¹Og Moses gjætte småfeet hos Jetro, sin svigerfar, presten i Midian, og han drev engang småfeet bortom ørkenen og kom til Guds berg, til Horeb*. / {* Horeb var en del av Sinai-fjellene.}

¹Tuin Mosiin a sungpa, midian siampu, Jethro gan hon a chinga: gan hon gamdai pang lamah a pi a, Pathian tang, Horeb pha hialin, a hongpai hi.

²Der åpenbarte Herrens engel sig for ham i en luende ild, midt ut av en tornebusk; og han så op, og se, tornebusken stod i lys lue, men tornebusken brente ikke op.

²Huan, pawn laka kipanin mei kuangin a kiangah Toupa angel a kilak: a en a, huan, ngaiin, meiin pawn a kuanga, huchiin pawn a kang kei hi.

³Og Moses sa: Jeg vil gå bort og se dette vidunderlige syn, hvorfor tornebusken ikke brenner op.

³Huan, Mosiin, ka kihei dinga, hiai thilmuh thupi, bangdia pawn kanglou ahia, ka en ding, a chi a.

⁴Da Herren så at han gikk bort for å se, ropte Gud til ham midt ut av tornebusken og sa: Moses, Moses! Og han svarte: Ja, her er jeg.

⁴Huchia en dinga a kihei Toupan a muhin pawn laka kipanin amah a sama, Mosi, Mosi, a chi a. huan, aman, hiaiah ka om a chi hi.

⁵Da sa han: Kom ikke nærmere, dra dine sko av dine føtter! For det sted du står på, er hellig jord.

⁵Huan, aman, hiai lam honnaih ken: na khepek akipan na khedapte suahin, na dinna mun lah lei siangthou ahi ngala, a chi a.

⁶Så sa han: Jeg er din fars Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud. Da skjulte Moses sitt ansikt, for han fryktet for å skue Gud.

⁶Hichiin a chi laia, na Pa Pathian ka hi, Abraham Pathian, Isaak Pathian, leh Jakob Pathian, huchiin Mosiin a mai a sela; Pathian a et ngam louh jiakin;

⁷Og Herren sa: Jeg har sett mitt folks nød i Egypten, og jeg har hørt deres klagerop over arbeidsfogdene; jeg vet hvad de lider.

⁷Huan, Toupan, Aigupta gama ka mite thuak gimna ka mua, a tung ua nasemheutute jiaka a kah uh ka za mahmah ta hi; a dahnate uh ka thei ngala, a chi a;

⁸Og nu er jeg steget ned for å utfri dem av egypternes hånd og for å føre dem op fra dette land til et godt og vidtstrakt land, til et land som flyter med melk og honning, det land hvor kana'anittene bor og hetittene og amorittene og ferisittene og hevittene og jebusittene.

⁸Huchiin Aiguptate khuta kipana amaute pi khe ding leh, amaute huai gama kipana gamhoih, ja, bawngnawi leh khuaijua luang gam tun dia hongpai suk ka hi; Kanante, Hitte, Amorte, Perizte, Hivite leh Jebuste gamah.

⁹Nu er Israels barns skrik nådd op til mig, og jeg har også sett hvorledes egypterne mishandler dem.

⁹Huai jiakin tuin, ngaiin, Israel suante kah ka kiang a hongtung: Nuaihsiahnaa Aigupta ten amau a nuaisiah uh leng ka muta hi.

¹⁰Så gå nu du avsted, jeg vil sende dig til Farao, og du skal føre mitt folk, Israels barn, ut av Egypten!

¹⁰Huaijiakin tuin Kisain, Pharo kiangah ka honsawl ding, Aigupta gama kipana Israel suante ka mite na honpi khiak theihna dingin, a chi a.

¹¹Men Moses sa til Gud: Hvem er jeg, at jeg skulde gå til Farao, og at jeg skulde føre Israels barn ut av Egypten?

¹¹Huan, Mosiin hichiin Pathian kiangah, Pharo kianga hoh dia, Aigupta gama kipana Israel suante pikhe ding, kei kua ka hia? A chi a.

¹²Og han sa: Sannelig, jeg vil være med dig, og dette skal være dig et tegn på at jeg har sendt dig: Når du har ført folket ut av Egypten, da skal I holde gudstjeneste på dette fjell.

¹²Huan, aman, na kiangah ka om ngeingei ding, ka honsawl chih, hiai nang adin a kitheina ahi ding: Aigupta gama kipana mite na honpi khiak khit chiangin, hiai tang tungah Pathian naa na sem ding uh, a chi a.

¹³Da sa Moses til Gud: Men når jeg nu kommer til Israels barn og sier til dem: Eders fedres Gud har sendt mig til eder, og de så spør mig: Hvad er hans navn? - hvad skal jeg da svare dem?

¹³Huan, mosiin Pathian kiangah, ngaiin, Israel suante kianga ka honga, a kiangua, hichia ka chih chiangin, na pipute uh Pathianin na kiang uah a honsawl; amau hichiin ka kiangah a chi ding uh, a min bang ahia? a kiang uah bang ka chi dia? A chi a.

¹⁴Og Gud sa til Moses: Jeg er den jeg er ; og han sa: Så skal du si til Israels barn: "Jeg er" har sendt mig til eder.

¹⁴Huchiin, Pathianin Mosi kiangah, KA HIH KA HI: a chi a: huan, huchibangin Israel suante kiangah na vachi ding, KA HI in na kiang uah a honsawl hi, a chi a.

¹⁵Og Gud sa fremdeles til Moses: Så skal du si til Israels barn: Herren*, eders fedres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til eder. Dette er mitt navn til evig tid, og så skal de kalle mig fra slekt til slekt. / {* Jahve d.e. han er, 2MO 3, 14. JES 42, 8. SLM 135, 13.}

¹⁵Huan, Pathianin Mosi kiangah hichiin a chih behlap a, Israel suante Pathian, Abraham Pathian, Isaak Pathian, Jakob Pathian in na kiang uah a honsawl; hiai ka min ahi gige a, huan suan tengteng tani ka theigige na ahi.

¹⁶Gå nu og kall sammen de eldste i Israel og si til dem: Herren, eders fedres Gud, har åpenbaret sig for mig, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, og sagt: Jeg har sett til eder og vet hvorledes de farer frem mot eder i Egypten.

¹⁶Kuan, inla, Israel upate kaikhawm inla, a kiang uah hichiin chiin, Na pipute uh Toupa Pathian, Abraham Pathian, Isaak Pathian leh Jakob Pathian ka kiangah a hongkika, hichiin a chi, ka hongveh peuhmaha, Aigupta gama na tung ua hihte ka muta hi:

¹⁷Og jeg sa: Jeg vil føre eder ut av alt det onde I lider i Egypten, til kana'anittenes og hetittenes og amorittenes og ferisittenes og hevittenes og jebusittenes land, til et land som flyter med melk og honning.

¹⁷Huan, hichiin ka chita, Aigupta gimna kipanin Kanante, Hitte, Amorte Perite, hivite leh Jebuste gam, bawngnawi leh khuaijua luangah ka honla khe ding.

¹⁸Og de skal høre på dine ord, og du skal gå inn til kongen i Egypten, du og de eldste i Israel, og I skal si til ham: Herren, hebreernes Gud, har møtt oss; la oss nu gå tre dagsreiser ut i ørkenen og ofre til Herren vår Gud.

¹⁸Na aw a ngai khe ding: huchiin na kuan dinga, nang leh Israel upate, Aigupta kumpipa kiangah na hoh ding uh, a kiangah hichi bang in na chi ding uh, Hebru te Toupa Pathian in hon kimuhpih a: tu in, ka hon ngen uhi, hon paisak in, gamdai a ni thum lama, Toupa ka Pathian uh kianga ka ki thoih theih na ding un.

¹⁹Men jeg vet at kongen i Egypten ikke vil gi eder lov til å dra ut, ikke engang om han får kjenne en sterk hånd over sig.

¹⁹A hia Aigupta kumpipan a hon paisak kei ding chih ka theitel hi, a ban thahat in hilou in.

²⁰Derfor vil jeg rekke ut min hånd og slå Egypten med alle mine under, som jeg vil gjøre midt iblandt dem; så skal han la eder fare.

²⁰Huchiin, ka ban ka jak dinga, a lak ua ka hih ding ka thil lamdang te tengteng in Aigupta gam ka gawt ding: huan, huai nung chiangin a hon paisak ding hi.

²¹Og jeg vil la dette folk finne yndest hos egypterne, så I, når I drar ut, ikke skal dra tomhendt bort;

²¹Huan, Aigupta te mitmuh in hiai mite deihsak na ka pe ding, huchiin hichi ahi dinga, na pai chiang un a vuak in na pai kei ding uh:Numei teng in a innveng leh a inn a nituang nu a kipan in, dangka suangmantam te, dangkaeng suangmantam te leh puansilh te a leitawi ding: huchiin huaite na tapa te uh na silhsak ding ua, na tanu te uh na silhsak ding uhi; huchiin Aigupta te na gallak ding uhi.

²²men enhver kvinne skal be sin grannekvinne og den som bor i hennes hus, om smykker av sølv og gull og om klær, og I skal la eders sønner og eders døtre ta dem på sig; dette er det bytte I skal ta av egypterne.

²²Numei teng in a innveng leh a inn a nituang nu a kipan in, dangka suangmantam te, dangkaeng suangmantam te leh puansilh te a leitawi ding: huchiin huaite na tapa te uh na silhsak ding ua, na tanu te uh na silhsak ding uhi; huchiin Aigupta te na gallak ding uhi.