¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

¹Huan TOUPA thu ka kiangah a hongtunga,

²Menneskesønn! Tal til ditt folks barn og si til dem: Når jeg lar sverdet komme over et land, og landets folk tar en mann av sin midte og setter ham til vekter for sig,

²Mihing tapa, na nam tate kiangah thu gen inla, akiang uah, Gam tunga namsau ka hontut leh gam miten a lak ua pat mikhat a tel khiak ua, galvilmi dia a koih uleh,

³og han ser sverdet komme over landet og støter i basunen og advarer folket,

³Aman gam tunga namsau hongtung a muh leh pengkul a mut dinga, mipite a kigalging sak ding;

⁴men den som hører basunens lyd, ikke lar sig advare, og sverdet kommer og tar ham bort, da skal hans blod komme over hans eget hode;

⁴Huchiiin kuapeuh pengkul ging zaa poisalou mi, namsau hongtungin man loh tamahleh, a sisan moh a mahmahin a po dinga hi.

⁵han hørte basunens lyd, men lot sig ikke advare, hans blod skal komme over ham selv; men hadde han latt sig advare, så hadde han berget sitt liv.

⁵Pengkul ging a zaka a poisaklouh jiakin a sisan moh a puak mai dinga hi: a napoi sak lebel a hin a humbit sin ahi.

⁶Men når vekteren ser sverdet komme og ikke støter i basunen, og folket ikke blir advart, og sverdet kommer og tar bort nogen av dem, da blir han tatt bort for sin misgjernings skyld, men hans blod vil jeg kreve av vekterens hånd.

⁶Himahleh galvilmiin namsau hongtung a muha, a pengkul a mut louha, mipite a kigalgin louh ua, namsau a hongtuna, a lak ua mi kua hiamin a man loh leh a thulimlouhnain a mangthang dinga, a sisan phu galvilmi akipan ka la ding, chiin.

⁷Og du menneskesønn! Til vekter har jeg satt dig for Israels hus, og når du hører et ord av min munn, skal du advare dem fra mig.

⁷Huchibangin nang, mihing tapa, Israel inkote adia galvil dia ka honbawl na hi; huaijiakin ka kama thu pawt ngaikhia inla, ka kianga kipan kigalginna ding thu a kiang uah hilh in.

⁸Når jeg sier til den ugudelige: Du ugudelige, du skal visselig dø, og du ikke taler og advarer den ugudelige for hans ferd, da skal han, den ugudelige, dø for sin misgjernings skyld, men hans blod vil jeg kreve av din hånd.

⁸Mi gilou kiangah, Aw mi giloupa, si mahmah ding na hi, ka chiha, mi gilou a omdan paisan dinga na hilh kei leh migilou a gitlouhna ah a si dinga, a sisan phu bel nang akipan ka la ding.

⁹Men når du har advart den ugudelige for hans ferd, at han skal vende om fra den, men han ikke vender om fra sin ferd, da skal han dø for sin misgjernings skyld, men du har reddet din sjel.

⁹Himahleh mi gilou a omdan paisan dinga na hilha, a omdan a paisan kei lai leh, a gitlouhna ah a si dinga, nang bel na hin na humbit ding hi.

¹⁰Og du menneskesønn! Si til Israels hus: Således sier I: Våre overtredelser og synder tynger på oss, og for deres skyld visner vi bort; hvorledes kan vi da leve?

¹⁰Huan mihing tapa, nang Israel inkote kiang ah thu gen inla, Hichibangin na chi ua, ka tatleknate uh leh ka khelhnate un a hondelhkhuma, huai jiakin ka thanggawp uh ahi, bangchiin ka hing nilouh thei ding ua? Na chi ua;

¹¹Si til dem: Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, jeg har ikke behag i den ugudeliges død, men i at den ugudelige vender om fra sin ferd og lever. Vend om, vend om fra eders onde veier! Hvorfor vil I dø, Israels hus?

¹¹A hina ka hin laiteng, mi gilou sihna ah kipahna himhim ka neikeia, mi gilouin a omdan a paisana a hin ka kipahlam ahi zaw. Na omdan hoih lou ua kipan kik un, kik un, Aw Israel inkote, bang dia si ding na hi ua? chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, chiin genin.

¹²Og du menneskesønn! Si til ditt folks barn: Den rettferdiges rettferdighet skal ikke frelse ham på den dag han synder, og den ugudelige skal ikke omkomme for sin ugudelighets skyld på den dag han vender om fra sin ugudelighet, og den rettferdige skal ikke kunne leve ved sin rettferdighet på den dag han synder.

¹²Huan nang, mihing tapa, na nam tate kiangah gen inla, Mi diktat diktannain a tatlekna niin amah a humhumbit kei dinga, mi gilou gitlouhnain leng a thulimlouhna a lehngatsan niin a puksak kei dinga, mi diktat lah a khelhna niin a diktatnain a hing thei tuan sam kei ding.

¹³Når jeg sier om den rettferdige: Han skal visselig leve, og han setter sin lit til sin rettferdighet og gjør urett, da skal ingen av hans rettferdige gjerninger tilregnes ham, men for den uretts skyld som han har gjort, for den skal han dø.

¹³Mi diktat kiangah, na hing ngeingei ding, chih ka genin, a diktatna muanga thil a hihkhelh leh a thil dik hih khat leng thei gige ahi kei ding; a thil hihkhelhsaah a si zo ding.

¹⁴Og når jeg sier til den ugudelige: Du skal visselig dø, og han vender om fra sin synd og gjør rett og rettferdighet,

¹⁴Huan migilou kiangah, ka chih nawn leuleuin, a gitlouhnate a lehngatsana a siang leh a dik a nahiha,

¹⁵så han, den ugudelige, gir pant tilbake, godtgjør det han har røvet, følger livets bud, så han ikke gjør urett, da skal han visselig leve, han skal ikke dø.

¹⁵Mi gilouin mi koih khamnate a piak kika, a thil gukte apiak nawna, hinna dante a zuiha, thulimlouhna bangmah a hih kei leh a hing ngeingei dinga, a si kei ding.

¹⁶Ingen av de synder som han har gjort, skal tilregnes ham; rett og rettferdighet har han gjort, han skal visselig leve.

¹⁶Khelhna a nahihsa bangmahte theihgige ahi ta kei dinga, a siang leh a dik a na hihtaa, a hing ngeingei ding.

¹⁷Og ditt folks barn sier: Herrens vei er ikke rett. Men det er deres vei som ikke er rett.

¹⁷Himahleh na nam taten, TOUPA thilhih dan a kikim kei, a chih un amau hih dan a diktat kei zaw ahi ngala.

¹⁸Når den rettferdige vender om fra sin rettferdighet og gjør urett, så skal han dø.

¹⁸Mi diktatin a diktatna a lehngatsana, thil gilou a nahih leh huai jiakin a si mai ding.

¹⁹Og når den ugudelige vender om fra sin ugudelighet og gjør rett og rettferdighet, så skal han leve.

¹⁹Huan mi gilouin a gitlouhna a lehngatsana, a siang leh a dik a hih leh huai jiakin a hing ding.

²⁰Og enda sier I: Herrens vei er ikke rett. Jeg vil dømme eder, Israels hus, hver efter hans ferd.

²⁰Himahleh TOUPA hihdan a kikim kei, na chi ua, aw Israel inkote mi chih noumau hih dan bangbangin ka honlel sak dinga hi, a chi a.

²¹I det tolvte år efterat vi var bortført, i den tiende måned, på den femte dag i måneden, kom det nogen flyktninger fra Jerusalem til mig og sa: Staden er inntatt.

²¹Huan hichi ahi a, i saltan kum sawmlehnih, kha sawmna, huai kha ni nga niin Jerusalem akipan tai khia mi khat ka kiangah a hongpaia, khopi zoh a hita, a hongchi a.

²²Og Herrens hånd var kommet over mig om aftenen, før flyktningene kom, og han oplot min munn, innen de kom til mig om morgenen; min munn blev oplatt, og jeg var ikke lenger målløs.

²²Huan huai mi taikhia a hong tun ma nitak lamin TOUPAN ka tungah a khut a ngaa; zing lama ka kianga hongpaiin ka kam a honka sak mana, huchiin ka kam ka kaa, pau theilouin ka om ta kei.

²³Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

²³Huan TOUPA thu ka kiangah a hongtunga,

²⁴Menneskesønn! De som bor iblandt grushaugene der borte i Israels land, sier så: Abraham var bare en, og han fikk landet i eie; vi er mange, vi har fått landet til eiendom.

²⁴Mihing tapa, Israel gama mun segawpsa nunga omten, Abraham khat ahi a, gam a luaha; eite bel tampi i hi ua, gam gouluah dinga piak hita ve hang, chiiin a gen ua.

²⁵Si derfor til dem: Så sier Herren, Israels Gud: I eter kjøtt med blodet i og løfter eders øine til eders motbydelige avguder og utøser blod - og I skulde eie landet?

²⁵Huaijiakin a kiang uah TOUPA PATHIANIN hichiin a chi: Sa sisan na ne ua, na milimte uh lamah na mitte uh na leng tou sak ua; sisan na suah ua, nouten gam na tang ding umaw?

²⁶I trosser på eders sverd, I gjør det som vederstyggelig er, og krenker hverandres hustruer - og I skulde eie landet?

²⁶Na namsau uh na muang ua; thilkihhuai na hih ua; mi chihin invengpa zi na na bawlgawp ua; nouten gam na tang ding uh maw?

²⁷Så skal du si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Så sant jeg lever, de som bor blandt grushaugene, skal visselig falle for sverdet, og den som er på marken, ham gir jeg til føde for de ville dyr, og de som er i fjellborgene og i hulene, skal dø av pest.

²⁷Hichibanga a kiang ua na gen dinga hi, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi; A hina ka hin laiteng, mun segawpsa nunga omte namsauin a puk ngeingei ding ua, gam laka omte sahang kiang ah nek khit dia pe ding ka hi; kulh kip leh khuka omte hipiin a si ding uh.

²⁸Jeg vil gjøre landet til en ørken, en ødemark, og det skal være ute med dets stolte makt, og fjellene i Israel skal ligge øde, så ingen ferdes der.

²⁸Huan gam leng ka hihsiain, mulkimhuai takin ka bawl dinga; a thilhihtheihna, a kisktheihpih a beita ding; Israel tangte a segawp dinga, kuamah a vialvak nawn ta kei dinguh.

²⁹Og de skal kjenne at jeg er Herren, når jeg gjør landet til en ørken, en ødemark, for alle de vederstyggelige tings skyld som de har gjort.

²⁹Thil kihhuai a hih jiak ua gam ka hihgawpgawpa, mulkimhuai taka ka bawl hun chiangin kei TOUPA ka hi chih a thei ding uh.

³⁰Og du menneskesønn! Ditt folks barn taler sammen om dig ved veggene og i husdørene, og alle sier de til hverandre: Kom og hør hvad det er for et ord som utgår fra Herren!

³⁰Huan nang, mihing tapa, bang bulah kongpi ahte na nam taten a honngen susup ding ua, mi chihin a unaute kiangah, kisa dih ua: TOUPA kiang akipan thu pawt ingai khia ding uh, a kichi ding uh.

³¹Så kommer de til dig i store skarer, og de setter sig foran dig som mitt folk og hører dine ord, men de gjør ikke efter dem; for det som er efter deres smak, det gjør de, og til vinning står deres hu.

³¹Huan a honhonin na kiangah a hongpai ding ua, ka mite bang maiin na maah a tu ding ua, na thu a ngaikhe ding ua, himahleh a zui tuan kei ding uh; a kam un itna thupitak a hihlang ding ua, a lungtang un bel punna lam a zuan ding.

³²Og se, du er for dem som en yndig sang, som en som har en vakker røst og spiller fagert; de hører dine ord, men gjør ikke efter dem.

³²Huan ngaiin, nang bel amau adingin itna la, kilawm taka sak leh tum bang na hi ding: na thute a ngaikhia ua, himahleh a zui tuan kei ding uh.Hiai a hongtun hun chiangin (Ngai in, a hong tunglellel hi, ) a lak uah zawlnei a om chih a thei ding uhi, achi hi, chi in, a chi a.

³³Men når det kommer - og komme skal det - da skal de kjenne at en profet har vært iblandt dem.

³³Hiai a hongtun hun chiangin (Ngai in, a hong tunglellel hi, ) a lak uah zawlnei a om chih a thei ding uhi, achi hi, chi in, a chi a.