¹Og Herren talte til Moses og sa:

¹Huchiin TOUPAN Mosi kiangah thu a gena,

²Si til Israels barn at de skal vende om og slå leir foran Pi-Hakirot, mellem Migdol og havet; midt imot Ba'al-Sefon, der skal I slå leir ved havet.

²Israel suante kiangah thugen inla, kihei uhenla Pi-hahiroth maah, Migdol leh tuipi kalah, Baal-Zephon jawn takah giak uhen: a maah tuipi kiangah na giak ding uhi.

³Farao vil da si om Israels barn: De farer vill i landet, ørkenen har lukket dem inne.

³Pharo lah Israel suante tungtang thu, Gam sung ah a tang uh, gamdaiin a umsuak, chi ding ahi ngala.

⁴Og jeg vil forherde Faraos hjerte, så han forfølger dem, og jeg vil åpenbare min herlighet på Farao og hele hans hær, og egypterne skal kjenne at jeg er Herren. Og de gjorde så.

⁴Huchiin amaute nungjui dingin Pharo lungtang ka khauhsak ding; Pharo tung leh, a sepaihte tungah zahtakin ka om ding; huchia Aiguptaten TOUPA ka hihdan a theihna ding un, Huan, huchibangin a hihta uhi.

⁵Da det nu blev meldt kongen i Egypten at folket var flyktet, skiftet Farao og hans tjenere sinn mot folket, og de sa: Hvorledes kunde vi gjøre dette og la Israel dra bort fra vår tjeneste?

⁵Huchiin mite a lalta uh chih Aigupta kumpipa a hilh ua: huan Pharo lungtang leh sikhate lungtang mite siatna dingin heiin a oma, Eite na a sepna ua kipana Israel i paisak uh, bangdia hiai hih i hi ua! a chi uh.

⁶Så lot han spenne for sin vogn og tok sitt hærfolk med sig.

⁶Huchiin a kangtalai mansaka, a mite a tonpihta hi:

⁷Han tok seks hundre utvalgte vogner og alle de andre vogner i Egypten, og krigsmenn var det på dem alle.

⁷Huan kangtalai deihdeih za guk a kenga, Aigupta gama kangtalai tengteng leh, huaite chiata heutute toh.

⁸For Herren forherdet Faraos, egypterkongens, hjerte, så han forfulgte Israels barn; men Israels barn drog ut med løftet hånd.

⁸Huan TOUPAN Aigupta kumpipa Pharo lungtang a khauhsaka, huchiin Israel suante a nungdelhta hi: huan Israel suante khuttungtawiin a pai kheta uhi.

⁹Så forfulgte egypterne dem og nådde dem igjen da de lå i leir ved havet, alle Faraos vogner og hestfolk og hele hans hær, ved Pi-Hakirot, foran Ba'al-Sefon.

⁹Himahleh Aiguptaten a nung uah a delh ua, Pharo sakol tengteng leh kangtalai tengteng, a sakol tungtuangmite leh a sepaih pawlte Baazephon maa, Pi-hahiroth pama tuipi kianga a giahna uah a phata uh.

¹⁰Og Farao kom nærmere og nærmere, og da Israels barn så sig om, fikk de se egypterne komme settende efter dem; da kom det stor redsel over Israels barn, og de ropte til Herren.

¹⁰Huchia Pharoin a honnaih laiin, Israel suante a dak tou ua, huan, ngaiin, Aiguptaten amau a hondelhta uhi: huchiin a lau mahmah uh: huan Israel suante TOUPA kiangah a kap kheta uhi.

¹¹Og de sa til Moses: Var det da ingen graver i Egypten siden du har ført oss hit for å dø i ørkenen? Hvorfor har du gjort dette mot oss og ført oss ut av Egypten?

¹¹Huan, Mosi kiangah, Aigupta gama han a om louh jiaka gamdaia si dinga honpi khia na hi maw! Bangachia hichibanga honbawl dinga Aigupta gama kipana honpikhia na hia!

¹²Var det ikke det vi sa til dig i Egypten: La oss være i fred, vi vil tjene egypterne; det er bedre for oss å tjene egypterne enn å dø i ørkenen?

¹²Aigupta gama kon hilh uh hiai huai thu ahi kei maw, om maimai ni, Aiguptate na i sep theihna dingin, chiin! Gamdaia ka sih sang ua, kou adia Aigupta tate nasep a hoihjawk ding jiakin, a chi ua.

¹³Da sa Moses til folket: Frykt ikke, stå nu her og se Herrens frelse, som han vil sende eder idag! For som I ser egypterne idag, skal I aldri i evighet se dem mere.

¹³Huan Mosiin mite kiangah, Lau kei unla, ding dinden un, TOUPA hotdamna tunia nou a honet sak ding, en un: thunia Aiguptate na muh uh khantawna mu nawnlou ding na hih jiak un.

¹⁴Herren skal stride for eder, og I skal være stille.

¹⁴TOUPAN nou din a hondou sak dinga, na pau kei ding uh, a chi a.

¹⁵Og Herren sa til Moses: Hvorfor roper du til mig? Si til Israels barn at de skal bryte op!

¹⁵Huan TOUPAN Mosi kiangah, Bangachia ka kianga kap na hia! malama a pai na ding un, Israel suante kiangah thugenin.

¹⁶Løft nu du op din stav og rekk ut din hånd over havet og skill det at, og Israels barn skal gå midt igjennem havet på det tørre.

¹⁶Huan na chiang lik inla, tuipi tungah na khut zan khia inla, satin: huchiin Israel suante tuipi laizang ah lei hul tungah a pai suak ding uh.

¹⁷Men jeg vil forherde egypternes hjerte, så de setter efter eder; og jeg vil åpenbare min herlighet på Farao og hele hans hær, på hans vogner og hestfolk.

¹⁷Huan, ken, ngaiin, ken Aiguptate lungtang ka khauhsak ding, huan amau amau te a delh jui ding ua: huchiin Pharo tung, a kangtalaite tungah leh a sakol tungtuangmite tungah zahtakna ka kimuh ding hi.

¹⁸Og egypterne skal kjenne at jeg er Herren, når jeg åpenbarer min herlighet på Farao, på hans vogner og hestfolk.

¹⁸Huchiin Aiguptaten Pharo tung, a kangtalaite tung leh a sakol tungtuangmite tungah zahtakna ka kimuh chiangin, TOUPA ka hih dan a thei ding uh, a chi a.

¹⁹Og Guds engel, som gikk foran Israels leir, flyttet sig og gikk bakefter dem; skystøtten, som var foran dem, flyttet sig og stilte sig bak dem,

¹⁹Huan, Israelte giahbuk maa pai, Pathian angel a kisuana, a nunglam uah a paia; huan meipi ding a mai lam ua kipan a kisuana, a nunglam uah a dingta hi:

²⁰så den kom imellem egypternes leir og Israels leir; på den ene side var den sky og mørke, og på den annen side lyste den op natten; og den ene leir kom ikke inn på den andre hele natten.

²⁰Huchiin, Aiguptate giahbuk leh Israelte giahbuk kikalah a hongomtaa; huan meipi ahi a, amau adingin khomial ahi, himahleh janin hiaite adingin vakna a piaa: huchiin khat jankhuain a dang kiang naihin a hongpai kei hi.

²¹Da rakte Moses ut sin hånd over havet, og Herren drev havet bort med en sterk østenvind, som blåste hele natten, og han gjorde havet til tørt land, og vannet skiltes at.

²¹Huan Mosiin tuipi tungah a khut a zan khiaa; huchiin TOUPAN jankhuain suahlam huih hatin tuipi a pai kik saka, tuipi gam hulin a bawla, tuite a kikhenta hi.

²²Og Israels barn gikk midt igjennem havet på det tørre, og vannet stod som en mur på deres høire og på deres venstre side.

²²Huchiin tuipi laka lei hul tungah Israel suante a pai ua: huan a khut taklam uah leh a khut veilam uah amau adingin tuite bang a honghita hi.

²³Og egypterne satte efter og fulgte dem til midt ut i havet, alle Faraos hester, hans vogner og hestfolk.

²³Huan Aiguptaten a delh ua, tuipi lakah amau nungah a pai lut ua, Pharo sakol tengteng, a kangtalai tengteng, leh a sakoltungtuang mite tengteng nangawn.

²⁴Men ved morgenvaktens tid skuet Herren fra ild- og skystøtten ned på egypternes leir, og han forvirret egypternes leir,

²⁴Huan hichi ahia, jingsang venhunin TOUPAN mei ding leh meipi ding kawmah Aigupta sepaihte lam a ena, Aigupta sepaihte a hihbuaita.

²⁵og han slo hjulene av deres vogner, så det blev tungt for dem å komme frem. Da sa egypterne: La oss flykte for Israel; for Herren strider for dem imot egypterne.

²⁵A kangtalai khete uh a lakkhiak saka, huchiin haksa piin a hawl ua; huchiin Aiguptaten, Israelte maa kipanin taikek ni; amaute adingin TOUPAN lah Aiguptate siatna dingin a dou sak ngala, a chi uh.

²⁶Da sa Herren til Moses: Rekk ut din hånd over havet, så skal vannet vende tilbake over egypterne, over deres vogner og deres hestfolk.

²⁶Huan, TOUPAN Mosi kiangah, Aiguptate tung leh, a kangtalaite tung leh, a sakol tungtuangmite tunga tuite a hongpai nawn theihna ding, tuipi tungah na khut zankhiain, a chi a.

²⁷Så rakte Moses ut sin hånd over havet, og da det led mot morgenen, vendte havet tilbake til sitt vanlige leie, og egypterne flyktet like mot det; og Herren styrtet egypterne midt ut i havet.

²⁷Huan, Mosiin tuipi tungah a khut a zan khiaa, jingsang a honghihin tuipi a hatnaah a hongkiknawna; huchiin Aiguptate a lakah a taikek ua; huan tuipi lak ah TOUPAN Aiguptate a thal paihta hi.

²⁸Vannet vendte tilbake og skjulte vognene og hestfolket i hele Faraos hær, som var kommet efter dem ut i havet; det blev ikke en eneste tilbake av dem.

²⁸Huan tuite a hong kik ua, kangtalaite, sakoltungtuangmite leh Pharo sepaih a nung ua tuipi honglutte tengteng a khuhta hi; a lak ua khat lel leng om a omta kei uhi.

²⁹Men Israels barn gikk på det tørre midt igjennem havet, og vannet stod som en mur på deres høire og på deres venstre side.

²⁹Ahihhangin tuipi lakah gam hul tungah Israel suante a pai ua; huchiin a khut taklam uleh, a vei lam uah tute amau adingin bang a hita hi.

³⁰Således frelste Herren den dag Israel av egypternes hånd, og Israel så egypterne ligge døde på havstranden.

³⁰Huchibangin TOUPAN huai niin Aiguptate khuta kipanin Israelte a hondamta hi; huan tuipi piaua Aiguptate si Israelten a mu uh.Huan TOUPAN Aiguptate tunga a hih thil hih thupi Israelten a mu ua, TOUPA leh a sikha Mosi a gingta ta uhi.

³¹Og da Israel så den veldige gjerning Herren hadde gjort med egypterne, da fryktet folket Herren; og de trodde på Herren og på hans tjener Moses.

³¹Huan TOUPAN Aiguptate tunga a hih thil hih thupi Israelten a mu ua, TOUPA leh a sikha Mosi a gingta ta uhi.