¹Og han sa til mig: Menneskesønn! Et det du her finner for dig! Et denne bokrull, og gå avsted og tal til Israels hus!

¹Huan ka kiangah, Mihing tapa, na muh ne in; laibu jial ne inla, Israel inkote kiangah thu vagen in, achi a

²Da lot jeg op min munn, og han gav mig denne rull å ete

²Huchiin ka kam ka kaa, laibu jial a honne sakta hi.

³og sa til mig: Menneskesønn! Mett din buk og fyll dine innvoller med denne rull som jeg gir dig! Og jeg åt, og den var i min munn søt som honning.

³Huan aman ka kiangah Mihing tapa, na gil ah pai inla, hiai laibu jial ka honpiakin na gilsung hihdim in, a chi a. Huchiin ka netaa, a khumdan ka kamah khuaiju bang mai ahi hi.

⁴Og han sa til mig: Menneskesønn! Gå til Israels hus og tal til dem med mine ord!

⁴Huan aman ka kiangah, Mihing tapa kuan inla, Israel inkote kiangah ka thute zangin vagen in.

⁵For ikke til et folk med vanskelig sprog og tungt mæle sendes du, men til Israels hus;

⁵Pau tuam leh pau haksa te kianga sawl na hi zo ngala;

⁶ikke til mange folk med vanskelig sprog og tungt mæle, hvis ord du ikke forstår; sannelig, om jeg sendte dig til dem, skulde de høre på dig.

⁶Nam pau chi tuamtuam leh pau haksa mahmah a thu uh na theih theihlouhte kianga sawt na hi kei hi. A kiang ua nang ka honsawlin pellouin na thu a ngaikhe mahmah dinguh.

⁷Men Israels hus skal ikke ville høre på dig, for det vil ikke høre på mig; for hele Israels hus har hårde panner og forherdede hjerter.

⁷Himahleh Israel inkoten a honngaikhe kei ding ua, kei lah honngaikhe sin ngal kei ua, Israel inkote tengteng lah taltang tak leh lungtang genhak mahmah ahi ngal ua,

⁸Se, jeg gjør ditt åsyn hårdt mot deres åsyn og din panne hård mot deres panne.

⁸Huan ngaiin, na mai amau mai lakah khauh takin, na taltang leng amau taltang lak atak takin ka honbawl hi.

⁹Lik en diamant, hårdere enn sten, gjør jeg din panne; du skal ikke frykte for dem og ikke forferdes for deres åsyn; for en gjenstridig ætt er de.

⁹Suang tak mahmah, meisuang sanga takin na tal ka bawla, lau kenla, a miet uah lunglel sam ken, helhat mi hi mah le uh, a chi a.

¹⁰Og han sa til mig: Menneskesønn! Alle de ord som jeg taler til dig, skal du ta inn i ditt hjerte og høre med dine ører.

¹⁰Huailou leng ka kiangah Mihing tapa, na kianga ka thugen ding tengteng na bilin ngaikhia inla, na lungtang ah khum in.

¹¹Og gå til de bortførte, til ditt folks barn, og tal til dem og si: Så sier Herren, Israels Gud - enten de hører eller lar det være!

¹¹Huan kuan inla, na chipih saltangte kiang vatung inla; na ngaikhia uhiam, a ngaikhe kei uhiam. Hichibang TOUPA thu pawt ahi hi, chiin gen inla, hilh in, a chi a.

¹²Da løftet et vær mig op, og jeg hørte bak mig lyden av et stort bulder: Lovet være Herrens herlighet fra det sted hvor han er,

¹²Huchiin khain a hondomkangtaa, huan amuna kipana TOUPAN thupina a dinkhiak laiin, ka nunglamah jinling thawm ka ja hi;

¹³og lyden av livsvesenenes vinger, som rørte ved hverandre, og lyden av hjulene ved siden av dem og lyden av et stort bulder.

¹³Huai tuh thilhingte kha kisukha leh a kiangua kangtalai pei te, jinling thawm bang nei ahi uhi.

¹⁴Og et vær løftet mig op og tok mig, og jeg fór avsted, gram og harmfull i min ånd, og Herrens hånd var sterk over mig.

¹⁴Huchiin khain a hontawi kanga, a honla mangtaa: heh mahmah leh utlou pipiin ka kuantaa, TOUPA khut lah ka tungah a hat ngala.

¹⁵Og jeg kom til de bortførte i Tel-Abib, de som bodde ved elven Kebar, og hvor de ellers bodde, og jeg satt der i syv dager iblandt dem og stirret frem for mig.

¹⁵Huchiin, Telabiba saltang te, Kebar luia tengte kiang ka vatunga, a tutna uah ka tua; lamdanga sa takin huaiah ni sagih ka tuta hi.

¹⁶Men da syv dager var gått, da kom Herrens ord til mig, og det lød således:

¹⁶Huan ni sagih beiin hichi ahi a, TOUPA thu ka kiang a hongtung a,

¹⁷Menneskesønn! Jeg har satt dig til vekter for Israels hus, og når du hører et ord av min munn, skal du advare dem fra mig.

¹⁷Mihing tapa, Israel inkote vilpain nang ka honsep ahi; huchiin ka kama thu na za dinga, kei sikin amau vauna na pe ding hi,

¹⁸Når jeg sier til den ugudelige: Du skal visselig dø, og du ikke advarer ham og ikke taler og advarer den ugudelige for hans ugudelige ferd for å holde ham i live, da skal han, den ugudelige, dø for sin misgjernings skyld, men hans blod vil jeg kreve av din hånd.

¹⁸Mi gilou kianga ka thu, Na si mahmah ding ahi, ka chiha, huai mi gilou a hinna hum dinga a gitlouhna lampi paisan dinga vauna na neih louha, vauna thu leng na hilh sam louha, huai mi gitlouhnaa a sih leh a sisan moh nang lakah kon sik ngeingei ding hi.

¹⁹Men når du har advart den ugudelige, og han ikke vender om fra sin ugudelighet og fra sin ugudelige ferd, da skal han dø for sin misgjernings skyld, men du har reddet din sjel.

¹⁹Himahleh huai mi gilou na vaua, a gitlouhna a pai san louha, a gitlouhna lampi a lehngatsan sam kei leh a gitlouhna ah a si dinga, nang bel na hinna na humbit ahi zo ding hi.

²⁰Og når en rettferdig vender sig bort fra sin rettferdighet og gjør urett, så legger jeg en anstøtssten i hans vei - han skal dø. Når du ikke har advart ham, skal han dø i sin synd, og de rettferdige gjerninger som han har gjort, skal ikke kommes i hu, men hans blod vil jeg kreve av din hånd.

²⁰Huan mi diktatin a diktatna lehngat sana gitlouhna a hiha, a ma a pukna ka koih a leh, a si ding: vauna na neih louh jiakin a khelhnaah a si dinga; a thil diktat hihsat theihgige ahi kei ding; a sisan moh ahihleh na laka kon sik ding hi.

²¹Men når du har advart den rettferdige om at han, den rettferdige, ikke skal synde, og han da ikke synder, da skal han visselig leve, fordi han lot sig advare, og du har reddet din sjel.

²¹Himahleh mi diktat khial lou dinga na vaua a khelh kei leh vauna a khawksak jiakin a hing ding; nang leng na hinna na humbit ding hi, achia.

²²Og Herrens hånd kom over mig der, og han sa til mig: Stå op og gå ut i dalen! Der vil jeg tale med dig.

²²Huan huaiah TOUPA khut ka tungah a oma, ka kiangah, Thou inla, phaijangah pai inla, huaiah ka honhoupih ding, a chi a. Huchiin ka thoua, phaijangah ka paita hi.

²³Da stod jeg op og gikk ut i dalen, og se, der stod Herrens herlighet, lik den herlighet jeg hadde sett ved elven Kebar; og jeg falt på mitt ansikt.

²³Huan ngaiin, huaiah TOUPA thupina, Kebar luia ka muh thupina bang maiin a hongdinga, kei a khupin ka pukta hi.

²⁴Men ånden kom i mig og fikk mig til å stå på mine føtter; og han talte med mig og sa til mig: Gå og steng dig inne i ditt hus!

²⁴Huchiin, keiah kha a hongluta, ka khein a honding saka, a honhoupiha, Pai inla, na inah kikhak khum in.

²⁵Og du menneskesønn! Se, de skal legge rep om dig og binde dig med dem, så du ikke kommer ut iblandt dem.

²⁵Nang jaw, mihing tapa, khauhualin a honkhih ding ua, ahon gak ding ua, a lak uah na pawt khe nawn kei ding.

²⁶Og din tunge vil jeg la henge fast ved din gane, så du blir målløs og ikke blir i stand til å refse dem; for en gjenstridig ætt er de.

²⁶Na lei na dangtawngah ka belhsak dinga, n apau nawn kei dinga, amaute salpa na hi nawn kei ding, helhat inkuan ahi ngal ua.Himahleh na kianga thu ka gen hun chiangin na kam ka honka sak dinga, a kianguah TOUPA PATHIANIN hichiin a chi hi: A ngaikhiain ngaikhia henla, a ngaikhe louin ngaikhe kei mai heh, helhat innkuan lah ahi ngal ua, a chi hi, chiin na gen ding ahi.

²⁷Men når jeg taler med dig, vil jeg åpne din munn, og du skal si til dem: Så sier Herren, Israels Gud. Den som vil høre, han høre, og den som vil la det være, han la det være! For en gjenstridig ætt er de.

²⁷Himahleh na kianga thu ka gen hun chiangin na kam ka honka sak dinga, a kianguah TOUPA PATHIANIN hichiin a chi hi: A ngaikhiain ngaikhia henla, a ngaikhe louin ngaikhe kei mai heh, helhat innkuan lah ahi ngal ua, a chi hi, chiin na gen ding ahi.