¹Kong Belsasar gjorde et stort gjestebud for sine tusen stormenn, og han drakk vin for deres øine.

¹Belsazar kumpipan a toupate laka mi sang khat adingin ankuang thupi tak a bawla, sangkhatte maah uain a dawn hi.

²Da vinen smakte Belsasar, bød han at de gull- og sølvkar som hans far Nebukadnesar hadde tatt bort fra templet i Jerusalem, skulde hentes, så kongen og hans stormenn, hans hustruer og hans medhustruer kunde drikke av dem.

²Belsazarin, uain a chep laiin, a pa Nebukadnezzarin Jerusalema om biakin akipana a lak dangkaeng leh dangka tuiumbelsuante honla dingin thu a piaa; huchia kumpipa leh a toupate, a jite leh a meiten huaitea a dawn theihna ding un.

³Så hentet de de gullkar som var tatt bort fra templet, fra Guds hus i Jerusalem; og kongen og hans stormenn, hans hustruer og hans medhustruer drakk av dem.

³Huchiin Jerusalema om Pathian in, biakin akipana lakkhiak dangkaeng tuiumbelsuante a honla ta uhi; huan kumpipa leh a toupaten, a jite leh a meiten, huaitein a dawnta uh.

⁴De drakk vin og priste sine guder av gull og sølv, av kobber, jern, tre og sten.

⁴Uain a dawn ua, dangkaeng te, dangka, dalsik, sing, leh suang pathiante a phat uh.

⁵I samme stund kom det til syne fingrer av en menneskehånd, som skrev på den kalkede vegg i kongens palass, midt imot lysestaken. Og kongen så den hånd som skrev.

⁵Huai dak mahin mihinga khutzungte a hongpai khiaa, kumpipa inpi bang pek tungah khawnvakkoihna toh etdenna takah a gelhtaa; huan kumpipan laigelh khut bangtan hiam a mu ta hi.

⁶Da skiftet kongen farve, og hans tanker forferdet ham; hans lenders ledemot slappedes, og hans knær slo mot hverandre.

⁶Huailaiin kumpipa mel amah ah a lamdanga, a ngaihtuahnaten amah a patausakta hi; huchiin a khut a khea kipta keia, a khukte a kisat tuah nomnom uh.

⁷Og kongen ropte med høi røst at de skulde hente åndemanerne, kaldeerne og sannsigerne. Så tok han da til orde og sa til Babels vismenn: Den mann som leser denne skrift og kunngjør mig dens uttydning, han skal klæs i purpur og få en gullkjede om sin hals, og i makt skal han være den tredje i riket.

⁷Bummite, Kaldai mite leh aisanmite honpi un chiin nakpi takin kumpipa a kikou a. Kumpipan thu a gena, Babulon mipilte kiangah, Kuapeuhmah hiai laigelh sima, a hilhchetna honensak, puansandup silhsak ahi dinga; a ngawng kimvelin dangkaeng khainiang a ok dinga; huan gamsungah vaihawmmi thumna ahi ding, a chi a.

⁸Da alle kongens vismenn var kommet til stede, var de ikke i stand til å lese skriften og kunngjøre kongen dens uttydning.

⁸Huchiin kumpipa mi pilte tengteng a honglut ua: himahleh laigelh a sim theikei ua, a hilhchetna leng kumpipa a theisak theikei uhi.

⁹Da blev kong Belsasar storlig forferdet og skiftet farve, og hans stormenn blev aldeles forvirret.

⁹Huchiin kumpipa Belsazar a patau mahmaha; amahah a mel a honglamdanga; a toupate a lungjing uhi.

¹⁰Ved kongens og hans stormenns ord kom dronningen* inn i gjestebudssalen. Hun tok til orde og sa: Kongen leve evindelig! La ikke dine tanker forferde dig, og skift ikke farve! / {* d.e. enkedronningen. DNL 2, 4.}

¹⁰Huchiin kumpipa leh a toupate thu jiakin kumpinu ankuangluina in sungah a hong luta; kumpinun thu a gena, Aw kumpipa, khantawnin hingin; na ngaihtuahnaten patausak kei henla, na mel leng lamdang kei heh:

¹¹Det finnes i ditt rike en mann i hvem de hellige guders ånd er, og hos hvem det i din fars dager blev funnet oplysning og klokskap og en visdom som guders visdom; og kong Nebukadnesar, din far, gjorde ham til mester for tegnsutleggerne, åndemanerne, kaldeerne og sannsigerne. Således, konge, ophøiet din far ham,

¹¹Na gamsunga mi khat, amaha pathian siangthoute kha om, a om a; na pu dam laiin vakna leh theihtheihna leh pilna, pathiante pilna bang, amahah muhin a om; huan kumpipa Nebukadnezzar, kumpipa, na pan, ka chi, amah mitkhialdawitawite leh, bummite, Kaldaimite leh aisanmite heutuin a bawla;

¹²fordi det hos ham fantes en høi ånd og kunnskap og innsikt og evne til å tyde drømmer og løse gåter og utrede vanskelige spørsmål - jeg mener Daniel, han som kongen gav navnet Beltsasar. Send derfor bud efter Daniel! Så kunngjør han dig uttydningen.

¹²Lungsim hoihpen, theihna, theihtheihna, mangte hilhchetna, thugen haksa etsakna, ginlelhna hihvengna kumpipan Beltesazar min a sakpa, huai Danial mahah muhin a om hi. Tuin Danial kisam sak henla, aman hilhchetna en sak leh, a chi a.

¹³Så blev Daniel ført inn for kongen. Og kongen tok til orde og sa til Daniel: Er du Daniel, en av de jødiske fanger som kongen, min far, førte hit fra Juda?

¹³Huan Danial kumpipa maah a honpi ua, Kumpipan thu a gena Danial kiangah, Danial na hi hia, huai Juda saltang tate laka, ka pan Juda a kipan a pi?

¹⁴Jeg har hørt om dig at guders ånd er i dig, og at det hos dig er funnet oplysning og innsikt og høi visdom.

¹⁴Nangah pathian kha a oma, vakna leh theihtheihna leh pilna hoihpen nanga muhin a om chih na tanchin ka jaa.

¹⁵Nu er vismennene og åndemanerne blitt ført inn for mig for å lese denne skrift og kunngjøre mig dens uttydning; men de er ikke i stand til å kunngjøre mig nogen uttydning av den.

¹⁵Huchiin mi pilte, bummite, ka maah a honpi lut ua, hiai laigelh sima, a hilhchetna ka kianga theisak dingin; himahleh huai thil hilhchetna a ensak theikei uhi.

¹⁶Men jeg har hørt om dig at du kan gi uttydninger og utrede vanskelige spørsmål; kan du nu lese denne skrift og kunngjøre mig dens uttydning, så skal du klæs i purpur og få en gullkjede om din hals, og i makt skal du være den tredje i riket.

¹⁶Himahleh hilhchetnate na bawl theia, ginlelhnate na bawlhoih thei chih, na tanchin ka ja: tuin laigelh na sim theiha, a hilhchetna non hilh theih aleh, puansandup kon silh sak dinga; na ngawng kimvelin dangkaeng na ok dinga; gamsungah vaihawmmi thumna na hi ding hi, a chi a.

¹⁷Da svarte Daniel og sa der han stod foran kongen: Dine gaver kan du selv ha, og dine foræringer kan du gi til en annen! Men skriften skal jeg lese for kongen og kunngjøre ham dens uttydning.

¹⁷Huchiin Danialin a dawnga kumpipa maah, Na thilpiakte nangmah kiangah hi jaw henla, na kipahmante midang kiangah pe jawin; ahi-alah kumpipa kiangah laigelh ka sim dinga, a hilhchetna amah ka theisak ding.

¹⁸Konge! Den høieste Gud gav Nebukadnesar, din far, riket og makten og æren og herligheten;

¹⁸Aw nang kumpipa, Tungnungpen Pathianin na pa Nebukadnezzar gam leh, thupina leh letna leh lalna a piaa:

¹⁹og for den makts skyld han hadde gitt ham, bevet og fryktet alle folk, ætter og tungemål for ham; hvem han vilde, slo han ihjel, og hvem han vilde, lot han leve, og hvem han vilde, ophøiet han, og hvem han vilde, fornedret han.

¹⁹Huan huai amah a piak letna jiakin mite tengteng, namte, paute a maah a ling ua a lau uh: a ut a that a, a ut a hing hawi; a ut a kai thoua, a ut a sawm niam hi.

²⁰Men da hans hjerte ophøiet sig, og hans ånd blev stolt og overmodig, blev han nedstøtt fra sin kongetrone, og hans ære blev tatt fra ham.

²⁰Himahleh a lungtang a kisaktheih laiin leh kiuangsak taka gamtaa a lungsim hihsaka a om laiin, a kumpi laltutphah akipan suanin a oma, amah akipan a thupina a la kheta uh.

²¹Han blev utstøtt fra menneskenes barn, og hans hjerte blev likt dyrenes, og hos villeslene var hans bolig; urter måtte han ete likesom oksene, og av himmelens dugg blev hans legeme vætet, inntil han sannet at den høieste Gud råder over kongedømmet blandt menneskene og setter den han vil, til å styre.

²¹Huan mite tapate akipana bawlkhiakin a om a; huchiin a lungtang sate banga bawlin a om a; bawngtalte banga loupa a vakin a oma, a pumpi van daituiin a kawta; Tungnungpen Pathianin mite gamah vai vai a hawma, a utut a tungah a dingkhesak chih a hontheih matan.

²²Men du Belsasar, hans sønn, har ikke ydmyket ditt hjerte, enda du visste alt dette;

²²Huan nang a tapa, Aw Belsazar, na lungtang na niamkhiak nai keia, hiai tengteng na theihin leng.

²³du har ophøiet dig mot himmelens herre, og du har latt hente karene som var tatt fra hans hus, og du og dine stormenn, dine hustruer og dine medhustruer har drukket vin av dem, og du har prist dine guder av sølv og gull, av kobber, jern, tre og sten, som ikke ser og ikke hører og ikke har forstand; men den Gud i hvis hånd din livsånde er, og som råder over alle dine veier, har du ikke æret.

²³Himahleh van TOUPA demin na kihihsanga; huan amau na maah A ina tuiumbelsuante a honla ua; huan nang leh na toupate, na jite leh na meiten, huaitein uain na dawn uh; dangka, leh dangkaeng, dal, sik, sing leh suang pathiante, mu theilou, za theilou, thei theilou-te na phata; huan Pathian a khuta na hatna a omna, na lampite tengteng amaha hi, na thupibawlta kei hi.

²⁴Derfor blev nu denne hånd sendt fra ham, og denne skrift skrevet.

²⁴Huchiin amaha kipan huai khut banghiam tan sawlin a hongoma, hiai laigelh gelhin a omta hi.

²⁵Og dette er den skrift som er skrevet her: Mene, mene, tekel, ufarsin*. / {* d.e. tellet, tellet, veid, og de deler.}

²⁵Huan gelha om laigelh hiai ahi, MENE, MENE, TEKEL, UPHARSIN.

²⁶Og så er uttydningen av dette ord: Mene: Tellet har Gud ditt kongedømmes dager og gjort ende på det.

²⁶Huai thil hilhchetna hiai ahi: MENE: Pathianin na gam a simta, a bei sakta hi;

²⁷Tekel: Veid er du på vektskål og funnet for lett.

²⁷TEKEL; buknaa bukin na oma, na chingzou kei hi;

²⁸Peres: Delt er ditt kongedømme og gitt til mederne og perserne.

²⁸PERES; na gam hawmin a oma, Mid mite leh Perisia mite kiangah piak a hita hi, a chi a.

²⁹Da bød Belsasar at Daniel skulde klæs i purpur og en gullkjede legges om hans hals, og at det skulde utropes om ham at han i makt skulde være den tredje i riket.

²⁹Huchiin Belsazarin thu a piaa, huan dangkaeng khainiang a ngawng kimvelin a oksak ua; amah tungah thu a phuang ua, gamsunga vaihawmmi a thumna hi dingin.

³⁰Samme natt blev kaldeerkongen Belsasar drept.

³⁰Huaijanin Kaldai kumpipa Belsazar thahin a oma.Huan Mid mi Dariain gam a tanga; kum sawmguk leh niha upa ahi.

³¹Huan Mid mi Dariain gam a tanga; kum sawmguk leh niha upa ahi.