¹I det syvende år, i den femte måned, på den tiende dag i måneden, kom nogen av Israels eldste for å spørre Herren, og de satte sig foran mig.

¹Huan, hichi ahia, kum sagihna, kha ngana, huai kha ni sawm niin Israel upa kuatehiam TOUPA thu dong dingin a hongpai ua, ka maah a tu uh.

²Da kom Herrens ord til mig, og det lød så:

²Huan TOUPA thu ka kiangah a hongtunga, ka kiangah,

³Menneskesønn! Tal med Israels eldste og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Er I kommet for å spørre mig? Så sant jeg lever, lar jeg mig ikke spørre av eder, sier Herren, Israels Gud.

³Mihing tapa, Israel upate houpih inla, a kiang uah, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Kei thudong dia hongpai na hi uh hia? A hina ka hin laiteng, noute thudotin ka om kei ding, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, chi in.

⁴Vil du dømme dem, vil du dømme, menneskesønn? Tal til dem om deres fedres vederstyggeligheter

⁴Amau na hawmsak kei dia hia? Mihing tapa, hawmsak tanla, a pate uh kihhuainate theisakin;

⁵og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: På den dag da jeg utvalgte Israel og løftet min hånd [til ed] for ætlingene av Jakobs hus og gav mig til kjenne for dem i Egyptens land, da jeg løftet min hånd [til ed] for dem og sa: Jeg er Herren eders Gud -

⁵Huan a kiang uah, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Israelte ka tel nia Jakob inkote telte kiangah ban jak hiala Aigupta gama a kiang ua ka kitheihsaka, a kiang ua ka khut ka jaka, Kei TOUPA na Pathian uh ka hi a, chia,

⁶på den dag løftet jeg min hånd og tilsvor dem at jeg vilde føre dem ut av Egyptens land til et land som jeg hadde utsøkt for dem, et land som flyter med melk og honning, det fagreste av alle land.

⁶Huai nia Aigupta gam akipan pi khiaa, amaha dia gam kham, nawitui leh khuaijua luang gam, gam tengtenga kilawmpena pi lut dinga ka khut ka jak niin a kiang uah.

⁷Og jeg sa til dem: Enhver av eder kaste bort de vederstyggeligheter hans øine henger ved, og gjør eder ikke urene med Egyptens motbydelige avguder! Jeg er Herren eders Gud.

⁷Mi chihin na mit ua muh thil kihhuai pai mang unla, Aigupta gama milimtein kihihnin kei un, kei TOUPA na Pathian uh ka hi hi, chiin ka gen a.

⁸Men de var gjenstridige mot mig og vilde ikke høre på mig; de kastet ikke bort de vederstyggeligheter som deres øine hang ved, og forlot ikke Egyptens motbydelige avguder. Da sa jeg at jeg vilde utøse min harme over dem, fullbyrde min vrede på dem midt i Egyptens land.

⁸Himahleh, ka tungah a hel ua, honlimsak himhim kei ua, mi chihin a mit ua muh thil kihhuaite leng a pai mang kei ua, Aigupta milimte leng a lehngatsan sam kei uh: Huaiah a tung ua ka hehna lungdam sak dingin Aigupta gamsung ngei ah a tunguah ka hehna ka leihbo na diamah, ka chi hi.

⁹Men det jeg gjorde, det gjorde jeg for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for det folks øine som de bodde blandt, og for hvis øine jeg gav mig til kjenne for dem for å føre dem ut av Egyptens land.

⁹Himahleh, keimah min jiakin ka gamtang zotaa, a omna namte uh mitmuhin Aigupta gam akipan pi khiain a kiang uah ka kitheisaka, huai namte mitmuhin ka min gensiata a om louhna dingin.

¹⁰Og jeg førte dem ut av Egyptens land og lot dem dra inn i ørkenen.

¹⁰Huchiin Aigupta gam pawt san dingin ka chitaa, gamdaiah ka honpi luttaa.

¹¹Og jeg gav dem mine bud og kunngjorde dem mine lover; for det menneske som holder dem, skal leve ved dem.

¹¹Huan ka dan bawlte amaute ka piaa, ka thugelte ka ensaka, huai min a zuih ua a hinna dingun.

¹²Også mine sabbater gav jeg dem, så de skulde være til et tegn mellem mig og dem, forat de skulde vite at jeg er Herren, som helliger dem.

¹²Huailou leng kei leh amaute kikala chiamtehna dingin ka khawlnite amau ka piaa, kei TOUPA, amaute koihtuampa ka hi chih a theihtheihna dingun.

¹³Men Israels hus var gjenstridig mot mig i ørkenen; de fulgte ikke mine bud og forkastet mine lover, enda det menneske som holder dem, får leve ved dem, og mine sabbater vanhelliget de grovelig. Da sa jeg at jeg vilde utøse min harme over dem i ørkenen og gjøre ende på dem.

¹³Himahleh Israel inkote gamdai ah ka tungah a hel ua, ka danbawlte a jui kei ua, ka thugelte, min a hiha a hinna ding takuh a pai khia ua, ka khawlnite leng nakpitakin a bohsia ua; Huchiin gamdai ah amau hihmang dingin ka hehna a tunguah ka leihna diamah, ka chi a.

¹⁴Men det jeg gjorde, det gjorde jeg for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for de folks øine for hvis øine jeg hadde ført dem ut.

¹⁴Ka pi khiak laiin a theimite nam mahmah mitmuha hihsiata a om louhna dingun ka min jiakin ka gamtang zota ahi.

¹⁵Men jeg løftet også min hånd for dem i ørkenen og svor at jeg ikke vilde la dem komme inn i det land som jeg hadde gitt dem, det land som flyter med melk og honning, det fagreste av alle land,

¹⁵Huailouin huai gamdaiah ka gam piak, nawitui leh khuaijua luang gam, gam tengtenga kilawmpen ah ka pi lut kei ding, ban jak hialin ka chi a;

¹⁶fordi de forkastet mine lover og ikke fulgte mine bud og vanhelliget mine sabbater; for deres hjerte fulgte deres motbydelige avguder.

¹⁶Ka thugelte a pai khia ua, ka dan bawlte a jui kei ua, ka khawlnite a bohsiat jiak un: a lungtang un a milimte uh a jui ngal ua.

¹⁷Men jeg viste dem skånsel og ødela dem ikke; jeg gjorde ikke aldeles ende på dem i ørkenen.

¹⁷Himahleh hihmang lou dingin ka mitin a muh maihta a, gamah leng ka hihmang vekta kei hi.

¹⁸Og jeg sa til deres barn i ørkenen: Følg ikke eders fedres bud og hold ikke deres lover og gjør eder ikke urene med deres motbydelige avguder!

¹⁸Huan gamdai ah a tate uh kiangah, Na pate uh dan bawl jui kei unla, a thugelte uh jui kei unla, a milimte un kihihnin sam kei un;

¹⁹Jeg er Herren eders Gud; følg mine bud og hold mine lover og gjør efter dem!

¹⁹Kei TOUPA na Pathian uh ka hia, ka dan bawlte jui unla, ka thugelte vom unla, jui un:

²⁰Og hellighold mine sabbater! De skal være til et tegn mellem mig og eder, forat I skal vite at jeg, Herren, er eders Gud.

²⁰Ka khawlni tang unla, kei leh noute kikala chiamtehna ahi dinga, TOUPA na Pathian uh ka hi chih na theihna uh ahi sin hi, ka chi a.

²¹Men barna var gjenstridige mot mig; de fulgte ikke mine bud og holdt ikke mine lover, så de gjorde efter dem, enda det menneske som holder dem, får leve ved dem; mine sabbater vanhelliget de. Da sa jeg at jeg vilde utøse min harme over dem, fullbyrde min vrede på dem i ørkenen.

²¹Himahleh a tate uh ka tungah a hel ua, ka dan bawlte a jui kei ua, ka thugelte, min a hiha a hinna ding tak, jui dingin a vom sam kei uh; khawlnite a bohseta ua; Gamdai ah ka hehna lungdamsak dingin a tunguah ka hehna ka leihna diamah, ka chi a.

²²Men jeg drog min hånd tilbake og gjorde det jeg gjorde, for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for de folks øine for hvis øine jeg hadde ført dem ut.

²²Himahleh ka khut ka kideksaka, ka pi khiak lai atheimite nam ngei mitmuh a hihsiata a om louhna dingun ka min jiakin ka gamtang zota ahi.

²³Men jeg løftet også min hånd for dem i ørkenen og svor at jeg vilde sprede dem blandt hedningefolkene og strø dem ut i landene,

²³Huailou leng, namte lakah amau ka dalhsak dinga, gam chih ah ka thelthang sak ding, gamdai ah ban jak hialin ka na chi a.

²⁴fordi de ikke holdt mine lover, men forkastet mine bud og vanhelliget mine sabbater, og deres øine fulgte deres fedres motbydelige avguder.

²⁴Ka thugelte a jui kei ua, ka dan bawlte a pai khia ua, ka khawlnite a bohsia ua, a pate uh milim lam a ngat jiakun,

²⁵Derfor gav jeg dem også bud som ikke var gode, og lover som de ikke kunde leve ved.

²⁵Huailou leng, dan bawl hoih lou ka piaa, a hin louhna ding ua thugelte toh;

²⁶Jeg lot dem bli urene ved sine offergaver, idet de lot alt som åpner mors liv, gå igjennem ilden, så jeg kunde ødelegge dem, forat de skulde kjenne at jeg er Herren.

²⁶A thil tan uh, sul hongmi tengten mei a paihna uah amaute ka hihnina, ka lungjuang saka, a tawpa TOUPA ka hi chih a theihna ding un.

²⁷Tal derfor til Israels hus, menneskesønn, og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Også dermed hånte eders fedre mig at de viste troløshet mot mig;

²⁷Huaijiakin mihing tapa, a kiang uah thu gen inla, a kiang uah, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Na pate un hialte ah a hon gense lailai uh ahi, ka tunga tatlekna thil ahih uahte.

²⁸jeg førte dem inn i det land som jeg med løftet hånd hadde svoret å ville gi dem; men så snart de så en høi bakke eller et løvrikt tre, ofret de der sine slaktoffer og bar der frem sine harmelige offergaver; dit kom de med sin søte offerduft, og der utøste de sine drikkoffer.

²⁸Ban jak hiala amaute ka chiam gamah ka honpi lutin, tang sang leh sing buk lian a muh peuhmah uah a kithoihnate uh a lan ua, a thil lat uh hehhuai mahmahte a pia uh. A gimlimte uh a bawl ua, a dawn ding thil latte uh a bungkhe ngal ua, chiin.

²⁹Da sa jeg til dem: Hvad er disse offerhauger, siden I søker til dem? - Og allikevel kalles de offerhauger den dag idag.

²⁹Huchiin ken a kianguah, Mun sanga na hoh nak uh bang na chihna uh ahia? ka chi a; huchiin a min adingin tuni tanin, Bamah, chih a hita hi.

³⁰Si derfor til Israels hus: Så sier Herren, Israels Gud: Hvad? I gjør eder urene på samme vis som eders fedre og driver hor med deres vederstyggeligheter;

³⁰Huchiin Israel inkote kiangah gen inla, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Na pate uh bang jelin noumau na kihihnin un a kihhuaina bang un hup mang na hi ding uh maw?

³¹når I bærer frem eders gaver og lar eders barn gå gjennem ilden, gjør I eder ennu den dag idag urene ved alle eders motbydelige avguder - og jeg skulde la mig spørre av eder, Israels hus? Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, jeg lar mig ikke spørre av eder.

³¹Na thil tan uh na lan un, na tate uh meiah na pai ua, tuni tanin na milimte tengteng un na kihihnin uh ahi kei maw? Noute thudot ding ka hi ahia, aw Israel inkote aw? A hina ka hin laiteng noute thudotin ka om kei ding, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi.

³²Og aldri skal det skje det som kommer eder i sinne, når I sier: Vi vil være som hedningene, som folkene rundt om i landene; vi vil dyrke tre og sten.

³²I kim ua nam dang pautuam mite banga singbul suangbul be ding I hi uh, na lungsim un na chi na ua, na hi het kei ding uh.

³³Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, jeg vil regjere over eder med sterk hånd og med utrakt arm og med utøst harme.

³³A hina ka hin laiteng, khut thagui hat takin, ban jak kawm leh heh suahin na tunguah ka lal ngeingei ding, chih TOUPA PATHIAN thupawt ahi.

³⁴Og jeg vil føre eder ut fra de folk og samle eder fra de land som I nu er spredt i, med sterk hånd og med utrakt arm og med utøst harme.

³⁴Namte laka kipan ka honpi khe dinga, dalhsaka na omna gam ua kipan khut hat tak leh ban jak leh heh suahin ka honpi khawm ding.

³⁵Og jeg vil føre eder til folkenes ørken, og der vil jeg gå i rette med eder, åsyn til åsyn;

³⁵Pau tuam mite gamdai gamah ka honpi lut dinga, ki maituahin I kisual ding uh,

³⁶likesom jeg gikk i rette med eders fedre i ørkenen ved Egyptens land, således vil jeg gå i rette med eder, sier Herren, Israels Gud.

³⁶Aigupta gam gamdaia na pate uh ka sual bang takin nou leng ka honsual ding, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi.

³⁷Og jeg vil la eder gå forbi under hyrdestaven, og jeg vil føre eder inn i paktens bånd,

³⁷Huan chiang nuaiah ka honlut sak dinga, thukhun delhkhumna nuaiah ka honpilut ding hi;

³⁸og jeg vil skille ut fra eder de gjenstridige og dem som er falt fra mig; fra deres utlendighets land vil jeg føre dem ut, men til Israels land skal ingen av dem komme, og I skal kjenne at jeg er Herren.

³⁸Huan na lakua kipan mi helte leh ka tunga talekmite ka khuah siang dinga, a omna gam ua kipanin kapi khe dinga, himahleh Israel gamah a lut het kei dinguh: huchiin TOUPA ka hi chih na thei ding uh.

³⁹Og I, Israels hus! Så sier Herren, Israels Gud: Gå avsted, dyrk hver sine motbydelige avguder! Men siden skal I sannelig høre på mig og ikke mere vanhellige mitt hellige navn ved eders gaver og ved eders motbydelige avguder.

³⁹Noute ahihleh, Aw Israel inkote aw, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Ka thu na ngaihkhiak sin kei uleh tunung chiang inleng na milim na uh sem chiat maita unla; himahleh ka min siangthou bel na thilpiakte u leh na milimte un na hihnin ta kei ding uhi.

⁴⁰For på mitt hellige berg, på Israels høie berg, sier Herren, Israels Gud, der skal hele Israels hus, alle som er i landet, tjene mig; der vil jeg ha behag i dem, og der vil jeg spørre efter eders offergaver og efter den førstegrøde som I bærer frem av alt det I helliger.

⁴⁰Ka tang siangthou, Israel sanna tang ah, huaiah Israel inkote tengtengin a vek un, huai gamah ka na a sem ding uh; huaiah amaute ka pakta ta dia, huaiah na thillatte uh na thilpiak hoih tatate uh, na thil tan tengteng uh ka deihta ding.

⁴¹For den søte dufts skyld vil jeg ha velbehag i eder, når jeg fører eder ut fra de folk og samler eder fra de land som I nu er spredt i, og åpenbarer min hellighet på eder for hedningefolkenes øine.

⁴¹Namte lak akipan ka hon lak khiak hun chiangin leh gam chiha na dalhna ua kipan ka honpi khawm hun chiangin, gimlim dingin noute ka honsangta dinga, namte mitmuhin noute ah ka sianthoudan a langta ding, TOUPA PATHIANIN a chi hi.

⁴²Og I skal kjenne at jeg er Herren, når jeg fører eder til Israels land, til det land som jeg med løftet hånd har svoret å ville gi eders fedre.

⁴²Huan Israel gam, ban jak hiala na pate uh piak ka chiam gama noute ka honpi lut hun chiangin TOUPA ka hi chih na thei ding uh,

⁴³Og der skal I komme i hu eders ferd og alle de gjerninger som I har gjort eder urene med, og I skal vemmes ved eder selv for alle de onde gjerninger som I har gjort.

⁴³Huan huaiah n aomdante u leh na thilhih uh, na kihihnitna tengteng uh na thei t ading uh; huchiin na thilhoih lou hih tengtengte uh jiakinnoute mitmuh ngeiin na kihta ding uhi.

⁴⁴Og I skal kjenne at jeg er Herren, når jeg gjør således med eder, for mitt navns skyld og ikke efter eders onde ferd og eders skamløse gjerninger, Israels hus, sier Herren, Israels Gud.

⁴⁴Huan na omdan hoihloute uh bang hi loua, na thilhih uh thulimloute bang leng hi sam loua, ka min jiaka noute ka honpichin sak hun chiangin, aw Israel innkote aw, TOUPA kahi chih na thei ta ding uh, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, chiin.

⁴⁵Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

⁴⁵Huan TOUPA thu ka kiangah a hongtunga, ka kiangah,

⁴⁶Menneskesønn! Vend ditt åsyn mot syd og prek mot Syden og spå mot skoglandet i syd*! / {* d.e. mot Jerusalem og Juda (ESK 21, 2), som for profeten i Kaldea lå mot syd.}

⁴⁶Mihing tapa, sim lam masuan inla, simlam ngain na thu khah inla, sim lam gammangpi lamah thu gen inla,

⁴⁷Og si til Sydens skog: Hør Herrens ord! Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg tender en ild i dig, og den skal fortære hvert friskt tre og hvert tørt tre i dig; den luende ild skal ikke utslukkes, men alle ansikter fra syd til nord skal bli forbrent ved den.

⁴⁷sim lam gammangpi kiangah, TOUPA thu ngai in, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Ngai in, nangah mei ka toh dinga, nanga sing hing tengteng a kang bei dinga, sing keu peuhmah leng: mei kuang luahluah a dai kei ding, sim akipana mal tanin, matuah teng a kangvom ding hi.

⁴⁸Og alt kjød skal se at jeg, Herren, har tendt den; den skal ikke utslukkes.

⁴⁸Huan mi tengtengin kei TOUPA meikhahpa ka hi chih a mu ding ua, a mit kei ding, a chi hi, chi in, a chi a.Huchiin ken, A! TOUPA PATHIAN, Gentehna thugenmi lel avele, honchi kei dia, ka chi a.

⁴⁹Da sa jeg: Akk, Herre, Herre! De sier om mig: Han taler jo bare i lignelser!

⁴⁹Huchiin ken, A! TOUPA PATHIAN, Gentehna thugenmi lel avele, honchi kei dia, ka chi a.