¹I det tolvte år, i den tolvte måned, på den første dag i måneden, kom Herrens ord til mig, og det lød så:

¹Huan hiai ahi, kum sawmlehnihna, kha sawmlehnihna, huai kha ni khat nia TOUPA thu ka kianga hong tung:

²Menneskesønn! Stem i en klagesang over Farao, Egyptens konge, og si til ham: En ung løve blandt folkene vilde du være lik, og så var du som sjøuhyret i havet, og du fór frem i dine elver og gjorde vannet grumset med dine føtter og gjorde dets strømmer mudret.

²Mihing tapa, Aigupta kumpipa Pharo sunna la phuak inla, a kiangah: Namte humpinelkai lunlai kibatpih: tuipia olepi na bang zaw hi; na naka tuite phuansakin, na khein na tok nina, aluite uh na ninsak vekta.

³Så sier Herren, Israels Gud: Derfor vil jeg utspenne mitt garn over dig ved skarer av mange folk, og de skal dra dig op i min not.

³TOUPA PATHIANIN hichiin achi: ka lenin ka honkhuh dinga, mi tampi toh, ka lenin nang a honman ngeingei ding uh.

⁴Jeg vil kaste dig på land og slenge dig bort på marken, og jeg vil la alle himmelens fugler slå ned på dig og dyrene på hele jorden mette sig med dig.

⁴Gamlak ah ka honnuse dinga, gamlakah ka honpai ding; tung a leng tengteng ka samkhawm ding, na tungah; nang in leipumpi gamsa, ka taisak ding hi.

⁵Jeg vil kaste ditt kjøtt op på fjellene og fylle dalene med din store kropp.

⁵Tang chih ah na sa ka lui dinga; na luangin guamte ka dimsak ding.

⁶Jeg vil vanne landet med strømmer av ditt blod helt op til fjellene, og bekkeleiene skal fylles med dig.

⁶Na tenna gam tang tanin, ka sil ding, na sisanin; guam chih leng a dim ding, nangmahin.

⁷Og når jeg utslukker dig, vil jeg tildekke himmelen og klæ dens stjerner i sort; solen vil jeg tildekke med skyer, og månen skal ikke la sitt lys skinne.

⁷Ka honchimih sak hun chiangin, van ka khuh in aksi ka mialsak ding; meipiin ni ka liah mang ding; khain a vakna a suah kei ding hi.

⁸Alle skinnende lys på himmelen vil jeg klæ i sort for din skyld, og jeg vil legge mørke over ditt land, sier Herren, Israels Gud.

⁸Na tungah van vakna teng ka mialsak ding; na gamah khomial ka leng sak ding, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, chiin.

⁹Jeg vil vekke sorg i mange folkeslags hjerter, når jeg lar tidenden om din undergang komme ut iblandt folkene, i land som du ikke kjenner.

⁹Na theihlouh gama namte laka na siatna ka tunsak hun chiangin mi tampite lungtang ka lungzingsak ding.

¹⁰Jeg vil gjøre mange folk forferdet over dig, og deres konger skal gyse av redsel over dig, når jeg svinger mitt sverd for deres åsyn, og de skal beve hvert øieblikk, hver for sitt liv, på den dag du faller.

¹⁰A hi, mi tampi nangmah ah lamdangsain ka bawl dinga, a ma ua ka namsau ka leh hun chiangin nang jiakin a kumpipate uh leng mulkimhuai a sa un a lau mahmah ding uh; na puk niin mi chihin a hin uh tan lauin a lingling ding uhi.

¹¹For så sier Herren, Israels Gud: Babels konges sverd skal komme over dig.

¹¹TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ngala: Babulon kumpipa namsau na tungah a hongtung sin.

¹²For kjempers sverd vil jeg la din larmende hop falle - de* er alle sammen de grusomste blandt folkene; de skal ødelegge Egyptens stolthet, og hele dets larmende hop skal tilintetgjøres. / {* kjempene.}

¹²Na mite ka puksak ding, galhatmite namsauin, namte laka kihtakhuai pente ahi uh, a hihse ding uh. Aigupta mite thupina, a mipite tengteng a hihmang ding uh.

¹³Jeg vil utrydde alt dets fe, som har beitet ved de mange vann, og ingen menneskefot skal mere gjøre dem grumset, og ingen klov skal mere gjøre dem grumset.

¹³Tui tampi gei gamsa teng ka hihmang ding; mi kheten a ngap ninta kei ding; gamsa kheten leng a ngap nin sam kei ding hi.

¹⁴Da vil jeg la deres vann synke og deres strømmer flyte bort som olje, sier Herren, Israels Gud,

¹⁴Huchiin tui ka chim sak dinga, ka luang sak ding, luite, sathau bangin, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi.

¹⁵når jeg gjør Egyptens land til en ørken, så landet ligger øde og tomt, når jeg slår ned alle dem som bor der; og de skal kjenne at jeg er Herren.

¹⁵Aigupta gam ka hihse gawp dia, a hauhna tengtengah vuaktangin, a sunga tengte ka phuk mang hun in kei TOUPA kahi chih a thei ngei ding uh.

¹⁶Dette er en klagesang, og den skal bli sunget, folkenes døtre skal synge den; over Egypten og hele dets larmende hop skal de synge den, sier Herren, Israels Gud.

¹⁶Hiai a kahla ding uh ahi; nam chih tanuten hiaia kahin Aigupta leh a mi tengteng a sun ding uh, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi.

¹⁷I det tolvte år, på den femtende dag i måneden, kom Herrens ord til mig, og det lød så:

¹⁷Huan hichi ahi a, kum sawmlehnihna, huai kha ni sawmlehnga niin TOUPA thu ka kiang ah a hongtunga, ka kiang ah,

¹⁸Menneskesønn! Syng en gravsang over Egyptens larmende hop og la den fare ned, den og herlige folkeslags døtre, til dødsrikets land, sammen med dem som farer ned i graven!

¹⁸Mihing tapa, Aigupta mipite kah ekek inla, amah leh nam minthang tak tanute kokhuka pai suk khinte toh lei nuainung lamah paikhia in.

¹⁹Overgår du nogen i skjønnhet? Far ned og legg dig hos de uomskårne!

¹⁹Kilawmna ah kua ahia khup? Pai suk inla zeksumlouhte lakah lum in.

²⁰Midt iblandt dem som er drept med sverdet, skal de* falle; sverdet er gitt**. Dra avsted med det*** og med alle dets skarer! / {* egypterne.} / {** nemlig til kaldeerne, ESK 32, 11.} / {*** Egypten.}

²⁰Namsaua thahsate lakah a puk ding ua, namsau kianga piak ahi khin ua, amah leh a mite tengteng kai mang un.

²¹Kjempenes høvdinger taler midt ut fra dødsriket om ham* og hans hjelpere: De har faret ned, de ligger der, de uomskårne, drept med sverdet. / {* Farao.}

²¹Sheola om galhat mi mahmahten amah leh a panpihmite a be ding ua; a paisuk ua, a lum nilouh ua, namsaua thah, zeksumlouhte.

²²Der er Assur og hele hans skare, rundt om ham er hans graver; alle sammen er drept, falt for sverdet;

²²Huailaiah Asshur leh a heute tengteng a om ua; a hante uh amah kimah a oma: a vek un thah, namsau a puk vek ahi uh.

²³hans graver er lagt i hulens dypeste bunn, og hans skare er rundt omkring hans grav; alle sammen er drept, falt for sverdet, de som utbredte redsel i de levendes land.

²³A hante uh kokhuk thuk penah a oma, a han kimah a heute a om uh; a vek ua thah, namsaua a puk vek, mi hing gam galmuanglou sakmite ahi uh.

²⁴Der er Elam og hele hans larmende hop rundt omkring hans grav; alle sammen er drept, falt for sverdet, de som uomskårne fór ned til dødsrikets land, de som hadde utbredt redsel for sig i de levendes land og bar sin skam sammen med dem som farer ned i graven.

²⁴Huailaiah Elam leh a han kimah a heute a om ua; a vek ua, namsaua puk, lei nuainunga zeksumlouha pai suk. Mi hing gam galmuanglou sakmite, a zahlakna uh kokhuka paipih sukte ahi uhi.

²⁵Midt iblandt drepte menn er det redet et leie for ham med hele hans larmende hop, rundt omkring ham er hans graver; alle sammen er uomskårne, drept med sverdet, fordi redsel for dem var utbredt i de levendes land, og de bar sin skam sammen med dem som farer ned i graven; midt iblandt drepte menn blev han lagt.

²⁵Mi thahte lakah amah leh a heute lupna a bawlsak ua, a hante amah kimah a oma; a vek un zeksumlouh, namsaua thah, ahi ua; a kihtakhuaina uh mi hing gam gallauna ahi nak a; kokhuka paisuk tate toh a zahlakna uh a pua ua, mi thahte lakah a om sak uhi.

²⁶Der er Mesek-Tubal og hele hans larmende hop, rundt omkring ham er hans graver; alle sammen er uomskårne, drept med sverdet, fordi de hadde utbredt redsel for sig i de levendes land.

²⁶Huailaiah Meshek leh Tubal, a heute uh toh a om ua; a hante uh amau kimah a om a; a vek un zeksumlouh, namsaua thah ahi uh; a kihtakhuaina un mihing gam a hihmang sek ngala.

²⁷Skulde de da ikke ligge hos kjemper, hos dem som er falt blandt de uomskårne, som fór ned til dødsriket med sine krigsvåben, og hvis sverd blev lagt under deres hoder, og hvis misgjerning tynget på deres ben, fordi det hadde vært redsel for kjempene i de levendes land?

²⁷Zeksumlouh, mi hat pukte, kidouna galvan toha Sheola paisuk tate, a namsau uh lukhama, a guhte uh tunga a lum omte kiangah a lum kei uh: amau lah mi hing gama mi hatte launa ahi ngal ua.

²⁸Og du, midt iblandt uomskårne skal du bli knust og ligge hos dem som er drept med sverdet.

²⁸Nang zaw zeksumlouhte lakah kitan lemlumin na om dinga, namsaua site kiangah na lum ding.

²⁹Dit er Edom kommet, hans konger og alle hans fyrster, som tross sitt velde er lagt hos dem som er drept med sverdet; de skal ligge hos uomskårne og hos dem som farer ned i graven.

²⁹Huailaiah Edom, a kumpipate leh a heutute tengteng a om ua: a hatna ua; namsaua thahte lakah a sial uh hi; zeksumlouh, kokhuka pai suksate kiangah lum uhi.

³⁰Dit er Nordens fyrster kommet alle sammen, og alle sidonierne, som fór ned med de drepte og blev til skamme tross den redsel folk hadde hatt for dem for deres veldes skyld, og uomskårne fikk de sitt leie hos dem som var drept med sverdet, og de bar sin skam sammen med dem som farer ned i graven.

³⁰Huailaiah mallam heutute, a vek un, Sidon mi tengteng, thahte laka pai suksate a om ua, a hatna un mi a gallau sak sek naa, a zum ua, zeksumlouhin namsaua thahte lakah a lum ua; kokhuka paisuk khinte toh a zahlak khawmta uhi.

³¹Dem skal Farao se, og han skal trøste sig over hele sin larmende hop; drept med sverdet er Farao og hele hans hær, sier Herren, Israels Gud.

³¹Pharoin a na mu dinga, a mite tengteng a lungmuan loh ding, Pharo leh a sepaih hon tengteng, namsau a thahte ngei leng, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi.Mihing gamah gallauna a lengsak a, zeksumlouh, namsaua thahte lakah a lum ding, Pharo leh a mi tengteng ngei, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, a chi a.

³²For jeg har utbredt redsel for ham i de levendes land, og han skal legges midt iblandt de uomskårne, hos dem som er drept med sverdet, Farao selv og hele hans larmende hop, sier Herren, Israels Gud.

³²Mihing gamah gallauna a lengsak a, zeksumlouh, namsaua thahte lakah a lum ding, Pharo leh a mi tengteng ngei, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, a chi a.