1Da tok Job til orde og sa:
1Ijob respondis kaj diris:
2Ennu idag gjelder min klage for å være gjenstridighet; min hånd hviler dog tungt på mitt sukk*. / {* d.e. jeg søker dog å dempe min klage.}
2Ecx hodiaux mia parolado restas maldolcxa; Mia suferado estas pli peza, ol miaj gxemoj.
3Bare jeg visste å finne ham og kunde komme frem til hans trone!
3Ho, se mi scius, kiamaniere mi povas Lin trovi, Veni al Lia trono!
4Jeg skulde legge min sak frem for hans åsyn og fylle min munn med beviser.
4Mi prezentus al Li jugxan aferon, Kaj mian busxon mi plenigus per argumentoj.
5Jeg skulde få vite de ord han vilde svare mig, og merke mig hvad han vilde si til mig.
5Mi ekscius la vortojn, kiujn Li respondus al mi; Mi komprenus, kion Li dirus al mi.
6Skulde han da med full kraft stride mot mig? Mon ikke just han skulde akte på mine ord?
6CXu en la grandeco de Sia forto Li luktus kontraux mi? Ne, Li nur atentu min;
7Da skulde en rettskaffen mann gå i rette med ham, og jeg skulde slippe fra min dommer for all tid.
7Tiam pravulo procesus kun Li, Kaj mi liberigxus por cxiam de mia Jugxanto.
8Men går jeg mot øst, så er han ikke der; går jeg mot vest, så blir jeg ikke var ham;
8Sed jen mi iras antauxen, kaj Li tie ne estas; Mi iras malantauxen, kaj mi Lin ne rimarkas;
9er han virksom i nord, så ser jeg ham ikke; går han mot syd, så øiner jeg ham ikke.
9Se Li faras ion maldekstre, mi Lin ne trovas; Se Li kasxas Sin dekstre, mi Lin ne vidas.
10For han kjenner den vei jeg holder mig til; prøvde han mig, så skulde jeg gå frem av prøven som gullet.
10Sed mian vojon Li konas; Se Li min elprovos, mi eliros kiel oro.
11Min fot holdt sig i hans spor; jeg fulgte hans vei og bøide ikke av.
11Sur Lia irejo forte tenigxas mia piedo; Lian vojon mi konservis, kaj ne forklinigxis.
12Fra hans lebers bud vek jeg ikke; fremfor min egen lov* aktet jeg på hans munns ord. / {* RMR 7, 23.}
12Mi ne deturnas min de la ordonoj de Liaj lipoj; Pli ol mian propran legxon mi konservis la dirojn de Lia busxo.
13Men han er den eneste, og hvem hindrer ham? Hvad hans sjel lyster, det gjør han.
13Sed Li estas sola:kiu kontrauxstaros al Li? Kion Lia animo deziras, tion Li faras.
14For han fullbyrder det han har fastsatt for mig, og av sådant er det meget hos ham.
14Kio estas destinita por mi, tion Li plenumos; Kaj Li havas multe da similaj aferoj.
15Derfor reddes jeg for ham; tenker jeg på det*, så bever jeg for ham. / {* JBS 23, 14.}
15Tial mi tremas antaux Lia vizagxo, Mi primeditas, kaj mi timas Lin.
16Og Gud har knekket mitt mot, og den Allmektige har forferdet mig,
16Dio senkuragxigis mian koron, Kaj la Plejpotenculo min konfuzis.
17fordi jeg ikke blev rykket bort før mørket kom, og fordi han ikke skjulte ulykkens natt for mig.
17CXar mi ne estas neniigita antaux la mallumo, Kaj antaux mia vizagxo Li ne kovris la mallumon.