¹En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

¹Nyanyian ziarah. Dalam kesusahanku aku berseru kepada TUHAN, dan Ia menjawab aku.

²Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

²Ya TUHAN, selamatkanlah aku dari pembohong dan penipu.

³Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

³Hai penipu, apa yang akan dilakukan Allah terhadapmu? Dengan apa Ia akan menghukum kamu?

⁴Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken*. / {* d.e. fordervende og smertefulle straffer.}

⁴Dengan panah tajam seorang pejuang, dengan bara yang menyala-nyala!

⁵Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt*! / {* d.e. iblandt mennesker som ligner de stridslystne og rovgjerrige folkeslag Mesek og Kedar.}

⁵Celakalah aku karena harus hidup bersamamu; tiada bedanya seperti tinggal di Mesekh, atau di antara orang Kedar.

⁶Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

⁶Sudah cukup lama aku tinggal bersama orang-orang yang tidak suka damai.

⁷Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.

⁷Jika aku bicara tentang damai, mereka menghendaki perang.