¹Og han sa til mig: Menneskesønn! Stå op på dine føtter, så jeg kan tale med dig!

¹Huan ka kiangah, Mihing tapa, na khein dingin na kiangah thu ka gen sin hi, a chi a.

²Og det kom ånd i mig da han talte til mig, og den fikk mig til å stå på mine føtter, og jeg hørte på ham som talte til mig.

²Huan ka kianga thu a gen laiin kha keiah a hongluta, ka khein a honding saka, huan kei honhoupihpa ka ngaikhia hi.

³Og han sa til mig: Menneskesønn! Jeg sender dig til Israels barn, til hedninger, oprørerne, som har gjort oprør mot mig; de og deres fedre har vært troløse mot mig helt til den dag idag.

³Huan ka kiangah, Mihing tapa, Israel tate kiangah, helhat nam, ka tunga hel sekte kiangah ka honsawl hi: amau leh a pipute un leng hiai ni pha nangawnin ka tungah a talek sek uhi.

⁴Og til barna med de frekke ansikter og hårde hjerter sender jeg dig, og du skal si til dem: Så sier Herren, Israels Gud.

⁴Suan paupeng leh genhakte ahi ua, a kiang uah nang ka honsawl hi; huan, a kiang uah, TOUPA Pathianin hichiin a chi, na chi ding ahi.

⁵Og enten de hører eller lar det være - for en gjenstridig ætt er de - så skal de vite at en profet har vært midt iblandt dem.

⁵Huan amau a ngaikhia uhiam, a ngaikhe kei uhiam (helhat lah a hingal ua), a lak uah jawlnei a om chih a theigige ding uhi.

⁶Men du menneskesønn, frykt ikke for dem, og frykt ikke for deres ord! For nesler og torner er du omgitt av, og mellem skorpioner bor du. Frykt ikke for deres ord og bli ikke forferdet for deres åsyn! For en gjenstridig ætt er de.

⁶Huan nang, mihing tapa, amaute kihta kenla, a thu uah leng lunglel sam ken, na kiangah khaulingnei leh loulingneite omin, aikam laka teng himah lechin: helhat mi hi mah le uh, a thu uh kihta kenla, a latdan uah leng lunglel sam ken.

⁷Og du skal tale mine ord til dem enten de hører eller lar det være; for gjenstridige er de.

⁷Huan a ngaikhia uhiam, a ngaikhe kei uhiam, a kiang uah ka thu na gen ding ahi: helhat tak lah ahi ngal ua.

⁸Men du menneskesønn, hør på det som jeg taler til dig! Vær ikke gjenstridig som den gjenstridige ætt! Lat op din munn og et det som jeg gir dig!

⁸Himahleh nang mihing tapa, na kianga ka gen ngaikhia in; mi helhatte bangin helhat hi tei ken: na kam ka inla, ka honpiak ne in, a chi a.

⁹Og jeg så, og se, en hånd var rakt ut til mig, og i den var det en bokrull.

⁹Huan ka ena ngaiin, khutin a honsawka, huan ngaiin huaiah laibu jial a oma;Ka maah a phalha, a sunglam leh a polam gelh ahi; khanate, lusunna te tunggikna te gelhna a om hi.

¹⁰Og han bredte den ut foran mig, og der var skrevet på den både på fremsiden og på baksiden; det var klagesanger og sukk og ve-rop som var skrevet på den.

¹⁰Ka maah a phalha, a sunglam leh a polam gelh ahi; khanate, lusunna te tunggikna te gelhna a om hi.