1Halleluja! Min sjel, lov Herren!
1Halleluuja! Kiida, mu hing, Issandat!
2Jeg vil love Herren så lenge jeg lever; jeg vil lovsynge min Gud så lenge jeg er til.
2Ma tahan Issandat kiita oma eluaja! Ma tahan oma Jumalale mängida, niikaua kui mind on!
3Sett ikke eders lit til fyrster, til et menneskebarn, hos hvem det ikke er frelse!
3Ärge lootke vürstide peale, inimlaste peale, kelle käes ei ole abi!
4Farer hans ånd ut, så vender han tilbake til sin jord; på den samme dag er det forbi med hans tankes råd.
4Kui tema vaim välja läheb, siis ta pöördub tagasi oma mulda; selsamal päeval kaovad tema kavatsused.
5Salig er den hvis hjelp er Jakobs Gud, hvis håp står til Herren, hans Gud,
5Õnnis on see, kelle abi on Jaakobi Jumal, kelle lootus on Issanda peale, oma Jumala peale,
6som gjorde himmel og jord, havet og alt hvad i dem er, som er trofast til evig tid,
6kes on teinud taeva ja maa, mere ja kõik, mis seal sees on, kes on ustav igavesti,
7som hjelper de undertrykte til deres rett, som gir de hungrige brød. Herren løser de bundne,
7kes mõistab õiglast kohut neile, kellele liiga tehakse, kes annab leiba näljastele. Issand päästab lahti, kes on kinni seotud.
8Herren åpner de blindes øine, Herren opreiser de nedbøiede, Herren elsker de rettferdige,
8Issand avab pimedate silmad; Issand seab püsti need, kes on küüru vajutatud. Issand armastab õigeid.
9Herren bevarer de fremmede; farløse og enker holder han oppe, men de ugudeliges vei gjør han kroket.
9Issand kaitseb võõraid, ta peab ülal vaeslapsi ja lesknaisi; kuid õelate teed ta saadab nurja.
10Herren skal være konge evindelig, din Gud, Sion, fra slekt til slekt. Halleluja!
10Issand on kuningas igavesti, sinu Jumal, Siion, põlvest põlve! Halleluuja!