over Israel, inntil fylden av hedningene er kommet inn,

²⁵Jer ne bih htio, braćo, da budete sami po sebi pametni, a da ne znate ovo otajstvo: djelomično je otvrdnuće zadesilo Izraela dok punina pogana ne uđe.

²⁶og således skal hele Israel bli frelst, som skrevet er: Fra Sion skal redningsmannen komme, han skal bortrydde ugudelighet fra Jakob,

²⁶I tako će se cio Izrael spasiti, kako je pisano: Doći će sa Siona Otkupitelj, odvratit će bezbožnost od Jakova.

²⁷og når jeg borttar deres synder, da er dette min pakt med dem.

²⁷I to će biti moj Savez s njima, kad uklonim grijehe njihove.

²⁸Efter evangeliet er de fiender for eders skyld, men efter utvelgelsen er de elsket for fedrenes skyld;

²⁸U pogledu evanđelja oni su, istina, protivnici poradi vas, ali u pogledu izabranja oni su ljubimci poradi otaca.

²⁹for sine nådegaver og sitt kall angrer Gud ikke på.

²⁹Ta neopozivi su dari i poziv Božji!

³⁰For likesom I før var ulydige mot Gud, men nu har fått miskunn ved disses ulydighet,

³⁰Doista, kao što vi nekoć bijaste neposlušni Bogu, a sada po njihovoj neposlušnosti zadobiste milosrđe

³¹så har også disse nu vært ulydige, forat de også skal få miskunn ved den miskunn som er blitt eder til del;

³¹tako i oni sada po milosrđu vama iskazanu postadoše neposlušni da i oni sada zadobiju milosrđe.

³²for Gud har overgitt dem alle til ulydighet forat han kunde miskunne sig over dem alle.

³²Jer Bog je sve zatvorio u neposlušnost da se svima smiluje.

³³O dyp av rikdom og visdom og kunnskap hos Gud! Hvor uransakelige hans dommer er, og hvor usporlige hans veier!

³³O dubino bogatstva, i mudrosti, i spoznanja Božjega! Kako li su nedokučivi sudovi i neistraživi putovi njegovi!

³⁴For hvem kjente Herrens sinn? eller hvem var hans rådgiver?

³⁴Doista, tko spozna misao Gospodnju, tko li mu bi savjetnikom?

³⁵Eller hvem gav ham noget først, så han skulde få vederlag igjen?

³⁵Ili: tko ga darom preteče da bi mu se uzvratiti moralo?

³⁶For av ham og ved ham og til ham er alle ting; ham være æren i evighet! Amen.

³⁶Jer sve je od njega i po njemu i za njega! Njemu slava u vjekove! Amen.