¹Og du, stem i en klagesang over Israels fyrster

¹Huailouin leng Israel heutute tungtangah sunna la phuah ahi:

²og si: Hvad er din mor? En løvinne. Mellem løver hvilte hun; blandt unge løver opfødde hun sine unger.

²Na nu bang ahia a hih? humpinelkaipi ahi; humpinelkaite lakah a kuala, humpinelkai lunlaite lakah a noute a vaklian a.

³Og hun opfostret en av sine unger*; han blev en ung løve, og han lærte å rane og røve, han åt mennesker. / {* Joakas.}

³Huan a noute lakah khat a vakteia; humpinelkai lunlai a honghi: huan samat a siama, mite a gai.

⁴Men hedningefolk fikk høre om ham; i deres grav blev han fanget, og de førte ham med neseringer til Egyptens land.

⁴Namten leng tanchin a ja ua: a kokhuk uah matin aom: huan Aigupta gamah sikkawiin amah a pi ua.

⁵Da hun så at hun hadde ventet forgjeves, at hennes håp var gått til grunne, tok hun en annen av sine unger* og gjorde ham til en ung løve. / {* Jojakin.}

⁵Huchiin a ngaka, a lametna a vuaksuak chih a theihin, a noute lakah a dang khat a la a, humpinelkai lunlaiin a bawl hi.

⁶Han gikk omkring blandt løver; han blev en ung løve, og han lærte å rane og røve, han åt mennesker.

⁶Huan humpinelkai lakah a pai touin a pai suk a, humpinelkai lunlai a honghi: huan samat a siama, mite a gai hi.

⁷Han voldtok deres enker og ødela deres byer, og landet og alt det der var, blev forferdet ved lyden av hans brøl.

⁷Huan a innpite uh a theia, a khopite uh a hihgawpa; huan gam tuh a segawpa, a humham husa jiakin, huaia tengteng.

⁸Da satte folkene fra landskapene rundt omkring sitt garn op imot ham og spente det ut over ham; han blev fanget i den grav de hadde gravd.

⁸Huchiin bialte akipanin ning chiha namten amah a dou ua: huan a tungah len uh a jak ua; a kokhuk uah matin a omta hi.

⁹Så satte de ham med krok i nesen i et bur og førte ham til kongen i Babel; der satte de ham i en fast borg, forat hans røst ikke mere skulde høres på Israels fjell.

⁹Huan sikkawitein bawm sungah amah a koih ua; Babulon kumpipa kiangah a pi ua; kulh muanhuaite sungah a pi lut ua, huchia Israel tangsangte tunga a aw a kijak nawn louhna dingin.

¹⁰Mens du levde i ro, var din mor som et vintre plantet ved vann; fruktbart og fullt av grener var det, fordi det hadde meget vann.

¹⁰Na nu grepgui bang a ahi, na sisana, tuite kianga suan: tui tampite jiakin gahthei leh hiangtein a dim.

¹¹Og det fikk sterke grener, tjenlige til herskerspir, og hevet sig høit op mellem skyene, og det falt i øinene ved sin høide og sine mange ranker.

¹¹Huan vaihawmna pote lalchiang sikchiang khauh a nein, huan nahbawk pha lakah a sandan uh hihsangin a om hi, huchiin ahiang tampite u toh sangpia muhin a om uhi.

¹²Da blev det rykket op i harme og kastet til jorden, og østenvinden tørket bort dets frukt; dets sterke grener blev revet av og tørket bort; ild fortærte dem.

¹²Himahleh thangpaihna a bohkhiakin a oma, leia paihin a oma, suahlam huihin a gah a mut keu: a kung khaukte a kitana, a keu; meiin a maute a kang beita.

¹³Og nu er det plantet i ørkenen, i et tørt og tørstende land.

¹³Huan tuin gamdai ah, gam keu leh tui om lou ah phuh in a om,Huchiin ahianga sikchiangtea kipan mei a pai khia, a gah a hulbeia, huchiin amahah vaihawm dingin lalchiang ding sikchiang khauh a om kei hi. Hiai kahla ahi, kahla ading ahi ding hi.

¹⁴Og det gikk ut ild fra dets kvistede gren*; den fortærte dets frukt, og det er ikke mere nogen sterk gren på det til herskerspir. Dette er en klagesang, og til en klagesang skal det bli. / {* d.e. fra Sedekias; ESK 17, 13 fg.}

¹⁴Huchiin ahianga sikchiangtea kipan mei a pai khia, a gah a hulbeia, huchiin amahah vaihawm dingin lalchiang ding sikchiang khauh a om kei hi. Hiai kahla ahi, kahla ading ahi ding hi.